årsberetning 2012 bevaring & restaurering

årsberetning 2012 bevaring & restaurering

Årsberetning 2012 for Bevaringscenter Nordjylland Udgiver Bevaringscenter Nordjylland Storemosevej 8 DK-9310 Vodskov Tlf. +45 9829 2455 bcn@bcnord.dk www.bcnord.dk Layout Ole Jespersen, Bevaringscenter Nordjylland Tryk Novagraf A/S Lyngvej 3, 9000 Aalborg www.novagraf.dk Copyright 2013 Bevaringscenter Nordjylland ISBN 978-87-994456-2-2 Forside 1300-tals seglstampe. Detektorfund, Aalborg. Endnu ikke tydet tekst er sat med versaler. Motivet er antageligt en bispehue. Det kan tyde på, at stampen har tilhørt en gejstlig embedsmand fra Viborg Stift. Foto: Ole Jespersen. årsberetning 2012 bevaring & restaurering Indtjekning af genstande ved udstillingen»værk og Værksted«med værker af billedhugger Gerda Thune Andersen. Vendsyssel Kunstmuseum. Foto: Hanne Billeschou Juhl. 2 Årsberetning 2012

Indhold 4 6 10 12 14 14 15 16 17 18 18 19 20 25 Beretning 2012 Mit bedste værk: Karl Hansen Reistrup Human remains and conservators Galionsfigur restaureres Formål Organisation og økonomi Personale Møde- og kursusdeltagelse Foredrag og undervisning Publikationer Medlemskaber Besøg og rundvisninger Arbejde for brugerne Rekvirerede opgaver i 2012 6 10 12 Årsberetning 2012 3

Beretning 2012 Indtjekning af genstande ved jubilæumsudstillingen»værk og Værksted«med værker af billedhugger Gerda Thune Andersen. Vendsyssel Kunstmuseum. Foto: Hanne Billeschou Juhl. Ved årets begyndelse blev undertegnede ansat som ny leder på bevaringscenteret. Det har været et år med mange nye, spændende udfordringer, og i samarbejde med personalet er der i løbet af året sat mange nye organisatoriske og faglige tiltag i gang. I de senere år har der været et stigende behov for malerikonservering, både i forbindelse med løsning af opgaver for brugerne og for de eksterne rekvirenter. I foråret havde vi den glæde at ansætte Winnie Odder i stillingen som malerikonservator, hvilket betød, at brugerne nu i langt højere grad kunne få udført malerikonservering for deres bidrag. I 2012 kunne vi ønske Frederikshavn Stadsarkiv velkommen som ny brugerinstitution. Et samarbejde vi glæder os til at udvikle fremover. Frederikshavn Stadsarkiv er dermed det tredje arkiv i rækken af brugere. Udover et behov for, at personalet på brugerinstitutionerne tilegner sig viden om håndtering af deres samlinger, har der vist sig også at være et behov for at mødes til udveksling af viden og erfaringer på andre områder. Det er oplagt, at BCN forsøger at understøtte dette, og det er derfor bevaringscenterets intention fremover at afholde to til tre kurser om året. I 2012 afholdt vi en emnedag om termografering af elektriske installationer. Kurset havde stor tilslutning fra både brugere og andre interesserede fagfolk. I foråret 2013 er der planlagt et kursus i fotografering af museumsgenstande, som allerede på nuværende tidspunkt er overtegnet. Bevaringsarbejdet foregår ofte bag kulisserne, og værkstedet har derfor i løbet af året forsøgt at synliggøre sig yderligere. Personalet har ved flere lejligheder holdt foredrag og delt ud af deres viden både i faglige sammenhænge og over for potentielle kundegrupper. Udover vores faste nyhedsbrev, som kun kommer brugerne til gode, har vi oprettet en Facebook-side, hvor der løbende lægges nyheder ud om værkstedet. Derudover har vi optrådt på både regionale og nationale tv-kanaler og i andre nyhedsmedier. I september var vi med i DK4s program»arkæologien rundt i Vesthimmerland«. Vi fik også stor presseomtale, da vi i samarbejde med Konservatorskolen i juni holdt åbent værksted i forbindelse med skolens kampagne for at tiltrække nye studerende. Både unge håbefulde og potentielle studerende samt ældre med et arbejdsliv bag sig lagde vejen forbi. For at opnå størst mulig synergi mellem museernes behov og det arbejde bevaringscenteret udfører, prioriterer BCN kendskabet til museernes samlinger og den personlige kontakt og dialog med museumsmedarbejderne højt. Mange museer er gode til at inddrage os i starten af beslutningsprocesserne og er også flittige til at kontakte værkstedet vedrørende små og store problemer i dagligdagen. Bevaringscenteret har været på talrige større og mindre besøg på brugerinstitutionerne, hvor vi fx har udført rengøring af mug på et magasin, ind- og udtjekning af kunstudstillinger, bevaringsfaglig vurdering af samlinger og rådgivning i forbindelse med bygninger og flytning af samlinger. Som et led i museernes afrapportering til Kulturstyrelsen og den løbende kvalitetsvurdering har vi i løbet af året været på konsulentbesøg på næsten samtlige brugermuseer, hvor den enkelte institution og dens samling er blevet gennemgået fra kælder til kvist. I august 2012 kunne Maritimt Oplevelsescenter Springerne (tidligere Aalborg Søfarts- og Marinemuseum) genåbne efter bran- 4 Årsberetning 2012

