Arbejdsplan 2003
Arbejdsplan 2003 Udsendt den 6. jan. 2003 Oplag 2.500 Danmarks Statistiks trykkeri Trykt udgave: ISBN 87-501-1280-5 ISSN 0905-4618 Netudgave: ISBN 87-501-1334-8 ISSN 1601-1139 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 E-post dst@dst.dk www.dst.dk
Forord Loven om Danmarks Statistik forudsætter en årlig arbejdsplan vedtaget af Danmarks Statistiks Styrelse. Arbejdsplan 2003 omtaler de vigtigste ændringer i statistikproduktionen i det kommende år. Dette sker inden for rammerne af Strategi 2006, som rummer institutionens langsigtede målsætninger. Ikke mindst i lyset af stigningen i de lovbundne statistikkrav, der følger af EU-samarbejdet, indeholder Arbejdsplanen i år i kapitel 2 en redegørelse for Danmarks Statistiks ressourceanvendelse. De konkrete mål for 2003 er omtalt dels i Arbejdsplanens kapitel 3, dels i de følgende kapitler 4-6 i forbindelse med omtalen af de enkelte statistikker inden for Personstatistik, Erhvervsstatistik og Økonomisk Statistik. Omtalen af Brugerservice i kapitel 7 afspejler Danmarks Statistiks indsats for at formidle statistikken. Som særskilt hæfte medfølger Publiceringsoversigt 2003, som indeholder forventede udgivelsestidspunkter for Nyt fra Danmarks Statistik og Årspublikationerne mv. I kapitel 8 omtales nye administrative og internationale opgaver. Som en nyskabelse medfølger desuden publikationen Statistikprogram 2003, der indeholder en beskrivelse af statistikprogrammet med en række baggrundsoplysninger om de enkelte statistikker samt tværgående publiceringer og årspublikationer. Overordnet er statistikprogrammet opdelt i to afsnit: Den lovpligtige del og den øvrige del af statistikprogrammet. Der udarbejdes herudover en årlig beretning, som redegør for Danmarks Statistiks engagement i det internationale statistiske samarbejde. I 2003 afgives en beretning, der udbygges til også at omfatte en redegørelse for varetagelsen af EU-formandskabet. Arbejdsplanens bilag gengiver bl.a. loven om Danmarks Statistik og oversigter over statistikkens ressourcer, lovforpligtelser og finansieringstilskud samt nye EU-retsakter på statistikområdet. Efter forudgående drøftelser på møder i de rådgivende udvalg er arbejdsplanen for 2003 vedtaget af Danmarks Statistiks Styrelse den 10. december 2002. Jan Plovsing Rigsstatistiker
Danmarks Statistik Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik. Ved Lov om Danmarks Statistik er institutionen sikret uafhængighed i faglige spørgsmål. Økonomi- og Erhvervsministeren har det overordnede ansvar for budget- og personaleforhold. Danmarks Statistik ledes af en styrelse med rigsstatistikeren som formand. I Arbejdsplanen fastlægger Styrelsen de behov for statistik, der skal tilgodeses inden for den givne bevilling. Danmarks Statistik havde i 2002 et budget på ca. 300 mio. kr., hvoraf knap ¾ var Folketingets bevilling til statistik og formidling, mens godt ¼ var egne indtægter til at udføre opgaver i forbindelse hermed. Resultaterne af de statistiske opgørelser offentliggør Danmarks Statistik i en række tværgående og emneorienterede publikationer, og stort set al statistik findes i Danmarks Statistikbank på Internettet, ligesom der er adgang til anden information gennem Danmarks Statistiks hjemmeside på Internettet. Der er også mulighed for gennem Danmarks Statistiks servicevirksomhed at få gennemført specielle undersøgelser eller få adgang til supplerende statistiske oplysninger. Videregivelse af oplysninger sker med opretholdelse af fuld anonymitet for de personer og virksomheder, som indgår i statistikken. Danmarks Statistiks Bibliotek og Information er hovedfagbibliotek i Danmark for beskrivende statistik. Biblioteket er åbent for offentligheden og tilbyder udlån og statistisk informationssøgning. Styrelsens medlemmer: Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) Direktør Hans Ejvind Hansen (næstformand) Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Jørgen Hansen Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen Professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith Selvstændig erhvervsdrivende Civilingeniør Arne Vierø Administrationschef Karin Ravn (sekretær) Afdelingsleder Jette Rishøj deltager som personalets observatør i Styrelsens møder. 4
Indhold Kapitel side 1. Indledning... 7 2. Anvendelse af ressourcer... 13 3. Målsætninger i 2003... 19 4. Personstatistik... 27 5. Erhvervsstatistik... 35 6. Økonomisk Statistik... 45 7. Brugerservice... 57 8. Stabsfunktioner... 65 9. Indtægtsdækket virksomhed... 69 Bilag: 1. Danmark Statistik i tal... 75 2. Årsværk til EU lovforpligtelser... 77 3. Årsværk til danske lovforpligtelser... 79 4. Finansieringstilskud til statistikprogrammet... 81 5. Internationale indberetninger... 85 6. Nye EU-retsakter på statistikområdet 2002-2003... 89 7. Rådgivende udvalg... 95 8. Lov om Danmarks Statistik... 97 9. Organisationsplan... 101 Som en del af det samlede arbejdsprogram udsendes endvidere: Statistikprogram 2003 Publiceringsoversigt 2003 5
Anvendte forkortelser ADAM AMFORA ATIS ATP BBR-STAT CHR CKR CPA CPR CRAM CVR DREAM ECHP ECOFIN EDI EDP EF EMMA ENS ESSPROS ESR GESMES/CB HICP IDEP ISIC KÅS LCI NACE NAMEA NUTS RAS SILC SPC TERM Aggregeret Dansk aarsmodel Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Arbejdstilsynets IT-system Arbejdsmarkedets Tillægspension Bygnings- og Boligstatistisk Register Centralt HusdyrsbrugsRegister Kvægdatabasen Classification of Products by Activity Det Centrale Personregister Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik Det Centrale Virksomhedsregister Danish Rational Economic Agents Model European Community Household Panel Economic and Financial Council of the EU Electronic Data Interchange Excessive Deficit Procedure De Europæiske Fællesskaber Energi- og emisionsmodeller til ADAM Europæisk Nationalregnskabs System European System of Integrated Social Protection Statistics Det erhvervsstatistiske register Generic Statistical Message/Central Bank (standardformat til elektronisk udveksling af multidimensionale statistiske oplysninger) Harmonized Index of Consumer Prices Intrastat Data Entry Package International Standard Industrial Classification Kommune Års Statistik Labour Cost Index Nomenclature Générale des activités économiques dans les Communautés européennes National Accounting Matrix incl. Environmental Acc. Nomenclature Unit Territorielle de Statistique Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Statistics on Income and Living Conditions Statistical Programme Committee Transport Environment Reporting Mechanism 6
