15-10-2013. Dansk Betondag 2013-09-19. Energikrav Bæredygtighed Udformning Produktion Økonomi Udvikling. Gunnar Hansen



Relaterede dokumenter
Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Den bedste måde at opnå lavenergi på

RC Mammutblok. rc-beton.dk

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Hvorfor vælge Briiso?

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon Den rigtige samarbejdspartner

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt:

Notat vedr. Indlejret energi

Materialevalg i en energimæssig strategi

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

RC Mammutblok. rc-beton.dk

JACKON Ì EFFEKTIV ISOLERING Ì LET UDFØRELSE Ì TIDSBESPARENDE Ì GOD ØKONOMI SOKKELELEMENT. Lette løsninger for et bedre klima!

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Sundolitt Funderingssystem

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Læs mere på Kontakt os for yderligere information. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm. Tlf.

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Jysk Trykprøvning A/S

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Styroment Projekterings - og montagevejledning

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Samlet varmetab for bygning 2849 W 2843 W

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Klostervej i Ry Bygherre:

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar Troels Kildemoes, Ekolab

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

Sådan efterisoleres med kvalitet

JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Generelle projektinformationer

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Torvegade København K Tlf Fax

COWI / BILSBY. BILSBY A/S: RUNDAGEREN DK-2640 HEDEHUSENE: : :

Hansen UnitAl facadeprincipper

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Transkript:

Dansk Betondag 2013-09-19 Energikrav Bæredygtighed Udformning Produktion Økonomi Udvikling Gunnar Hansen 1

Aktieselskabet HIBE har licensrettighederne til følgende: 1. EU-patentansøgning 10388002.7 Betonelementer 2. EU-patentansøgning 10388003.5 Falselementer 1. EU-patentansøgning 10388004.3 Funderingselementer Energi bygninger BR 10 almene krav, klasse 2010: Boliger 52,5 kwh/m²/år + 1650/opvarmet areal Kollegier,hoteller m.m. Eksempel: 100 m² :52,5 + 16,5 = 69 kwh/m²/år Kontorer 71,3 kwh/m²/år + 1650/opvarmet areal Skoler,institutioner m.m. Eksempel: 100 m² :71,3 + 16,5 = 87,8 kwh/m²/år 2

Energi bygninger BR 10 lavenergi krav, klasse 2015: Boliger 30,0 kwh/m²/år + 1000/opvarmet areal Kollegier,hoteller m.m. Eksempel: 100 m² :30,0 + 10,0 = 40 kwh/m²/år Kontorer 41,0 kwh/m²/år + 1000/opvarmet areal Skoler,institutioner m.m. Eksempel: 100 m² :41,0 + 10,0 = 51,0 kwh/m²/år Energi bygninger BR?? lavenergi krav, klasse 2025 (estimeret): Boliger Kollegier,hoteller m.m. 0,0 kwh/m²/år + 0,0/opvarmet areal Kontorer Skoler,institutioner m.m. 0,0 kwh/m²/år + 0,0/opvarmet areal 3

Fremtidige energikrav I 2025 bliver der reelt tale om bygninger med energiproducerende enheder. Disse enheder: solvarmeflader, solceller, aggregater for vindenergi, varmepumper etc. har en levetid på max. 20 år. Råhuse har en gennemsnitlig levetid på min. 80 år. Det er derfor nu vi skal minimere råhusenes energiforbrug Råhusets energiparametre: Isolering: ydervægge Tæthed: ydervægskonstruktionen Varmeakkumulering: tung konstruktion Indenfor, bag isoleringen 4

HIBE element med Grafithe polystyren isolering Lambda-værdi 0,038 Lambda-værdi 0,031 HIBE element med PUR isolering Lambda-værdi 0,032 Lambda-værdi 0,023 5

