Allerød Kommune Naturfredede arealer i Allerød Kommune Fredningssag rejst i 2008 og afsluttet 2012 Lokalitet: Allerød sø - Kattehale Mose/Naturmosaik syd og Øst for Kattehale Mose Areal: 91,39 hektar (ha.) Ejerstatus: Allerød Sø (offentlig), Kattehale Mose (privat/offentlig) Naturmosaik syd og Øst for Kattehale Mose (privat/offentlig) Forvaltningen Natur- og Miljøteamet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 24-08-2010 Revideret oktober 2015 Sagsnr. 10/15846 Sagsbehandler: Kurt Borella Direkte telefon: 48 100 374 Allerød sø/kattehale Mose/Naturmosaik syd og øst for Kattehale:
Generel beskrivelse Området byder på stor landskabelig variation og rummer mange artsrige naturtyper, såsom overdrev, mose, høslætseng, løveng, stævningeskov, ædelløvskov, krat, fattigkær og skovbevokset tørvemose. Her har den besøgende mulighed for at opleve mange forskellige fugle, dagsommerfugle, blomster, dyr og insekter, også sjældnere arter som ikke findes mange andre steder i kommunen. Mange arter af Danmarks løvfældende træer og buske findes i området, og særlig kan et besøg i forsommer og efterår, hvor træer og buske udviser et smukt farvespil, fremhæves. Området er en særdelses god småfugle- og rovfuglelokalitet, og i træktiderne ses ofte usædvanlige fuglearter. Naturområdet er beliggende i gåafstand fra Allerød S-togsstation, er let tilgængeligt via stier og velegnet til familie- og cykeludflugter. Fra Allerød Sø-Kattehale Mose er der gode vej- og stiforbindelser til nærliggende rekreative naturområder, som Ravnsholt, Sønderskov og Høvelte-Sandholm-Sjælsmark. Allerød sø: Høslætseng af løvengstype Landskabet Allerød Sø var oprindelig en lavvandet sø opstået i et dødislandskab. Søen ligger i en større sammenhængende istidslavning som kan følges fra Hillerød mod Holte. Med afsmeltning af isen blev der aflejret mange forskellige materialer, bl.a. fint ler. Omkring Allerød Sø findes flere fladbakker, eller hatbakker, opstået ved materialeaflejring i en sø i isen. Fra Det højeste punkt i Allerød Sø området, Karen Sophieshøj, kan man se over på et par af disse skovbevoksede fladbakker, Lerbjerg og Kratbjerg i Ravnsholt. Side 2
I forbindelse med et varmere klima begyndte der at ske en tilgroning af Allerød Søs omgivelser og en kraftig tørvedannelse fandt sted i Kattehale Mose. Den senere omfattende udnyttelse af egnens tørve- og lerforekomster, kombineret med en ekstensiv landbrugsdrift på højbundsarealer, har siden sat sig kraftige spor i landskabet i form af talrige ler- og tørvegrave. Oktoberlandskab ved Allerød Sø Plantelivet (flora) Floraen er sine steder varieret og artsrig. Her findes arter fra såvel næringsrige og næringsfattige plantesamfund, såvel som fra tørbund og fugtigbund. På de ugødede overdrev og høslætsenge optræder en lavtvoksende flora som er særligt tilpasset afbidning, afskæring, tørke og og næringsfattige forhold. Eksempler på sådanne arter er f.eks, harekløver, håret høgeurt, hulkravet kodriver, lancetbladet vejbred, kongepen, gyldenris, blåklokke, rundbælg, blåhat, hvid okseøje og merian. Hvor jordbunden er mere leret og næringsrig, og hvor der ikke finder naturpleje, eller anden forstyrrelse sted, findes højtvoksende arter som er tilpasset disse forhold. Som følge af en lang periode med naturpleje, er mange nye plantearter, også sjældnere, tilkommet i floraen. På høslætsenge med sent høslæt, kan der opleves djævelsbid, vild hør, dueskabiose, agermåne og kransbørste. Enkelte eksemplarer af orkideer, bl.a. Skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe og skovgøgelilje ses årligt. I Kattehale Mose med sphagnummos og vand med lavt ph, finder vi en speciel flora afhængig af næringsfattige forhold. Her findes f.eks. rundbladet soldug, tranebær, mosebølle, kragefod, blåbær og hedelyng. Side 3
