Natur og miljø i højsædet

Transkript

1 Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen og miljøet Når vi i Vejdirektoratet anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan naturen og miljøet påvirkes og på at undgå eller mindske de skader, som en vej kan være årsag til. Naturtyper og levesteder Ved planlægningen af en motorvej undgår vi så vidt muligt at ramme de eksisterende naturområder især, hvis det kan gå ud over beskyttede naturtyper eller levesteder for sårbare planter og dyr. Og hvor det ikke kan lade sig gøre at køre uden om, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner. Hensyn til dyrenes bevægelser Vi gør også en masse for, at dyrene så ubesværet som muligt kan krydse det store vejanlæg, uden at skulle hen over selve vejbanen. Det gør vi for at undgå, at dyrene bliver påkørt eller bliver isoleret ved, at vejen skærer gennem de områder, som de færdes i. Fordele for naturen I nogle tilfælde er en ny motorvej bedre for naturen end den gamle vej, blandt andet fordi vi skaber meget ny natur og fordi vi bygger mange broer og faunapassager.

2 Indsatsen for naturen HVINNINGDAL BALLE SILKEBORG SILKEBORG LANGSØ Landskabsbro Faunapassage 1,6 m faunarør 0,5 m faunarør Faunabro Lokalitet for markfirben Vildthegn Paddehegn Erstatningsvandhuller Erstatningsnatur (hede, overdrev, eng, mose) Område, der blev særligt beskyttet under arbejdet FUNDER HÅRUP LINÅ MOLLERUP LÅSBY Hvad gør vi? På kortet og oversigten kan du se, hvad vi gør for naturen langs den nye motorvej. Vi laver blandt andet meget erstatningsnatur og bygger et stort antal faunapassager i alle størrelser med tilhørende paddehegn og vildthegn, som leder dyrene hen til de steder, hvor de kan komme sikkert over, eller under, vejbanen. Faunapassage under bygning. Oversigt, der viser Vejdirektoratets indsats for naturen langs den nye motorvej mellem Funder og Låsby. Vandhuller Hede/overdrev Eng/mose Fredskov Varme skråninger til markfirben Flyttede træstammer med flagermuskolonier Landskabsbroer, hvor motorvejen føres hen over terrænet Faunabroer over motorvejen Større faunapassager under motorvejen Faunarør (diameter 1,6 m) under motorvejen Faunarør (diameter 0,5 m) under motorvejen Dyrehegn langs motorvejen Paddehegn langs motorvejen Erstatningsnatur 25 stk ca. 8 ha ca. 13 ha 125 ha 1280 m 7 stk 9 stk, 1910 m 2 stk 6 stk 14 stk 3 stk m 5300 m

3 Erstatningsnatur Ny eller bedre natur Når vi bygger motorveje sørger vi altid for at begrænse skaderne på naturen mest muligt og at skabe ny natur som erstatning for den natur, som vi nedlægger. Erstatningsnatur kan skabes ved at lave helt nye naturområder, som for eksempel nye vandhuller eller nye skove. Vi kan også vælge at pleje naturen på naboarealer, så de bliver bedre som levesteder for planter og dyr. For eksempel kan vi oprense et tilgroet vandhul, så det bliver bedre at yngle i for padderne, som erstatning for et nedlagt vandhul. Eller pleje en hede på et naboareal i nærheden af en nedlagt hede, ved at rydde krat og genindføre afgræsning med husdyr. Lille ildfugl er en sommerfugl, der findes på overdrev med mange blomster. Vigtigt med et godt samarbejde Vi arbejder tæt sammen med kommunerne, Naturstyrelsen og de private ejere langs motorvejen om at etablere erstatningsnatur. Som princip skal arealet med erstatningsnatur svare til mindst det dobbelte af den natur, som vi nedlægger. Fordoblingen er med til at sikre, at naturen med dens planter og dyr bliver lige så godt stillet, som før vi byggede motorvejen. Nogle steder måske endda bedre stillet! Hvad er beskyttet natur? Mange naturtyper og arter er underlagt beskyttelsesbestemmelser, som vi skal tage højde for, når vi bygger nye veje. Her er nogle vigtige eksempler: Heder, overdrev, moser og enge er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, hvis de er 2500 m 2 eller derover. Søer på 100 m 2 eller derover og de fleste vandløb er også beskyttet. Man må ikke forringe raste- og yngleområder for arter, der er med på EU habitatdirektivets bilag 4. Det gælder for eksempel alle arter flagermus, odder, spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben. Der skal tages hensyn til arter, der er vurderet som sårbare eller truede på rødlisten over danske planter og dyr. I Natura 2000 områder skal der sikres gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for. Fredskov må kun nedlægges, hvis der etableres ny fredskov andre steder. Klokkelyng kræver fugtige heder eller hedemoser for at trives. Tormentil vokser på overdrev og heder.

