PLEJECENTER SKOVVÆNGET Skovmærket DECEMBER 2016 SKOVMÆRKET GLIMT FRA ÅRETS JULEMARKED
S I D E 2 Tillykke med fødselsdagen ønsker vi... Kirstine Aagaard Kjeldsen d. 2/12 Helga Knudsen d. 7/12 Egon A. Larsen d. 12/12 Aase Vissing d. 16/12 Niels Christian Jensen d. 17/12 Henny Madsen d. 25/12 Elly Margrethe Jeppesen d. 30/12 Kirstine Marie Søndergaard (Mitte) Harald Koldbæk Velkommen til Skovvænget Vi har taget afsked med Jens Oluf Bruun N Y H E D S B R E V
D E C E M B E R 2 0 1 6 S I D E 3 Anitta skriver... Så nærmer julen sig med hastige skridt. Frost og kulde har indtaget Danmark. Men smukt er det, når træerne står med rimfrost og solen skinner. Selv om det er de mørke måneder, må vi nyde de lyse timer og her i december er der jo ekstra hygge alle vegne. arbejder på Lærkebo, er med i dette musikkorps, og det er hende, der har fået arrangeret, at de kan komme. 14/12 kommer FDF erne og går Lucia. De går igennem den lange gang, der løber midt i huset og ender derefter i salen, hvor der bliver spillet et par julesange og serveret kaffe og sodavand. Desuden er der arrangeret en biograftur for nogle af jer 19/12, hvor I skal se Nøddebo Præstegård. Og så er det jo snart jul. Jeg håber, at alle på Skovvænget får en dejlig december, en god jul og et godt nytår. Anitta Udsigten fra mit køkkenvindue på Nr. Søbyvej en lørdag morgen i november Vi har prøvet at få fat på Thy Theater, således at vi igen til næste år kan få en lille kulturel oplevelse, dog uden held indtil videre. 6/12 kommer Marinehjemmeværnets musikkorps og underholder med julemusik, det er i salen kl. 19. Lone, som
S I D E 4 Så er der igen musikarrangement på Skovvænget. 6/12 kl. 19 i salen Det er Marinehjemmeværnets musik korps, der kommer og spiller julesange. Der bliver serveret kaffe og kage og alle borgere er velkomne. Det er Lone fra Lærkebo, som selv spiller i korpset, der har tilbudt at de kommer her. 14/12 kl. 19.00 går FDFérne Luciaoptog på Skovvænget. De går igennem den lange gang og ender i salen. Efter optoget er der kaffe og sodavand i salen, hvor der bliver spillet musik og sunget et par sange. N Y H E D S B R E V
D E C E M B E R 2 0 1 6 S I D E 5 Fredag den 2. december kl. 10.00: Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 2. december kl. 15.30: Bibelkreds Mandag den 5. december kl. 14.00: Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 7. december kl. 14.00: Gudstjeneste ved Jørn Andreas Pedersen Fredag den 9. december kl. 10.00: Siddedans/gymnastik for alle Fredag den 9. december kl. 14.00: Fællessang Mandag den 12. december kl. 14.00: Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 14. december kl. 11.30: Julefrokost med underholdning af Aron og Signe Fredag den 16. december kl. 15.30: Bibelkreds Mandag den 19. december kl. 14.00: Glad motion for stående og gående borgere Onsdag den 21. december kl. 14.00: Julegudstjeneste ved Gerda Brøchner Jørgensen Fredag den 23. december kl. 10.00: Julebanko (plader koster 10. pr. stk.) Aktivitetens kalender
S I D E 6 Vi er en lille forening, der har til formål at skaffe penge til Plejehjemmet. Penge, der skal bruges til aktiviteter og udflugter for beboerne på plejehjemmet. Du kan støtte foreningen ved at blive medlem. Det koster kun 100 kr. om året. I er naturligvis også velkomne til at støtte med et andet beløb. F L E R E S I T U A T I- O N S B I L L E D E R F R A J U L E M A R K E - D E T. H E R F R A E G E B O O G L Æ R- K E B O N Y H E D S B R E V
D E C E M B E R 2 0 1 6 S I D E 7 Eftermiddagsaktiviteter... Her har Sole haft gang i æbleplukning, -skrælning og -kagebagningen sammen med Svend, Jytte, Gerda og Edith. Svend og Jytte henter æbler. Jytte og Gerda skræller dem, og Edith sørger for kanel og sukker samt tjekker, at alt går rigtigt for sig!!