22. september var DK4 og Frantz Howitz (t.v.) på besøg for at filme til TVudsendelsen»Arkæologien rundt i Vesthimmerland«. I baggrunden Hanne Billeschou Juhl. Foto: Pascal Faudot. den ni måneder tidligere. Bevaringscenteret har gennem hele forløbet haft et tæt samarbejde med museet, hvor BCN har fungeret som rådgiver. Derudover har vi arbejdet intenst med at redde de genstande, som var påvirket af branden - et arbejde som i en periode betød en fordobling af medarbejderstaben på værkstedet. Det har været et meget spændende og lærerigt projekt, og værkstedet har fået opbygget en stor viden og erfaring på området. Efterfølgende har vi fået flere opgaver med brandskader igennem diverse forsikringsselskaber og skadeservicefirmaer. 2012 var også et år, hvor der blev udført mange forbedringer og omrokeringer af værkstedsfaciliteterne. Vi har haft et stigende behov for et mødelokale, og ved at flytte om på funktioner i huset blev det muligt at indrette et kombineret mødelokale, bibliotek og studierum. Der blev også investeret i nyt it-udstyr, sikkerhedsudstyr, hæve-/sænkeborde og bedre arbejdsbelysning, for at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte. Den helt store forbedring af faciliteterne skete i forbindelse med omlægning af varmesystemet i Hammer Bakker til fjernvarme. Bygningen, som huser bevaringscenteret, er opført i 1970 i en tid, hvor energibesparelse var et ukendt begreb, og på grund af en uhensigtsmæssig placering af varme i loftet tæt på uisolerede skunke har værkstedet haft en meget dårlig varmeøkonomi og et dårligt indeklima. I forbindelse med projektet blev varmen ført ned til radiatorer under vinduerne, og ved samme lejlighed blev skunkene også isoleret. Samlet forventer vi derfor på længere sigt store besparelser og et bedre indeklima. I december blev den nye museumslov endelig vedtaget efter en lang og vanskelig proces hen over de sidste tre år. Fra politisk side valgte man desværre ikke at sikre bevaringscentrenes fortsatte eksistens ved at indskrive centrene i museumsloven. Man valgte i stedet at fratage centrene deres oprindelige amtstilskud, og give det til museerne med den begrundelse, at museerne ifølge museumsloven har ansvaret for bevaringen. Bevaringscentrenes fortsatte eksistens skal ifølge museumslovens bestemmelser sikres ved tilsyn og kvalitetsvurderinger af museerne. Bevaringscenteret og museerne har nu en overgangsperiode på tre år til at finde en organisationsform, som fortsat kan sikre et fælles bevaringscenter. Arbejdet med at finde en ny organisationsform går allerede i gang i 2013, og håbet er, at der kan findes en løsning, som sikrer Bevaringscenter Nordjyllands fortsatte eksistens og kvalitet. Hanne Billeschou Juhl Ledende konservator Årsberetning 2012 5