4 Blåhat vokser på overdrev og vejskråninger. Den besøges af mange insekter.

5 Vandhuller Allerede i 2013 ynglede spidssnudet frø og stor vandsalamander i flere af de vandhuller, vi har oprenset eller nygravet langs den nye motorvej. Et godt vandhul for planter, padder og vandinsekter. De små vandperler i landskabet Vandhuller er meget vigtige fristeder for planter og dyr, derfor gør vi en stor indsats for at beskytte dem, når vi bygger nye veje. Forbedringer for frøer Hvis vi bliver nødt til at nedlægge vandhuller, nygraver eller oprenser vi vandhuller andre steder som erstatning for dem, vi nedlægger og ofte flere end det. Vi kan også etablere vandhuller langs motorvejen, selvom vi ikke direkte nedlægger vandhuller. Det gør vi for eksempel, hvis motorvejen passerer gennem et særligt vigtigt yngleområde for padder, for at modvirke den opsplitning af bestanden, som følger med byggeriet af vejen. Desuden forbinder vi vandhullerne ved at lave paddepassager under motorvejen. Nogle eksempler Ved Fladmose ligger der flere vandhuller, tæt på motorvejssporet, med en stor bestand af spidssnudet frø. Her anlægger vi tre nye vandhuller, så området kommer til at fungere endnu bedre for frøerne. Desuden har vi oprenset og nygravet flere vandhuller ved Hårup og Flensted Krat, til gavn for frøerne og stor vandsalamander. I alt nygraver eller oprenser vi 25 vandhuller på hele strækningen mellem Funder og Låsby. Vandhullets overflade kan være hvid af vandranunkler i forsommeren. Blå mosaikguldsmed, en af vore største og flotteste guldsmede, har også indtaget vandhullerne langs motorvejen. Vandhullerne er også til gavn for mange andre planter og dyr, for eksempel flagermus.

6 Padderne finder hurtigt frem til de nye erstatningsvandhuller langs motorvejen. Her er det skrubtudser, der har gjort sig klar til parring.

7 Skove Forårets anemoneflor i bøgeskoven. Størstedelen af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskove. Fredskovsforordningen blev indført i 1805 for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov var blevet ryddet. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til højstammet skov. Ryddet skov i motorvejssporet gennem Dyrehaven i Silkeborg, i maj Hvor er der fældet træer? Midtjylland er kendt for sine store skove og vi har været nødt til at fælde træer i nogle af dem for at få plads til motorvejen. De største fældninger er sket i Nordskoven og op gennem Dyrehaven. I Nordskoven har vi fældet et cirka 100 m bredt og 2 km langt bælte af nåletræer syd for Gudenåen og i Dyrehaven har vi fældet en stribe af bøgeskoven, som er 100 m bredt og 350 m langt. Vi har også fældet mindre områder med skov andre steder blandt andet i Flensted Krat syd for Låsby. Stor flagspætte får også gavn af de nye skove. Ny fredskov De fleste af de skove, som motorvejen fører igennem, er fredskove. Her skal vi ifølge skovloven sørge for, at de fældede træer bliver erstattet med ny fredskov. I virkelighedens verden etablerer vi dobbelt så meget fredskov, som vi nedlægger permanent, for at leve op til princippet om double-up, når vi laver erstatningsnatur. I alt nedlægger vi 51 ha fredskov og etablerer 125 ha ny fredskov enten ved at købe eksisterende skove og gøre dem til fredskove eller ved at sørge for, at der bliver plantet helt ny fredskov. De nye skove etableres som bynære skove, enten i nærheden af Silkeborg eller andre steder i landet. Desuden genplanter vi 23 ha på steder, hvor vi bruger fredskov som midlertidige arbejdsarealer. Egernet er et af de dyr, som vil få glæde af de nye erstatningsskove, efterhånden som de vokser op.