S I D E 8 - om at være ude og tjene Unge i huset og på landet... Så sagde jeg ja uden at spørge min far og mor. Ja, og så kom jeg på Fyn og tjene på en gård dér. Jeg længtes hjem, men jeg blev der dog i tre år. Anne siger: Jeg er så heldig, at fire personer fra Skovly har lyst til at fortælle til Skovmærket. Det er Marie, Helga, Aase og Arne. Vi har været sammen en gang, og det kom til at handle om at være ude og tjene Arne: Dengang da jeg var 12, da var jeg ude ved en nabo efter skoletid. Vi var nemlig fire drenge hjemme, og vi kunne sku da ikke forliges. Jeg gik ud af syvende klasse, det var jo meget almindeligt dengang. Ja, siger Helga, det gjorde jeg også. Og Marie siger: Jeg var også bare 14 år. Jeg var da nede ved præsten det første halve år. Jamen, så kan jeg fortælle videre, siger Marie. Jeg tjente et sted i Værum, det var vist nummer to plads, og så ja, de ville gerne have mig til at blive og alt det men så spørger konen: Du kunne ikke tænke dig at komme over på Fyn og tjene? For så vil min mor og far gerne have dig derover. Så sagde jeg ja uden at spørge min far og mor. Ja, og så kom jeg til Fyn og tjene på en gård dér. Jeg længtes hjem, men jeg blev der dog i tre år. Jeg fik mange gode veninder derovre, og vi kom til bal og alting. Det var sjovt. Næh, vi kunne ikke sådan komme hjem hver anden weekend. Aase spørger: Kan du huske, hvor meget din månedsløn var? Marie: Næh, ikke lige hvad den var dér, men da jeg sluttede i huset var den 200 kr. om måneden, og det var en god løn, og på det tidspunkt var jeg 18-19 år. Og Helga, hvornår kom du hjemmefra? Da jeg var 14 år. Og da vi flyttede til Jylland, kom jeg på en gård, hvor jeg både tjente i huset og på marken. Jeg ville nemlig helst være udenfor. De havde heste, og jeg red hestene ud i marken. Vi arbejdede med hestene spændt for redskaber. Men Aase, du kan jo også sige noget om heste? Helga fortæller jo, at hun arbejdede med heste i sine unge dage. Aase: Jamen, det var nok en anden slags heste. Jeg havde fire. Dels til avl og dels til ridebrug. Vi havde tre oldenborgere og en dansk varmblod. Jeg red meget, og det har jeg gjort siden jeg var tretten år. Men da jeg så blev lidt ældre og skolen stadigvæk kaldte, da måtte jeg opgive ridesporten. Lige sådan mens børnene var små, for jeg har været reelt hjemmegående til de fire børn. Ikke på fagforening eller anden form for støtte. Og jeg ville tage en tur mere, hvis det kunne lade sig gøre. Det var dejlige år. Men min mand fik altså kun tre år på det landsted, vi købte. Det var synd. Jeg vil også lige tilføje noget med hensyn til det med økonomi. Da jeg var sytten, kom jeg til lærerforeningens feriekoloni, og jeg kunne om syv uger om sommeren tjene lige så meget, som det kostede at holde en hest, og vi var godt lønnede indenfor lærerforeningens feriekoloni. Det var københavnerbørn fra belastede hjem, der kom, jeg arbejdede med. Det var virkelig lærerige år. Det var det. Det var børn, der trængte til at N Y H E D S B R E V
Å R G A N G 1, N U M M E R 1 S I D E 9 få noget frisk luft fremfor at bo inde på Nørrebro eller Østerbro. Og det var de sødeste drenge, jeg arbejdede med. Jeg arbejdede kun med drenge. Jeg syntes, at pigerne var mere vanskelige. Piger har mere med at hviske bag hinandens ryg. De kan være ondsindede i puberteten. Det kan de. Arne ler. Så havde jeg ellers job i en børnehave, når jeg ikke lige var i feriekolonien, som forpraktikant. Det var ikke noget, jeg uddannede mig til senere. Arne: Jeg kan da prøve at fortælle noget. Jeg har tjent på flere pladser på landet. Det var ikke altid lige spændende. Jeg synes de var meget nærige med mad. Det var hvidkålssuppe, som blev mere og mere fortyndet som ugen gik. Det blev jeg så træt af, at det måtte gøres noget ved det. Så en aften kørte vi ned på kroen og købte dagens ret. Den spiste vi, og jeg tog regningen med hjem og gav den til manden. Du kan tro, at det hjalp. De sagde godt nok, at det turde jeg ikke, men det var jeg ikke ræd for. Hvis de ville fyre mig, så gjorde de bare det jeg kunne sagtens få arbejde. Det sidste sted, jeg var, der havde de 85 malkekøer, som jeg passede. Det blev godt betalt, men der var også meget at lave. Jeg begyndte klokken tre om natten. Og selv om det var strengt, så var jeg der i syv år, så jeg har ikke været helt ked af det. Jeg havde det godt nok. Jeg malkede så tidligt for at nå at få det hele gjort. Om eftermiddagen blev der malket igen. Det var en lang dag. Men jeg fik også en god løn, det gjorde jeg. Jeg fik 120.000 det sidste år, jeg var der. (Der er næsten 20 års