1. Indledning Nye satsninger i 2003 Digital forvaltning Mindre indberetningsbyrde Ny EU-lovgivning Danmarks Statistik vil i 2003 fokusere på områderne digital forvaltning og moderne it-struktur også med henblik på at lette erhvervslivets indberetningsbyrde for de eksisterende statistikker. Herudover vil opgaver inden for ny EU-lovgivning samt statistik om vidensamfundet blive højt prioriteret. Det forventes, at digital forvaltning i de kommende år bliver en af de væsentligste udviklingsopgaver for den offentlige sektor. De grundlæggende mål for digital forvaltning er i overensstemmelse med målene for indberetninger, sagsbehandling og formidling, som beskrevet i Strategi 2006 og It-strategi 2006. Målene dækker bl.a. øget mulighed for elektroniske indberetninger til Danmarks Statistik, brug af ny teknologi i bearbejdning og fremstilling af statistik og mere elektronisk formidling af statistik over internettet. Udvikling af digital forvaltning kan medvirke til administrative lettelser for virksomhederne. Danmarks Statistik vil i denne forbindelse gennemgå alle indberetninger til private virksomheder for at undersøge, om der kan opnås yderligere forenklinger, samtidig med at EUlovgivningen overholdes. Udbygningen af samarbejdet i EU skaber nye og øgede behov for statistik. Der er derfor konstant ny statistiklovgivning på vej. For tiden drejer det sig om knap 20 Parlaments- og Rådsforordninger. Da de øgede krav ikke modsvares af reduktioner i statistiklovgivningen på andre områder, er konsekvensen, at det lovbundne statistikområde øges. Det er et problem for Danmarks Statistik dels at opnå finansiering af nye lovbundne opgaver, dels at finansiere ikke lovbundne opgaver. Danmarks Statistik har i arbejdsplanen for 2003 indprioriteret en del af de nye lovbundne EU-opgaver, jf. kapitel 2.2. Andre centrale opgaver har Danmarks Statistiks Styrelse ikke fundet det muligt at indprioritere i arbejdsplanen for 2003 med de til rådighed værende ressourcer. Det drejer sig primært om betalingsbalancestatistik. Betalingsbalancestatistik Nationalbanken nedlægger sin betalingsstatistik fra 2005. Dette og kravene i den Parlaments- og Rådsforordning om betalingsbalancestatistik, der er på vej, nødvendiggør oprettelsen af en række nye løbende opgørelser samt ændringer/udbygninger af flere allerede eksisterende opgørelser. Hvis Danmarks Statistik skal udføre denne opgave, vil det blive en stor faglig og økonomisk udfordring, som ikke kan gennemføres inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer. 7
1. Indledning For samfundet som helhed vil indsamlingsreformen være en gevinst, da de samlede samfundsmæssige omkostninger, herunder erhvervslivets indberetningsbyrde vil blive reduceret, samtidig med at datakvaliteten forbedres. Økonomi- og Erhvervsministeriet som koncern Tabel 1.1 I forbindelse med dannelsen af det nye Økonomi- og Erhvervsministerium er det besluttet, at ministeriet skal fungere som en koncern. Der iværksættes i den forbindelse en lang række tiltag om administrative fællesskaber, fælles politikker vedrørende personale, løn, indkøb, it og kommunikation, fælles mission, fælles vision osv., som Danmarks Statistik deltager i. Som led i koncernsamarbejdet skal Danmarks Statistik bl.a. implementere Excellencemodellen som styringsredskab og indgå resultatkontrakt med departementet. Udviklingen i antal årsværk i arbejdsplanerne for 2001-2003 samt fremskrivning for 2004-2006 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Årsværk I alt... 594 564 548 531 516 509 Fordelt på finansiering via: Finanslov... 446 423 405 388 373 366 Brugerbetaling... 148 141 143 143 143 143 Anm. 1 Tallene er inkl. interviewere, men ekskl. CVR. Anm. 2 Årsværkene i 2001 er regnskabstal. I 2002 og 2003 er det Danmarks Statistiks arbejdsplaner. Fremskrivningen for 2004-2006 er baseret på finanslovens budgetoverslag samt en antagelse om, at 70 pct. af bevillingen anvendes til lønninger. Fremskrivningen er herudover baseret på en forventning om et uændret antal brugerbetalte årsværk i forhold til 2003. Færre årsværk Færre ressourcer end andre lande Udviklingen i antal årsværk i arbejdsplanerne for 2001-2003 samt en fremskrivning for 2004-2006 kan ses i tabel 1.1. Antallet af årsværk falder med ca. 85 fra 2001 til 2006. Antallet af årsværk, som finansieres af finanslovsbevillingen reduceres med ca. 18 pct. i den omtalte periode. Virkningen af det faldende antal årsværk må ses i det perspektiv, at Danmarks Statistik allerede i dag har markant færre finanslovsressourcer end sammenlignelige europæiske statistikinstitutioner, jf. tabel 1.2. 8
1. Indledning Tabel 1.2 Antal årsværk i sammenlignelige europæiske landes statistikinstitutioner den 1. januar 2002 Antal årsværk Heraf finansieret af Finansloven Brugerne Finanslovsfinansierede årsværk pr. mio. indbyggere Årsværk Danmark... 592 432 160 81 Irland... 622 606 16 159 Østrig... 896 806 90 99 Norge... 897 689 208 153 Finland... 949 731 218 141 Sverige... 1 201 859 342 97 Holland... 2 505 2 315 190 145 Kilde: Oplysninger fra repræsentanter for landenes statistikinstitutioner indsamlet i april 2002 og kvalitetssikret i september 2002. Brugerbetalte årsværk betyder her alle årsværk, som ikke er finansieret af Finansloven. Anm. I Sverige er statistikansvarlige ministeriers bevilling til officiel statistikproduktion udført af Statistiska centralbyrån anført under finanslovsfinansiering. Også set i forhold til befolkningens størrelse har Danmarks Statistik færrest ressourcer. Ved anvendelse af denne sammenligning skal det tages i betragtning, at alle lande har de samme EU-lovpligtige opgaver (Norge ikke fuldt ud), og at enhedsudgifterne ved de enkelte statistikker er klart større i de mindre lande. Som eksempel kan nævnes, at udgifter til at udarbejde nationalregnskabet er forholdsmæssigt meget større i små lande i forhold til store lande. Besparelser i statistikprogrammet For at tilpasse opgaverne til de faldende ressourcer har Danmarks Statistiks Styrelse besluttet at gennemføre besparelser for 2003 inden for følgende dele af statistikprogrammet: Færdselsuheld (månedsvis og kvartalsvis nedlægges) Kirkestatistik (nedlægges) Folkekirkens finanser (nedlægges) Statistik om kommunalvalg (nedlægges) Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart (nedlægges) Forsyningsstatistik (nedlægges) Gæstebådsovernatninger i lystbådehavne (nedlægges) Luftkvaliteten i byerne (nedlægges) Ozonlagets tilstand (nedlægges) Pesticidsalget (nedlægges) 9
