TALE TIL R U S S E R N E VED

v 7. Aargang o i r v x T O H L r U No. 11 ) I T Februar 1923 TALE TIL R U S S E R N E VED SORANSK SAMFUNDS RUSGILDE DEN 16. DECEMBER 1922. A f Mønt- og Stadsguardein C. F. HEISE Soransk Samfund hvert Aar indbyder vore Russer til Fest, da er det jo ikke alene for at skaffe dem en fornøje lig Aften, men først og fremmest for at faa Anledning til at indprente dem, at det Kammeratskab, der stiftedes paa Sorø Akademi, aldeles ikke ophører ved Skolegangens Afslutning men fortsættes for hele Livet og tilmed i en forstørret Grad ved at udstrækkes til alle gamle Soranere; Betingelsen er dog, at I bliver Medlemmer af Soransk Samfund, og at I ikke altfor ofte optræder som de jævnaldrende. Næsten alle beklager sig nemlig over, at man aldrig træffer sine jævnaldrende. Sammenholdet gjorde os til raske Drenge, og det vil sætte sit Præg paa os, saa vi bliver gode danske Mænd. aar N Bestyrelsen har i Aar overdraget mig det kærkomne og ære fulde Hverv at tolke de gamle Soraneres Glæde ved i Aften som Gæster at se det sidste Aars Fønixyngel, gennem jer at modtage Ungdommens friske Pust fra Sorø og derved mindes de glade og lykkelige Dage, da vi selv fløj fra Reden og mente, at nu maatte Verden staa os aaben. Naar jeg derfor paa alle gamle Soraneres Vegne ønsker jer alle velkommen som vore unge Kammerater i Soransk Samfund, kan jeg ikke undlade først at mindes Sorø og det for os alle saa herlige Barndomshjem. Den første Dags Spænding, det første Aars nødtvungne Til bageholdenhed, det voxende Livsmod for hver Klasse, vi indtog ved større eller mindre Flid, og det sidste Aars Overmod dan ner vel nok Hovedrammen om vore Minder i Forbindelse med de Indtryk, der indpodedes os gennem den vidunderlige Sorønatur, hvor Skov og Sø i umindelige Tider vil hviske til hin anden om gamle Soraneres store Barndomsbedrifter. Hovedindtrykket fra Sorø Akademi kan altsaa synes at være saa nogenlunde ens for alle, men alt efter den enkeltes Karak ter, Mod, Evner og Flid er naturligvis de mangeartede Minder højst forskellige, og derfor er det interessant ved vore Møder at udvexle disse forskellige Barneindtryk og høre, hvorledes andre Aargange fandt sig tilrette i Løbet af 50 Aar. Her er nemlig tilstede ikke alene i Aften, men ogsaa ved vore andre Sammen komster, Russer af alle Aldre lige fra nybagte til gamle Kam merater, der forlængst har fejret deres 50 Aars Rusjubilæum, og de ældste er ofte de mest trofaste til at møde. Den Gang florerede endnu den indbyrdes Haardhændethed, og det var ikke lysteligt at være Kammerfux; beklage ham kunde man dog ikke, thi nogle Aar senere optraadte han selv ganske paa samme Maade. Det var Drøjeriet, Livets sædvanlige»høg over Høg". Den jordiske Uretfærdighed viste sig iøvrigt saa hyppigt for Kammerfuxen, at han snart følte sig fortrolig med den, men Datidens Spænding ved Indtrædelsen i Sorø Akademi har sik kert været blandet med en ikke ringe Ængstelse. Da jeg er født i Sorø, hvor min Fader var Adjunkt, stammer et af mine første Indtryk allerede fra, da jeg i 5 Aars Alderen mødte en Flok Elever med to Syndere til Soffeklø, og jeg skal indrømme, at det imponerede mig, at ikke en Gang min store Fætter Christian, paa min Moders Forbøn, kunde hindre Af

90 SORANER-BLADET 7. Aarq. N r. 11 straffelsen. Jeg hørte Beskrivelser om brutale Slagsmaal mellem Eleverne og Læredrengene, om Opstilling som Skiver for Sneboldte, der i Løbet af Natten, efter Neddypning i Vand, var forandrede til Isboldte, Buxevand om Vinteren, varme Kakkelovne som Staaplads uden Sko paa Fødderne, Ophængning i et Lagen uden Vished for, hvor Faldet vilde ende, ja endog et Sagn om, at Eleverne under en Oaasegang havde baaret selve Borgmesteren hjem i Guldstol, da han vilde mane til Ro for de Sorøborgere. Dette og meget lignende fuldstændiggør det Indtryk en lille fredelig og ret naiv Sorødreng havde af Sorø Akademi, da jeg mødte der for første Gang, og selv om jeg aldrig blev nogen rask Dreng jeg var jo ogsaa kun Skolesøgende, der undgik Kammerfuxens Hærdningsproces, saa afsluttede jeg dog, efter endt Hovedexsamen, den obligate Sommernatsfest paa Ryggen af en tøjret Ko ganske vist i en mig aldeles ukendt Stemning. Jeg har nu givet Sorøminderne min Hyldest, saa kort det var mig muligt, og nu staar I altsaa, ligesom vi ældre i sin Tid gjorde det, som Russer, klar til at tage Kampen op med Livets Alvor. Helhedsresultatet af Skoletiden har endnu ikke fæstnet sig. Paa dette højtidelige Tidspunkt i vort Liv føler vi vel nok alle vor egen Storhed og glæder os, muligt mere end heldigt er, over Frigørelsen fra Skoletvangen, uden rigtig Forstaaelse af, at denne Tvang, denne Disciplin i Forbindelse med vort gode Kammeratskab, vor udviklede Kappestrid og den ved Friluftslivet og den gode Forplejning fremtryllede Sundhed og Kraft har medgivet os en Ballast for Livet, der neppe overgaaes af den, nogen anden dansk Skole kan give, en Ballast, vi først rigtig forstaar, naar vi bliver ældre, men som særlig i vor første Ungdom har været os alle en uvurderlig Støtte. Ganske ubevidst har den forlenet os med et dannet og belevent Væsen, et sundt og frejdigt Livsmod, en klar Dømmekraft, gode Kundskaber og fremfor alt med en udviklet Forstaaelse af, at Livet ikke er skabt for os, men at vi derimod er skabt for at udfylde vor Plads i Livet, og derfor har Pligter overfor det Samfund, der har Krav paa alle vore Kræfter. At I, som nybagte Russer, betragter jer selv som den nyfødte Fønix, med Ret til at nyde den nylig erhvervede Frihed og gøre ganske de samme Dumheder, som jeres gamle Kammerater i