På Cruise i Middelhavet



Relaterede dokumenter
men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Forlænget weekend i Rom

Rejsedagbog for værelse 458

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Rom - Flyv på storbyferie

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth

Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor Canada 2016

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

MiniThai - En rejse tilbage

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

En fortælling om drengen Didrik

Denne dagbog tilhører Max

Barer, tapasbarer og restauranter i Barcelona forslag 2009

3 retters menu Buffet Følgende drikkevare er med : Hvidvin og rødvin (husets vine) i 2 timer under middagen samt kildevand under menuen.

På denne rejse har vi udvalgt det bedste af Rom, som vi kan nå det på de 7 dage, vi har til rådighed. Turens fokus er den r

Ferietur Slettestrand uge ooo 0 ooo ---

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Kunstrejse til Madrid og Toledo den maj 2019

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

10 km løb i Koszalin 2009

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Mallorca Logbog. Fredag:

Velkommen tilbage til skolen!

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Mandag d. 1. oktober.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

28/ Skrevet af: Amira og Mille.

3-9. Udsigt fra pladsen

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

rejseguide barcelona

Den første sluse var der kun os,meget rart når man er nybegynder,men det gik rigtigt godt næste

Gladsaxe Internationale Venskabsforening.

*halv pris børn. *Brunch buffet ( Mindre udvalg) *1 glas juice eller smoothie eller 1 glas øl pr person *Ubegrænset med isvand. *Velkomst cocktail

Lejrskole til Svendborg. - Slotte og natur på Sydfyn. Karina, Simon, Janni, Lea, Kasper, Louise og Mette. Sus, Karina, Lisa Ann og Lisbeth

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Aktiviteter med beboerne

Netop på denne tur får I muligheden for at komme til Pisa eller Firenze også, og se nogle af Toscanas smukke ikoner.

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Juletur til Goslar december 2009

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Strandgården s Affalds-uge 2009

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

2n s studierejse til Wien forår 2017

En anden familie og ferie

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Sommer tur til Budapest

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

AGRI NORD SENIORKLUBBENS SOMMERTUR Seniorklubbens sommertur for 2017, gik igen til Tjekkiet med afstikkere til Wien og Bratislava.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Rom - Flyv på storbyferie

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Emilies sommerferieeventyr 2006

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Kastrup Lufthavn. Vi står i kø ved Sterlings skranker. Vi nåede det hele også sikkerhedschecket.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Ankenævnets j.nr Klage over mangler ved bryllup

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Research exchange Lissabon juli 2014

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Vi sender en fortegnelse over indkvarteringen til Gaudium, så fordeler de selv deltagerne.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Mølleavisen Maj Hvad var det bedste ved revyen?

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Personalet i Poppelbo ser også med hjertet og ved, at det væsentlige ofte er skjult for øjet September 2010

Transkript:

1 På Cruise i Middelhavet I maj 2003 drog Karin og jeg på en uges cruise i Middelhavet. Vi havde fulgt lidt med på tekst-tv og på charterbureauernes hjemmesider og vi var blevet interesseret i et cruise, som skulle afgå fra Mallorca og gå til Rom, Barcelona og Ibiza. Katalogprisen var 7.200 kr., og hos Tjæreborg og Spies så vi prisen gradvis gå ned til 4500 kr. en uge før afgang, men da jeg så ringede, var der udsolgt. Men Karin var i Norberg, og på rejsebureauet i Fagersta fik hun 3 dage før afgang 2 billetter til 6.400 kr. med Ving Resor. Og så slog vi til! Vi drog af sted lørdag d. 10. maj kl. 6.30 fra Lyngby, og det tog 1 time at køre til Sturup; til rejsens pris måtte vi altså lægge broafgift og en uges parkering. Sturup lufthavn var behagelig lille, og My Travel - flyet gik til tiden. Transfer på Mallorca var veltilrettelagt, og ved 14-tiden var vi på kajen og kunne stirre op ad det store og stolte skib Sunbird. Skibet var bygget i Finland i 1982, og havde først tilhørt Royal Caribbean Cruise Line. Det var 215 meter langt og på 37.548 BRT. Også indcheckningen på skibet var veltilrettelagt: vi gav kreditkortnummer og blev fotograferet til et lille hvidt kreditkort, som skulle bruges på skibet. Og så hoppede vi på at købe et kort til ubegrænset drinks-forbrug for 109 - det gjorde efter sigende 70% af passagererne vi havde dog nok været ligeså godt tjent med at betale efter forbrug. Skibet gik først kl. 22, så vi havde god tid til at beundre udsigten over Palma de Mallorca. Specielt den store katedral dominerede bybilledet. Kong Jamie lagde grundstenen til kirken i 1230. Vi lå i badetøj ved poolen på øverste dæk med en kulørt drink i hånden. Bartenderne kom hele tiden rundt under feltråbet Bar-service, og de fristede med eksotiske tilbud: Bahama Mama, Paradise, Spanish Coffee, Pineapple Surprise, Calypso Coffee, Turquise Blue, Spanish Eyes, Strawberry Daiquiri, Yellow Bird, A Day At The Beach, Sailaway Special, Rhum Punch, Blue Moon, etc. Der var 2 små swimmingpools, som jeg prøvede. Vi fik også lidt at spise i Lido Café på agterdækket. Her serveredes måltider hele dagen inklusive afternoon-tea. I øvrigt gjorde vi en rundtur på skibet: højt oppe i agtermasten var baren The Chart Room med skibets flotteste udsigt. Pooldækket var i 2 etager med 3 barer, 2 pools, et stort antal solstole, og tidvis musik. Der blev også arrangeret aktiviteter ved poolen: jeg deltog 2 gange i linedancing-undervisning, vi så kokke skære figurer i frugt og lave isskulpturer i isblokke på 150 kg. En dag var der barmand-parade, og så var der nok en del aktiviteter, som undgik vores opmærksomhed. På dækket nedenunder var der en natclub ved navn Neptun Club. Der kom vi ikke. Og nedenunder var der sportsdæk: vi var hver anden dag i fittness-rummet, hvor jeg gik 50 etager på stepmaskinen på 14 minutter. Vi cyklede også på motionscyklerne, og joggede på løbebåndene. Dækket udenfor var 400 meter hele vejen rundt, hvilket svarer til en normal løbebane på et atletikstation. Vi gik 5 omgange svarende til en engelsk mile. På agterdækket var der badminton, bordtennis, basketball og shuffleboard. Dækket nedenunder var underholdningsdækket med Can Can Lounge, hvor aftenens shows foregik. Der var også en pianobar, et spillecasino, et fotogalleri hvor skibsfotograferne udstillede deres arbejde, nogle lokaler til børneaktiviteter og Oklahoma Lounge, hvor der var dans, kortspil, bingo og golfspillerne trænede i putting-konkurrence. Karin og jeg så nogle af de tilbudte shows, men de var ret ens: en dansetrup på 5 piger og 4 drenge dansede og sang efter bedste evne, men det var ret ensformigt. Et par aftener var der solister bl.a. The Welsh Dragon Diana Cousins, som var en slags walisisk Bette Midler. Vi spillede bingo den sidste aften, fordi puljen var steget til 1210, men Karin manglede 2 numre i at vinde. Skibet havde 2 professionelle dansere Bobby og Liliana fra Rumænien. De gav opvisninger, underviste i Ballroom-dances og satte også gang i at få passagererne ud på dansegulvet. I øvrigt var der et hold af underholdere under ledelse af en meget veloplagt kvindelig cruise-director og hendes assistent cruisedirector. Karin og jeg blev fotograferet flere gange: ved ombordstigningen, ved gallamiddagen og med den engelske kaptajn ved Captains cocktail party, men vi købte ingen af billederne. 1