aldersforskel på Marie og Arne, hvis nogen er i tvivl om, hvorfor der er så stor forskel på lønnen) Marie: Ja, der er stor forskel på vores løn. Min mand var otte år ældre end mig, han var født i -22, og i den sidste plads han havde, inden vi blev gift i -52, fik han 40.000 om året. Arne: Ja, det er rigtigt, der var stor forskel. Jeg var 40 år som præstegårdsforpagter i Finderup, inden jeg blev syg. Det var ikke lige min mening, at jeg ville have holdt dengang, for jeg havde kontrakt på endnu tre år, men det var vi nødt til at sige op, for det gik ikke dengang jeg var syg. Det er nu 16 år siden. Min bettebror hjalp med at få dyr og maskiner og det hele solgt. Det jo ikke mine bygninger. Jeg kunne godt få det til at gå rundt, men da vi startede var det hele så forsømt, det var groet fuldstændig sammen. Ingen gødning og ingen De første fem år avlede jeg ingenting, der tog jeg ud og arbejdede ved siden af. Det var meget hårdt, selv om jeg ikke havde så mange køer, for vi havde jo ikke foder til dem. Jeg havde jo ikke andet end en snes køer til at begynde med. Men det var hårde år både at have fast arbejde og så passe landbruget. Jeg var nødt til det. Det var ringe tider i de år. Vi havde nogle tørkeår lige omkring -75. Det var strengt. Det værste jeg gjorde var, at jeg fik et tørkelån, som åd sig selv op mere end en gang. Det var frygtelig dyrt. Aase: Det kan jeg forestille mig. Men hvad gjorde vi? Banken ville jo heller ikke låne mig penge, da vi ikke havde vores eget. Det ville de ikke. Men de sidste mange år, der havde vi det godt. Det gik godt. At man så skulle fra det på den måde, det var ikke, hvad jeg havde Jeg arbejdede kun med drenge. Jeg syntes, at pigerne var mere vanskelige. Piger har mere med at hviske bag hinandens ryg. De kan være ondsindede i puberteten. Det kan de.
S I D E 10 håbet på. Men jeg blev jo syg. Meget syg. Prøv at spørge min kone om det. Hun mente, det var meget alvorligt. Jeg mærkede ingenting. Jeg kan ikke huske noget fra den periode. Ikke en smule. Men derfor er man da alligevel ked af, at det skulle gå sådan. Jeg tror ikke, der er mange, der har fået 52 elektrochok. Min læge siger, at det har han aldrig hørt om. På et tidspunkt var jeg hjemme, og jeg havde hjemmeplejen til at komme, for min kone mente ikke, at hun kunne passe mig. I dag kunne hun da sagtens igen Men der var ingen, der vidste, at det skulle gå sådan, at jeg ville få det meget bedre. Men det kan jeg kun være glad for. Nå Marie, hvad så da du var færdig med at tjene? Ja, så rejste jeg på højskole i Hillerød. Det var tre måneder, og så jeg hjem og tjente på en anden gård ude ved Hørning. Og ovre på nabogården var sådan en pæn karl. Sigurd. Så blev vi kærester og blev gift i -52. Og så købte vi en lille ejendom i Tindbæk. Vi boede oppe i bakkerne efter Læsten til. Der lå en lille ejendom deroppe. Bindingsværk og stråtag med ti tønder land. Men så købte vi mere jord, for man kunne ikke klare sig med ti tønder land. Sigurd tog ekstra arbejde ellers kunne man ikke klare sig dengang han kørte mælketur. Vi var tidligt oppe. Jeg passede det derhjemme, når han var kørt. Sådan gik årene. Vi fik børn. På et tidspunkt fik han arbejde på Grundfos. Men inden da arbejde han på teglværket. Det var et forfærdeligt slid. Jeg ordnede alt det derhjemme. Jeg ordnede arbejdet i stalden og hakkede roer, mens Sigurd hakkede roer hos andre bønder. Marie, fortæl fem gode ting fra dit liv. Marie: Det var Sigurd, Inge, Bo, Jens og Åge og så har vi siden fået børnebørn og oldebørn. Det var mange gode ting! H Y G G E L I G E T I M E R M E D J U L E K L I P P Å H A S S E L L Y N Y H E D S B R E V
Å R G A N G 1, N U M M E R 1 Candlelight dinner I november var det igen tid til Candlelight dinner for beboere, ægtefæller og andre pårørende fra Egebo, Lærkebo og Birkebo. Sikke en hyggelig aften, og som Otto sagde bagefter: Alle smilede hele tiden! Der skal virkelig lyde en stor tak til alle personaler, som kom ind for at deltage, køkkenpersonale og ikke mindst de frivillige, som ikke alene havde skaffet penge til formålet, men som også sørgede for borddækning, hjalp med madlavningen samt serverede hele aftenen. Vi havde også besøg af koret Vocalia fra Viborg. Nogle ville ikke hjem, før de havde S I D E 11 hørt koret selv om de var meget trætte. Underholdning hører sig til sådan en aften, når er ude at spise, og der er levende lys på bordene.
Dans i torsdagsklubben Plejecenter Skovvænget Skovvejen 47, 8850 Bjerringbro Telefon: 8787 6170 Centerleder: Anitta Andersen Tlf. 878 76171 Find os online på www.viborg.dk/skovvænget