sin Tid har gjort, det har vi ingen Ret til at bebrejde jer, men vi haaber for jer selv, at I snart tager Reb i Sejlene og kun betragter denne første Tid som et velfortjent Otium efter de udstaaede Skolestrabadser. Gør I ikke det, da vil Livets haarde Haand snart gribe ind i jeres Livsglæde og ordne Forholdet og det er aldrig morsomt at blive tvunget til at gaa godvilligt med. I betragter nu Skoletvangen som et overstaaet Stadium, men I vil snart opdage at den trolig følger Jer videre i Livet, ligesom Nissen fulgte Bonden blot tager den Navneforandring, og kalder sig Arbejde, Pligt og Ansvar, der maa kaldes tre af Samfundets bedste Hovedstøtter. I er nemlig nu flyttet op i Livets Skole, og her gælder det om at finde sig sin rette Plads. Al Begyndelse er svær, og man maa ogsaa her krybe, før man kan gaa, men hvad man lærer, maa man lære grundigt. Ligesom det var nødvendigt at kunne den lille Tabel, før man tog fat paa den store, saaledes ogsaa her. Man maa strax faa fat i den rigtige Ende, thi det er saa vanskeligt at blive en daarlig Vane kvit. Er Arbejdet trivielt og ensformigt, hvad det meste Arbejde jo i Virkeligheden og?aa er, da maa vi ikke glemme, at alt Arbejde i det mindste indeholder en Interesse, nemlig at det udføres godt, thi godt udført Arbejde vil altid tilfredsstille os selv og skaffe os Respekt hos vore Overordnede. Desuden har vi alle vor Fritid, og den forstaar vi Soranere at udfylde med gode Interesser. Ja, hvor har ikke vore Friluftslege eller vore mere stilfærdige Idrætter altid fyldt os med Glæde og modvirket den Lediggang, der uvægerlig vil indfinde sig hos dem, der mangler Interesser. Gode Interesser i Forbindelse med gode Minder giver Livet dets rette Indhold. Modgang skal vi ikke frygte, thi netop ved at søge at overvinde den, blive vi dygtiggjorte. Medgang derimod slapper vor Energi, og den skal vi derfor ikke søge altfor ivrigt i vor Ungdom. Kommer den for tidlig, da grib den, men lad den ikke kue jeres Energi, thi vi lever i en Tid, hvor det endog kan være farligt at være Faers Søn".»Fryd dig ved Livet i dine Dages Vaar, pluk Glædens Roser, før de forgaar", sang vi ofte i Sorø, og selv med Udsigten til et Skud Salt i Benet huggede vi endogsaa Voétmanns Æbler; vi nød Livet i Hulen, hvor der kunde ryges i Fred; vi holdt Konto hos Klostersidse og vi var stolte, havde vi narret en Lærer, der søgte efter Piben eller Cigarerne. Vi tænkte den Gang ikke paa disse Strofers Alvor, thi vi nød alle de forskellige Glæder, efterhaanden som de kom, og vi gemte ingen til næste Dag end ikke Æblerne. Ja, saalænge man har Livsmod og Ungdom, tænker man jo hverken paa Fremtid, Sygdom eller Død, og som Regel glemmer man derfor i rette Tid at tænke paa Tiden, der dog efterhaanden gør os ældre og mindre skikkede til at forskaffe os de Behageligheder, man hidtil har vænnet sig til. Lad mig derfor have Lov til at minde jer unge om, at saalænge I er heldige og faar Livets Goder, da spis dem ikke allesammen strax, men gem nogle, til I bliver gamle. Altsaa: ignorer ikke Livsforsikringsspørgsmaalet, medens I har Medbør i Livet. I forstaar, at det ikke er godt at være fattig, men jeg forsikrer jer for, at det er ulige værre at have haft det godt, og saa nødes til at maatte give Afkald paa sin gode tilvante Levevis. Derfor gentager jeg, at i Livets Skole maa man stole paa sig selv og tænke paa sin Fremtid i rette Tid. Det gamle Ordsprog Ingen gjøre Ord af, at det ham vel gaar, og at hans Have fuld med Roser staar; et Vejr kan komme saa stort som fort og blæse dem i en Time bort", har jo i den sidste Tid vist sig i sin fulde Sandhed og faaet os til at indse, at selv om man hidtil har sejlet med den bedste Medbør, har dog ingen af os faaet Brev paa, at Fremtiden vedblivende vil være os huld. Hele Livet er en Kampplads ikke alene for Mennesker og Dyr, men hvert Individ er atter en Kampplads for Milliarder af Bakterier, hvis Existens er en Betingelse for vort eget Livs Opretholdelse. Vi Mennesker, hvis Liv altsaa betinges af de gode Bakteriers Kamp mod de onde, burde vi, der tilmed er saa store i egne Øjne, da ikke ogsaa søge at værne det Gode mod det Onde? Jo, men i Stedet for, naar vi selv faar det godt, at hjælpe andre tilrette eller dog i det mindste lade andre være i Fred, saa faar vi desværre, oftest i dum Magtsyge, ødelagt saa meget for hinanden i vort forholdsvis korte Liv. Naar vi taler om Livels Kamp, forstaar vi jo nærmest Selvopholdelsesdriften, det selv at finde Redningsplanken, naar alt er i Drift; men vi bør se større paa det store Spørgsmaal og tænke paa Samfundets Tarv, der betinges af en god Samfundsordning. Kunde vi alle besjæles af den gamle kristelige Læresætning:»Gør for din næste, hvad du kunde ønske, at han vilde gøre for dig, om du selv var i Nød", kunde vi forstaa at værdsætte godt Arbejde efter dets Fortjeneste, og vilde vi, hyppigere end vi gør det, lytte til og rette os efter de Raad, vi daglig modtager fra vor egen Samvittighed, da vilde baade Samfundets Tarv og en god Samfundsordning kunne fremskaffes. Men ak, det vil vist vare meget længe, thi vi er jo kun Mennesker. Hvor er det behageligt at dulme sin Samvittigheds Paamindelser, og hvor er vi opfindsomme, naar det drejer sig om at