1. Indledning Affald (nedlægges) Jordforurening (nedlægges) Spildevand (nedlægges) Nitrat og pesticider i drikkevandet (nedlægges) Engelsk Tiårsoversigt (nedlægges) Voksenuddannelse i offentlig regi (omlægges) Arealer udlagt med vinterafgrøder til høst (omlægges) Kvartalsopgørelser for institutionelle sektorer (udvikles alligevel ikke) Reduktion af åbningstiden i biblioteket (fra 32 timer til 24 timer pr. uge) Grunddata bevares Statistik fortsætter Selvom Danmarks Statistik er nødsaget til at indstille produktion og udvikling af en række statistikker, har det været et grundlæggende princip, at de bagvedliggende data i videst muligt omfang bevares, hos dataleverandørerne eller i Danmarks Statistik, således at det samfundsmæssige informationstab begrænses. Det er dog ikke sikkert, at dette princip kan opretholdes i forbindelse med de følgende års reduktioner. De syv ovenfor nævnte miljøstatistikker er baseret på data fra Miljøministeriets institutioner. Det forventes at Miljøstyrelsen i begyndelsen af 2003 vil indlægge resultaterne i en del af Danmarks Statistikbank, så de på denne måde bliver formidlet. Miljøstyrelsen vil i givet fald fremover have ansvaret for disse tabeller. Det foreligger ligeledes oplyst, at den løbende statistik over færdselsuheld fremover udarbejdes af Vejdirektoratet. Finansieringstilskud Finanslovsaftale Statistikprogrammet reduceres i 2003 og forventeligt yderligere i de kommende år som følge af institutionens faldende bevilling. Nedlæggelse af statistikker kan dog undgås i den udstrækning interesserede ministerier m.fl. yder finansieringstilskud svarende til helt eller delvist brugerbetalte statistikker. Det forekommer i vid udstrækning i forvejen, jf. bilag 4, og Danmarks Statistik ser gerne en udbygning af sådanne aftaler. Ved en finanslovsaftale i november 2002 blev der afsat ekstra 5,3 mio. kr. i årene 2003-2006 til Danmarks Statistik. Bevillingen blev ikke knyttet til noget bestemt formål. Det blev samtidigt besluttet, at der igangsættes en budgetanalyse af den samlede økonomi og opgavetilrettelæggelse i Danmarks Statistik. Bevillingen er indarbejdet i denne arbejdsplan. 10
1. Indledning Anvendelsen Danmarks Statistiks Styrelse besluttede at anvende en del af den ekstra bevilling til at annullere nogle af de tidligere annoncerede besparelser i statistikprogrammet. Det drejer sig bl.a. om produktivitetsudviklingen, nationalregnskabsmæssig formuestatistik, samt forbruget af alkohol og tobak. Hertil kommer, at ejendomssalgsstatistikken fortsætter som en delvis brugerfinansieret statistik. Størstedelen af bevillingen anvendes imidlertid til nye statistikker om centrale samfundsområder, nemlig: Eksport af it-tjenester og andre videnbaserede tjenester It-omkostninger og investeringer Virksomhedernes brug af it og internet Transport og miljøindikatorer Bæredygtighedsindikatorer En regional beskæftigelsesindikator Fremtiden I lyset af de økonomiske udsigter for de kommende år skal der gøres opmærksom på, at alle aktiviteter, som ikke er lovpligtige, hvert år vil blive udsat for en kritisk vurdering af, om der er råd til, at de kan fortsætte. Det gælder også de ovenfor nævnte nye statistikker. 11
2. Anvendelsen af ressourcer Årsværksforbruget I dette afsnit redegøres der for, hvordan Danmarks Statistik anvender sine ressourcer, hovedsagelig med udgangspunkt i årsværksforbruget. 2.1 Definitioner og dokumentation Styrelsens kompetence Lov forpligtelser Ifølge Lov om Danmarks Statistik er det Danmarks Statistiks Styrelse, som træffer beslutninger om arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som træffer beslutning om i hvilket omfang og på hvilken måde, oplysningerne skal indsamles. Størstedelen af Danmarks Statistiks opgaver er imidlertid omfattet af lovforpligtelser. Styrelsens råderum til at igangsætte nye statistikker og nedlægge eksisterende statistikker er derfor begrænset. Der er to hovedgrupper af lovforpligtelser: EU-lovforpligtelserne er langt den største gruppe. Det drejer sig dels om statistikker, som er direkte foreskrevet i en af de ca. 160 EU-retsakter, dels om statistikker, som er nødvendige for at overholde EU-retsakter. Publiceringen af disse statistikker er en del af lovforpligtelserne som konsekvens af institutionens publiceringsforpligtelse. Statistikker mv., som er omfattet af EU-lovforpligtelser, kan ses i Statistikprogram 2003, og ressourceforbruget kan ses i bilag 2. Danske lovforpligtelser er omtalt i bilag 3 og i Statistikprogram 2003. Det drejer sig primært om formidling, administration samt den økonomiske model ADAM og kun i begrænset omfang om statistik. Brugerbetaling En stor del af Danmarks Statistiks opgaver er finansieret af brugerne. Mange af disse opgaver er serviceopgaver for individuelle kunder. Det er den såkaldte indtægtsdækkede virksomhed, som er beskrevet i kapitel 9. Også en del af statistikprogrammet er finansieret helt eller delvis af brugerne, jf. bilag 4 om finansieringstilskuddene. Brugerbetalte årsværk er årsværk, som er finansieret af afdelingernes indtægter. Antallet af brugerbetalte årsværk beregnes i arbejdsplanen ud fra den summariske årsværkspris, dvs. institutionens samlede udgifter divideret med alle årsværk. 13