Desværre er afgravede tørvemoser i disse år meget udsat for tilgroning med vedplanter, grundet ændrede hydrologiske forhold og et stærkt øget næringsindhold i regnvand. Dette gælder også Kattehale Mose. Blomstrende djævelsbid på høslætseng august 2010 Allerød Sø: Engmyretuer på gammelt græsningsoverdrev Side 4
Dyrelivet (fauna) Rådyr, hare, ræv og hermelin observeres jævnligt i området. Fuglelivet, især småfuglene, har gode vilkår i det varierede landskab med små og større lysninger. Af særlige arter skal nævnes: Broget fluesnapper, rødstjert, træløber, spætmejse, halemejse, stor- og lille flagspætte, munk, nattergal og sumpmejse. En fugl som er blevet hyppigere og som mere høres end iagttages, er ravnen. Ofte hører man dens karakteristiske stemme og finder den cirklende højt oppe. De fleste af Danmarks ynglende rovfugle kan ses i Allerød Sø-området, der er omgivet af store skovarealer. Hyppigst og ynglende er musvåge, mens duehøg, spurvehøg, tårnfalk og hvepsevåge ses regelmæssigt. Et godt sted at iagttage rovfugle og fugletræk er Karen Sophieshøj nær S-banen. Fåtallige og sjældnere gæster er fiskeørn, rød glente, blå kærhøg, rørhøg og havørn. Stor vandsalamander findes i Kattehale Mose og sandsynligt i egnede vandhuller i Allerød Sø området. En bestand af det sjældne markfirben blev (gen)opdaget på Karen Sophieshøj i 2007 og på et naboareal i 2009. Af padder optræder de almindelige arter i stort antal. Insektliver har fået en opblomstring i forbindelse med at plejen har genskabt lysåbne blomsterrige overdrev og høslætsenge. Allerød sø og især Kattehale Mose er fra gammel tid kendt for sit rige insektliv. En af landets bedste forekomster af den sjældne stor kærguldsmed og mere fåtalligt, grøn mosaikguldsmed, med flere andre arter, findes i Kattehale Mose og i de nærliggende skoves vådområder. Dagsommerfugle ses ikke i stort antal, men flere usædvanlige arter knyttet til gamle driftsformer og kulturlandskab ses, bl.a. violetrandet ildfugl, isblåfugl, dværgblåfugl, grøn busksommerfugl, kejserkåbe, nældesommerfugl, iris, blåhale, det hvide w, det hvide c, citronsommerfugl, aurora og sørgekåbe. Det øvrige insektliv er ikke undersøgt særligt grundigt, men må formodes at være artsrigt, grundet den store variation i naturtyper der findes i Allerød Sø-Kattehale Mose området og i de omgivende store sammenhængende naturområder. Kulturhistorie Landskabet er præget af 1800-tallets intense råstofudnyttelse i form af ler- og tørvegravning. Jordbunden, der mange steder er præget af lerjorder, og landskabets brudte topografi med mange vandhuller og småsøer, har gjort området marginalt i landbrugsmæssig betydning. Den oprindelige lavvandede Allerød Sø var fugle- og fiskerig. Her i nordenden af søen, i en rydning i elleskoven, opstod bopladsen Elleryd, der senere blev til Allerød, (Elleryd= rydningen i elleskoven). Med tiden blev Allerød Søs nære omgivelser, gennem rydninger og opdyrkning, omdannet til en `mosaik` af skov, krat og ekstensivt anvendte landbrugsarealer. Den store landskabsforandring i Allerød Sø området indtraf i forbindelse med teglværksindustriens opblomstring i Danmark i midten af 1800- tallet. I søens omgivelser var der store forekomster af fint issøler, som er velegnet til teglbrænding. For at få fat i leret, blev Allerød Sø drænet, tørveforekomsterne gravet op, så lerlagene blev tilgængelige. To teglværker, Allerød og Blovstrød blev anlagt langs Nordbanen. Herfra udgik vidtstrakte tipvognstraceer, og en storstilet teglproduktion af mursten og tegl begyndte, med tørv som brændsel. Udsigtsbakken, Karen Sophies høj, stammer også fra denne periode, idet den naturlige Side 5
