HATLEHOL KYRKJE PROJEKTFORSLAG HATLEHOL KYRKJE

HATLEHOL KYRKJE PROJEKTFORSLAG 05.06.2012 CORNELIUS + VÖGE APS, atelier for arkitektur EDUARD TROELSGÅRD rådgivende ingeniører A/S RAMBØLL A/S HATLEHOL KYRKJE

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 2

FORPROJEKT ARKITEKTPROJEKT - FRA VAND TIL LYS - beskrivelse - situationsplan - bygningsplaner - bygningssnit - facader HATLEHOL KYRKJE PROJEKTFORSLAG 5 6 11 13 16 24 HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 MATERIALER - EN ABSTRAKTION AF FJELDET - grønt byggeri - en unik bygning i cyklus med naturen - udv.arealer - gulvplan - planudsnit - materialer - facadeudsnit og delsnit - materialer - principdetaljer KONSTRUKTIONER OG INSTALLATIONER - teknisk beskrivelse - konstr., install., akustik - konstruktionsplaner - EL plan - VVS, varmeplan KUNST OG ARKITEKTUR I HELHED - kunststrategi og kunstudvalg BILAG - belysningsprojekt fra disp. forslag - lokalebeskrivelse - arealoversigt - tidsplan 31 33 35 37 39 41 46 49 50 58 63 65 67 68 71 72 80 87 89 CORNELIUS + VÖGE APS, atelier for arkitektur EDUARD TROELSGÅRD rådgivende ingeniører A/S RAMBØLL A/S HATLEHOL KYRKJE 3

FRA VAND TIL LYS HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 5

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 FORTID LANDSKAP NÅTID PÅ JORDEN KIRKETORG KIRKE FREMTID FRA VAND TIL LYS arkitektonisk beskrivelse UNDER JORDEN VANN OG FJELL OVER JORDEN LYS OG HIMMEL HATLEHOL KYRKJE KIRKEN SOM LANDSKABETS SPROG De norske kirker har undergået en stor udvikling siden kristendommen kom til Norge. Fra små enkle stavkirker kun bestående af kor og skip til udtryksfulde, markante bygninger med komplekse funktioner integreret. Kirkerne er opført gennem næsten et årtusinde, men har fællestræk i en bekendt norsk kirkearkitektur der viser en tydelig forståelse for og sammenhæng med naturens sprog og former. Det unikke norske kulturlandskab med fjorde, fjelddrag, dalbunde og skov afspejler kirkernes arkitektur i en særlig helhed mellem ånd og sted mellem guds og naturens nærvær. ANKOMST Hatlehol Kyrkje bør følge denne tradition. Bygningskrop og rumligheder skal formidle fortid og historie samtidig med at der udtrykkes en modernitet i det kommunikative udtryk. Bygningen skal forstå at samle fællesskabet, tiden og landskabet i en helstøbt synergi. KIRKENS AKSE FRA VAND TIL LYS I forslaget er Hatlehol Kyrkje disponeret som en sammenstilling af flere bygningsvolumener der udtrykker et tydeligt tilhørsforhold til naturen og stedets sprog. Kirken er ikke kun et sakralt rum for det personlige møde mellem gud og menneske, men i høj grad tilrettelagt som et møde mellem gud og fællesskab. Kirkebygningens rum er udlagt omkring kirketraditionens verdensakse der forbinder de 3 kosmiske verdener, over, under og på jorden; en nord-sydlig akse fra ankomsten fra Kirkebakke mod torv og fællesskab samt en vestlig-østlig akse der bevæger sig fra den nære natur med vand og fjeld over kirkerummets kig til himmel og lys. Et møde mellem fjeld, vand og lys. Mellem naturens nærvær og guds nærvær, fødsel og død, det fysiske og det åndelige. LANDSKAP VANN OG FJELL MIDT I VERDEN - KIRKENS AKSE FRA VANN TIL LYS KIRKE LYS OG HIMMEL 6

FJELDET SOM MØDET MELLEM HIMMEL OG JORD Hatlehol Kyrkje tegnes af enkle, funktionsopdelte bygningsvolumener der indeholder kirkerum, kapel, fællesrum og administration/andre rum. Opsplitningen nedskalerer kirken og sikrer en tilpasning til stedets topografi, træer og fjeldtoppe. Mellem bygningerne trækkes naturen helt ind og bliver således en del af komplekset. De enkelte bygningskroppe er udformet som abstraktioner over fjeldlandskabet; Som fjeldstykker placeret på stedets naturlige plateauer inddrages en række eksisterende fjeldsten i arkitekturen. Kirken bliver dermed et symbol på naturen/fjeldet, det massive og uforanderlige, men også på mødet mellem himmel og jord mellem det som er under jorden og over jorden. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Kirken vil fremstå som et markant samlingspunkt både visuelt og mentalt. Dele af bygningerne knækker i landskabet og rejser sig skulpturelt op over træerne som markante ovenlys og som et integreret kirketårn. VANDRINGEN ANKOMST, KIRKEBAKKE OG KIRKETORV Kirken er placeret på det højeste punkt på grunden hvor der opstår et naturligt plateau i landskabet og hvor ankomsten til kirken kan følge den naturlige topografi. I forslaget etableres 3 nye landskabelige træk: Kirkebakken, vandbassinerne og meditationsstien. Kirkebakken er udlagt som en stor bakke der fører fra den fælles parkering ved kirkegården op til det beskyttede kirketorv der ligger mellem bygningsvolumenerne. Bakken sikrer adgang til torvet, til kapellet og til administrationsbygningen via sekundære indgange. Derudover er der mulighed for særlig kørsel med bil helt op til indgangen i forbindelse med bryllup, begravelse m.m. Store trin med siddeplinte opdeler fladen i mindre opholds og bevægelseszoner. Vandbassinerne er et markant synligt element der optræder omkring og mellem bygningerne. Regnvandet opsamles og ledes til mindre bassiner hvor det kan spejle himlen, lyset og træerne samt understrege fjeldets symbolik som mødet mellem himmel og jord. Meditationsstien er det samlende element der omkranser hele bygningsanlægget og er forbindelsesleddet til gravlunden. Stien er udlagt som en vandring i naturens nærvær kirken, fjeldtoppene, lysninger, skov og lyset opleves og iscenesættes forskelligt og varieret. Stien fungerer samtidig som handicaprampe fra HC parkering op til kirkepladsen. KIRKE SOM FJELLSTYKKER - SYMBOL PÅ MØTET MELLOM HIMMEL OG JORD, DET MASSIVE OG TIDLØSE DISPONERING - RETNING OG CENTER Kirken er opbygget omkring en central rumlighed der udgør torvet. Torvet trækker folk ind fra kirkens forplads, kirkebakken, og fungerer som sognets uformelle samlingsrum og menighedens info/udstillingsrum. Et rum der kan anvendes i sammenhæng med arrangementer i kirken, menighedssalen, kirkestuen eller på kirkebakken. Fra torvet er der direkte adgang til kirkerummet og de øvrige sakrosankte rum mod øst. På den anden side mod vest er der visuel kontakt til solens nedgang, 7