2. Anvendelsen af ressourcer 2.2 Ressourceanvendelsen Færre årsværk Tabel 2.1 Fra Arbejdsplan 2001 til Arbejdsplan 2003 er der en nedgang i antallet af årsværk, som Danmarks Statistik kan finansiere, jf. tabel 2.1. Nedgangen falder udelukkende på opgaver, som ikke er lovpligtige, dvs. øvrig statistik mv. Udviklingen i antal årsværk i arbejdsplanerne for 2001-2003 fordelt efter formål og finansiering Antal årsværk i alt Brugerbetalte årsværk EUlovforpligtelser Finanslovsårsværk til: Danske lovforpligtelser Øvrig statistik mv. 2001... 594 148 240 74 132 2002... 564 141 241 72 110 2003... 548 143 242 74 88 Anm. 2001 er regnskabstal, mens 2002-2003 er budgettal. CVR er ikke medregnet. Produktivitetsstigningerne sammenlagt med det lidt øgede antal årsværk til EU-lovforpligtelser medfører, at der indprioriteres nye EU- Produktivitetsstigninger Danmarks Statistik realiserer hvert år en produktivitetsstigning på gennemsnitlig 2 pct. Det vil sige, at den samme opgavemængde kan udføres i uændret kvalitet med 2 pct. færre medarbejdere. Der regnes imidlertid ikke med en produktivitetsstigning for særlige årsværk (dvs. barsel, fratrådte, løntilskudsjob og elever). Det medfører, at de almindelige årsværk skal have en gennemsnitlig produktivitetsstigning på 2,2 pct. om året. Sideløbende med produktivitetsstigningerne er der forbedringer af udgivelsestider, en øget produktion og øget anvendelse af Danmarks Statistiks produkter hos brugerne. Ud fra tabel 2.1 kan det beregnes, at de årsværk, som er finansierede af Finansloven, falder med knap 5 pct. pr. år, hvilket er en del mere end produktivitetsstigningerne. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse opgavemængden til de eksisterende ressourcer ved at nedlægge statistikker mv., jf. kapitel 1. Indprioriterede lovforpligtelser På områderne EU-lovforpligtelser og danske lovforpligtelser realiserer Danmarks Statistik også en årlig produktivitetsstigning på gennemsnitlig 2,2 pct. Samtidig har Danmarks Statistik indprioriteret nye lovpligtige opgaver i både 2002 og 2003. 14
2. Anvendelsen af ressourcer opgaver svarende til 7 årsværk i 2002 plus 6 årsværk i 2003. Den hidtidige mængde af EU-lovpligtige opgaver er altså forøget med nye opgaver udført af et næsten uændret antal medarbejdere. I 2002 drejer det sig bl.a. om ændringer i arbejdskraftundersøgelsen, omlægning af detailomsætningsindekset, udarbejdelse af kvartalsvise ikke-finansielle konti for det offentlige, ændret behandling af skatter og afgifter i nationalregnskabet, det kvartalsvise flash nationalregnskab samt EU-formandskabet. I 2003 drejer det sig bl.a. om et kvartalsvist arbejdsomkostningsindeks, indberetning af udførte arbejdstimer baseret på det kvartalsvise arbejdstidsregnskab, strukturtællingen for landbruget samt kvartalsvise finansielle konti for det offentlige. Tabel 2.2 Fordelingen af årsværk på afdelinger mv. efter formål og finansiering i arbejdsplan 2003 Årsværk 2003 Brugerbetalte årsværk Finanslovsårsværk til: EU-lovforpligtelser Danske lovforpligtelser Øvrig statistik mv. Personstatistik... 117,2 54,3 30,3 0,4 32,2 Erhvervsstatistik... 120,6 23,4 78,4 3,5 15,3 Økonomisk Statistik... 120,2 18,0 88,1 5,5 8,6 Statistikafdelingerne 358,0 95,7 196,8 9,4 56,1 Brugerservice... 118,4 47,3 36,8 17,0 17,3 Stabsfunktioner... 34,5 8,7 20,0 5,8 Almindelige årsværk i alt 510,9 143,0 242,3 46,4 79,2 Elever... 9,2 9,2 Løntilskudsjob... 13,0 13,0 Barsel, fratrådte mv.... 15,0 15,0 Særlige årsværk i alt.. 37,2 28,0 9,2 Danmarks Statistik i alt 548,1 143,0 242,3 74,4 88,4 Anm. Specifikation af fordelingen af årsværk for afdelingerne fremgår af kapitel 4-8 samt af bilag 2 og 3. Typer af årsværk Tabel 2.2 viser, hvordan årsværkene er fordelt på afdelinger efter formål og finansiering i 2003. Det bemærkes, at Arbejdsplan 2003 er baseret på en forudsætning om anvendelse af 511 såkaldte "almindelige årsværk". Der er herudover et antal "særlige årsværk", som ifølge juridiske regler og sagens natur ikke kan indgå i den normale arbejdsplanlægning. 15
2. Anvendelsen af ressourcer Nogle nøgletal Af de almindelige årsværk anvendes knap halvdelen til at opfylde EUlovforpligtelser og yderligere 9 pct. til danske lovforpligtelser i 2003. Da 28 pct. af årsværkene er brugerbetalte, er der 16 pct. tilbage til øvrig statistik mv. Det ses af tabel 2.3. Tabel 2.3 Nøgletal for årsværk i arbejdsplan 2003 Årsværk 2003 Al statistikproduktion foregår i statistikafdelingerne. Her er der 262 årsværk, som er finansieret af finanslovsbevillingen. Heraf anvendes langt størstedelen af årsværkene til at opfylde lovforpligtelser. Faktisk er 75 pct. af den finanslovsfinansierede statistikproduktion forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, mens 4 pct. er danske lovforpligtelser. Brugerbetalte årsværk Finanslovsårsværk til: EU-lovforpligtelser Danske lovforpligtelser Øvrig statistik mv. Almindelige årsværk... 510,9 143,0 242,3 46,4 79,2 I procent... 100 28 47 9 16 Årsværk i statistikafd. finansieret af finansloven... 262,3 196,8 9,4 56,1 I procent... 100 75 4 21 Øvrig statistik mv. Ikke-lovpligtig statistik Internationalt samarbejde Anvendelsen af årsværk til opgaver, som ikke er lovbundne og ikke er brugerbetalte er vist i tabel 2.4 for de enkelte afdelinger. Størstedelen af disse årsværk anvendes til statistikker, som ikke er lovbundne. Det drejer sig eksempelvis om statistik vedrørende befolkningen, ind- og udvandringer, uddannelse, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, sociale ydelser, sundhed, kriminalitet, indkomster, miljø, konjunkturbarometre og dele af serviceerhvervsstatistikken. En udførlig liste kan ses i Statistikprogram 2003. Der anvendes et begrænset antal årsværk på internationalt samarbejde, som ikke er EU-lovpligtigt. Det omfatter bl.a. indberetninger af statistik til en række internationale organisationer, herunder FN, OECD, ILO, FAO, IMF m.fl. samt ikke-lovpligtige EU-indberetninger. Bilag 5 viser en oversigt over disse indberetninger. Det ikke-lovpligtige internationale samarbejde omfatter også de såkaldte "Gentlemen's Agreements", dvs. forpligtende aftaler med EU om fx befolkningsstatistik mv. Hertil kommer en række EU-pilotpro- 16
2. Anvendelsen af ressourcer jekter samt et antal internationale møder. Internationalt samarbejde 2001, som er den seneste årlige beretning om det samlede internationale samarbejde, uddyber opgaverne på dette område. Tabel 2.4 Årsværk til øvrig statistik mv. fordelt efter formål og afdeling i arbejdsplan 2003 Årsværk til øvrig statistik mv. Statistikproduktion 1 Fordelt på: Internationalt samarbejde 2 Infrastruktur Personstatistik... 32,2 26,8 5,4 Erhvervsstatistik... 15,3 12,8 2,5 Økonomisk Statistik... 8,6 5,6 3,0 Brugerservice... 17,3 2,6 1,3 13,4 Stabsfunktioner... 5,8 0,7 5,1 Alm. årsværk i alt... 79,2 47,8 12,9 18,5 I pct. af alle 510,9 årsværk 16 9 3 4 1 Inkl. formidling af statistik 2 Indberetninger af statistik, forpligtende aftaler med EU, EU-pilotprojekter, møder mv. Infrastruktur Tabel 2.5 Den resterende del af disse årsværk anvendes på infrastrukturen, herunder it-funktioner som digital forvaltning, intern service og uddannelsesfunktioner. Hovedområdernes nettoudgifter 2001-2003 i mio. kr. 2001 priser 2001 2002 2003 Mio. kr. Personstatistik... 54,5 51,8 49,8 Erhvervsstatistik... 64,2 61,8 61,4 Økonomisk Statistik... 71,4 70,7 68,0 Formidling... 26,3 23,3 25,5 Danmarks Statistik i alt... 216,4 207,6 204,7 Anm. 1 Nettoudgifterne er udgifterne minus indtægterne. 2001 er regnskabstal, mens 2002-2003 er budgettal. Udgifterne til hjælpefunktioner og stabsfunktioner er fordelt på de fire hovedområder efter principperne i virksomhedsregnskabet. Anm. 2 Der er korrigeret for organisationsændringer, så tallene er sammenlignelige. CVR indgår ikke. Anm. 3 Formidling er den udadvendte del af Brugerservice, herunder Formidlingscenter, Bibliotekets eksterne sektion, Forskningsservice og International Rådgivning. 17