2 Under underholdningsetagen var etagen med Purser s Desk, nogle butikker og den store restaurant Seven Seas. Her spiste vi vore fleste måltider, og vi havde valgt den sene servering kl. 20.30; ved morgenmaden kunne man vælge mellem buffet eller servering, hvilket vi foretrak. Og lunch og middag var også dejlige: med imponerende effektivitet og høflighed blev gæsterne losset ind på de rette pladser, og så kunne strålende 5 retters menuer serveres med elegance og præcision. Vort bord havde en philipinsk tjener og en assistent waiter fra British Guyana, og vintjeneren lærte, at vi var glade for 2 glas hvidvin til hvert måltid. Menuerne var i international stil og meget gode med forret (3 valgmuligheder), suppe (2 valg), salat, hovedret (5 valg) og dessert (5 valg). Og kaffe til sidst. Det blev præsenteret og serveret på en førsteklasses måde. Og hver aften kom tjenere og sang ved borde, hvor der var nogen, der fejrede fødselsdag, sølvbryllup eller andre højtider. Og den sidste aften havde de sangkor, delte papirblomster ud til damerne og holdt parade med kager med fyrværkeri. Karin og jeg var kommet til at sidde ved bord 50 med et ældre par fra Malmø damen havde været lægesekretær på St. Lars Sjukhus ved Lund. Og så var der en norsk familie fra Haugesund; konen hed Siv og var sygeplejerske på akutafdelingen på Haugesund sygehus, og manden var ingeniør i kommunen. De havde 2 drenge en på 12 år og en på 9 år sidstnævnte spiste 2 portioner spagetti til alle måltider. Siv kunne godt lide at synge, og optrådte så godt med Games people play til karaoke-underholdningen, at hun blev bedt om at deltage i sidste aftens amatørunderholdning: her sang hun Let it be med stor succes. Siv havde sine forældre med, og de virkede som nogle, der var godt ved muffen. Men hun fortalte mig, at de havde fået deres rejse for 1995 kr. pr. person. På etagen under spisesalen havde vi vor kahyt: 2 senge og et bad med brus. Et sort kahytsjomfru ved navn David redte op for os hver aften. Vi kunne også se TV med film, CNN, ITV og reklamer om aktiviteterne på skibet. Og hver aften fik vi The Sundial med programmet for næste dags aktiviteter og en avis med nyheder på norsk. 2 etager længere nede havde den sydafrikanske skibslæge og hans 2 sygeplejersker deres lokaler. Der var 1135 passagerer på skibet der kan maksimalt være 1615. Personalet er på ca. 540 personer. De fleste passager var englændere, men der var også canadier og skandinaver mest nordmænd. Vi fik ikke talt med nogle andre danskere i vor krydstogtsuge, selvom vi indimellem hørte nogle snakke dansk. Besætningen er multinational og hudfarverne fra alle verdens lande - selv Burma var repræsenteret med 2 personer. Og vi havde medbragt flere bøger, men dem fik vi ikke tid til at læse i bortset fra guidebøgerne om Rom og Barcelona. Og udflugterne var vellykkede: Søndag var vi på havet i flot vejr, og vi deltog i den obligatoriske redningsøvelse, hvor vi iført redningsvest stod samlet ved vor redningsflåde. Mandag skulle vi til Rom i endnu bedre vejr. Vi lagde til i Roms havneby Civitavecchia og bookede os ind til en Rome Independent tur: bussen kørte os til Via Washington i den store og flotte park Villa Borghese. Parken er anlagt i 1600- tallet af den rige Borghese-familie. I parken findes galopbane, kunstmuseum, zoologisk have, etruskermuseum og meget andet. Ved den kønne sø findes lægeguden Æskulaps tempel. Og så fik vi 5 timer på egen hånd. Vi gik via Piazza Flamingo over Piazza del Popolo, der kendes fra Vilhelm Bergsøes roman Fra Piazza del Popolo ; navnet hentyder oprindeligt til popler, men er nu overgået til at betyde folkets plads. Det er en bilfri oval plads med 3 kirker og 2 klassiske caféer og en ægyptisk obelisk, hvis hieroglyffer danskeren Georg Zoëga bidrog til at tyde. Der fortælles om Ramses d. 2 fra 1300 f. Kr. Nu var der 15 minutters gåtur til Den Spanske Trappe, som er navngivet efter den spanske ambassade. Trappen er unge turisters samlingssted og er smuk med de mange blomstrende azaleaer. Videre gik vi til Fontana di Trevi, som skuffede Karin. Men guidebogens oplysninger imponerer: Fontænen får sit vand fra Acqua Vergine-akvædukten opført af Agrippa år 19 e. Kr. og restaureret 1453 af Nikolaus d. 5. på et sted, hvor 3 veje mødes. Det gav navn til springvandet, der i barokstil viser havguden Oceanos ride med sine havheste gennem vandmasserne. Turisterne kaster hvert år over 1 million kr. i fontænen. Vi kom forbi Piazza Colonna, hvor vi så Markus 2