8 Heder og overdrev Forbedringer i stedet for nyt Det kan være svært at etablere nye overdrev og heder. Det skyldes, at disse naturtyper kræver næringsfattig jordbund og lang tid om at udvikle sig ofte mange årtier. Hvis vi nedlægger overdrev og heder, vælger vi derfor ofte at forbedre andre overdrev og heder, som findes i nærheden af vejen. Princippet er her, at vi udvider eller forbedrer tilsvarende natur, som ellers er ved at gå tabt, i stedet for at lave nyt. Aftaler om pleje Som regel forsøger vi at opnå forbedringerne gennem plejeaftaler, hvor vi betaler ejerne for at få ryddet krat og genindført afgræsning på overdrev eller heder, der er ved at forsvinde i tilgroning. Som eksempel kan nævnes et område syd for Linå, hvor motorvejen tager et hjørne af en hede. Som erstatning får vi fældet træer og buske på et dobbelt så stort areal af heden ved siden af. Syd for Linå har vi ryddet træer og buske på en hede som var næsten dækket af tilgroning som erstatning for et stykke nedlagt hede. Stålorm foroven og hugorm forneden findes både på overdrev og heder. Blomstrende lyng på plejet, solåben hede.

9 Nye hjem for markfirben Varme skråninger Markfirben er en af de beskyttede arter, som vi tager særligt hensyn til, når vi anlægger veje. Det gør vi ved at lave mange sydvendte, solbeskinnede skråninger uden beplantninger. Her kan markfirbenet varme sig i solen, grave huller i jorden til at skjule sig i og finde lune steder til at nedgrave og få udruget æggene. I sidste ende kan markfirbenet få stor fordel af den nye motorvej. Det samme gælder for de overdrevsplanter, som med tiden vil indfinde sig på de åbne, solbeskinnede vejskråninger. Vi etablerer blandt andet lune skråninger ved Funder Kirkevej, i grusgraven ved Hvinningdal, ved den nye Høje Kejlstrupvej, på en strækning af Gjernstien og ved Hårup Sande. De lysåbne, sydvendte skråningerne langs motorvejen er gode levesteder for varmeelskende dyr, som markfirben, og for mange overdrevsplanter som for eksempel tjærenellike.

10 Markfirben vil få glæde af de varme, solbeskinnede skråninger langs motorvejen.

11 Mosen blev reddet Tranebær er også fundet i mosen. Soldug I mosen på nordsiden af Gudenåen vokser kødædende soldug og andre plantearter, som er blevet sjældne i Danmark. Mosen er nu sikret mod afvanding, selvom den ligger tæt på motorvejen. Sikring mod afvanding Nord for Gudenåen går motorvejen tæt forbi en lille mose med en fin hængesæk af tørvemosser en naturtype, som er blevet meget sjælden i Danmark. Der var risiko for at sænke vandstanden i mosen, da vi skulle etablere et regnvandsbassin ved motorvejen. Vi flytter derfor regnvandsbassinet længere væk fra motorvejen, så den lille naturperle nu er reddet for eftertiden. Tørvemos.

12 Flyttedag for flagermus For første gang i Danmark Den 18. oktober 2012 gjorde vi noget, som ingen tidligere har forsøgt i Danmark. Vi flyttede 5 hule træstammer med flagermus! Det enestående eksperiment skete i Dyrehaven, hvor der nu er ryddet skov for at få plads til motorvejen. Nogen tid i forvejen havde flagermusekspert Julie Dahl Møller været ude i skoven om natten for at lytte efter flagermus. Her fandt hun flere træer med huller, som flagermusene landede i, inden for fældningsområdet. For ikke at ødelægge flagermusenes ynglepladser og overvintringssteder besluttede vi at skære de hule dele af flagermustræerne ud og binde dem op i andre træer uden for motorvejssporet. De næste år vil vise, om flagermusen har affundet sig med flytningen. Vi håber, eksperimentet bliver en succes. Så kan vi hjælpe flagermusene på samme måde ved fremtidige vejprojekter, hvor der skal fældes træer. En hul stamme skæres forsigtigt ud af træet. Foto: Julie Dahl Møller. Billede for lille Brunflagermus er afhængige af hule træer til at sove i om dagen og til at overvintre i. Brunflagermus og vandflagermus blev fundet i de hule træer i Dyrehaven, og der blev også registreret to andre arter flagermus i skoven. Stammen på sin nye plads i Dyrehaven. Foto: Julie Dahl Møller. Billede for lille