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 en markant fjeldsten og et vandbassin der opsamler regnvandet omkring bygningerne og leder det til bækken. Bassinet giver mulighed for udendørs dåbshandlinger eller stille arrangementer hvor man sidder på klippen og lytter til sang eller forelæsning. Bygningen er disponeret efter følgende principper: Et åbent torv der samler bygningens funktioner i ét sammenhængende rum der kan udnyttes i sammenhæng med kirkerum, menighedssal, administration, gårdhave og udstillinger alt efter behov. Separate ankomstmuligheder til kapel, administration og spejder-/undervisningsrum, således at flere arrangementer kan foregå uden forstyrrelse. Lige fra konfirmandundervisning til møde i menighed og begravelse i kapellet. Et højtideligt og opløftende kirkerum der samler, formidler og kommunikerer. Et rum for ordet og tanken der endvidere giver mulighed for fleksibel anvendelse. Fleksible fællesrum med forskellige muligheder for udnyttelse, udvidelse og kontakt til kirkerum, torv og uderum. Et kompakt bygningsvolumen sikrer korte afstande imellem funktioner, sammenhæng i anlægsøkonomi og driftsøkonomiske fordele. Minimal spildplads optimale brutto-/nettoforhold. At udnytte den eksisterende topografi og fjeldgrund og dermed undgå tunge anlægsomkostninger. Eksisterende fjell fellesrom Adm Fra riksvei FJELLET - MØTET MELLEM HIMMEL OG JORD Kirken som fjellstein rundt de eksisterende fjellknausene på grunnnen - kirken som det massive og tidløse Eksisterende Fra gravlund bekk Kirkerom Kapell Ankomst Regnvann Kirketårn Kapell overlys KIRKEN I LANDSKAPET Kirkens visuelle fokuspunkter. Kirke overlys KIRKERUMMETS LITURGI - TID OG STED Øst-vest akse - RETNING OG TID Kirkerummet er kirkens hjerte. Rummet er udformet som en forlængelse af kirkens aksiale opbygning med øst-vest retningen fra fødsel til død. Fra vand til lys. Men samtidig er kirkerummet et kommunikerende rum der giver mulighed for at skabe et centralt fællesskab hvor man samles mod rummets midte og akse. Et rum for dialog og stilhed på samme tid. Regnvann VANNET FRA HIMMEL TIL FJORD Kirken er utformet slik at regnvann samles opp i synlige bassenger og ledes til eksisterende bekk. lysning skog vand Bygningens vægge og tag følger det ydre sprog. Siderne bevæger sig opad i knækkede flader mod markante ovenlys der læner sig mod himlen og trækker det ind så det fylder rummet. mot gravlund fjell lysning Sidealerne udføres som nicher i siderne. Nicherne er træbeklædte med olierede træpaneler, der giver mulighed for integration af akustisk dæmpning, lyssætning, tavler, opbevaring af salmebøger, tekstiler, udsmykning m.m. På denne måde dannes en mere intim ramme omkring fællesskapet. En intim følelse i den store rumlighed. Ligeledes placeres det store orgel integreret i en af disse nicher. Rummet har plant gulv og mobile træstole og bænke så der opstår optimal fleksibilitet i anvendelsen af rummet. VIND Eksisterende fjell KIRKE Amfi skog ANKOMST MEDITASJONSSTIEN Vandring i naturens nærvær med forskjellige iscenesettelser av fjell, skog, vann og lys. Sitater fra forfattere og verker fra billedkunstnere utføres som fortolkninger over naturens og stiens temaer. Kirkebakken VIND BESKYTTELSE OG LE Kirkens volumer er plassert slik at uterommene og ankomsten beskyttes mot vind og arrangeres mot sol. 8

Dåb VAND Døbefonten er placeret centralt ved ankomsten til kirkerummet som en påmindelse om at dåben er indgangen til livet. Døbefonten er udført som en stor fjeldklump i eksisterende fjell og beton, hvor døbefonten vokser op af massivet. Fra døbefonten drypper vandet stille ned i en spærkke omkring døbefonten. så rummets stilhed fyldes af lyden fra det levende vand. Alter LYS Alteret er placeret bagerst i rummet. Som et stort stykke fjeld i beton/skifer er det udformet som en abstraktion over fjeldet der rejser sig op og møder korset der er udskåret i vægmassivet. Korset bliver på denne måde også en symbolsk lyssprække mod øst og symboliserer genfødslen. Korset er derfor fokuspunktet mod endevæggen. Fra korset ledes blikket mod himlens lys der falder ind fra ovenlyset, der optræder som et punkt/en port over kirkerummet. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Mobile prædikestol og lesepult i træ giver mulighed for at centrere prædiken i rummet. Enkelte af disse møbler kan eksempelvis lavet af fyrretræstømmer fra træer fældet i forbindelse med kirkens byggeri. Øvrige sankrosankte rum De sankrosankte rum i tilknytning til kirkerummet er placeret i siderum til kirkerummet. Bygningens formsprog giver mulighed for at tilpasse disse rums form og karakter til de enkelte funktioner med opløftende lys og rumvirkninger. Barnekapellet er således åbent mod en fordelingsgang. Klosterrummet er mere indelukket til fordybelse, har højt til loftet og markante karakterfulde ovenlys. Fælles rum Kirkens fællesrum i form af menighedssal og kirkestue er placeret nær kirketorvet og med mulighed for direkte åbning ind mod kirkerummet. Begge rum har mulighed for åbning ud mod torvet og for at kunne inddrage dette i forskellige arrangementer. Kirkestuen ligger mod vest med en stor åbning mod vandbassin/ fjeldknaus. Dermed kan de fungere som et roligt, selvstændigt rum ved arrangementer i menighedssal og/eller kirke. Køkken er udlagt så der er adgang til både kirkestue og menighedssal. Administration og andre rum Administrationsfaciliterne er placeret som en lav bygning der følger kirkebakken mod torvet. Bygningen udnytter det store terrænspring til at lave en forskudt underetage der følger landskabet. I underetagen er funktionerne for spejdere og undervisning placeret så de kan fungere uafhængigt af kirkens øvrige funktioner med egen indgang og vareindlevering. Denne indgang kan også anvendes til administration der er placeret på overetagen med tæt kontakt til kirkens fællesrom, kirketorvet og de sankrosankte rum. Rummene er orienteret så der ikke kommer forstyrende ind- og udkig i forbindelse med ankomsten til kirken, men så der er alligevel er gode oversigtsforhold fra ekspedisjonen. 9

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 HATLEHOL KYRKJE MIDT I VERDEN 10