7. Aarq. N r. 11 SORANER-BLADET 01 fremskaffe Undskyldninger som Bevis mod Samvittighedens, i vore Øjne, altfor retlinede Bebrejdelser. Lykkes det ved altfor ofte at ignorere Samvittigheden, der sikkert er den allestedsnærværende Guds Formaning til os om at holde os paa den rette Vej, da vil før eller senere den strængt retfærdige Nemesis paa en eller anden Maade ramme os. Jo mere man faar forud for andre, jo mere fordres der af os, og jo mere faar man ogsaa at staa til Regnskab for. Fortryder man en Aften en forspildt Dag eller nogle begaaede Dumheder, da kan man maaske den næste Dag søge at raade Bod herpaa, men paa sin Livsaften vil det vel være for sent at give Løfter. Derfor vil jeg give jer det Raad: Gaa aldrig paa Akkord med Uretten, gaa ikke af Vejen for at tage Kampen op med Uretfærdigheden, hvad enten den gaar ud over dig selv eller andre, og misbrug aldrig den Magt, der mulig tildeles dig. Alt i denne Verden gaar i Bølgegang, ligefra Solstraalerne til Samfundsordninger. Vi forsøger og kasserer enten med eller mod vor Villie, og selv om man siger, at man alligevel bliver lige klog. I min Ungdom mente man det heldigst, at saa og saa mange pro Cent havde Chancer for at leve godt, hvorimod Resten mere eller mindre maatte opholde sig paa Skyggesiden. Naar jeg allerede som Apothekerdiscipel udtalte, at man lavede sig selv et Ris til egen Hale, da var det nærmest, fordi Principalerne i for høj Grad udnyttede Forholdene, saa man ogsaa ignorerede den dygtige Arbejders gode Arbejde, hvorved saavel hans Interesse herfor som hans Arbejdslyst efterhaanden slappedes. Naa! artige Børn beder ikke, faar ej heller og saa, ja saa tager de selv, og da mere stedse vil have mere, udeblev Tilfredsheden. Man blev blot fattigere, fordi man vænnede sig til bedre Vaner, uden dog alligevel at kunne gennemføre disse. Naar den socialistiske Tanke gennemførtes saa fejlagtig, og og naar den i mange europæiske Lande er endt i det rene Kaos, da maa det sikkert skyldes Lederne, der, uden at omtale Ordet Gør jer Pligt", stedse sagde: Kræv jer Ret". Naar Arbejde, Pligt og Ansvar nu for Tiden nærmest er sat udenfor, medens Kravene sidder til Højbords, og naar man altfor ofte hører den Ytring: Hvorfor arbejde for 35 Kr. ugentlig, naar man kan faa 30 Kr. for ikke at arbejde", da maa jeg vel have Ret til at udtale, at en saadan Samfundsordning ej heller er god, og at den sikkert snart maa have kulmineret. Alvorlige Tider maner til alvorlige Ord, og alvorlige Ord skader aldrig. De fleste Lande gennemlever i Øjeblikket Tider, man ikke har noget Sidestykke til i Verdenshistorien og meget taler for, at jer første Ungdom ikke vil blive let. Dog kan vi trøste os med, at det sjældent er i de gode Dage, man voxer og udvikles som Mennesker, og det er dog Meningen med os. Derfor er der maaske ingen Grund til at beklage jer, at I er bievne voxne paa en Tid, hvor vi befinder os dybt nede i en af Verdens store Bølgedale. Vi har alle Forpligtelse til, efter Evne, at hjælpe til atter at komme op, og det er jo rimeligt, at vi især sætter vor Lid til Ungdommen. Jeg vil slutte, som jeg begyndte, med at mindes Sorø og bede jer om aldrig at glemme, hvad I ejer i Mindet om om jert dejlige Barndomshjem og Skole, og hvad I skylder Traditionen, thi det forpligter at være Elev fra Sorø Akademi. Lad os derfor alle, unge og gamle Kammerater, søge til de forreste Rækker, naar det drejer sig om at værne Danmarks Hæder og Ære, og lad os alle bidrage, hver sit, til atter at anbringe Arbejde; Pligt og Ansvar paa rette Plads til Gavn for alles Tarv og til Gavn for Danmarks Prestige. Lad nu til Slut vore Tanker sammenfattes i nogle Ord, jeg en Gang saa i Soraner-Bladet, rimeligvis skrevet af en Soraner, der elsker Sorø, som vi alle burde gøre det: D ag en e dø, T id e rn e rin d e, m en leve skal S orø, v o rt U n g d o m s M inde!" SPÅNER OG SPLINTER A F F. M A T T H IE SSE N III. FERIEREJSER FO R 100 Å R SIDEN. e q antydede i min sidste artikel (se Soraner-Bladets 7. Aarg. Nr. 6), at overfartsforholdene fra Fyen til JSjælland meget vel kunde have øvet deres indflydelse på tidspunktet for afholdelsen af den såkaldte indlemmelsesactus i 1822. Thi det at komme fra den ene danske ø til den anden var dengang ikke så simpel en sag som nutildags, hvor vi har de moderne dampere og færger. Et bidrag til forståelse af forholdene kan jeg give gennem nedenstående brev fra en fader på Langeland Sognepræst, senere Provst U. A. Piessner i Humble til director Tauber. Det lyder således:»i Mandags Morges seilede begge Eleverne herfra med god Vind og godt Fartøi, saa der var al Sandsynlighed for, at de samme Dags Eftermiddag kunde være i Corsøer. Da de naaede Storebelt fik de Modvind og maatte krydse hele Eftermiddagen uden at kunne avancere mere end en Miil. De meget paalidelige Søefolk ansaae det for voveligt at fortsætte Krydsningen med aabent Fartøi om Natten i Beltet og søgte Havn nord paa Langeland. Næste Morgen den 13. begyndtes atter Seiladsen, men Vinden var stik imod, saa de avancerede saare lidet ved at krydse. Da de om Eftermiddagen saae, at de ei heller denne Dag kunde naae deres Bestemmelse, da Vinden tiltog og den vedholdende Regn gjorde et længere Ophold paa Søen i et lidet Fartøi, som ikke har Cahiit, høiest ubehageligt, ja for Sundheden farligt, ansaaes det for rigtigst at flyve Coursen tilbage, og de ankom igen hertil i ondt Væir om Aftenen efter to Døgns uheldige Seilads. Igaar var Vinden hele Dagen Nordost og ingen Fart herfra directe til Sjælland muelig. Idag er Vinden igen føielig, og derfor haaber jeg at kunne faae begge Drengene, som ere meget urolige i Sindet over den stedfundne Udeblivelse, lykkelig transporterede til Sjælland inden Aften. Skulde det ikke opnaaes, skulle de gaae til Nyborg, for med næste Leilighed at komme over til Sjælland, hvor de altsaa, næst Guds Hjelp, dog engang igjen vilde indtræffe. Humble Præstegaard den 15. April 1830. Piessner.