3 Aurelius søjlen, der er rejst 180-193; op ad søjlen findes relieffer, som beskriver kejserens sejre. Pladsen er Roms politiske centrum med avisens Il Tempos hus. Så kom vi til Pantheon: bygningen er det bedst bevarede og mest intakte monument fra det gamle Rom. Det blev oprindelig bygget af Augustus svigersøn Agrippa 27 f. Kr. men ombygget til sin nuværende form af kejser Hadrian 120-125 e. Kr. Det var et tempel til alle guder, men blev omdannet til kirke i 608. Man hentede 28 vognlæs helgenknogler, som blev begravet i krypten. Der var en begravelse i gang under vort besøg i Pantheon. Lyset kommer ind gennem et 9 meter stort hul i loftet, og regnvandet opsamles i et bassin under gulvet og ledes videre ud i Tiberen. Italiens konger blev begravet i Pantheon, og Rafaels grav findes også her. Midt på dagen kom vi til Piazza Navone, hvis form afslører, at den ligger på stedet for et antikt stadium fra år 86 e. Kr. Dette antikke stadium kunne rumme 30.000 tilskuere. Her spiste vi frokost på Caffé Barocco med udsigt over pladsen 3 fontæner. Derfra gik vi over broen Ponte San Angelo ved Castel San Angelo; broen er oprindelig opført under kejser Hadrian omkring 133 e. Kr. og er nu udsmykket med engle-statuer fremstillet af elever af Bernini. Fra Engelsborg førte tidligere en overdækket løngang til Vatikanet. Herigennem kunne paverne flygte i ufredstider. Så gik vi videre ad den flotte Via de Concillazione op til Peterspladsen. Bernini har designet kolonnaden i 1656-67. Obelisken midt på pladsen blev hentet fra Ægypten af Caligula i år 37 e. Kr. Den stod på Nero s Circus, der omfattede en del af den nuværende Petersplads. I kuglen under korset på spidsen af obelisken findes en splint af Jesus kors. Vagter ved indgangen til Peterskirken kontrollerer de besøgendes påklædning. Vi så også vatikanstatens schweizergarde. Vi gik en lille rundtur i kirken: dimensionerne er enorme, der er 120 meter op til toppen af kuplen; søjlerne der bærer kuplen er kolossale og indeholder relikvier Andreas hoved, lansen som gennemborede Jesus på korset, en splint af korset bragt til Rom af kejser Konstantins mor Helena og Veronicas svededug med et billede af Jesu ansigt. Kirken blev bygget gennem en årrække i 1600-tallet, og en af arkitekterne var Michelangelo, hvis berømte skulptur Pietà står til højre for indgangen. I krypten under højaltret findes apostlen Peters grav. Så tog vi en taxi til det 2000 år gamle Colosseum, der først fik sit nuværende navn i middelalderen. Oprindelig hed det Det Flaviske Amfiteater. Paul McCarthy havde givet en vellykket koncert i Colosseum aftenen før vort besøg. Nærved ligger Constantins Triumfbue, som minder om kristendommens sejr over romerriget. Vi gik gennem Forum Romanum ad Via Sacre, vi nød stemningen, men havde svært ved at identificere de enkelte ruiner; vi kom ud ved Capitol, der er en af Roms 7 høje. Her lå oprindelig bygninger indviet til guden Saturnus. Nu findes Roms rådhus og nogle meget fine kunstsamlinger her. Bl.a. kan man se en rytterstatue af Marcus Aurelius, og en kopi af den findes i gården, som vi passerede. Også den etruskiske statue med ulvinden findes her. Tvillingerne Romulus og Remus blev tilføjet i renæssancen. Under Capitol findes Det Mamertinske Fængsel: 2 dødsceller; sagnet fortæller, at Peter sad fængslet her, og en engel udfriede ham af fangenskabet. På Via Appia Antica mødte han Jesus, og spurgte ham Domine, Quo vadis?. Jesus svarede, at han gik mod Rom for at lade sig korsfæste endnu en gang. Og Peter forstod, at hans eget martyrium måtte fuldbyrdes. Så beundrede vi Viktor Emanuel monumentet på Piazza Venezia. Her er verdens største rytterstatue og den ukendte soldats grav. Vi gik så ad hovedfærdselsåren Corsoen til Via Condotti, hvor vi slukkede tørsten i en fadøl på Caffé Greco. Denne café er grundlagt i 1760 og er den ældste i Rom. Man har bibeholdt indretningen fra 1800-tallet, da talrige kunstnere besøgte stedet: H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen, Goethe, Gogol, etc. Vi så et brev fra H.C. Andersen, hvor han beskrev sin italienske bolig. Og så gik vi med ømme fødder den sidste strækning tilbage til bussen, som på vejen til Sunbird sad et godt stykke tid fast i en stor trafikprop. Vi betalte 33 pr. person for busrejsen til Rom, men burde i stedet have taget toget for under 8. Tirsdag var igen en hel dag på det azurblå Middelhav. Og Onsdag kom vi til Barcelona, hvor vi lå i 2 dage. Barcelona blev grundlagt og navngivet efter Hannibals far det var ham med elefanterne fra Karthago. Vi kunne fra Sunbird tage en shuttlebus til Columbusmonumentet, som er opført i 1888; her skuer 3