+28 Ny rundkjøring planeret Fjellknaus Varekjørsel Sykkel parkering Vannbasseng Meditasjonssti Ny veiudlægning Vannbasseng HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 +27 +26 +25 Vannbasseng Fjellknaus +24 Vannbasseng +27.5 Amfi Fjellknaus Handicap-rampe Meditasjonssti +23 Fjellknaus +26 Handicap-parkering +21 +22 Kirkebakken +23 Inngang Gravlund +22 +25 +20 +21 Inngang Gravlund Nyt udvidelsesområde for Gravlund SITUATIONSPLAN 1:750 11

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 ANKOMST TIL HATLEHOL KYRKJE EN EFTERÅRSDAG 12

HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 13

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 SIDERUM - skitse af klosterrum 14

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 AKTIVITETSRUM - skitse af spejderfællesrum 20

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 HATLEHOL KYRKJE EN FORÅRSDAG PÅ MEDITASJONSTIEN 22

KIRKERUMMET MED KIG MOD ALTER HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 23

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Kirketov 160 m² Kirkestue mv. 215 m² Nedhængtloft Toiletter mv. 78 m² 745 m2 Spejder mv. 142 m² Kontor mv. 220 m² Kirkestue mv. 215 m² Mesaninetasje 114 m² Gulvplaner - træ 690 m2 254 m2 338 m2 Kontor mv. 293 m² Tagpap -tagflade 233 m2 117 m2 66 m2 125 m2 5 m2 5 m2 64 m2 33 m2 32 m2 13 m2 16 m2 51 m2 kote +36.61 kote +33.58 kote +31.80 kote +33.28 kote +31.55 kote +31.75 kote +33.74 kote +32.52 kote +32.13 kote +32.23 kote +31.55 kote +33.03 kote +33.53 kote +30.77 kote +28.65 kote +29.15 kote +27.5 kote +24.0 28

51 m2 56 m2 48 m2 56 m2 72 m2 287 m2 232 m2 196 m2 200 m2 165 m2 54 m2 166 m2 161 m2 HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 28 m2 72 m2 64 m2 Skifer-tagflade 3.835 m2 201 m2 61 m2 131 m2 94 m2 199 m2 66 m2 93 m2 102 m2 165 m2 95 m2 79 m2 7 m2 35 m2 10 m2 2 m2 8 m2 6 m2 6 m2 2 m2 16 m2 57 m2 49 m2 Skifermursaten-væg 873 m2 44 m2 13 m2 31 m2 43 m2 15 m2 64 m2 kote +34.24 kote +31.10 kote +32.63 kote +32.50 kote +31.55 kote +32.40 kote +32.66 kote +31.55 kote +32.20 kote +31.74 kote +33.36 kote +31.68 kote +33.47 kote +33.07 Facade unfold kote +30.48 kote +29.50 kote +29.25 kote +27.90 kote +27.20 HATLEHOL KYRKJE UNFOLD 29

EN ABSTRAKTION AF FJELDET MATERIALER HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 31

GRØNT BYGGERI - EN BYGNING SOM EN DEL AF NATURENS CYKLUS I Hatlehol Kyrkje inddrages bæredygtighed ambitiøst på flere niveauer: Omkring social respekt og ansvarlighed, omkring miljø/energi og omkring materialemæssig og arkitektonisk levetid. EN BYGNING I EVIGT FLOW MED NATUREN OG GENERATIONER AF MENNESKER Vi ser byggeriet af en kirke som et lokalsamfunds bærende samlingspunkt. I hundreder af år har kirkebyggeri stået som markante kulturstøtter og samlingspunkter overalt i verden. Fælles for byggeriet af kirker er at man bygger for eftertiden - ikke kun for at løse behov her og nu, men for at definere et fællesskab der rækker mange generationer frem. Den tankegang vil vi også integrere i byggeriet og projekteringen af Hatlehol Kyrkje. Vi vil sigte på at skabe en kirke der indskriver sig i traditionen om at bygge for eftertiden og som en integreret det af naturens egne vækstprocesser. Hatlehol Kyrkje kan således blive verdens første moderne Cradle to Cradle kirkebyggeri, og den første offentlige Cradle to Cradle bygning i Norgen. En bygning i evigt flow med natur og generationer af mennesker. CRADLE TO CRADLE - den første moderne cradle to cradle kirke Eksempel på hvordan Hatlehol Kyrkje projekteres efter Cradle to Cradle. Hatlehol Kyrkje beklædes med Oppdal Skifer. Valg af en lokal natursten styrker lokalmiljøet og minimerer transportomkostninger og miljøforurening under produktion og transport. Fokus på produktionsmetoden styrker den grønne profil og ressourcebevidstheden. Normalt er der op til 90% spild i en skifer produktion.vi har en ambition om at ALT materialet skal bruges i byggeriet, altså et spild på 0-5%. Materialet bruges således i Hatlehol Kyrkje som murstein, tørrmur, tagskifer, skærver, småstein i bassiner og som materiale til anlæg af veje og parkeringsarealer. 1 lagdelt skiferklump køves manuelt HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 CRADLE TO CRADLE SOM DESIGNSTRATEGI - MÅDEN VI SKAL TÆNKE HUSET PÅ. Cradle to Cradle er et nyt produktions- og udviklingsskoncept udviklet af professor Michael Braungart og arkitekt William McDonough. Konceptet kan anvendes på alt fra materialer og produkter til processer, bygninger og byer og tænkes anvendt til Hatlehol Kyrkje i samarbejde med rådgivningsfirmaet VuggetilVugge. dk., som er det fællesnordiske kontor for Cradle to Cradle certificeringer. Cradle to Cradle ser naturens egne vækstprocesser som model for menneskelig produktion. Her findes ikke affald, men næringsstoffer og materialer i et evigt flow mod mere komplekse livsdygtige planter og organismer. Vækst, produktion og forbrug er godt. Cradle to Cradle principperne repræsenterer et sæt af værdier, som implementeret i virksomheden eller organisationen vil lede til, at menneskelig aktivitet for en positiv dagsorden set med fremtidige generationers øjne. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer cradle to cradle på at designe med hele livscyklussen for øje. 2 skiferplade med kløvede over og underside 3 mursten kløves eller saves og bruges til formur sider anvendes til skærver i regnvandsbassiner, knust granulat på parkeringsplads eller som tørrmur omkring kirkeplads således at der ikke opstår noget spild. Samme teknik anvendes ved tagskiferproduktion Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. 33

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Køregrus Knust fjeld fra stedet og spildproduktioter fra skiferproduktion. Stenenes skarpe kanter gør overfladen hård med forskellige størrelser af småsten fra stenmel til skærver Kostetbeton med tilslag af bortspængt fjeld fra stedet Træsveller lokalt malmfyrretræ og genbrugt fyrretræ fra byggegrunden 34 Skifer-skærver i bassin Spildproduktioter fra skiferproduktion.