92 SORANER-BLADET 7. Aarg. N r. 11 I inspektionsprotokollen læser man om afslutningen på denne reise: 16. April 1830. Kl. 10, Formiddag, meldte Eleverne Herholdt og Piessner') sig hos mig, som hiemkomne fra Langeland. De medbragte en Skrivelse fra Plessners Fader til Director, i hvilken deres Udeblivelse efter den bestemte Tid i omtrent 2 Dage angaves at være Modvind, der indtraf, da de skulde reise fra Langeland til Corsøer", Qyistgaard. Påskeferien begyndte den 6. om aftenen efter endt skoletid. Drengene kan da være rejst herfra tidligst den 7. om morgenen og, hvis de har været heldige, have nået hjemmet onsdag den 7. om aftenen. Mandag morgen har de begyndt tilbagerejsen, og til Sorø nåede de fredag formiddag. - En besværlig ferierejse i april måned! Intet under derfor, at overfartsforholdene dengang kunde virke så afskrækkende, at skolen - kort og godt - formente de elever, der havde deres hjem udenfor Sjællands faste jord, at tage hjem ved vintertid. O g når skolen bestemte noget, stod det fast, hjemmets ønsker toges der ikke meget hensyn til. En i Nyborg boende fader - Herredsfoged i Vinding Herred, Kmjkr., senere Kammerherre, G. H. Moltke - ansøger i 1826 om at måtte få sin søn hjem i Juleferien. Og vel var det meget almindeligt i de tider, at elever, der havde forset sig ved dovenskab eller ved utilbørlig adfærd, blev holdt tilbage i ferierne især i de slore men den elev, der her er tale om, var ganske upåklagelig. Så for nutidsøjne sér det lidt mærkeligt ud, at direktor sender ansøgningen til inspektionen med følgende paategning: Angaaende foranførte Andragende, der afviger fra den almindelige Bestemmelse, at ingen Elever i Juleferien tillades Reiser udenfor Sjælland", ønskes D Hrr.s Betænkning". og at inspektionen svarer: For det foranstaaende Forlangende, der vist er foranlediget ved Ubekjendtskab med den af Director citerte Bestemmelse, forekommer os aldeles Intet(!) at tale, især da Drengen jo har Familie her paa Sjælland". Ærbødigst Kaalund. Høyberg. Qyistgaard. Wegener. Men selv for de elever, der skulde tilbringe juleferien her på Sjælland var det ingen spøg. Transporten skete til vogns, mest på tilsagte bøndervogne. Det gik såre J Nicolai (Niels) Christian Herholdt, født 10/» 1815 i Svendborg, Søn af Byfoged i Rudkjøbing, senere Borgmester i Korsør, N. C. Herholdt, gik i Skole i Sorø 1826 30 uden at tage Afgangseksamen. Blev senere privat dimitteret til Artium 1832, cand. juris 1840, Fuldmægtig i Krigsministeriet, Birkedommer paa Læsø og 1861 Herredsfoged i Lysgaard m. fl. Herreder, Etatsraad, død i Kjellerup 19/s 1907. Johan Frederik Piessner, født 13/fi 1815 i Longelse, Søn af ovennævnte Sognepræst U. A. Piessner; han kom til Sorø 1829, Student dér 1834 (S. 52), cand. theol. 1841/«; 1856 Sognepræst til Vedersø i Ribe Stift og død dér % 1892. langsomt fremad ad de elendige veie3) især da ved vintertid - og dagsreiserne kunde blive nokså lange og og kolde. Der måtte derfor træffes særlige forholdsregler. Under 13. dec. 1822 sender direktor Tauber da også inspektionen en skrivelse hvori bestemmes: 1. at Morgen lovsangen paa bemeldte Søndag3) foretages Kl. 5 istedetfor Kl. 6, og at der strax efter samme paa sædvanlig Maade nydes Frokost. 2. at hver Elev, som agter at foretage en længere Dagsreise, til Betryggelse mod Veirligets muelige Ublidhed ifører sig tvende Skjorter, uldne Strømper paa Benene og uldne Vanter paa Hænderne og forresten forsynes ved deres Afrejse med det Reisetøj, som de enten have eller som af deres Forældre maatte blive dem tilstillet. 3. at hver Eleve medgives en dobbelt Portion af den reglementerede Morgenmellemmad, nemlig en Bolle, en Kringle og 4 Stk. Rugbrøds-Smørrebrød, Halvdelen med Kød og Halvdelen med Ost item til hver Vogn 2 Flasker 01". Det blev ovenikøbet nødvendigt, efterhånden som erfaringer indhøstedes, at udvide Bestemmelserne til at omfatte også den foregående dag og til at forandre opstandelses- og afgangstiderne. Hvilket sés af inspektionsprotokollen for 1826, hvor det hedder: Den 23. December Kl. l 3/4 [nat!] vækkede jeg Eleverne, der idag var hel muntre. Kl. 2 fik de Frokost, og saa betimelig var de færdige, at, skjøndt Reisetiden var bestemt til Kl. 3, kjørte dog den sidste Vogn herfra Kl. 2 3/4. Hr. Daugaard ledsagede denne Karavane til Kjøbenhavn. - Endelig i Aften Kl. 11 afreiste endnu fire Elever, der i Fredags Nat [d: den 22. December] havde været til Bal paa Basnæs, hvorfra de omtrent Kl. 5 i Eftermiddags kom tilbage. Wegener". INDBETALING AF AARS- KONTINGENT 7 'IL Medlemmerne er nu udsendt Blanketter til Indbetaling paa Samfundets Post-Girokonto a f Kontingentet for 1923. Det henstilles indtræ ngende til hver især snarest at benytte sig a f denne for alle Parter bekvemme og billige Adgang til at gøre denne Indbetaling. Ved at undlade selv at betale Kontingentet bebyrder man kun Samfundets Kasse med overflødige Udgifter til fornyet Paakrav og Opkrævning altsaa: indbetal nu med det samme K o n tingentet ved Hjælp af den tilsendte Blanket, der benyttes som en almindelig Postanvisning, men kun kræver en særlig lav Porto. 2) En gammel, troværdig mand fortalte mig for år tilbage, at han havde hørt den forhenværende fragtkusk, der kørte varer til og fra Sorø, fortælle, at når han kom til Krebsekroen, pleiede han at prøve, om hans læs var for tungt for de fire heste og den elendige vei op ad bakken mod Tuel skov, ved at tage fat i det ene baghjul. Kunde han løfte det fra jorden, kunde også hestene få læsset op ad bakken, hvis ikke maatte han oplagre nogle af varerne i Krebsekroen. ) o: den 22. december, juleferiens 1. dag.