4 Columbus ud over havet, og bag ham går hovedstrøget La Rambla, der på arabisk kommer af en udtørret regnflod, og går fra havnen Port Vell til Placa de Catalunya. Her er der folkeliv med dyrehandlere, caféer, optrædende som forsøger at tjene penge ved at ligne statuer af Chaplin, Che Guevara, Kong Ferdinand og Dronning Isabella. Vi fik en eftermiddags-sangria på en af caféerne, hvor en pige opførte en enakter i form af pige og hund under stor sten. Gaden er i øvrigt præget af klassiske bygninger, og vi var inde i en flot fødevarehal. Vor rundvandring gik først til Barri Gotic det gamle gotiske kvarter anlagt på det sted, hvor romerne under kejser Augustus valgte at grundlægge en ny by. Centralt ligger Placa de Sant Jaume med byens rådhus og parlament. Barcelonas domkirke i gotisk stil er bygget fra 1200-tallet frem til 1900-tallet; her blev de 6 indianere, som Columbus tog med hjem fra Amerika, døbt. Der var en idyllisk klostergård med gæs og ænder. Vi ville have været ind i kongepaladset Palau Reial Major, som nu er museum, men desværre var de vigtigste rum lukket som forberedelse til en ny udstilling. I dette hus i Saló del Tinell modtog Ferdinand og Isabella Columbus, da han kom hjem fra Amerika. Og her sad Inkvisitionen, som mente, at væggene ville flytte sig, hvis der blev sagt en løgn. Kvarterets gader var meget maleriske smalle og smukke. Den flotteste gade hedder Carrer Montcada, og her ligger Tekstilmuseet og Picassomuseet, som vi besøgte, men vi blev ikke imponerede af Picassos tegninger eller keramik. Vi gik også igennem Basilica de Santa Maria del Mar, som pga. kort byggetid fremstår i klassisk katalansk gotisk stil. Kirkens kor og inventar brændte under den spanske borgerkrig. Vi holdt frokostpause på restaurant Kansas på hovedstrøget Passeig de Gràcia. Karin fik blæksprutter, og jeg valgte pasta, og så delte vi en kande sangria. Nu skulle vi bruge eftermiddagen på det nyere kvarter Eixample, som er kendt for stilarten modernisme, der andre steder kaldes art noveau. Bygninger er opført fra 1854 og fremover. Quadrant d Or med Illa de la Discòrdia og Antonio Gaudi s (1852-1926) Casa Mila også kaldet Las Perdrero (stenbruddet) er vigtige eksempler. De minder meget om Hundertwasser i Østrig. Vi var også i en internetcafé, inden vi besøgte den enorme kirke Sagrada Familia. Gaudi begyndte på den i 1884, og den er endnu langt fra færdig. Der skal være 12 tårne over 100 meter høje. De sidste 16 år af sit liv boede Gaudi på byggepladsen, og da han havde brugt sine egne penge, gik han fra hus til hus og tiggede flere. Han døde i en sporvognsulykke. Han blev indlagt på byens daværende hospital i Carrer de l Hospital, som nu er indrettet til byens bibliotek. Vi tog en eftermiddagspause med is og kaffe på friluftsrestauranten Kokobelo I diagonalgaden Avinguda de Gaudi med udsigt op mod hospitalet Hospital de la Santa Creu y de Sant Peau, og ned mod den ufuldendte katedral. Derfra tog vi en taxi til det tidligere luderkvarter El Raval, der nu er studenterkvarter. Vort mål var atter et hospital - Casa de la Caritat et hospital fra 1700 tallet, som nu er kunstmuseum i forbindelse med det moderne Museu d Art Contemporanya. Og så gik turen hjem til båden, hvor vi i forbindelse med en musikalsk gættekonkurrence deltog i en lang conga-slange. Næste dag tog vi en funiculare til Mont Juïc, hvorfra der er en flot udsigt over byen. Der var smukt og grønt, og vi fik formiddagskaffe i Fundacio Joan Miro. Vi beundrede den massive museumsbygning Museo Nacional d Art de Catalunya og de flotte springvand ned mod udstillingsbygningerne fra Verdensudstillingen i 1929. På Placa d Espanya ligger byens tyrefægterarena, der nu bruges til koncerter. Vi tog en taxi hjem til frokost på båden, men han kørte forkert, så vi fik set en stor del af havnen og lidt Parc de la Citadelle og af den nordlige strand. Nationalkarakteren i Barcelona præges af katalanske følelser og karaktertræk, hvoraf 2 specielt fremhæves: seny, som er en god, sund fornuft og rauxa, som betegner kreativt kaos. Cop de rauxa er således en kaotisk ekstase. I Barcelona er sproget katalansk og ikke spansk. Byen blev voldsomt ødelagt under Borgerkrigen. Fredag lå vi i havn i Ibizas hovedby, og der var meget idyllisk. Vi gik op til den gamle borg og var igennem den gamle by Dalt Villa. Det hele er nu udnævnt til World Heritage af UNESCO. Ad Avenida Espana spadserede vi til en dejlig strand - Figueretas Beach, hvor vi solede os nogle timer. Karin var i Middelhavet, og vi spiste frokost på en hyggelig restaurant 3 dejlige retter og en halv flaske vin for 8 euro. 4

