SIDE 1 AF 13 Adresse: Illerupvej 41 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-210027-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 1.365.158 kr./år 2.258,34 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 06-04-2006-06-04-2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Isolering af uisolerede ventiler mv. i teknikrum 280 kwh el 31.780 kwh 1.240 kwh 13.400 kr. 19.000 kr. 1,4 år 600 kr. 1.200 kr. 2,4 år 3 Udskiftning af gamle ventilatorer til nye lavenergi ventilatorer 78.598 kwh el 157.200 kr. 700.000 kr. 4,5 år 4 Efterisolering af massive vægge i trappeskakte mod loftrum med 100 mm. 5 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 100 mm 52.160 kwh 110.190 kwh 21.100 kr. 426.300 kr. 20,2 år 44.600 kr. 1.408.000 kr. 31,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 2 AF 13 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 78.917 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 157.758 kr./år Besparelser i alt 236.675 kr./år Investeringsbehov 2.554.500 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller
SIDE 3 AF 13 renovering: Forslag til forbedringer 6 Udskiftning af vindue med 1 lag glas, placeret i erhvervsdel af blok A Årlig besparelse i energienheder 1.630 kwh Årlig besparelse i kr.inkl.moms 700 kr. 7 Efterisolering af ydervægge 524.540 kwh 8 Udskiftning af uisoleret yderdør i erhvervsdel af blok A 400 kwh 9 Efterisolering af afgreningsrør for varme ført under kælderloft 27.280 kwh 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 31.830 kwh 212.000 kr. 200 kr. 11.100 kr. 12.900 kr. 11 Udskiftning af vindue med 1 spånplade placeret i erhversdel af blok A 460 kwh 200 kr. 12 Efterisolering af afgreningsrør for brugsvand og cirkulation 3.890 kwh 13 Udskiftning af vinduer og døre med 2 lags termoruder 283.660 kwh 14 Erhverv - Udskiftning af vinduer og døre med 2 lags termoruder 5.340 kwh 1.600 kr. 114.600 kr. 2.200 kr. 15 Efterisolering af hovedfordelingsrør for varme ført under kælderloft 10.280 kwh 4.200 kr. 16 Udskiftning af ovenlys i trappeskakte 8.250 kwh 3.400 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er opført i 1951 og består af 8 blokke benævnt A, B, C, D, E, F, G og H. Blokkene A, B, C, D, E, F ligger i forlængelse af i hinanden i en hesteskoform. Inde i denne "hestesko" ligger de to blokke G og H hver for sig. Bygningens vægge består af massive teglstensydervægge. Tagkonstruktionen er 22 graders gitterspær. Taget består af lægter med eternit bølgeplader. Udvendige vinduer er ældre trævinduer med termoruder, og uden spalteventiler. Flere steder er gummilister omkring vinduerne stærkt slidte. I kælder i blok B er et fælles teknikrum for alle blokkene. Fra varmestik er n fremført til henholdsvis brugsvandsveksler og til boligernes radiatoranlæg. Det varme brugsvand produceres fælles
SIDE 4 AF 13 med 1 stk. varmtvandsvekslerunit der styres af motorventiler mens radiatoranlægget er udført som lukket 2 strenget varmeanlæg med varmeveksler, trykdifferensregulator og blandesløjfe. Hele brugsvandsanlægget samt teknrikrum er renoveret i 2001. Boligerne ventileres med mekanisk grundudsugning fra køkken og bad gennem via udsugningsventilator i tagrum med afkast over tag. I baderum med vindue er der ingen mekanisk ventilation. Der fandtes ingen detaljerede snittegninger, hvorfor opbygningen tildels beror på et skøn. Mange konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er de fleste eksisterende konstruktioner anslåede eller beskrevet jf. ejendomsfunktionærenes oplysninger Bygherren har ikke ønsket destruktive undersøgelser. Opbygning af de enkelte bygningsdele er derfor i vid udstrækning baseret på det lånte tegningsmateriale, en visuel registrering og skønnet ud fra beskrivelser i "Håndbog for energikonsulenter" Bygningen betragtes værende i en isoleringstilstand der ligger lidt under normalen, hvor loft og tag er efterisoleret, og hvor alle yderdørspartier i trappeopgange er skiftet til nye med energiruder. Der kan udføres flere energiøkonomiske rentable forbedringer i bygningerne. Forslagene beror på et skøn. Det er derfor en god ide at undersøge forholdene nærmere før forslagene til besparelser igangsættes. Der er en mindre forskel mellem det beregnede og det oplyste varmeforbrug. Dette kan skyldes at temperaturen i boligerne er lidt lavere end forudsat samt at der er forskel på de skønnede og de rent faktiske isoleringstykkelser i de bygningsdele, der ikke var tilgængelige ved besigtigelsen. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3541.21969. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråtag i trappeopgange (parellel tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 225 mm mineraluld. Forslag 10: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge
SIDE 5 AF 13 Bygningsdele Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg uden isolering. Brystnigner består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg), 75 mm mineraluld samt indvendig pladebeklædning. Vægge i trappeskakte mod loftsrum består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg) uden isolering. Forslag 4: Montering af 100 mm isolering på massive mure. Isoleringen monteres på den side af væggen der vender ind imod loftsrummet. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal i forbindelse hermed udskiftes, idet de er nedslidte og utætte. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Ved radiatorbrystninger foreslås samme løsning mht. efterisolering som ved ydervægge Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 6 AF 13 Bygningsdele Fast vindue med 1 rude placeret i erhvervsdel af blok A. Vindue er monteret med 1 lag glas. Massiv yderdør i ehvervsdel af blok A er uisoleret. Faste vinduer med 1 spånplade placeret i erhvervsdel af blok A. Vinduet er monteret med en spånplade som erstatning for tidligere 1 lag glas rude. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti, samt 1 isoleret fyldning i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags energirude. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Vinduerne er delvis skulkte, idet der kun kommer lys indgennem en række huller i teglformuren Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste og gående ovenlys. Ovenlys er monteret med 2 lags termorude/acryl. Forslag 6: Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 8: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Forslag 11: Udskiftning af vinduer med 1 til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 13: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude til terassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 14: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af yderdør med 2 lags termorude til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 16: Udskiftning af ovenlys med 2 lags termorude til ny ovenlys monteret med 2 lags energirude/acryl. Gulve og terrændæk
SIDE 7 AF 13 Bygningsdele Etageadskillelse mod krybekælder består af beton med asfaltafretning og korkbelægning. Det formodes at der er et isoleret lag i gulvopbygning over beton dæk. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med asfaltafretning og korkbelægning. Etageadskillelsen er uisoleret. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 5: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Pga. eksisterende installationer under loft kan det være nødvendigt at undlade, eller nedsætte, isoleringstykkelsen i områder flere steder. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Ventilation Ventilation Bygningen er ventileret mekansik i form af mekanisk udsugning fra køkken og fra bad. I baderum med vinduer, er der dog ingen mekanisk ventilation. Udsugningaggregater er placeret i loftsrum med afkast over tag. Bygningen betjenes af ca. 35 stk. ældre udsugningsventilatorer af fabrikatet EFV. Der er monteret en ventilator per opgang, denne er placeret på det uopvarmede loftsrum hvorfra der er afkasthætte gennem taget til det fri. Det bemærkes at bygningen er noget utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger. En tætning af disse kan dog medføre problemer med tilstrækkelig erstatningsluft i forhold til udsugningen fra køkken og bad. Derfor er dette ikke medtaget som besparelsesforslag. Forslag 3: De ældre ventilatorer udskiftes med nye energieffektive ventilatoer som eksempelvis Exhausto BESB. Varme Varmeanlæg
SIDE 8 AF 13 Varme Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med boltet varmeveksler, isoleret med 50 mm, og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Der er monteret 2 motorventiler til styring af varmen, og anlægget er udstyret med en 1500L trykekspansionsbeholder. Anlægget er forsynet med en mikroboble udlufter. Varmen fordeles fra fra vekslerunitten, hvorfra alle bygningens radiatorer forsynes. Til at sende varmen rundt i systemet anvednes en uisoleret hovedpumpe af typen Grundfos UPE-100 1160 W. Som reservepumpe anvendes en UMS 100-60 max 1400W. Varmeanlægget styres via CTS anlæg med Trend automatik. Målt temperatur på Fjernvarme: Frem: 93 C Retur: 35 C Varmt vand Varmt brugsvand produceres via boltet gennemstrømningsveksler, af fabrikatet APV. Veksleren er isoleret med 50mm kappe.vekslerunitten er opbygget med trykdifferensregulator, motorventil samt et stk. chuntpumpe på primærsiden. På sekundær siden er monteret et stk. cirkulationspumpe. Det varme brugsvand styres via CTS anlæg med Trend automatik. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos og af typen UPS50-60, og står på trin 3 Hovedfordelingsrør for brugsvand og cirkulation er ført under kælderloft og er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Afgreningsrør for brugsvand og cirkulation er ført under kælderloft og er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 25 mm isolering. Stigstrenge for brugsvand og cirkulation er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmeveksler er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Hovedrør for brugsvand og cirkulation i kanal i jord mellem bygningerne er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus.