MATERIALER PÅ UDEAREALER HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 35

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Poleret betongulv Kolumba museum, Peter Zumthor Væg i natursten med træpartier Lewerenz Poleret betongulv Menedes de la Rocha MATERIALER Der er ved valg af materialer og konstruktioner lagt vægt på at fremtidige udgifter til rengøring og vedligehold begrænses. Matrialekarakteren er lys og enkel og baseret på lokale materialer der styrker bygningens grønne profil. Materialerne er få og robuste og er valgt ud fra de stærke påvirkninger en offentlig bygning skal kunne modstå. Intentionen er at skabe lyse, venlige rum med en elegant robusthed der leder tankerne hen på den traditionelle, norske kirkearkitektur. 36 Tag: Ved kirkerum, sankrosankte rum, kapel og kirketrov udføres tag og ovenlyskonstruktioner som in situ støbt armerede betondæk med høj isolering og tagpap som undertag samt tagbeklædning med lys Oppdal skifer i formater af varierende længder og højde. Betonkonstruktioner udføres med lokalt tilslag kombineret med lyse tilslag der sikrer en varm og lys tone i overfladen. Ved fællesbygning og administrationsbygning udføres taget som trækonstruktioner med høj isolering og tagpap som undertag. Tagbeklædning med Lys Oppdal skifer som øvrige tage. Ved mellembygninger udføres tagene som grønne tage. Kostet betongulv, Sverre Fehn

HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Poleret betongulv Måtte/rist Dinesen Douglas - T: 35mm B: 250-450mm L: Faldende længder 2-5m PLAN 1 - GULVPLAN 37

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Ydervægge: Bygningernes yderfacader udføres som bagmur af in-situ støbt armeret beton. Betonkonstruktioner udføres med lokale tilslag kombineret med lyse tilslag der sikrer en varm og lys tone i overfladen som loft. I ydervæggenes indvendige side i kirkerummet udføres støbning med negativt tryk af skifermursten i vandrette forløb. Øvrige steder udføres forskalling som glat pladeforskaling. Ydervægge udføres med stor isoleringsværdi og med ydermur i mursten af lys Oppdal skifer i vandrette formater af varierende længder og højder. Murstenene udføres med maskinsavet overflade udadtil for at sikre en mere lys og jævn overflade. Øvrige vægge indenfor de enkelte bygninger udføres som en blanding af ubehandlede støbte betonflader, malede præfabrikerede vægge og panelvægge i olieret fyrretræ. I kirketorvet, og i kapell og kirkerommet udføres gulvet som skiffergulv. På kirkebakken udføres rampen/bakken som støbt beton med kostet overflade og trælister i støbesamlinger. Øvrige gulve, inklusive i fellesrommene, udføres i massivt fyrretræ. Glaspartier er udført som snedkererede rammer i massiv fyrretræ og lavenergiglas. De faste små lyspunkter i ydermurene i kirkerummet er udført med integrerede, skjulte karme så varmetab minimeres. Indvendige vægge, bærende: Indvendige bærende vægge er udført som bærende vægge i insitu støbt armeret beton. Betonkonstruktioner udføres med lokalt tilslag kombineret med lyse tilslag der sikrer en varm og lys tone i overfladen som loft. I kirkerum udføres partielle nicher/sidealtre i massivt olieret norsk fyrretræ med samme overfladebehandling som vinduespartier. Akustisk dæmpning integreret med perforeringer hvor der er behov for det. Dinesen Douglas plankegulv, lut og hvit såpe Dinesen Douglas plankegulv Comillas University Indvendige vægge, skillevægge: Øvrige indvendige vægge som ikke er bærende udføres som lette skillevægge med træplader, træbeklædning i norsk fyrretræ. Plankegulv, lut og hvit såpe Gulve i ceremonirum og ud til kirkerummets ydervægge udføres som poleret betongulv med farve og karakter som vægge med glittet overflade. Alternativ udføres gulve i fliser af lys Opdall skifer. Ved sidealtre udføres partielle områder med massive fyrretræsplanker Gulve, øvrige rum Gulvbelægning er valgt svarende til rummenes anvendelse således at de generelle krav til rengøring, indeklima og rumakustik kan opfyldes. Der udføres massive fyrretræsplanker velegnet til gulvvarme i alle opholdsrum, flisegulve i store formater i toiletter, køkken o. lign. Betongulve i depoter, værksteder o. lign. Lofter, kirkerum, sankrosankte rum: Indvendigt udføres lofterne med støbte betonoverflade med spor i dybder af 25 mm i varierende størrelser. Sporene indeholder perforeringer til akustisk dæmpning (3-4% perforeret) samt huller til ventilation bagerst i kirkerummet. Placering af perforering til akustisk dæmpning udføres udfra digital modellering der sikrer den korrekte placering. Partiele ovenlys udføres med skjulte rammer indefra og i plan med overflade tag udefra. Dinesen Douglas plankegulv Lofter, øvrige rum: Lofter udføres som præfabrikerede felter/plader af fyrretrælister der tilskæres på stedet. Bag lister udføres sort akustikfilt. Ved kirketorv udføres loft af fyrretræslister som partielt område for akustisk dæmpning. 38 Olieret plankegulv

0 2600 4500 168816877 560 HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Plankegulv eg Trælameller Støbelinjer stålkanter Poleret betongulv Beton - kostet overflade PLANUDSNIT 39

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Woodends Vinduespartier Lewerenz Finer vægpaneler 40 Træarbejde Alvar Alto

200 567 Vægopbygning: 200mm beton 100+120mm isolering 60mm membran og luft 100mm skifermursten m. savede kanter Vinduesramme malmfyr-kernetræ Skifertag i varierende højder Skifermursten i varierende højder. Synlige savede kanter 1350 HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Udepåliggende lameller/afskærmning malmfyr Krydsfinerplader 230.2 3140 200 3900 130 2700 560 Galvaniseret stålbeslag Principsnit 41

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Savede natursten Therme Vals, Peter Zumthor Beton vægstruktur Lewerenz Vinduer/døre: Alle yderdøre og vinduer udføres som integrerede træpartier af overfladebehandlet norsk fyrretræ. Godkendte efter norsk standard. Alle glas er energiglas og ved udsatte områder mod RV60 udført som lyddæmpende glas (3-lag). Indv. Døre: Samtlige indvendige døre er massive døre. Foldevægge mellem menighedssal, kirkestue, kirkerum og kirketorv er lydisolerede RW 48dB. Dinesen Douglas Lut og hvit såpe Farver: Generelt udtrykker alle overflader i bygningen materialernes naturlige farver og stoflighed. Dvs. beton står med sin støbte overflade og træpartier med olieret eller brændt overflade fra leverandør. Hvor der anvendes træplader som industriplader opsættes de ubehandlet eller med færdigbehandlet overflade fra leverandør. Udearealer - parkering: Landskabet omkring kirken bearbejdes minimalt for at undgå dyre anlægstiltag. Den eksisterende parkering anvendes og udvides, samtidig med at beplantningen gennemgås for beskadigede træer der tyndes ud og suppleres med nye. Ekstra p-pladser er indarbejdet som udvidelse af eksisterende vejnet i en organisk udformning der integrerer landskab og supplerende beplantning. Parkeringspladen og kirkebakke anlægges med køregrus. Ved kirkebakken anlægges partielt støbte betontrin og betonflader i kostet beton. Siddemøbler udføres i massivt fyrretræstømmer der sammenboltes. 42 Regnvandsbassiner: Regnvandsbassiner udføres i beton som bygningssokkel med støbt bund dækket af skifer og fjeldrester fra byggeri. Betonstruktur Asplund