2. Anvendelsen af ressourcer Nettoudgifter I stedet for at se på ressourceanvendelsen i årsværk kan vi se på ressourceanvendelsen i mio. kr. Det er gjort i tabel 2.5. Heraf fremgår det, at Danmarks Statistiks nettoudgifter er faldende fra 2001 til 2003. Herudover ses det, at Økonomisk Statistik og dernæst Erhvervsstatistik er de to hovedområder, som Danmarks Statistik anvender størstedelen af institutionens ressourcer til. 18
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Mål fra Strategi 2006 Strategi 2006 beskriver den udvikling Danmarks Statistik ønsker at gennemføre i perioden 2000-2006. Inden for strategiområderne statistik, formidling, internationalt samarbejde, serviceydelser samt medarbejdere og organisation, har Danmarks Statistik formuleret en række strategiske målsætninger for udviklingen. Med udgangspunkt i disse målsætninger er der opstillet en række konkrete mål for 2003. Danmarks Statistik får færre ressourcer til rådighed i de kommende år. Det betyder, at det ikke vil være muligt, at realisere alle de målsætninger, der er angivet i Strategi 2006, som det oprindeligt var planlagt. Målene som forventes indfriet i 2003 er gengivet nedenfor. Statistik Kvalitet Oversigt 3.1 Sideløbende med udviklingen af de enkelte statistikområder, herunder udvikling af nye statistikker, er det et væsentligt led i Danmarks Statistiks Strategi 2006 at styrke arbejdet med statistikkens kvalitet gennem iværksættelse af en række tværgående initiativer. Målene for arbejdet med statistikkens kvalitet i 2003 er vist i oversigt 3.1. Mål for statistikkens kvalitet Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Kvalitetsprojekter Årlige kvalitetsprojekter for udvalgte statistikområder. Kvalitetsprojekter vedr. - Effektivitet i dataindsamlingen - Arbejdskraftundersøgelsen Opfølgning på foregående års kvalitetsprojekter Udgivelsestider Forbedring af udgivelsestiderne. Fastholde forbedringerne fra 2002 på de gennemsnitlige udgivelsestider for måneds-, kvartals- og årsstatistikker 1. 19
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Udgivelsestider Forbedring af udgivelsestiderne. Reduktion af udgivelsestiderne i 2003 med minimum 2 pct. i forhold til 2002 på følgende statistikker: 1. Erhvervsuddannelser 2. Sociale ressourcer, varig hjemmehjælp 3. Privat løn, årsstatistik 4. Sygesikring 5. Kvartalsvis lagerværdistatistik 6. Omsætning og køb (månedlig) 7. Firmastatistik 8. Endelig årlig udenrigshandelsstatistik 9. Bankernes indlån og udlån 10. Rentestatistik Udgivelsestider Øge andelen af udgivelser, der overholder de retningsgivende mål for udgivelsestider. 89 pct. af udgivelserne skal overholde de retningsgivende mål. Forudannoncering Forudannoncering af offentliggørelsestidspunkter for det kommende år. Minimum 85 pct. af udgivelserne skal offentliggøres som anført i Publiceringsoversigt 2003 eller tidligere. 1 Hvis der ikke er opnået forbedringer i 2002, fastholdes de mål, der blev sat for 2002. Dataleverandørservice Digital forvaltning Danmarks Statistik kan ikke udarbejde statistik uden at modtage de nødvendige oplysninger fra dataleverandørerne. Dataleverandørerne har derfor en central rolle i statistikproduktionen. Indførsel af digital forvaltning kan medvirke til administrative lettelser for dataleverandørerne. I samarbejde med andre statslige myndigheder deltager Danmarks Statistik i arbejdet for at øge bl.a. virksomhedernes og kommunernes muligheder for at indberette oplysningerne elektronisk via den fælles virksomhedsportal eller Danmarks Statistiks hjemmeside. 20
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Oversigt 3.2 Mål for dataleverandørservice Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Digital forvaltning Øget mulighed for elektronisk indberetning og etablering af digitale selvbetjeningsløsninger. Der etableres mulighed for at alle lovpligtige indberetninger fra erhvervslivet direkte til Danmarks Statistik kan foretages via www.virk.dk 1. Der etableres mulighed for at mindst halvdelen af indberetningerne fra kommunerne til Danmarks Statistik kan foretages via Danmarks Statistiks hjemmeside. Indberetningsmateriale Forbedring af den sproglige formidling. Gennemgang og kvalitetssikring af alle væsentlige materialer til dataleverandører m.h.t. forståelighed og sprog mv. 1 Forudsat at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har sat www.virk.dk i drift senest 1. maj 2003, og at der kan modtages indberetninger for de blanketter, Danmarks Statistik leverer. Formidling Brugerorienteret formidling Statistikken skal have høj kvalitet, men den skal også formidles til omverdenen på en sådan måde, at den når frem til brugerne og kan benyttes til formål, som brugerne ser som vigtige. Formidlingen af statistik til brugerne sker i stigende grad elektronisk. Dels gennem elektronisk formidling af Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger, dels ved at brugerne søger statistikoplysninger via hjemmesiden og Danmarks Statistikbank. I 2001 blev adgangen til Statistikbanken gjort gratis. Kvaliteten af formidlingen gennem Statistikbanken er derfor et af de områder Danmarks Statistik har satset ressourcer på. Faciliteterne i Statistikbanken udbygges stadigt, og der forventes en fortsat stigning i antallet af brugere af både hjemmeside og Statistikbank. 21