6

Mock Up t=370 mm med falselement Mock Up t=370 mm med falselement 7

Temperaurfordeling Udetemperatur 12 celcius Indetemperatur + 20 celcius - Elementer med polystyren grahpfite isolering U-værdi = 0,18 U-værdi = 0,16 U-værdi = 0,12 U-værdi = 0,10 U-værdi = 0,09 Tykkelse 300 mm Tykkelse 320 mm Tykkelse 370 mm Tykkelse 420 mm Tykkelse 470 mm Beregningsmæssigt linietab ved døre og vinduer 0,0 W/m/K Linitab mellem karm og element ligeledes mulighed for 0,0 W/m/K 8

- Elementer med PUR -isolering U-værdi = 0,12 U-værdi = 0,11 U-værdi = 0,09 U-værdi = 0,08 Tykkelse 300 mm Tykkelse 330 mm Tykkelse 350 mm Tykkelse 400 mm Beregningsmæssigt linietab ved døre og vinduer 0,0 W/m/K Linietab mellem karm og element ligeledes mulighed for 0,0 W/m/K Tæthed 9

10

11

Vindtætningsplan Tæthedsplan ved falselementer 12

Varmeakkumulering: Besparelser ved varmeakkumulering: I det samlede energiregnskab betyder betonelementbyggeri med den højeste termiske masse, besparelser mellem 8 15 %, sammenlignet med let byggeri 13

Bæredygtighed Store arkitektoniske friheder Bæredygtighed Optimeret konstruktion mht. facadetykkelser 14

Bæredygtighed Energimæssig optimerede detailløsninger lav U værdi / Lavt Linietab / Tæt konstruktion. U værdi 0,12 W/m/K 375 mm 0,10 W/m/K 425 mm Linietab ved døre og vinduer 0,0 W/m/K Bæredygtighed Udelukkende uorganiske materialer > ingen risiko for skimmelsvampe Nybyggeri med organiske materialer specielt træ og gips har i større eller mindre grad skimmelsvampeangreb i op mod 40% af bygningerne! Mindre vægt af facader giver mindre fundamenter Genanvendelse af affaldsprodukter F.eks. genanvendes gamle plastvinduer og plastprodukter fra gamle bil til f tilli f d l til fl l t 15

CO2 Betragtninger Bæredygtighed Der produceres årligt 400.000 m² betonsandwichfacader i DK, i 2011 blev det ca. 12.000 m² med HIBE elementer. 400.000 m² alm. facader forbruger 192.000 tons = 80.000 m³ beton = 24.000 tons cement + 5.600 tons armering 400.000 m² HIBE facader forbruger 81.600 tons = 34.000 m³ beton = 10.200 tons cement + 3.600 tons armering 1 kg cement forbruger 1 kg CO2 1 kg armering forbruger 1,75 kg CO2 Alm. facader er typisk med rockwool isolering 1 m³ forbruger 100 kg. CO2 HIBE er typisk med graphitepolysteren 1 m³ forbruger 7 kg CO2 Der sammenlignes med samme isoleringstykkelse 250 mm. Transport af 1 tons element 80 km forbruger ca. 4,5 kg CO2 CO2 besparelse i alt 13.800 + 3.500 + 9.300 + 500 tons = 27.100 tons CO2 Svarende til 0,55 af den totale udledning i DK (2006 tal) alene ved Overflader 16

Den pudsede overflade Polystyren ell. PIR - isolering Fiberbeton Grundpuds med glasfibernet. T = 10 mm Strukturpuds. T = 1,5 mm 30 cm fugezone Arbejdsgang: (med rødt. Arbejde fra kurv) Element monteres, betonfuger udstøbes Isoleringsfuge udstoppes Grundpuds påføres med en 30 cm glasfiberstrimmel Strukturpuds påføres over hele facaden 17

Flader uden samlinger Eksempel på strukturpuds på eksisterende efterisoleret væg. Eksempel på strukturpuds på loftsflade Fladerne fremtræder uden samlinger 18

Alle typer beklædninger kan udføres. Underlag kan monteres fra fabrik Vindues- og dørplaceringer 19

Karnap vindue Påbygning af vindue, uden linietab Maximalstørrelser vinduer/døre 200 mm Minimum 160 mm Vindues felters størrelse: Bærende facade: op til 3,6 m Ikke bærende facade: op til 6,0 m 20