7. A a r g. Nr. 11 SORANER-BLADET 93 PHILIP JULIUS SCHOU 10. Juli 1838 f 19. September 1922. I den høje Alder af over 84 Aar afgik Soransk Sam- 1 funds tidligere Formand, fhv. Fabrikdirektør, Konferensraad Philip Schou ved Døden i September f. A. efter lang Tids Svaghed, fra hvilken Døden vel kom som en Befrielse. Da PhilipSchou ijuli 1918 fyldte 80 Aar nævnede vi her i Bladet kortelig Hovedpunkterne i hans lange og virksomme Liv; der er da kun nu Anledning til at anføre, at han, der var født i Slagelse som Søn af derværende Købmand H. H. Schou, i 1857 blev Student fra Sorø og, efter at han havde forsøgt sine Evner paa forskellige Felter, i Marts 1868 slog ind paa den Fajancefabrikation, som han med saa stort Held og Dygtighed drev fremad og som gjorde hans Navn berømt baade blandt danske Industridrivende og langt udenfor Landets Grænser. Udstillingen i Kjøbenhavn 1888 fastslog hans ypperlige Evner som Administrator, og da han i 1902 trak sig tilbage fra Ledelsen af»aluminia" og den kgl. Porcellænsfabrik, skete det med en enstemmig Anerkendelse fra Ind- og Udland af hans ualmindelige Dygtighed, der ogsaa fandt sit Udtryk i høj Titel og talrige Ordenstegn. Ogsaa paa det særlige soranske Felt gjorde Konferensraad Philip Schou en ikke ringe Indsats. Allerede i 1871 var han valgt til Medlem af Soransk Samfunds Bestyrelse, hvori han havde Sæde indtil 1880, og for hvilken han i Aarene 1 8 7 1-7 7 virkede som Kasserer. I denne Egenskab var han, sammen med den daværende Formand for Bestyrelsen, Højesteretssagfører Fr. Meyer, særlig virksom for at samle Midler til Oprettelsen af det Understøttelsesfond, der saa Lyset den 7. December 1872 og som saaledes kort efter Schous Død kunde fejre sit 50-Aars Jubilæum. Paa Generalforsamlingen i December 1895 indvalgtes Schou atter i Bestyrelsen i Stedet for den daværende Formand, Etatsraad Hiort-Lorenzen, der var blevet Stiftsskriver i Roskilde og derfor nedlagde sit Hverv, og det nye Medlem kom straks til at indtage det afgaaedes Plads som Formand - en Stilling han beklædte til Februar 1899. Under Schous Formandsskab udsendtes 3. Binds 1. Hefte af Soransk- Tidsskrift; der afholdtes forskellige mindeværdige Sammenkomster, bl. a. i September 1898 - en Udflugt til Sorø, og Medlems-Antallet næsten 3-dobledes, men Hovedbegivenheden i denne Periode var vel nok Rejsningen af det Holberg-Monu- ment i Sorø, hvortil Professor Otto Borchsenius i 1895 havde givet Idéen, og som - uden en Øres Udgift for Soransk Samfund gennemførtes for Akademiets Midler, ganske sikkert i 1. Række takket være Philip Schous Indflydelse hos Bevillingsmyndighederne. Alligevel blev Monumentets Rejsning Aarsagen til, at Philip Schou fratraadtesom Formand, idet han ved Rusgildet efter Generelforsamlingen i Februar 1899 anklagede sig selv for ikke tilstrækkeligat have varetaget Samfundets og dets menige Medlemmers Interesser ved den Festlighed, hvormed Monumentet afsløredes og overraktes Skolen i Juli 1898. Sagen vakte dengang noget Røre indenfor Samfundet, Philip Schou. men gav jøvrigt, paa G rund af den Popularitet, den afgaaede Formand ellers nød, Anledning til, at mange af Medlemmerne, der først ved Schous egen Redegørelse for Forholdet blev klare over Sammenhængen, nu gav Udtryk for deres Sympati for ham. Den Slægt, Philip Schou hørte til, har længe været nær knyttet til Sorø Skole, hvorfra Medlemmer af tre Generationer hidtil er udgaaet som Studenter og Realister, og har skænket vort Samfund virksomme og interesserede Mænd. Blandt disse vil den afdødes Navn baade indenfor den soranske Kreds og mellem Danmarks dygtige Sønner stedse blive nævnet med Hæder. Ff. G. Olrik.