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Oversigt 3.3 Mål for formidling Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Brugerundersøgelser Der gennemføres jævnligt undersøgelser af brugernes tilfredshed med statistikproduktionen og formidlingen. Brugerundersøgelser af statslige myndigheders kendskab til og anvendelse af de forskellige publiceringer 1. Digital forvaltning Nye faciliteter i Statistikbanken for både ekspertbrugere og andre brugere. Der udvikles grafikfunktion til Statistikbanken. Statistikbank og hjemmeside Befolkningens brug af Statistikbanken og hjemmesiden skal øges væsentligt. Der opnås i 2003 følgende stigninger i forhold til 2002: 5 pct. stigning i antallet af besøgende på www.dst.dk. 10 pct. stigning i antallet af udtræk fra Statistikbanken foretaget af eksterne brugere. 1 Brugerundersøgelser i 2003 vil omfatte et begrænset antal intensive interviews med statslige myndigheder. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde Danmarks Statistik ønsker en aktiv rolle og profil i internationalt statistiksamarbejde. Statistikker skal være internationalt sammenlignelige. Deltagelsen i internationalt samarbejde udmøntes i mange forskellige fora på globalt, regionalt, nordisk og bilateralt niveau, hvor deltagelsen i EU's statistiksystem er klart det mest betydningsfulde og ressourcekrævende. Elektronisk formidling På formidlingssiden prioriterer Danmarks Statistik også det internationale. Det er således målet, at samtlige tabeller i Danmarks Statistikbank oversættes til engelsk inden udgangen af 2003. Oversættelsen til engelsk sker bl.a. for at lette arbejdet med indberetninger til EU og andre internationale organisationer samt for at øge mulighederne for erfaringsudveksling med andre landes statistikinstitutioner. Det er også den elektroniske formidling der er i fokus i den internationale benchmarking Danmarks Statistik i 2003 planlægger at gennemføre sammen med Statistics New Zealand. 22
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Oversigt 3.4 Mål for internationalt samarbejde Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Internationalt sammenlignelige statistikker Ved publicering af dansk statistik skal der i større udstrækning inddrages sammenlignelige resultater fra andre lande. Følgende udgivelser vil i 2003 blive udbygget med internationale sammenligninger: - Offentlige budgetunderskud - Iværksættere - Det kvartalsvise lønindeks International benchmarking Der udgives en årlig international benchmarkingrapport. Der gennemføres med Statistics New Zealand en international benchmarking af statistikformidlingen med særligt fokus på den elektroniske formidling. Mere engelsk på hjemmesiderne Udvikling af hjemmesiden med flere informationer på engelsk. Statistikbanken gøres gradvist tilgængelig på engelsk. Samtlige aktive tabeller 1 i statistikbanken oversættes til engelsk inden udgangen af 2003. ØMU Opfyldelse af handlingsplanen på statistikområdet vedrørende ØMU'en. Samtlige krav i ØMUhandlingsplanen fra 2000 opfyldes. EUindberetninger Udvikling af et system til elektronisk indberetning af al statistik til EU m.fl. i standardiseret format. I samarbejde med Norge og Sverige udvikles et system, der foretager harmonisering af indberetninger til Eurostat. 1 Aktive tabeller omfatter de tabeller, hvor der kommer nye tal i 2003. Statistikker der nedlægges, vil således ikke være omfattet. Serviceydelser Kundetilfredshed Serviceydelser omfatter udarbejdelsen af statistiske opgaver for private og offentlige kunder. Som en central indikator for effekten af institutionens indsats på kerneområdet serviceydelser gennemføres der løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med institutionens serviceydelser. 23
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Oversigt 3.5 Mål for serviceydelser Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Kundetilfredshed Kunderne skal være meget tilfredse og aftalte leveringstidspunkter skal holdes. Generel tilfredshed: 4,2 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "meget utilfreds" og 5 er "meget tilfreds". Leveringstid: 90 pct. skal angive, at opgaven er leveret til tiden eller tidligere. Forskere Danmarks Statistiks registre og databaser skal i stigende grad anvendes af forskerne. Stigning i antallet af forskere tilknyttet forskerordningerne i forhold til 2002. Medarbejdere og organisation Medarbejdere og organisation Strategiområdet medarbejdere og organisation dækker over en række meget forskelligartede målsætninger og resultatmål, der alle er rettet mod den interne udvikling af Danmarks Statistik. Der er således opstillet mål for det rummelige arbejdsmarked, et lavt sygefravær, forbedret it-udnyttelse internt, eksempelvis udfasning af hovedanlægget og forbedring af intranettet. Oversigt 3.6 Mål for medarbejdere og organisation Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Det rummelige arbejdsmarked Helhedsorienteret personalepolitik, hvor der tages initiativer til at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 19 ansatte på ordningerne i det rummelige arbejdsmarked. Uddannelse Strategisk kompetenceudvikling. Der etableres en række uddannelsesforløb for de forskellige faggrupper. Følgende nye kurser udvikles i 2003 - Statistik på tværs - Formidling af statistik - Markedsføring og salg - Brugerorientering og kundepleje - Respondenthåndtering og -pleje 24
3. Danmarks Statistiks målsætninger i 2003 Vedr. Målsætninger i Strategi 2006 Mål i 2003 Sygefravær Forbedret ressourceudnyttelse. De gennemsnitlige sygefravær pr. ansat i 2003 må ikke ligge højere end gennemsnittet for alle statens institutioner. Udfasning af hovedanlæg Hovedanlægget udfases i strategiperioden. I 2003 afsluttes pilotprojekterne vedrørende: - Indkomststatistik - IDA - Landbrugsstatistik Elektronisk dokumenthåndtering Større effektivitet i informationsog dokumenthåndteringen. Der udarbejdes senest 1. oktober 2003 en handlingsplan for anskaffelsen af et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. Effektivitet i formidlingen Udvikling af intranet og internet. Implementering af nyt Web Content Management System til brug for udvikling af intranettet og internettet. Finansiering af nye EU-opgaver Overholdelse af EU-forpligtelser. Der etableres i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets departement en procedure, der sikrer sammenhængen mellem vedtagelsen af nye EU-forpligtelser og finansieringen heraf. Effektivisering af publiceringen Ny publiceringspolitik. Implementering af PX-PUBL, der giver mulighed for direkte udtræk fra sumdatabasen til publikationssystemet i Word. Produktivitetsindikatorer Der skal sikres en høj produktivitet. Positiv udvikling i de to produktivitetsindikatorer, der vedrører: - udgivelser (vægtet) - oplysninger i Statistikbanken. Effektivitetsindikatorer Der skal sikres en høj effektivitet. Positiv udvikling i alle de tre effektivitetsindikatorer, der vedrører: - besøg på hjemmesiderne - presseomtale - udtræk fra Statistikbanken. 25