Mellempost mellem vinduer / Døre Facadeudformninger muligheder karnap m. facetter 21

Facadeudformninger muligheder karnap m. facetter, plansnit Facadeudformninger muligheder karnap m. cirkulær udvendig flade 22

Facadeudformninger muligheder karnap m. cirkulær udvendig flade og indvendige facetter Facadeudformninger muligheder: indadgående bue, udvendig cirkelform, indvendig med facetter 23

Facadeudformninger muligheder: indadgående bue, udvendig cirkelform, indvendig med facetter, plan snit 24

Produktion 25

Maximale produktionsmål: L X H = 8,4 X 3,5 m 4,1 m 12 m 8,4 m L X H = 2,4 X 7,5 m (vendeelementer) 7,5 m 2,4 m Samling, vandret snit: Indadgående hjørne. 26

Samling, vandret snit: Udadgående hjørne. Kokkedal plejecenter nov.2009 27

Fugesamling 28

Bærende samling dæk/facade 29

30

Økonomi: Næsten samme prisniveau som, de nu kendte facadekonstruktioner, når der tages hensyn til byggepladslogistik 31

Økonomi fortsat; Logistik: råhus lukkes hurtigt, de indvendige apteringsarbejder kan opstartes umiddelbart efter montage og grovpudslukning, mindre beton og dermed mindre udtørring, fuld klimalukning Brutto/netto-arealer; nettoarealer er i gennemsnit 4 6 m2 større pr. hus-lejlighed, sammenlignet med eksisterende konstruktioner Drift: der spares 10 25 % i energiudgifter, sammenlignet med eksisterende konstruktioner Fordele: Lavt varmetab, 0,08 w/m2/k Størst mulig tæthed Fuld varmeakkumulering Uorganiske materialer, ingen skimmel og råd Pudsede homogene overflader, ingen samlinger Næsten samme prisniveau som gammeldags sandwich-elementer Større nettoareal, mindre elementtykkelse CE-mærket, beregnes efter EU-codes 40 års erfaring, ingen nye konstruktionsmetoder 32

60 mm 160 mm 33

34

35

36

Fundering: Højisoleret funderingselement 37

Funderingselement Figur 2 Figur 3 Figur 1 38

Lodret snit i søjle 39

40

Temperaturfordeling Ude temp -12 C Inde temp. + 20 C Indetemperatur + 20 celcius Jord temp. +4 C Jordtemperatur Linietab (psi-værdi) : 0,095 + W/m/K 10 celcius (BR08 minimumkrav 0,40 W/m/K) 41

1. Udgravning for terrændækstribefundament og dræn. 2. Stribefundament støbes+ afretningslag 3. Funderingselement monteres fra lastbilkran 4. Søjler udstøbes 5. Dræn u. terrændæk udlægges 6. Terrændækisolering udlægges 7. Armering og evt. gulvvarme udlægges (Bemærk at terrændækisolering danner permanentforskalling for gulvbjælke) 42

8. Terrændæk og gulvbjælke udstøbes i én arbejdsgang. 9. Udvendigt dræn etableres der efterfyldes til færdigt terræn. Terrændækket er radonsikret med sine armerede samlinger. Linietabet er 0,10 W/m/grad K Arbejdstiden er halveret Funderingselement - resumé Betonforbrug ca. 1:3-1:4 af normalfundering Linietab 0,10 W/m/K Hurtig montering på støbt liniefundament Udstøbes sammen med terrændæk i en arbejdsgang Radontæt (ingen strimling) Hurtigere udtørring med væsentligt mindre betonmængde Vægt ca. 55 kg/m, leveres op til 6 m Koster ca. 25% mindre end traditionelle funderings- og terrændækkonstruktioner (halveret arbejdstid) 43

44

45

Lavenergi resumé Råhus: Isolering-tæthed-varmeakkumulering Installationer: Varme-ventilation-el installationer Solenergi jordvarme kompressor Vallø Strandpark, Køge 46