5 Og så var der den overdådige Midnatsbuffet og kuverter tiltænkt drikkepenge. Og så skal bagagen pakkes, og vi siger farvel til vore bordkammerater. Og hjemrejsen med bustransfer til flyvepladsen og selve flyrejsen gik fint og planmæssigt, selvom man har meget beskeden plads i flyet. Og vi synes, at det har været en god og indholdsrig uge. Og til det glædelige må høre, at både Karin og jeg fik rørt os mere end vi plejer. Og vi så ingen berusede mennesker på skibet, trods at de fleste havde frikort til et ubegrænset forbrug af øl, vodka, tequila, whisky, rom, gin og brandy, samt sherry, aperitif er, dagens cocktails og drinks samt vin. Men englænderne virkede gode til at more sig, og de fungerede godt som publikum. Vi gætter på, at flertallet af passagerne har været i 50-60 års alderen. Der var også flere gange kunstauktion på skibet. Vi har ikke gjort nogle indkøb for vi har jo alt hjemme! Ikke engang frimærker til vore postkort lykkedes det os at købe hverken i Rom, Barcelona eller Ibiza. Vi fandt ikke en tobaksforretning! Så vi bragte postkortene med hjem til personlig udbringelse. Men på et cruiseskib lader det til, at mange kvinders hovedinteresse er shopping. Et kort på kajen i Barcelona havde endda med rød skravering markeret byens zone of shopping. Vi var hjemme i Lyngby kl. 18, og så ville Michael have os med til cubansk salsaaften i Lyngby Kulturcenter, men vi var lidt for trætte. Og vi skulle også ringe rundt til vore kontaktpunkter i Jylland, Sverige og Frankrig, og fortælle om vore rejseoplevelser. Søndag morgen var vi tidligt oppe og så af sted til Meløse. Græsset blev slået, og Karin ordnede blomsterbede. Vi fik frokost fra Skævinge kommunes madudbringning, og så kørte vi til Valby, for at drikke eftermiddagskaffe med Henning. Han er jo syg, og har det ikke rigtig godt. Derefter kørte vi tilbage til Meløse med farmor, og så gik bilturen videre til Dronningmølle, hvor vi havde en hyggelig aften med Heiners og Forsbergs. Vi fik en dejlig middag med sydafrikansk mad. Og jeg lånte videofilmen A beautifull mind, som handlede om et matematikgeni fra Princeton, der levede sit liv med paranoid schizofreni og alligevel endte med at få Nobelprisen. Det var i den æra, hvor insulinshock blev brugt i psykiatrien. Og nu fotokopierer jeg denne fristil og sender den rundt til dem, jeg tror vil være interesseret i at læse den. Og så får de samtidig de bedste hilsner!!! 5