200 1024 Vægopbygning: 200mm beton 100+120mm isolering 60mm membran og luft 100mm skifermursten m. savede kanter Vinduesramme malmfyr-kernetræ Udepåliggende lameller/afskærmning malmfyr 2000 560 HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 2700 In-situ beton med relief In-situ beton glat 3140 330 3122 1983 3814 Principsnit 43

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Skifer materiale Betonvæg med naturstens aftryk Therme Vals, Peter Zumthor Natursten Therme Vals, Peter Zumthor 44 Natursten Therme Vals, Peter Zumthor

HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Facadeudsnit 45

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 TAG: Opdal skifer faldende længder og 15-20 mm tykkelse zinktred partielt i overlæg som algerenser Tagpap undertag på brædder eller vandfast krydsfiner min. 50 mm ventilation 420 mm mineraluld T1 taglægte ovenlysvindue undertagsventil ovenlyslysning i krydsfiner ventilation afstandsliste vandfast krydsfiner snefangsrør zinkstern zinkfodblik undertag BETONLOFT: Insitu støbt med relief for akustisk regulering MUR: Opdal skifer faldende længder og 30-80 mm højde 250 mm mineraluld \\192.168.1.10\tegnestue\Tegnestue-Standard\CAD\Tegningshoveder\C+V TGH\logo C+V.JPG Projekt : H A T L E H O L K Y R K J E Fase : Forprojektsforslag Emne : Tagfodsdetalje med snit ovenlys Mål : 1:10 Dato: 04.06.2012 DA1-01 Tegn. nr.: Sagsnr. : 2008-11 Udf. af : JHJ 46 BETONVÆG: Insitu støbt glat støbning Revision Bygherre : - : ÅLESUND KIRKELIGE FELLESRÅD, Nørvegata 41, 6008 Ålesund Rev. dato: CORNELIUS + VÖGE APS A T E L I E R F O R A R K I T E K T U R HERSEGADE 22, GÅRDEN 4000 R0SKILDE TELEFON +45 2290 0695 E-MAIL ATELIER@CORNELIUSVOGE.DK EDUARD TROELSGÅRD A/S R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R OVERGADEN NEDEN VANDET 49 B 1414 KØBENHAVN K TELEFON +45 329622 E-MAIL ET@ET-ING.DK

KONSTRUKTIONER / INSTALL. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 49

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 EN ABSTRAKTION OVER FJELDETS SPROG teknisk beskrivelse GENERELT Der er ikke foretaget generelle henvisninger til love, bestemmelser, vejledninger, normer og reglementer, lokalplan m.v., men det forudsættes at det færdige byggeri opføres i henhold til gældende bygningsreglement. Der er arbejdet udfra generelle norske retningslinier omkring brand, rumindretning og tilgængelighed. BÆRENDE KONSTRUKTIONER Fundamenter Bygningen funderes med armerede beton stribefundamenter i render udskåret/ sprængt i klippeundergrunden. Terrændæk Terrændæk udføres ved, at der bortsprænges klippe til plant lag. Koterne reguleres med et gruslag. Herpå udlægges 300 mm trykfast isolering. Ovenpå isoleringen støbes et 100 mm armeret betondæk, som glittes. Herpå lægges 100 mm trykfast isolering, der støbes en 70 mm betonplade med gulvvarme-slanger og afsluttes med en 50 mm specialbeton, der kan slibes til den færdige gulvoverflade. Kælderydervægge Vægge udføres i armeret beton hulmur støbt på stedet med trykfast isolering. Bærende kælderindervægge udføres som massive armerede betonvægge støbt på stedet. Ydervægge Vægge udføres som isolerede hulmure med bagmur i armeret beton støbt på stedet og formur i muret skifersten. Bærende indervægge er armerede betonvægge støbt på stedet. 50

KIRKERUMMET MED KIG MOD OVENLYS HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 51

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Kirkens hovedtag Kirkerummet er konstrueret som 2 tårne (alterovenlyset og klokketårnet), der er udformet som en pyramidestub. De bæres i hjørnerne af indervægge i 3 af de 4 hjørner. De 2 sidste hjørner bæres af en armeret betonbue eller tønde-hvælv, der spænder på tværs ad kirkerommet, og hviler af på vægge, der omkranser funktionerne i siderne. 3 sider af disse siderum er også udført i insitustøbt arme-ret beton, og tjener dels til at bære lodret, men også som stabiliserende elementer for bygningen som stræbepiller på en klassisk kirke. De konstruktive elementer kan på denne måde ses som en moderne fortolkning af klassiske konstruktionselementer, som ses i kirkearkitektur helt tilbage til de første kirker. De dristige konstruktioner over kirkerummet udføres med høj grad af robusthed, således at et vilkårligt de 4 understøt-telsespunkter under pyramidestubbene kan fjernes, og kon-struktionen vil alligevel blive stående. Den primære bærende konstruktion udføres som en facetteret armeret betonplade med forstærkningsribber støbt på stedet. Den midterste del mellem de 2 tårne udføres som en kasse-drager i armeret beton støbt på stedet. Den består af en øvre betonplade på ca. 300 mm tykkelse og en nedre beton-plde ligeledes på ca. 300 mm tykkelse. Disse 2 plader er forbundne med lodrette ribber ligeledes ca. 300 mm tykke. Cases 1 (DL1) - Egenvægt. Ved mødet med facaden er kassedrageren kun ca. 300 mm tyk. På midten er den ca. 1,6 m tyk. Kassedrageren bæres i hovedsagen af de bærende indervægge. Kassedrageren, indervæggene og facaderne bærer de 2 tårne, som består af ribbeforstærkede armerede betonplader støbt på stedet. Ovenpå betonkonstruktionen lægges ca. 300 mm isolering og opbygges en trækonstruktion til bæring af et undertag og en tagbelægning af skiffer. Etagedæk Disse udføres som på stedet støbt armerede betonplader, der bæres af facader og kælderindervægge. Øvrige tage Udføres også som på stedet støbt armerede betonplader, der bæres af facader og indervægge. 52