bakke er blevet forhøjet af overjord fra gravearbejdet. I dag udgør arealet omkring højen et varieret tørt overdrev med en fin flora, hvor bl.a. det sjældne markfirben kan iagttages. Teglperioden sluttede omkring 1960 og sætter stadig sit præg på naturen, i form af lergrave og større og mindre vandhuller og søer. Mange af de tidligere grave er groet til og disse steder er der fremkommet en spændende naturpræget bevoksning med mange forskellige fuglearter knyttet til døde træer og rådnende ved. Landbrugsdriften, i form af pløjemarker og husdyrafgræsning, ophørte omkring 1970. Herefter forekom der kun sporadisk afgræsning og området begyndte at forandre karakter, idet en kraftig tilgroning med pionerarter som bævreasp, birk og pil, fandt sted. En tilplantning med nåletræ på dele af de tidligere agre, betød en yderligere biologisk forringelse af det tidligere mosaikartede landskab. I 1984 blev der påbegyndt en forsigtig og ekstensiv landskabspleje i området. Rødgranplantningerne blev fjernet, lysninger blev genskabt, høslæt og husdyrafgræsning genindført. Denne pleje er fortsat op til i dag, og resultatet er nu et levende og varieret natur- og kulturlandskab, med en rig flora og fauna. Græssende kvæg ved Vestre Teglværksvej, Kattehale Fredningen og naturpleje Kattehale Mose, der oprindelig var en højmose, blev status quo fredet som lysåben tørve-parcelmose af Fredningsnævnet ved en Overfredningskendelse i 1943. Arealet udgør ca. 8 hektar. Fredningen og tiden efter 2. Verdenskrig blev, betød at mosen mistede sin økonomiske betydning. Siden da er mosen groet til i en blandskov af `svensk type` med birk og rødgran. Kun mindre lysåbne partier, i form af tørvesøer, hængesæksflader, lyng- og tørvebrinker, findes i dag. Kattehale mose er af EU udpeget som Natura 2000 område nr. 137 på grund af sjældne naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, Side 6
fattigkær og hængesæk og som levested for bilag IV arterne Stor kærguldsmed og Stor vandsalamander. Kattehale Mose indgår nu i en ny fredning med Allerød Sø. Dele af Kattehale Mose og Kattehaleområdet (uden for natura 2000 området) er omfattet af en fredning Fredning af naturmosaik syd og øst for Kattehale mose. Formålet med fredningen er bl.a.: at sikre og forstærke naturværdierne, at sikre offentlighedens adgang til området under respekt af naturværdierne og at området bevares som bynært rekreativt naturområde, at sikre fortsat pleje og gennemførelse af femårige plejeplaner, og at sikre de kulturhistoriske spor efter lergravningen og teglværksperioden. Forhold vedrørende tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. Der må ikke foretages terrænændringer og der må ikke opføres bebyggelser eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. Ingen tilstandsændringer må foretages som er i strid med Natura-2000 udpegningen Der må ikke anbringes campingvogne eller lignende og teltslagning må ikke finde sted Den hidtidige brug af spejderhytterne og vedligeholdelsen af disse kan fortsætte Der kan etableres stier i området efter en nærmere planlægning gennem plejeplanen Fredningen er ikke til hinder for at vandindvindingen kan ske som hidtil, hvis denne ikke er i strid med den kommende bevaringsmålsætning for natura-2000 området Retningslinier for skov- og landbrugsdrift Træfældning, buskrydning, hegning, jordbearbejdning, tilsåning, afbrænding og nyplantning må kun ske med tilladelse fra plejemyndigheden i henhold til en godkendt plejeplan Naturpleje Uanset 3 (tilstandsændringer, byggeri mv) kan plejemyndigheden i henhold til en plejeplan foretage tilstandsændringer og andre foranstaltninger, der skønnes egnet til at forbedre forholdene for hjemmehørende dyre- og plantearter, eller som findes hensigtsmæssige for at opretholde Side 7