4. Personstatistik Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. Dataindsamling Registerstrategi Den danske personstatistik bygger overvejende på oplysninger fra administrative registre. Nogle oplysninger indsamles af andre statslige myndigheder, som fx CPR-kontoret, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen, mens Danmarks Statistik selv indsamler data til fx uddannelsesstatistikken og lønstatistikken. En mindre del indsamles gennem interviews og spørgeskemaer. Etableringen af en ny registerstrategi integreres med projektet vedrørende udfasning af hovedanlægget. Indkomststatistikregistret er det første led i omlægningsprocessen, som er påbegyndt i 2002 og videreføres i 2003. Resultatet vil være en mere ensartet anvendelse af registrets oplysninger inden for en række forskellige statistikområder, hvilket vil øge datakvaliteten samt give større effektivitet i forbindelse med driften af og træk på registret. 4.1 Ressourcer I 2003 vil der være 117,2 årsværk til rådighed i afdelingen jf. tabel 4.1 og 4.2. 54,3 årsværk forventes finansieret af egne indtægter på 30,4 mio. kr., mens 62,9 årsværk vil blive finansieret af finansloven. Tabel 4.1 Personstatistik. Årsværk og indtægter i arbejdsplanerne for 2001-2003 Finanslovsårsværk Brugerbetalte årsværk Årsværk i alt Indtægter mio. kr. 2001... 71,4 58,2 129,6 29,8 2002... 67,0 51,0 118,0 26,9 2003... 62,9 54,3 117,2 30,4 Anm. Årsværk og indtægter for 2001 er korrigeret for senere organisationsændringer, så tallene er sammenlignelige. 2001 er regnskabstal, mens 2002-2003 er budgettal. Brugerbetaling består af indtægtsdækket virksomhed og finansieringstilskud. 27
4. Personstatistik Tabel 4.2 Personstatistik. Fordelingen af årsværk og EU-lovgivning Årsværk 2002 Årsværk 2003 EUlovgivning Personstatistik i alt... 118,0 117,2 214. Afdelingschefen... 1,5 1,5 01. Befolkning og Uddannelse... 29,6 28,1 011. Befolkningsstatistik... 5,3 5,4 013. Befolkningsfremskrivninger... 0,9 0,8 014. Ordinær uddannelsesstatistik... 13,3 12,7 015. Voksen- og efteruddannelse... 4,0 4,0 016. Kirkestatistik og Valg... 0,9-019. Serviceopgaver, IV... 5,2 5,2 04. Arbejdsmarked... 40,7 42,2 041. Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse... 5,4 7,7 Ja 042. Arbejdsløshed og arbejdsm.foranstaltninger. 6,5 5,8 043. Arbejdskraftundersøgelser... 15,1 15,0 Ja 044. Lønstatistik... 11,1 11,4 Ja 049. Serviceopgaver, IV... 2,6 2,3 10. Social og Sundhed... 21,2 18,3 101. Socialstatistik... 8,2 8,1 102. Sociale ressourcer... 3,8 3,6 103. Sundhedsstatistik... 2,2 1,6 105. Kriminalstatistik... 2,2 2,6 106. Færdselsuheld... 3,1 1,2 Ja 109. Serviceopgaver, IV... 1,7 1,2 17. Indkomst og Registre... 9,2 11,0 171. Indkomster og levevilkår... 2,1 5,3 172. Generelle registre og registerspørgsmål... 6,1 4,7 179. Serviceopgaver, IV... 1,0 1,0 15. Interview og Markedsservice... 15,8 16,1 151. Interviewopgaver, IV... 8,2 8,1 152. Drift af Øresundsdatabank... 0,4 0,4 153. Statistik om lokalområder, IV... 5,2 5,2 154. Forbrugerforventninger... 1,4 1,3 159. Øvrige serviceopgaver, IV... 0,6 1,1 Anm. Årsværkene i arbejdsplanen pr. 1. januar i de pågældende år. IV betyder indtægtsdækket virksomhed. De anførte årsværk vedrørende IV er kun de direkte udførende årsværk og omfatter ikke hjælpefunktioner. Årsværk ved emner, der ikke er IV, kan indeholde årsværk betalt af finansieringstilskud. 28
4. Personstatistik 4.2 EU-samarbejdet Personstatistikken er kun i mindre grad dækket af EU-forordninger. Hidtil har retsakterne næsten udelukkende været på arbejdsmarkedsområdet, mens arbejdet på de øvrige områder er sket på basis af forpligtende aftaler. I de seneste år er det europæiske statistiksamarbejde i højere grad bygget på forordninger. Inden for personstatistikken er denne udvikling blevet forstærket siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten, der indebærer øget fokus på bl.a. højt beskæftigelsesniveau, arbejdsstyrkens kvalifikationer, samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og bekæmpelse af social udstødelse. Arbejdsmarked Lønomkostningsindeks Supplerende statistikker på lønområdet Uddannelse og arbejdsmarked En Parlaments- og Rådsforordning om det kvartalsvise lønomkostningsindeks (LCI) ventes at blive vedtaget omkring årsskiftet 2002/2003. Herefter skal alle lande levere indeks opdelt på lønkomponenter fra og med 1. kvartal 2003. Endvidere skal der udarbejdes tilbageregnede indeks fra 1. kvartal 1996. I 2003 vil en Kommissionsforordning, der fastlægger indhold og omfang af dataleverancerne samt den årlige kvalitetsrapportering, blive vedtaget. I forbindelse med opbygningen af LCI skal stikprøven for den kvartalsvise lønstatistik opdateres. Det forventes at medføre en mindre stigning i antal virksomhedsindberetninger. Udover de forordningsfastlagte lønstatistikker ønsker EU supplerende statistikker, som fx årlige lønstrukturstatistikker, ligelønsstatistik og statistik over mindsteløn. Eurostat foreslår, at disse statistikker i første omgang afleveres ifølge en forpligtende aftale, men at de senere vil blive dækket af forordninger. Dette vil ske i forbindelse med opbygningen af et harmoniseret og integreret system af løn- og omkostningsstatistikker, der netop er sat i gang med henblik på implementering over en årrække. I efteråret 2002 blev der fremsendt et ændringsforslag til forordningen for arbejdskraftundersøgelsen til Parlamentet og Rådet. Ændringsforslaget omhandler en revision af uddannelsesspørgsmålene. Ændringerne vil blive indført i den danske undersøgelse fra starten af 2003, idet denne ændring vil sikre det bedste resultat af forårets ad hoc undersøgelse vedrørende livslang læring. 29