94 SORANER-BLADET T. A a r q. N r. 11 AKADEMIDRØMMENE Af WILLIAM N O R V IN anledning af den diskussion, der her i bladet har 1været ført om den akademiske læreanstalt, vil jeg gærne bede om plads for et par bemærkninger om det rent historiske, da det forekommer mig, at hr. v. Holstein paa dette punkt i nogen grad ledes af den ellers kun blandt politikere gyldige maxime: A benægter facta". Naturligvis betvivler jeg ikke, at Billes bravader i 1862 kan have vakt jubel, men at Bojesen jublede i kor med Wegener maa rigtignok vække et stille smil hos dem, der kender lidt til de vidtløftige forhandlinger i 1847, da disse to mænd stod paa diametralt modsatte standpunkter. Bojesen, i hvis kraftige haand skolens styrelse i 1843 var blevet lagt, modarbeidede planen om det udvidede akademi, fordi det vilde ødelægge skolen, som han har æren for at have reddet, hvorfor han ogsaa fortjener en hædersplads i den soranske historie hvad Wegeners holdning paa ingen maade berettiger ham til. Forøvrigt havde alle disse mænd, der deltog i forhandlingerne i 1847, vidt forskellige, til dels meget uklare eller slet ingen meninger om, hvad det nye skulde være, der skulde oprettes i Sorø, men en ting var de da saa at sige alle enige om, at den akademiske læreanstalt, som den var, fra første færd af var mislykket altfor stor og bekostelig for den nytte, den gjorde, og samtidig ødelæggende for skolen. Taaber og Estrup havde hurtigt opgivet ævret, og Waage satte efter Ingemanns og andre venners vidnesbyrd ligefrem livet til i kampen for at holde institutionen gaaende. Akademiplanernes umulighed blev paavist i Madvigs kritik af kommissionsbetænkningen af 1867, og hvorledes hans argumentation kan afkræftes ved den omstændighed, at man i 1903 ødelagde den lærde skole i Danmark, er mig ikke rigtig klart. Den omtalte kommissionsbetænkning, saa vel som Billes oratoriske præstationer i rigsdagen, er fuld af historiske feil, der desværre frembød angrebspunkter nok for Fischers og Tschernings kyniske ødelæggelseslyst; saaledes var Billes sammenligning med Herlufsholm det rene nonsens, da Sorø aldrig har været nogen privat institution, og han røbede selv løsheden i sin argumentation, da han sagde, at ulykken allerede begyndte, da akademiet inddroges under Universitets- og Skoledirektionen; det sorterede jo iforvejen under Kancelliet og Rentekammeret, og det ene var for resten lige saa godt eller galt som det andet. Sandheden er nemlig kort og klart den, at Sorø gods ved en revolution i 1536 blev berøvet kirken og beslaglagt af staten, og da kirken ikke havde magtmidler til at gøre sin ret gældende, forblev staten i besiddelse af sit rov det er vist det, som juristerne kalder at faa hævd paa noget, naar man har magt til at beholde sine tyvekoster. Af dette statsdomaine oprettede Frederik II en skole, og det havde været naturligt om statsmagten siden havde respekteret hans bestemmelse; det skete imdlertid ikke, den blev tværtimod krænket mange gange siden; først af Christian IV, der lagde sit akademi i Sorø, vel for særegne midler, men dog ikke uden skade for skolen, siden af flere følgende konger, navnlig i 1747, da skolen helt ophævedes, og senere i Stemanns tid, da man tog penge derfra bl. a. til det norske universitet. Sandheden tro maa det indrømmes, at Sorø skole og akademi ogsaa i vanskelige tider har faaet tilskud af andre statsmidler. Altsaaa statsmagten har i praxis aldrig respekteret sorøgodset som et helt selvstændigt og uangribeligt fonds, men man har vel følt, at man efter Frederik II.s fundats burde gøre det; den daarlige samvittighed lyser ud af aktstykkerne baade i 1747 og 1822, da man" funderede akademier. Da den gyldne frihed, hvorfor Bille var en af de mest skingrende og skraldende trompeter, indførtes her i landet, var det derfor nærliggende, at statsmagten, som nu væsentligst repræsenteredes af rigsdagen, fandt sig beføjet til vedblivende at skalte og valte med Sorøgodset og krænke fundatsen af 1586. Tscherning sagde jo ligefrem i rigsdagen, at denne naturligvis kunde ændres ved en ny lov, og han kunde have tilføjet, at det netop var det, man havde gjort 1747 og 1822. At det naturligvis blev stedse værre med statsmagtens indgriben eller rettere overgreb, var en af de mange følger af frihedsbestræbelserne og hvad dermed hænger sammen - parlamentarisme, demokratisme og alle de andre -ismer, som Bille og hans fæller betegner indledningen til og hvis velsignelser vi nu daglig mærker. Den juridiske ret, som Tscherning og andre efter ham har hævdet og praktiseret, kan sikkert ikke bestrides, men selvfølgelig er det skete moralsk uberettigede overgreb paa de soranske midler; indledningen hertil skete med akademierne, og de eneste holdbare standpunkter, naar man vil argumentere historisk, som Bille forsøgte, er enten ubetinget fastholdelse af den oprindelige fundats og følgelig skolens uvidelse eller indskrænkning efter som m idlerne voxer eller svinder, eller indrømmelse af statsmagtens ret til at bruge pengene til akademi, højskole, sommerhus for rigsdagsmænd eller talescene eller hvad man nu kan finde paa. De soranske idealer kan jo være forskellige og derom kan naturligvis ikke diskuteres; der er jo altsaa nogle, der sværmer for de tyske adelige junkere, hvis sporer i 18. aarhundrede klirrede gennem Thuras rokokosale; jeg tilstaar, at jeg har større kærlighed til de danske peblinge, der i 17. aarhundrede tumlede sig bag Klostermuren og til alle de fønixknappede drenge, der i 19. Aarhundrede har færdedes dernede. SORANSKE PENNE E. Krog-Meyer: S pansk H a n d e lsk o rre sp o n d a n c e. E f t e r et Par Aars Ophold i Argentina som Funktionær ved et engelsk Jernbaneselskab, paafølgende Rejser til Mellemamerika og Spanien i Forretningsanliggender og sluttelig indgaaende Studier herhjemme af det spanske Sprog, underkastede Krog-Meyer sig for et Aarstid siden med Held Prøven til kgl. Translatør og Tolk i spansk. Det skal bemærkes, at adskillige i en Række af Aar forgæves har forsøgt sig paa denne Prøve og at Krog-Meyer holder Titlen som selvanden. Dette Krog-Meyers første Værk er en Lærebog og Vejledning i spansk Handels- Korrespondance, den første paa dansk af denne Art. Opgaven er løst meget tilfredsstillende, Tidens voksende Forstaaelse af det spanske Sprogs praktiske Betydning gør Bogen aktuel, og den kan varmt anbefales til alle Handels- og Udvandrerinteresserede. H- V. Fiedler.

