HIRTSHALS VINTERBADERHUS. De kolde piger & drenge

Transkript

1 HIRTSHALS VINTERBADERHUS De kolde piger & drenge

2 Intro Vinterbadning er i fremmarch overalt ved Danmarks strande. Sundhed, oplevelse og samvær er værdier vi sætter højt og vinterbadning har fat i dem alle. For at understøtte vinterbadekulturen er der brug for faciliteter, der kan fastholde og udvikle. Hirtshals har en velfungerende vinterbadeklub, med flere medlemmer på vej. De kolde piger & drenge mødes hver morgen kl 07 hvor strand møder havn i Hirtshals. Men der er ingen faciliteter. Det rådes der bod på i dette forslag udviklet af UBN Arkitekter i samarbejde med vinterbaderklubben. Situationsplan 1:500

3 Beliggenhed Hirtshals Havn / Hjørring Kommune stiller et unikt beliggende areal til rådighed for et vinterbaderhus ved Vestmolevej. Vestmolevej snor sig fra byen til havnen i en bue hvorfra der er et panoramakig ud over Vesterhavet, skibsfarten, stranden og havnen. Grunden er en del af kystens klitlandskab og karakteriseret ved et svagt hældende terræn med klitterne og byens silhuet i ryggen. Adgangen til stranden er let og ubesværet og afstanden til badet for vinterbaderne er ganske kort under 100 meter. Overfor grunden ligger en offentlig parkeringsplads så parkeringen er derfor også let og ubesværet.

4 Historik Fra havnens fødsel har der været redskabsskure i klitten til fi skerne, bygget selvgroet med vild variation, dog harmonisk ensartethed i skurenes træfacader, taghældninger og tekstur. Fiskernes redskabsskure er inspiration og reference til strukturen og arkitekturen i vores forslag til vinterbaderhus i Hirtshals. Tidligere var Husmoderstranden rekreationsområde for byens borgere og tjente især til adspredelse for husmødre med deres børn, mens mændene ernærede sig ved fi skeri på havet, hvilket går mere end hundrede år tilbage i tiden. Husmoderstranden er blevet brugt siden etablering af de første huse i Hirtshals. Rekreation og samvær med børn med helsegivende sol, luft og hav med udfordringer, ligesom skolens børn også fi k svømmeundervisning her ved stranden. Indtil for ca. 40 år siden eksisterede der badehuse til omklædning på strandene ved Hirtshals. Den bynære strand er unik med dens beliggenhed tæt på byen, Vandrehjemmet og campingpladsen og i øvrigt lige ved Hærvejens vandreog cykelsti.

5

6 Plan Grundplanen afspejler klart de tydeligt defi nerede funktioner, der rummes i vinterbaderhuset. Fra glasfoyeren er der valgfri adgang til mødelokale eller omklædning. Det centralt placeret toiletrum, gør at mødelokale kan fungere selvstændigt, til en aktivitet uafhængig af vinterbaderne, idet der mellem omklædningsskuret og saunaskuret er en glasmellembygning med indgang. Det giver direkte adgang fra bad til sauna fra det kolde gys til den varme hule og til omklædningen. I omklædningsskuret er der fra terrassen direkte portadgang til et depotrum, hvor der en mulighed for, at et mobilt vildmarksbad kan køres ud og ind og anvendes på en del af den sydvendte terrasse. Planen afspejler terrænforholdene, således sauna og omklædning ligger med en lavere gulvkote end foyer og mødelokale. Planens struktur favner gæsten og skaber et læfyldt, sydvendt udeareal, der udnyttes til terrasser med mulighed for ophold og sol, når der er sæson for liv udenfor. Sauna 21 m 2 Omklædning 24 m 2 Terrasse Skur 6 m 2 Indgang 7 m 2 WC 3 m 2 Terrasse Klublokale 38 m 2 Offentligt toilet Plan 1:50

7

8 Arkitektur Vinterbaderhusets klare funktionsopdeling afspejler sig i arkitekturen. Hver funktion har fået sit eget skur, hvor træets sølvgrå patinerede overflader i stramme bygningskroppe spiller skulpturelt sammen, vrider sig i forhold til hinanden i forskellige niveauer og varierede taghældninger. Skurene bindes sammen af lette glasmellembygninger, der tjener som tydelige indgangspartier. Orienteringen af skurene er bestemt af udsigt, terræn, lys og læ. Fra saunaskuret er der kig over havet, omklædningsskuret har ikke udkig og er orienteret neutralt, mens mødeskuret vender så der er kig over by og havn. Toiletskuret ligger frit og danner et uderum for vinterbaderhuset mod syd, med diskret adgang fra ydersiden. Nordfacade 1:100 Omklædning Offentligt toilet Mødelokale Sydfacade 1:100 Omklædning Sauna

9 Vestfacade 1:100 Sauna Omklædning Foyer Mødelokale Offentligt toilet Østfacade 1:100 Offentligt toilet Mødelokale Foyer Sauna

10 Materialer Vinterbaderhuset eller vinterbaderskurene om man vil opføres som lette trækonstruktioner, isoleret til lavt energiforbrug og indvendig beklædt med brædder eller vægge i ubehandlet krydsfi ner. Udvendigt beklædes skurene med ubehandlet, savskåret eg, opslået enten lodret eller vandret. Tagdækning ligeledes i savskåret eg, med undertag af tagpap. Gulve i poleret lys beton. Lofter til kip i mødelokale og sauna af materialer tilsvarende vægbeklædningen. I omklædning og foyer vandrette lofter. Vinduer og dørpartier i antracitgrå træ/alu. Karakteren af gulvenes lyse betonflader fortsætter ud i terrasserne til de møder klittens sand. Toiletskuret har en kerne af glat beton, betongulv og sanitet i rustfrit stål. Materialekarakteren spiller sammen med arkitekturen og naturen, patinerer smukt med lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

11 Flex Med vinterbaderhusets opdeling i skure er der mulighed for at bygge videre på strukturen og arkitekturen til andre formål, der med fordel kan placeres i forhold til havn, strand og hav. Faciliteter til surfere, dykkere og andre, der udnytter og udfordrer de stedlige naturgivne forhold, kan bygges i tilknytning til vinterbaderhusets skurstruktur, som flere skure i samme materialekarakter og formsprog. Herved boostes mangfoldigheden og ringen sluttes referencen til havnens tidlige redskabsskure og livet i og omkring dem. Fakta Samlet areal 142 m 2 Sauna incl. indgang 31 m 2 Omklædning incl depot 41 m 2 Foyer incl. wc 10 m 2 Mødelokale 45 m 2 Offentligt toilet 14 m 2 Skitseforslag Udarbejdet af arkitekt Sofie Maj Andersen og arkitekt maa Jørgen Ussing, UBN Arkitekter, februar 2015 / copyright.