4. Personstatistik Udvidelser i arbejdskraftundersøgelsen Ad hoc modulerne Statistik over ledige job Omkring årsskiftet 2002/2003 vil endnu et ændringsforslag til forordningen for arbejdskraftundersøgelsen blive fremsendt til Rådet og Parlamentet. Dette forslag, der vil gælde fra 1. kvartal 2005, vil medføre en mindre udvidelse af antallet af spørgsmål. Til gengæld vil andre af undersøgelsens variable blive årlige. Herved hindres at den samlede svartid forøges. I tilknytning til arbejdskraftundersøgelserne indsamles hvert år oplysninger om et særligt emne, de såkaldte ad hoc moduler. Emnerne for 2003-2006 er nu blevet fastlagt: 2003: Livslang læring 2004: Organisering af arbejdet og arbejdstidsaftaler 2005. Forening af familie- og arbejdsliv 2006: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Endelig arbejdes der i EU regi på at opstille rammerne for en undersøgelse af ledige job i medlemsstaterne foreløbig i form af en forpligtende aftale. I samarbejde med Eurostat gennemførte Danmarks Statistik i foråret 2002 en mindre pilotundersøgelse med henblik på at teste disse nye typer af spørgsmål til danske virksomheder. Der planlægges i forlængelse heraf, og fortsat i samarbejde med Eurostat, en større pilotundersøgelse med henblik på at opgøre niveauet af ledige job i 3. kvartal 2003. Levevilkår Indkomst og levevilkår Konklusionen fra topmøderne i Lissabon og Nice om en større indsats for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og det deraf følgende ønske fra Kommissionen om udarbejdelse af statistik til belysning af sociale uligheder har ført til etableringen af en årlig statistik vedrørende indkomster og levevilkår, EU-SILC (Statistics on Income and Living Conditions). Forslag til en Parlaments- og Rådsforordning er fremsat og ventes vedtaget i løbet af første halvår af 2003. Undersøgelsen skal gennemføres fra og med 2004 med en delvis EUfinansiering i de første fire år. I Danmark vil undersøgelsen blive gennemført ved interviews med et udsnit af husstande samt i så vid udstrækning som muligt på foreliggende data i Danmarks Statistiks registre. Dansk undersøgelse fra 2003 Eurostat har ønsket så vidt muligt at gennemføre undersøgelsen i 2003, hvilket har ført til, at man har indgået aftale med visse lande, herunder Danmark, om at iværksætte undersøgelsen et år tidligere 30
4. Personstatistik end det forordningsbestemte startår. Danmarks Statistik gennemfører således undersøgelsen i 2003 efter særlig aftale med Eurostat, der yder finansieringsbidrag til dækning af omkostningerne. Livslang læring Nyt prioriteret emne Ny statistik om voksenuddannelse Belysning af den livslange læring er blevet et vigtigt prioriteret område i EU, og Eurostat har derfor fremlagt forslag til en sammenhængende europæisk statistik om voksenuddannelse. Belysningen af dette emne vil starte i 2003 med gennemførelsen af ad-hocmodulet i arbejdskraftundersøgelsen om livslang læring. Desuden er som nævnt de generelle uddannelsesspørgsmål i arbejdskraftundersøgelsen blevet tilpasset ud fra dette perspektiv, og den årlige EU-SILC vil ligeledes indsamle vigtige indikatorer. Ud over disse tiltag vil der med mellemrum være behov for mere dybtgående belysning af emnet. Det drejer sig dels om regelmæssig indsamling af oplysninger fra et udsnit af hele den voksne befolkning om deres deltagelse i såvel formelle som uformelle uddannelsesaktiviteter, dels om indsamling af oplysninger fra virksomheder om deres interne efter- og videreuddannelse. Sidstnævnte har været gennemført to gange tidligere i de fleste medlemslande. Det er planlagt at gennemføre virksomhedsundersøgelsen i 2005, og den første undersøgelse om voksnes deltagelse i uddannelse i 2006. Arbejdet med Parlaments- og Råds forordninger for disse to undersøgelser vil blive indledt i 2003. Sociale forhold i øvrigt Folketælling 2001 Europæisk bystatistik Befolkningsstatistikken er et af de områder, hvor samarbejdet fortsat udelukkende baserer sig på en aftale mellem medlemslandenes statistiske myndigheder. Således har Eurostat i samarbejde med medlemslandene udarbejdet rammerne for en samlet publicering af folketællingen 2001. I Danmark gennemføres den som en registertælling. Oplysningerne fra folketællingen 2001 skal afleveres til Eurostat i foråret 2003. Danmarks Statistik har påtaget sig opgaven som national koordinator i forbindelse med et EU-projekt, der har til formål at give en statistisk belysning af større europæiske byområder. Arbejdet hermed skal foregå i 2003 og første halvår af 2004 og finansieres af Kommissionen. 31
4. Personstatistik Social sikring under udvikling Samarbejdet om statistik for sociale udgifter opgjort efter en fælles klassifikation (ESSPROS) har siden 1970'erne hvilet på frivillige aftaler. ESSPROS er under udbygning med oplysninger om ledighed og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på detaljeret niveau, og der arbejdes med tilsvarende moduler for andre dele af ESSPROS. Der er indledt en gradvis udbygning af ESSPROS med oplysninger om antal modtagere pr. ydelsesart, og udviklingen af de danske data har i 2002 været finansieret af EU. Endelig deltager Danmarks Statistik i udviklingen af sammenlignelige oplysninger om social udgifter, idet de søges korrigeret for forskelle i landenes skattesystemer. 4.3 Nationale initiativer Befolkning og Uddannelse Uddannelsesstatistisk registersystem Udbygning af voksenuddannelsesstatistik Overtagelse af opgaver vedr. voksenuddannelsesstatistik Institutionsregistret er omlagt i 2002 Danmarks Statistik har videreført og udbygget en aftale med Undervisningsministeriet for perioden 2002 2004 om et uddannelsesstatistisk registersystem. Aftalen omfatter bl.a. en udbygning af den personorienterede voksenuddannelsesstatistik. Den almene voksenuddannelsesstatistik udbygges med oplysninger om læse- og matematikkurser (FVU). Endvidere etableres en statistik for kursister og for afsluttede uddannelseskompetencer på videregående uddannelser. Desuden skal der for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser etableres en statistik over uddannelsesplaner. Statistikken etableres i takt med, at uddannelsesinstitutionerne kan levere oplysningerne. Indsamlingen af uddannelsesoplysninger om kursister på arbejdmarkedsuddannelserne overgår fra 2004 fra Undervisningsministeriet til Danmarks Statistik. Ligeledes fra 2004 planlægges etableret en kvartalsvis statistik vedr. kursister på erhvervsskolernes åbne uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningsministeriet finansierer de nye opgaver. Ministeriet finansierer endvidere Danmarks Statistiks arbejde i 2003 med at forberede dataindsamlingen. Registret over uddannelsesinstitutioner er kommet under pres på grund af de mange institutionssammenlægninger og nye institutionskonstruktioner. I samarbejde med Undervisningsministeriet er implementeret en ny struktur for institutionsregistret, som bedre er i stand til at håndtere både nye konstruktioner og sammenlægninger. Samtidig fastholdes muligheden for indberetninger fra lokale uddan- 32