7 Aarg. N r. 11 SORANER-BLADET 95 K rak's T id s ta v le r 1923. Optegnelser af Kjøbenhavns Historie. Krak's Forlag 1922. M in d erig e H use. Kendte Mænd og Kvinders Boliger. Uddraget af Kjøbenhavns Vejviser 1880-1870. Kbhvn. 1922. Alle historisk interesserede og det er heldigvis efterhaanden ikke faa vil vide Dr. Krak Tak for disse to Publikationer, der ikke alene er at betragte som Haandbøger for den, der vil vide Besked om et enkelt Spørgsmaal, men hvori man kan fordybe sig som i en anden Morskabsbog" og finde en fortræffelig Underholdning, samtidig med at man belæres om mangt og meget, der er værd at vide. At gennemblade T id s ta v lern e for den sidste Mennneskealder er som at genopleve sin Tids Udvikling, der dog for de fleste af os altid vil være fæstet til visse ydre, tilfældige Foreteelser, som maaske er halvvejs glemt, men nu dukker op igen. Hvem af os gjorde det ikke Indtryk paa, da Hansa" med gamle Grev Zeppelin sejlede ind over Kjøbenhavn og naar vi nu ser, at det var den 18. Septb. 1912, staar Billedet af denne Begivenhed lyslevende for os. Hvem husker, at I. P. Mullers Mit System" udkom i 1904? Dagen den 2. er nogenlunde ligegyldig, men det var dog maaske for mangen af os Kilden til noget, vi har haft Glæde og Gavn af, og en hel Tankerække vækkes ved at mindes første Gang man laa paa Ryggen med Tæerne inde under Kommoden for at gøre Rygøvelser, mens ens Kone laa i sin Del af Ægtesengen halvkvalt af Grin ved at betragte Gemalens Forsøg paa at arbejde noget af Fedtet af sig. Slaa selv op i Tavlerne" og det vil myldre ind med: kan Du huske! og tænk, var det dengang! o. s. v. M in d e rig e H u se er maaske noget mere Kaviar for Mængden, men er visselig en ikke mindre morsom Læsning - thi hvad er, især for Københavnere, mere interessant end at læse om sit eget Hus og Naboens og hvem der har boet dér tænk, at Ove Malling har boet i Magstræde 6, at Chr. Winther har logeret i vor Ven, Grosserer Petersens nuværende Lejlighed, og at dér, hvor Skomager Jensen i Borgergade nu har sit Dydspaulun, har Schach Staffeldt skrevet sine skønne Digte og senere Grevinde Danner kurret med Berling og lagt lumske Planer mod Frederik VII.s Hjærtefred! Men dette Skrift har alligevel Bud til langt videre Interesser; det er i Virkeligheden et paa solidt videnskabeligt Grundlag opbygget historisk Arbejde, der gør sin Udarbejder og sin Udgiver den største Ære, og som vil blive benyttet og raadspurgt baade af almindelige Læsere og af de særlige Forskere i Kjøbenhavns Topografi og Personalhistorie. Indirekte er det tillige et kulturhistorisk Arbejde, hvis Værdi ikke maa underkendes, og som saadant har det sin selvstændige Betydning; endelig er det et stærkt Vidnesbyrd om, hvilket Stof af historisk Betydning, der ligger gemt i de gamle Vejvisere, som paa deres Vis er Kildeskrifter af første Rang. Gid den ellers saa smukke lille Bog havde faaet et heldigere Omslag den fortjente det! hgo. fuld Blad, medens de øvrige alle er Resultatet af et Ophold i Egnen ved Rørvig. I de to mindre: S tille D ag ved Is s e fjo rd og A fte n ste m n in g er det den rolige Havflade med dens Spejling af Skyer og et enkelt Fartøj, som fylder Billedfladen, medens det i de to større Blade: R ø rv ig M ølle og G am le P o p le r i R ø rv ig øjensynlig har været Hensigten at gøre Rede henholdsvis for den ensomme Mølles kraftige Skikkelse set mod det aabne Land og den høje, lyse Himmel, og for et Par vindbøjede, halvt afbladede Træers ejendommelige Former og Sammenspil paa den lille Plet paa Marken bag Huse og Hæs, hvor Skæbnen nu engang har anbragt dem. Disse to Motiver er begge brillant opfattede og fortræffeligt behandlede - det tør siges, at Stubbe Teglbjærg her har præsteret noget af det bedste, der hidtil foreligger fra hans Haand. Ingen, der giver sig af med Studiet af dansk Radererkunst, vil komme uden om disse to betydelige Udslag af denne Kunstners mærkelige, autonome Talent, der stiller sig Opgaver og løser dem paa en Maade, der kun kan aftvinge Respekt og Beundring. hgo. FRATERNITAS SORANA a der er en Del ældre som yngre Soranere, der interesserer D sig for Frat. sor.", og da Soraner-Bladet har ønsket af og til at kunne bringe Notits om, hvad man foretager sig i denne Soranerkreds, vil jeg gærne fremkomme med et Par Bemærkninger om Tiden Efteraaret 1921 Efteraaret 1922. I den forløbne Tid har der været afholdt 3 Sammenkomster, hvoraf de to hos Pastor Nedergaard i Vanløse, henholdsvis 8/n 21 og /u 22. Disse to Aftener med Rejseberetninger af Præsterne Nedergaard og Juul-Sørensen (sidstnævnte: Oberammergau) var af mere selskabelig Art, men lige soranske for det, hvorimod den 3. Sammenkomst 8/a 21 havde ordinær" Karakter, idet vi som sædvanlig samledes i Studenterforbundet, hvor Dr. Ohrt holdt et ypperligt Foredrag om Hauch i hans soranske Tid". Det er fra nu af Meningen at samles under lidt snævrere Former end hidtil og i soranske Hjem, som beredvilligt har lukket sig op for os; men forøvrigt fortsættes i samme Spor som hidtil: ved Foredrag af gamle Soranere at øge Kendskaben til soransk Kultur og dens Bærere og derigennem uddybe Kærligheden til vor gamle Skole. Ovennævnte udelukker ikke, at enhver, der har Interesse for Frat. sor." og gerne vil slutte sig til Kredsen, jo er velkommen. Det kan allerede her meddeles, at Frat. sor." samles næste Gang Mandag den 19. Februar 1923 hos den ældste og muntreste frater, Fabr. Alexis Leth, Sdr. Boulevard 37. Johs. Hansen. NYE RADERINGER o r t før Jul udsendte C. V. Stubbe Teglbjærg 6 nye Raderinger Op. 62 67 hvoraf en med et Blomster-Motiv: K B urren og G ræ sse t og Resten Landskaber. Af disse har atter den ene H ø stla n d sk a b, Op. 65 hentet sit Motiv fra Egnen ved Tuel Sø med en af de for denne Kunstner typiske Landkendinger" et minutiøst udført Landskab hinsides Søen og en afmejet Kornmark i Forgunden, et saare fint og ynde- GAMLE SORANERE I Anledning af, at Departementschef Oscar Damkier, der den 2. Januar fyldte 70 Aar, med Maanedens Udgang trækker sig tilbage fra Statstjencsten i Naade og med Pension, blev han under 19. Decbr. dekoreret med Storkorset af Dannebrogsordenen. Berl. Tidende" for 20. Dec. skriver herom: Der er næppe nogen Præst i Landet, i hvert Fald af de ældre Aargange. der ikke har haft med Departementschef Damkier at