eller forbedre de landskabelige og kulturhistoriske værdier, herunder regulere afgræsningen ved at bestemme dyrearter/racer og antallet af dyr, samt fastsætte tidspunkter for disse foranstaltninger. Der er en forudsætning for udførelsen af foranstaltningerne, at de foretages på baggrund af en samlet plejeplan for hele området udarbejdet af plejemyndigheden Trusler Den største trussel mod et kulturpåvirket naturområde som Allerød sø og Naturmosaikken syd og øst for kattehale Mose er ophør af naturplejen, som har foregået siden 1984. Rygraden i plejen er husdyrafgræsning, høslæt og plukhugst i bevoksningerne, således at det `komplekse mosaikartede landskab`, med mange indre skovbryn, lysninger, overdrev, og enge, fortsat bevares. Turforslag og seværdigheder I Allerød Sø- Kattehale Mose- Naturmosaik området er der forskellige turmuligheder, alt efter temperament. Der findes gode muligheder for at kombinere en udflugt i området, med et besøg i de nærliggende statsskove Ravnsholt og Sønderskov. En rundtur i Allerød Sø- Kattehaleområdet, vil føre den besøgende igennem et forskelligartet kulturlandskab med mange forskellige naturtyper af stor skønhed. Hvis du ikke er tryg ved husdyr, skal du undlade at gå ind i de husdyrafgræssede indhegninger. Dyrene er fredelige skal i øvrigt lades i fred og må ikke fodres. De forskellige ruter hvor der kan vandres og cykles kan ses på folderen: Allerød Sø og Kattehale Mose udarbejdet af Allerød kommune i 1994. (Udleveres på Allerød rådhus, Bjarkesvej 2) Der er ikke opstillet toiletfaciliteter i området og renovationsstativ findes kun på P-pladsen Allerødvej. Hold naturen ren og tag dit affald med tilbage. Side 8
Allerød Sø nord: Husdyrgræsset overdrev Adgangsforhold Adgang til Allerød Sø- Kattehale Mose området sker primært fra Allerødvej, som er den eneste lovlige adgangsvej for biler. For enden af Allerødvej findes en mindre grus Parkeringsplads. Naturmosaikken nås lettest fra Bregnerød Skovvej (her P-plads) og Kattehalevej. Her findes borde/bænke og et renovationsstativ. Info-tavler, med bl.a regler for færdsel i området, er projekteret til opstilling i 2016. Området nås nemt fra Allerød Station (s-togslinie E mod Hillerød), hvorfra der er ca. 20 min. gang til Allerød Sø ad Allerødvej. Cyklende og gående har adgang til området fra flere forskellige steder (se folder). Fra Blovstrød via stier under S-banen, fra Kattehalevej og fra Statsskoven Ravnsholt ad grusveje. En rundtur i området vil tage fra 1,5-2 timer. Et godt sted med bord/bænk som rasteplads er Kattehaleengen. Yderligere information: Allerød kommune/natur og Miljø 48 100 100 E-mail: Kommunen@alleroed.dk Benyttede kilder: Diverse fredningsforslag Folder Allerød Sø og Kattehale mose 1994, udgivet af Allerød Kommune lokalhistorisk arkiv for Allerød Kommune (LAFAK) E-mail: info@lafak.dk Målgruppe x velegnet til familietur (mindre børn, picnic) x velegnet til cykeltur x velegnet til vandretur x velegnet til biltur - handikapvenlig Side 9
Fredningen og emne X botanisk interessant x zoologisk interessant x geologisk interessant x kulturhistorisk interessant x interessant udsigtsfredning almindelig gyldenris på Karen Sophieshøj: Arten er indikator for gode naturforhold Side 10