SIDE 9 AF 13 Varme Forslag 12: Efterisolering af afgreningsrør for brugsvand og cirkulationsl med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med Isogenefolie. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 1160 W. Pumpen er af fabrikatet Grundfos og af typen UPE-100. Der er udover denne hovedpumpe monteret en reservepumpe som tager over hvis hovedpumpen skulle gå i stykker, men ellers er denne ikke i drift. Hovedfordelingsrør for varme ført under kælderloft og er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 35 mm isolering. Afgreningsrør for varme er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Stigstrenge for varme er ført gennem lejligheder og er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Hovedfordelingsrør for varme ført i kanal i jord mellem bygninger er udført som 6" stålrør. Rørene er isoleret med 35 mm isolering. 6 store uisolerede ventiler, pumper etc. i teknikrum Forslag 2: Isolering af uisolerede ventiler, pumper etc. i teknikrum med kappeisolering Forslag 9: Efterisolering af afgreningsrør for varme med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 15: Efterisolering af hovedfordelingsrør for varme ført under kælderloft med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med Isogenefolie. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Andre elinstallationer
SIDE 10 AF 13 El I kælder forefindes vaskeri i kælder under blok C som er bestykket med følgende udstyr: Vaskemaskiner: 12 stk Miele Proffessional PW 6065, 6,5 kg, 4,8 kw Tørretumbler : 7 stk. Miele Proffessional T 6201, 13,5 kw Centrifuge : 1 stk. Nyborg HE39, 330 W Strygerulle : 1 stk. Cordes CM966, 11,95 kw Strygerulle : 1 stk. Nyborg 231052
SIDE 11 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1957 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 18061 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 250 m² Opvarmet areal: 18311 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,40 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 337.056,21 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses lejlighed. 42 3.200 kr.
SIDE 12 AF 13 1 værelses lejlighed. 37 2.900 kr. 1 værelses lejlighed. 33 2.600 kr. 1 værelses lejlighed. 44 3.400 kr. 1 værelses lejlighed. 38 2.900 kr. 1 værelses lejlighed. 46 3.500 kr. 2 værelses lejlighed. 75 5.700 kr. 2 værelses lejlighed. 73 5.600 kr. 2 værelses lejlighed. 63 4.800 kr. 2 værelses lejlighed. 64 4.900 kr. 2 værelses lejlighed. 71 5.400 kr. 2 værelses lejlighed. 45 3.500 kr. 3 værelses lejlighed. 86 6.600 kr. 3 værelses lejlighed. 88 6.700 kr. 3 værelses lejlighed. 85 6.500 kr. 3 værelses lejlighed. 78 6.000 kr. 4 værelses lejlighed. 97 7.400 kr. 4 værelses lejlighed. 95 7.300 kr. 4 værelses lejlighed. 104 7.900 kr.
SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Jens Chr. Skous Vej 9, Telefon: 87396600 8000 Århus E-mail: bbal@cowi.dk Dato for bygningsgennemgang: 19-05-2009 Energikonsulent nr.: 103156 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.