TEKNISKE INSTALLATIONER Der er ved valg af installationer tilstræbt lavest muligt ressourceforbrug med fokus på et lavt energiforbrug, og in-stallationerne tiltænkes opdelt så de kan tilpasses aktuel-le brugsmønstre. Kloak. Der udføres separat afledningssystem fra Kirken og dens om-givelser, således at spildevand og regnvand separeres og bortledes til eksisterende kommunalt kloaksystem. Regnvandet ledes til omkringliggende regnvandsbassiner med overløbsfunktion tilknyttet kommunal regnvandsafledning. Spildevand ledes til kommunalt spildevandssystem. Spilde-vandssystemet udluftes skjult over klokkedæk. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Kloak udføres i plastledninger af PP, og indvendigt afløb udføres i støbejernsrør. Afløb fra håndvaske udføres med forkromede pungvaske som fabr. Vola, og med skjult afløb i væg. Cases 2 (WIND1) Vindlast fra den ene side. (langsgående vindlast) Brønde udføres med synlige støbejernsdæksler i terræn. Der etableres en linierist ved foden af rampen, der er ind-kørslen til kirkepladsen, så regnvand der løber ned af ram-pen ikke kan løbe ud på parkeringsarealet. Der udføres afvanding af den faste belægning rundt omkring Kirken og af parkeringsarealet. VVS-arbejde. Brugsvand. Der fremføres hoved vandstik fra den kommunale forsyning til kirkebygningen. Varmtvandsproduktion foretages med fjeldvarmeanlægget. Vandinstallationerne udføres som skjulte installationer uden indbyggede samlinger. Installationerne udføres med kort ventetid på det varme vand, så unødvendigt vandspild undgås. Sanitet og udstyr. Der vælges sanitet, vandarmaturer og udstyr af bedste kva-litet. Vandarmaturer er generelt med vandsparer. WC skåle som væg-hængte med højt og lavt skyl. Blandingsbatterier er et-grebs. Der monteres opvaskemaskiner og køleskabe ved køkkener. 53

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Varmeforsyning. Varmeforsyningen tænkes primært udført som lodret boret fjeld/jordvarme anlæg. Boringerne skal erfaringsmæssigt fø-res 150-180 m ned for at give ca. 10 KW pr. boring. Den endelige dybde afklares ved en prøveboring. Der er i forslaget regnet med 170 m. Boringen består af et Ø 140 mm bore-hul. I hver boring er der et dobbeltrør (varme frem og re-tur) typisk 40 x 2,4 mm PEM rør. Boringerne samles i en kollektor med 4-6 dobbeltrør i hver. Fra kollektoren føres der varme frem og retur til varmepumper placeret i kælde-rens teknikrum. Her placeres 5 varmepumper, 2 til gulvvar-men, 2 til konvektorer og ventilationsvarmeflader samt 1 til varmt brugsvand. Disse hæver temperaturen til den ønskede for henholdsvis gulvvarmen, konvektorer, ventilator-varmeflader og varmtvandsbeholderen. I perioder med for lidt jordvarmekapacitet, skal der være en tilsatsvarme. Dette gælder især for konvektorer, ventilationsvarmeflader og varmt brugsvand. Dette udføres som en el varmeveksler. Denne og de nødvendige blandegrupper placeres ligeledes i teknikrum. TAG Støbte lyse betonflader med spor i lofter til ventilation, akustisk dæmpning og belysning. Udvendig belædt med Oppdal skifersten FACADER Støbt lys betonbagmur med indvendig negativ tryk af kløvet skifermurstensvægge. Udvendig formur af massive savskårne skifermursten i Oppdal skifer. Det beregnede varmebehov til varme ventilation og varmt brugsvand for Hatlehol kirke er ca. 160 kw. 1 boring i bjerg til 170 m dybde giver 10 kw. Dette giver et behov for 16 boringer. Der skal være ca. 15 m mellem hver boring. Der suppleres desuden med varmeveksling fra hybridventilation. Der er ved opvarmning sikret en god og jævn varmefordeling. Det generelle ønske om at moderne byggeri skal have en grøn profil er tilgodeset ved at el-produktion i Norge i høj grad kommer fra vandkraft, samt at fjeldvarme er en vedvarende energikilde. Varmeinstallation Varmen er i hovedsagen tænkt som gulvvarme i alle primære rum. Det er sædvanligvis nødvendigt med støttevarme ved pludselige vejromslag, hvorfor der regnes med supplerende hurtigvirkende konvektorer skjult i konvektorgrave langs vinduespartier afdækket med træriste som en del af vinduespartierne. Konvektorerne sikrer desuden mod kuldenedfald ved de høje glasfacader. I områder med gulvvarme anvendes traditionelle gulvopbyg-ninger med gulvvarmeslanger indstøbt i betondæk. BÆRENDE SØJLER / STRÆBERSØJLER Siderum der fungerer som bærende søjler for kirkerummet. Siderummene indeholder klosterrum, dåbssakristi, barnekapel m.m. Følger knæk og linier fra loftsflader og er således i samme støbte lys beton. TRÆPARTIER Sidepartier af massiv norsk fyrretræ. Partier indeholder orgel, sidealter m.m., samt akustisk dæmpning I mindre rum og kontorer forestilles termostatventiler at være individuelt regulerbare med en maksimal begrænsning på 21 C. I større rum og fællesarealer reguleres varmen med centrale rumfølere med en begrænsning på 21 C. Således sikres unødvendig høj indetemperatur, samt at konvektorer opvarmer ensartet og derved mere energieffektivt. Moderne CTS automatik placeres i teknikrum. Øvrige rum forsynes delvis med gulvvarme og konvektorer. Rumtemperaturen reguleres med termostatventiler i disse rum. GULV Støbte, glittede og lyse betonfliser med partiel brug af skifersten og klippestykker som felter på betonflade. 54