96 SORANER-BLADET 7. Aarg. N r. 11 gøre. Han begyndte sin Virksomhed i Kultusministeriet allerede i 1880, om end kun som Volontør, 1881 blev han Assistent, 1891 Fuldmægtig og 1895 Kontorchef. Først i 1909 blev han Departementschef, men allerede som Kontorchef øvede han en stærk Indflydelse. I Tiden før Menighedsraadenes Indførelse var det Damkier, i hvis Haand Forflyttelser for en meget væsentlig Del laa. Og da det første kirkelige Udvalg blev nedsat i 1904, var Damkier selvskrevet Medlem. Ogsaa i det sidste kirkelige Udvalg sad han. Med stor Klogskab og endnu større Fasthed repræsenterede Damkier Statsmagtens Interesser i kirkelige Spørgsmaal. Han var til Tider ikke saa lidt frygtet, og han vil næppe selv paastaa, at alle Embedsmænd i Kirken har elsket ham. Men han har paa den anden Side aldrig været den forbenede Bureaukrat. Da Københavns Kirkesag arbejdede sig op, saa han, at en ny Tid her brød frem, og han medvirkede til Løsningen af det vanskelige Problem: Samarbejde mellem det frivillige kirkelige Arbejde og Staten. Han har i det hele været med til at lede Udviklingen fra det gamle, ministerielle, centraliserede Statsstyre i Kirken og ind i den moderne, demokratiske Arbejdsform med det lokale Arbejde og med Frivilligheden som særlig betydningsfulde Faktorer, og selv om han efter hele sin Embedserfaring og efter sit Naturel følte sig kaldet til at værne Traditionen, var han dog forstaaende og forhandlingsvenlig overfor de nye Synspunkter, naar han mærkede, der laa personlig Overbevisning og Offervillighed bagved. Ikke blot fra Statens Side, men ogsaa fra kirkelige Kredse Landet over vil den gamle Departementschef blive hilst med Honnør, naar han nu trækker stg tilbage". Retspræsident, Landstingsmand K. K Steincke, der i et halvt Aar har ligget syg af Blodforgiftning efter en Influenza, er nu udskrevet fra Rigshospitalet, men vil dog først efter nogen Tids Rekreation kunne genoptage sin Virksomhed. Efter godt et Par Aars Ansættelse i Det Danske Kulkompagni har Repræsentant Otto Malling fra 1. Januar faaet overdraget den betroede Stilling som Leder af Selskabets Salgsafdeling. Hr. Halling har saaledes paa det nye Virkefelt, han maatte søge sig ved Nyt Nordisk Forlags Ophør, hurtigt erhvervet sig en ærefuld Anerkendelse af sin fremragende Evner som Salgsorganisator. Ifølge Veksellerer Jul. T. Levinsens derom fremsatte Begæring har Handelsministeriet fra den 1. Januar at regne tilbagekaldt den ham meddelte Anerkendelse som Medlem af Kjøbenhavns Fondsbørs. Under 4. Januar har Justitsministeriet fra Underretssagfører Julius Stefan Jensen modtaget Anmeldelse om, at han har opgivet sin hidtil hafte Bopæl i Aarhus og agter at have Kontor i Vejle Købstad. Paa Undervisningsministeriets derom vedlagte Forestiling har H. M. Kongen under 15. December beskikket Lærer ved Frederiksberg kommunale Skolevæsen, cand. theol. Ludvig Almquist Reimer til Skoleinspektør ved nævnte Skolevæsen fra 1. Januar 1923 at regne. I Anledning af denne Udnævnelse skriver Berl. Tidende" for den 18. Decbr.: Den nye Skoleinspektør, der er født i 1877, har lang personlig Berøring med det offentlige Skolevæsen. Hans Fader, afdøde Pastor Reimer i Vemmelev ved Slagelse, har selv været Lærer, og hans Moder er Datter af den kendte og ansete Skolemand, gamle Skolebestyrer H. E. Melchior her i Byen. Den nye Skoleinspektør blev Student fra Sorø Akademi 1894 og tog i 1902 theologisk Embedseksamen, hvorefter han valgte Lærergerningen. I et Par Aar var han Lærer ved private Skoler i København, indtil han i 1904 blev ansat ved Frederiksberg kommunale Skolevæsen, hvor han har vundet sig et godt og anset Navn som Pædagog. I en Aarrække har han været knyttet til Niels Ebbesensvejs Skole og overtager nu rimeligvis Posten som Inspektør ved Skolen paa Lollandsvej." Det er under 20. December tilladt Chefen for H. M. Kongens Adjutantstab af Søværnet, Jagtkaptajn, Kommandør A. V. Scheel, at anlægge og bære Kommandørkorset af 1. Klasse af den svenske Sværdorden. Under 11. Januar er Hofjægermester August Villads Bech, Valdbygaard, beskikket til for et Tidsrum af 3 Aar fra nævnte Dag at regne at være Formand for Afløsningen af Jagtretten i Sorø Amt. Det er under 16. Januar tilladt Politiinspektør i Kjøbenhavn Hakon førgensen, R. af Dbg., at anlægge og bære Officerskorsene af den italienske Kroneorden og af den nederlandske Oranje- Nassau Orden. Under 16. December har Undervisningsministeriet beskikket Direktør for Nationalmuseet, Dr. phil. M. Mackeprang som Ministeriets Delegerede i Bestyrelsen for det danske Kunstindustrimuseum. Efter Ansøgning paa Orund af Alder er Baneingeniør af 1. Grad ved Statsbanerne, cand. polyt. L. K. Larsen, R. af Dbg., under 15. December entlediget i Naade og med Pension med Udgangen af Januar 1923. DE 200 RASKE GAMLE SORANERES STIPENDIUM æ d v a n l i g Postopkrævning vil snarest udgaa til gamle S Bidragydere, der bedes vise Opkrævningen»vor Gunst som tilforn". Det er 3 Aar siden, Stipendiet blev starte!, og Tidens Tand og menneskelig Skrøbelighed har gjort det stærkt paakrævet, at nye Bidragydere slutter op i Phalanxen, og saadanne raske gamle Soranere«bedes sende Bidraget (10 Kr.) til undertegnede Hennings. Aalborg, Sorø, København i Januar 1923, Poul Hennings, Th. Hilarius Kalko, N. A. Kiørboe, H. Raaschou-Nielsen. Trommnxalnn 71R... _ Set. P d r tr W d O 19, R. R edaktion t Jri o r i k. E K ipedition. Til. 4-022-oaa-403+-025.