Karlslunde Plejecenter Trylleskoven, Solrød Strand 47

SFO bygning i Brøndby, skråt oplagte betontagplader 48

Karlslunder Plejecenter, med karnapper indbygget i facader 49

Døgninstitution Københavns Kommune Eskildsgade 50

51

5 lejligheder i Gentofte 52

Seniorbofællesskab i Holbæk 53

Seniorbofællesskab i Holbæk Seniorbofællesskab i Holbæk 54

Pudslag Glasfibernet rivestyrker 3500 kg/m Nettet optager trækkræfter for termiske bevægelser, svind krybning. 10 12 mm Pudslag - levetider Ifølge Lands Bygge Fondens program for levetider og vedligeholdelse, med udgangspunkt kr. 100.000, er: Levetid for puds på isolering: 50 år Vedligeholdelsesudg. Kr/år: 12.000 sammenlignet med: Levetid for en Tegl-skalmur: 60 år Vedligeholdelsesudg. Kr/år: 10.000 55

Udførelsesmæssige udfordringer En konstruktørstuderende har valgt at skrive et speciale om anvendeligheden af HIBE Elementer Han giver et godt billede af hvilke udfordringer vi har haft med de første sager med HIBE elementer (og slutter med at anbefale HIBE elementer) (de fleste af de angivne problemer er løst på nuværende tidspunkt) Det er besværligt at hænge noget op på de pudsede facader det kræver en fastgørelse ind i den bagvedliggende betonvæg. Facadens robusthed over for slag kunne godt ønskes bedre bedre end de tilsvarende løsninger for in situ puds vores pudsede facader har (havde)i princip samme robusthed som de kendte systemer som f.eks. STO pudssystem. Hvis byggepladsforholdene er trange, giver det ekstra udfordringer at der nu kommer en ekstra entreprise med færdigpudsning på byggepladsen. Vi havde nok undervurderet tiden i dette arbejde og at det skulle indpasses i øvrige entrepriser på pladsen Men dog langt mindre en hvis facaderne skulle in situ pudses. Der har været ønsker fra elementmontørerne om system for fastgørelse af sikkerhed Udførelsesmæssige udfordringer Der har været store udfordringer med at få vinduesfalse i rette mål det har været false opbygget med isolering og puds altså mere håndværk end fabriksproduktion. 56

Metodeforbedringer Udfordringer med eftermontering på facader og facadernes rubusthed er løst, med en ny udformning af facadernes konstruktion, således at der under pudsen er en hård plade som dels tåles slag, dels kan der direkte monteres på den, som var det en murstensfacade eller en betonfacade. Problematikken med udførelse af falsene er løst ved en forbedring af formkonstruktionen under produktionsprocessen, således at de enkelte falsdele fikseres til de forudsatte mål. Metodeforbedringer Nyt system til fastgørelse at sikkerhedsbalustre for elementmontørerne, som tidligere også for traditionelle elementer, har måtte døje med at montere sikkerhedsrækværk i dækket, hvilket vanskeliggjorde arbejdet med randarmering. 57

2. generation af HIBE elementet Der har været indført en lang række af forbedringer af HIBE elementet siden at vi startede på de første sager. Det mest banebrydende er dog at HIBE elementet nu adskiller sig væsentligt fra in situ pudsede facader ved at have stort set samme robusthed som hvis det var traditionelle betonfacader. Der er indført en hård plade umiddelbart bag pudslaget som giver en gammel betonmand den rigtige mavefornemmelse på der bankes på overfladen pladen er patentanmeldt. Det løser også udfordringerne med at kunne eftermontere lamper skilte mv. på facaden, uden at skulle ind i den bagerste betonvæg for at holde ordentlig fast. De forbedringer i udførelsesmetoder og produktforbedringer fra tidligere er naturligvis videreført i 2. generation af HIBE Elementet 2. generation af HIBE elementet Der er indført fiberbetonplade bag pudslaget testet på behørig vis. 58

2. generation af HIBE elementet Der er indført fiberbetonplade bag pudslaget 2. generation af HIBE elementet Der er indført fiberbetonplade bag pudslaget 59

Spørgsmål Kommentar?? Se også www.hibe.dk 60