KYRKJETÅRN kote +31.5 VARMEVEKSLER / UDSUGNINGS- VENTILATOR TIL HYBRID VENTILATION Ventilation. Naturligt aftræk fra kirkesalen. Der udføres hybridventilation med automatisk styring mellem høj og lav personbelastning via rumfølere. Ved lav belastning af rummene ventileres naturligt med et lavt luftskifte. Forvarmet friskluftsindblæsning foregår via skjult kanalsystem, og diskrete riste ved gulv. Kanalsystemet udføres i store dimensioner, bløde bøjninger samt energisparende ventilator, for minimalt strømforbrug til anlægget. Anlægget udføres med luftfilter virksomt mod pollen. Ved lav belastning foregår udsugningen via luftens naturlige opdrift, til åbninger i tårne. Ved høj belastning af rummene foregår udsugningen med et højt luftskifte, via et ventilationsaggregat placeret i tårnet. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Teknikk Aggregat udføres med en væskekoblet varmeveksler, der genbruger varmen. kote +43.5 Ved en personbelastning på 564 personer i kirkesalen ventileres ca. 14000 m³/h, svarende til et luftskifte på ca. 2 gange i timen. Teknikk Systemet udføre med maksimal genvinding af energien om vinteren, og maksimal køleeffekt (omvendt fjeldvarme) om sommeren i perioder, hvor dette skulle være nødvendigt. OVERLYS Øvrige rum Kirkestue, menighedssal, kontorer, toiletter, garderobe rengøringsrum og køkkener mv.: Mesaninetasje kote +31.5 UDBLÆSNING BRUGT LUFT KIRKEROM Der udføres mekanisk ventilation med skjulte kanaler og diskrete riste og armaturer for indblæsning og udsugning. Ventilationen fordeles på flere anlæg aht. brugsmønstre og bygningsgeometri, for sikring af høj energieffektivitet. RG.5 kote +27.5 Anlæggene udføres alle med høj genvinding af varmen, og med filtre virksomme mod pollen. Visse del af udsugningen kører dog altid i den tid Kirken er i brug som en grundventilation af bygningen. OPVARMNING: GULVVARME OPVARMNING: GULVVARME Kapel Friskluftsindblæsningen med forvarmet luft foregår via et skjult kanalsystem, og diskrete riste ved gulv. Ligesom anlægget for kirkerum m. birum etableres strømbesparende kanalsystem og ventilator. VARME FRA VARMEVEKSLER Projekt : H A T L E H O L K Y R K J E INDBLÆSNING FRISK LUFT VED GULV. LUFTINDTAG FRA RIST I TERRÆN VED AMFITEATER Tegn. nr.: 12.02 Udsugningen foregår via luftens naturlige opdrift til åbning i tårn. KIRKERUM - ventilation som hybrid Fase ventilation, Konceptforslag princip : Mål : 1:200 Sagsnr. : 2008-11 Emne : Snitt B-B Dato: 15.02.2011 Udf. af : JHJ Revision : - Rev. dato: - 55 Bygherre : ÅLESUND KIRKELIGE FELLESRÅD, Nørvegata 41, 6008 Ålesund

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 El-installation: Generelt. Der udføres el-installation efter gældende regler. Der ud-føres tændinger og styringer af lysniveauet, således at det kan tilpasses det aktuelle behov. Lys i kirkerum, øvrige sankrosankte rum, menighedssal, kirkestue, kirketorv og un-dervisningsrum, fællesrum i kælder udføres med dæmpning. Føringsveje for AV-udstyr Der skal generelt udføres stik til radio/tv som for tele-fon. I hvert bygningsafsnit. Der udføres lydanlæg i kirkerum, menighedssal og kirkestue. Udspecificeres i forbindelse med skitseforslag Stikledning Der etableres stikledning for op til 63A Hovedledninger Der etableres hovedledninger for kraft, lys, VVS anlæg, og ringeanlæg. Der etableres nød og panikbelysning iht. Bygningsreglemen-tets krav. Brand udføres iht. myndighedskrav Telefon: Der udføres telefonstik i reception, kontorer, mødelokaler og ved AV-rum i menighedssal. IT / telefon: Der udføres stik til access points til trådløse netværk i hvert bygningsafsnit. Tavle Der opsættes hovedtavle som forsyner hele kirken, tavlen er for op til 63A Belysningsarmaturer Der fremføres kraft i trækrør skjult til belysning. Se nær-mere under notat om belysning. Terrænbelysning inkl. installation Der fremføres kraft i trækrør skjult til belysning. Se nær-mere under notat om belysning. Kraftinstallationer Der udføres i terræn udtag for op til 32A til brug for ar-rangementer. I kirkesal udføres ligeledes udtag for op til 32A til brug for arrangementer. Der placeres disponible stikkontakter langs vægge for rengøring. Alle kraftinstal-lationer udføres skjult. Der leveres hårde hvidevare til køkken. Følgende leveres: opvaskemaskine, køleskab samt komfur. Teleslynge Der udføres teleslynge i kirkesal, menighedssal og kapel. Potentialudligning Der udføres potentialudligninger iht. til SBEi. Lynaflederanlæg Der udføres lynaflederanlæg på kirken. Nød- og panikbelysning: 56

Odeon 1985-2011 Licensed to: Jordan Akustik Hatlehol kirke Grov Odeon model AKUSTIK Estimat over efterklangstid i kirkerum. Der er gennemført overslagsberegning af efterklangstid i kirkerummet. Formålet med beregningerne er at bedømme den forventede efterklangstid og om der er behov for særlige akustisk regulering i rummet. Metode. Beregningerne er udført med simuleringsprogrammet Odeon, der beregner de akustiske forhold ud fra en 3-dimensional model. Den grafiske model er opbygget som en simpel overflademodel på baggrund af kirkerummets grundplan. Rummets loftsprofil er ikke modelleret, men der er regnet med plane loftsflader med kraftigt diffuserende overflader. Der er udført en grov modellering af ovenlyset/ tårnet. HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 Der er arbejdet en høj grad af diffussion af overflader på lofter og træpaneler og der er medregent absorption svarende til normale kirkebænke med polstrede sæder. Resultater - Estimeret efterklangstid. Den estimerede efterklangstid fremgår af diagram ved siden af. Det ses, at der opnås en efterklangstid med en ønskelig fremhævning af basområdet og en gennemsnitlig efterklangstid på ca. 2,5 sekund. Det ses umiddelbart, at det med en profileret betonoverflade med 1-2 cm spor, vil kunne opnås at kirken kan få en meget tilfredsstillende efterklangstid med en ønskværdig hævning i basområdet, som vist på den grønne kurve C. Odeon 1985-2011 Licensed to: Jordan Akustik 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 A B C 63 2,05 2,15 2,8 125 2,05 2,15 2,8 250 2,2 2 2,8 500 2,1 1,9 2,6 1000 2 1,83 2,2 2000 2,15 1,87 2,2 4000 1,8 1,55 1,8 63 125 250 500 1000 2000 4000 A B C Denne kan suppleres med perforeret beton, bl. a. til ventilationsformål. Herved kan opnås et efterklangsforløb som en kombination af kurve C og B, og dermed en efterklangstid på i gennemsnit 2,2 sek., stadig med en fremhævning af basområdet. Med kirkens meget opbrudte og vinklede overflader vil der ikke kunne forekomme uønskede akustiske fænomener. Under den fortsatte projektering vil der blive foretaget en mere dybdegående beregning af de akustiske forhold baseret på en korrekt udført odeon model. Der hersker dog ingen tvivl om på det foreliggende grundlag, at kirken vil kunne opnå endog meget tilfredsstillende akustiske forhold. Jordan Akustik, Niels V. Jordan A: Tårn beklædt med tynd pladebeklædning (basabsorbent) B: Tårn bekædt med perf. bt beton (5% perf) C: Tårn udført i beton 57

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 Endelig placering af de 16 fjeldvarmeboringer jf. den tekniske beskrivelse sker i tilknytning til de 6 geotekniske forboringer som udføres i næste projekteringsfase. 58

KUNST OG ARKITEKTUR I HELHED OPLÆG TIL KUNST I KIRKEN HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 67

HATLEHOL KYRKJE - Dispositionsforslag - 13.12.2011 KUNST OG ARKITEKTUR I HELHED oplæg til kunst i kirken Utsmykking og rom må spille sammen og hjelpe hverandre fram Som Oscar Wilde sier er det det synlige som er mystisk, ikke det usynlige Håkon Bleken FORSTÅ HELHEDEN Hatlehol kirke udspringer af en ide om at definere et fælleskab af naturen i omkring Ålesund. Fra fjeldenes bevægelser fra jord mod himmel og fra vand mod lys. Fra regnvandets cyklus fra himmel mod sten og tilbage til jord. Den kunst der skal formidles i Hatlehol kirke skal forstå denne ide og bidrage til en endnu mere nuanceret og berigende fortælling. EKSEMPLER PÅ TEKSTILKUNST UDSPRUNGET AF REGIONALE TRÆK Ålesund fiskerbåde Ålesund fisker med fiskegarn Al kunsten i Hatlehol Kirke skal være integreret. Den komplette sammenhæng mellem form, masse og billede udspringer direkte at kirkernes tradition for kalkmalerier, træskærerarbejder. Her hænger man ikke bare billeder op på væggen. Billederne vokser ud af væggene, gulvene og lofterne. Kunstværkerne bliver dermed integrerede i bygningens overflader; den støbte beton, træpartierne i væggene, tekstiler der vokser sammen med lyset, glaskunst i facaden der kan bryde dagslyset i rummet osv. På den måde vil kunstværkerne stå i en sammenhæng med liturgien, rummet og arkitekturen. Kunstneren skal leve sig ind i helheden som kirkebygningen udtrykker så han sammen med arkitekten og menigheden finder de passende motiver, materialer og placeringer for hans værk. EKSEMPLER PÅ LYSKUNST - LYS OG GLAS Tekstilkunst May Bente Aronsen ARKITEKTUR som fortællende rum - KUNSTEN som fortællende sprog Kunstudtryk udført som musik, billede skulptur, dans, drama m.m. er elementer i de kristne rum og kristne ceremonier. De er med til at synliggøre troen og visionen. For at kunsten skal komme til sin ret må der være en direkte sammenhæng mellem kunsten og arkitekturen. Først og fremmest er rummenes symbolik og liturgi afstemt med arkitekturen. Derefter finder kunsten sin form så den forstår helheden og bidrager til arkitekturens fortælling. James Turrel James Turrel Rigmor Bové De forskellige materialer i kirken giver forskellige udtryksmuligheder. Nogle af materialerne har tydelig reference til regionen og Ålesund især. Tekstiler kan afspejle den samme finhed og skrøbelighed som fiskegarnet. På den måde kan tekstilkunsten fortælle direkte om et bibelsk budskab samtidig med at den fortæller om menneskerne der grundlagde Ålesund nemlig fiskerne. En sådan udsmykning der kan fortolke og fortælle dette, vokser nærmest ud af stedet, kulturen og kirken. James Carpenter James Carpenter Steven Scott 68

EKSEMPLER PÅ KUNST INTEGRERET I BETON Traditionelt stenhuggerarbejde Traditionelt kalkmalerarbejde Betonrelief Line Kramhøft Søre Ål kirke -lægter sat i beton Bjarne Bystad Ellefsen Betonrelief Et andet materiale der kan fortælle om stedet er træarbejder. Både træskærer og reliefarbejder som har en klar reference til Ålesunds berømte jugendbygninger og traditionen for træarbejder helt tilbage til stavkirkerne. Derudover er der mulighed for at favne den lokale kunst og den nationale kunst. På mange måder kan Hatlehol Kirke repræsentere den tydelige regionale tilhørsforhold ved at inddrage dygtige kunstnere der har udtrykt storheden i naturen på samme måde som vi forsøger med arkitekturen, eksempelvis som Ørnulf Opdahl hvis billedsprog er tæt knyttet bygningens sprog. Andre muligheder er at inddrage kunsten som fænomenologisk kunst. Dvs. en sanselig kunst der arbejder videre med bygningens arkitektoniske elementer som lys, sten, skygge og refleksion. Eksempelvis med tekstiler ved ovenlyset der er transparente og lette og arbejder med at trække lyset ned som refleksioner i vand. En måde at lade vand og lys udtrykke i et kunstværk. KUNSTUDVALG HATLEHOL KYRKJE - Projektforslag - 05.06.2012 EKSEMPLER PÅ KUNST INTEGRERET I TRÆARBEJDER Ålesund kirkelige fellesråd har vedtatget et eget kunstudvalg for den kommende Hatlehol kyrkje som under projektforslaget har udarbejdet en strategi for kunst i Hatlehol Kyrkje. Udvalget består af 6 faste medlemmer, som er: Ålesund jugend træskærerarbejde Emiliano Godoy Gunnar Danbolt, Bergen. ( fagkonsulent ). Berit Hunnestad, Oslo. ( fagkonsulent). Liv Strand Hareide, Ålesund (menighetsrepresentant). Oliver Hanken, Ålesund (menighetsrepresentant) Dan Cornelius, Roskilde, Danmark. (arkitekt). Arvid B Brevik, Ålesund. (prosjektleder og koordinator). traditionelt træskærerarbejde Gunnar Torvund Lamelvæg - Henning Damgård Sørensen Kunstudvalgets konklusion er følgende: Det anbefales å gjøre en utvelgelse i en to-gang. Først inviteres et antall kunstnere (15-25 stk) til en prekvalifisering. Her sikrer en seg at så vel unge- som etablerte kunstnere, så vel med lokal- som med nasjonal tilknytning deltar. Dersom det skulle være aktuelt så er heller ikke noe til hinder for å invitere utenlandske kunstnære. Det anmodes der om innsending til et sekretariat følgende: EKSEMPLER PÅ LOKAL KUNST MED REFERENCE TIL NATURENS SPROG a. En kort begrunnelse på hvorfor en ønsker å delta. b. CV og oppgitt referanser. c. 4-5 eksempler på tidligere arbeide (pdf-fil). Der fra gjøres det en utvelgelse på 4-5 kunstnære som vi inviterer til workshop. Det er ikke gitt på forhånd hvor mange arbeidet skal fordeles på, da det i stor grad vil bero på valg av kunstuttrykk og den (de) valgte kunstnerens allsidighet. Det anbefales å dele kunstprosjektet opp i 5 forskjellige underprosjekt. Dette vil gi seg selv helt naturlig som: Per Kleiva 1. Kyrkjerommet, og event. andre liturgiske rom. 2. Kyrkjetekstiler 3. Uterommet. Dvs. kyrkjebakken, meditasjonsstiene, vanndammer o.l.. 4. Kyrkjetorget. 5. Kyrkjestova, kyrkjelydsalen, ungdomsavdelinga, ev. administrasjonen. Det blir lagt til grunn at uttrykksform og materialvalg vil gi seg ut fra en prosess i et workshop i utvelgelsesprosessens andre del. 69