Mit bedste værk Portræt af Karl Hansen Reistrup, malet af Ingeborg Seidelin i 1908. Wikimedia Commons.»Niels Ebbesen undsiger grev Gert«, af Karl Hansen Reistrup, 1909, som det er udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Dette er en formindsket udgave af originalen. Af Winnie Odder, malerikonservator Aalborg Tekniske Skoles festsal var i en 80- årig periode udsmykket med et meget stort maleri udført af Karl Hansen Reistrup. I 2012 forestod Bevaringscenter Nordjylland arbejdet med at nedtage maleriet og pakke det til magasinering.»mit bedste Værk«. Således udtrykker Karl Hansen Reistrup (1863-1929) sig entydigt om det maleri, denne artikel omhandler. Det er da en aldrende Reistrup med et omfattende kunstnerskab bag sig, der her udtaler sig. Han arbejdede inden for så forskellige virkefelter som billedhugger, keramiker, maler og illustrator. Reistrup er hermed en typisk repræsentant for sin tid, hvor kunst og håndværk smelter sammen, og hvor de skarpe skel mellem de enkelte kunstgrene for en tid helt opløses. Borgere i Aarhus kan dagligt glæde sig over hans sprudlende totaludsmykning af deres teaterhus på Bispetorvet. For liebhavere af Kählers keramik fra Næstved fremtryller hans navn de mest utrolige dyreformationer fastholdt i ler og lysterglasur for det indre blik, og fra alle vore gamle historiebøger kender mange Reistrups livfulde illustrationer. Som ung studerede K.H. Reistrup blandt andet nogle år hos en bataljemaler i Paris, og denne særlige interesse forlod ham aldrig. Hans liv formedes i årene efter De Slesvigske Krige og tabet af Sønderjylland i 1864, og disse skelsættende begivenheder for Danmark blev et stadigt tilbagevendende tema for ham. 4. Dragonregiment ved Grønnegades Kaserne i kunstnerens hjemby Næstved leverede utallige»modeller«til hans favoritdyr: hesten. Det sene 1800-tal er tiden, hvor Danmark forsøger at finde sig tilrette under mange nye livsbetingelser; politisk, socialt og geografisk. I 1878 skabes Det Nationalhistoriske Museum på det genopførte Frederiksborg Slot. Brygger J.C. Jacobsen, der grundlagde museet»for at styrke Folkets Selvfølelse«, besluttede, at der som en del af fortællingen om Danmarks historie skulle indgå malerier af vigtige historiske begivenheder. Bryggeren noterede selv en lang række emner, som det var hensigten at bestille malerier af. Arbejdet blev lagt i penslerne hos tidens bedste malere, og det er disse malerier af f.eks. Carl Bloch, Otto Bache, August Jerndorff, Lorenz Frølich og Lauritz Tuxen vi nu kan beskue på slottet i Hillerød. 6 Årsberetning 2012

Kun en brøkdel af de emner, der oprindeligt var planlagt, blev udført, for tiden var ikke rigtigt med dette projekt. Historiemaleriet gik helt enkelt sin undergang i møde mod århundredets slutning. Hverken malere eller historikere mente længere, at historien kunne formidles for samtiden på denne måde. Slottets karismatiske restaureringsarkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1908) anså, som sin samtid i øvrigt, ikke malede kopier og afstøbninger af kunstværker som noget odiøst. Så disse fyldte mange sale i det unge museum. I dag er middelalderen henvist til et rum med malede originalmalerier, et par bygningsmodeller og en skulptur af Valdemar Atterdag i salen, som bærer hans navn: Valdemarsalen; den første i den kronologiske ophængning på museet. Rummet er helt domineret af tre monumentalmalerier: Kong Christian II i fængslet på Sønderborg Slot af Carl Bloch, 1871. De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping af Otto Bache, 1882. Arkonas indtagelse af Valdemar d. Store og Biskop Absalon af Laurids Tuxen, 1894. I et af rummets dybe vinduesnicher befinder sig endvidere: Niels Ebbesen undsiger grev Gert af Karl Hansen Reistrup, 1909. Dette er en meget formindsket udgave af hans originalversion fra 1907 (på ca. 3 x 5 meter), der befinder sig i Aalborg. Det lille maleri hænger her som en dværg blandt kæmper med sine blot 1,3 x 2,1 meter, der udgør 1/5 af det oprindelige format. Hvorfor nu det? Efter en studierejse til Rom i 1906-07 kommer Reistrup tilbage til Danmark med en stort an- Reistrups store maleri nedtages i Aalborg Tekniske Skoles festsal. Fotos: Winnie Odder. Den første og største version af dette motiv fra Reistrups hånd har siden 1910 tilhørt KUNSTEN i Aalborg, hvorfra det har været udlånt til Aalborg Tekniske Skole 1932-2012. De lodrette lyse striber på maleriet skyldes blindrammens tværstivere; her har overfladesnavset ikke lagt sig helt så markant. Årsberetning 2012 7

lagt rytterscene, der på alle måder kunne passe i selskabet til de ovenfor nævnte monumentalmalerier. Historien om Niels Ebbesen er medtaget i alle samtidige historiebøger; og den nærmest mystiske storhed, som samtiden tillagde ham, godtgør på flere måder nødvendigheden af dette motiv i denne sammenhæng. At netop Reistrup kaster sig over denne fortælling, kan de mange heste give et bud om: 11 stk. + det løse. På maleriets bagside kan vi se, at det har været udstillet på Charlottenborg. Dette er stedet i det centrale København, hvor akademiets kunstnere udstiller; fra 1883 desuden i den nuværende udstillingsbygning opført af Ferdinand Meldahl. På grund af tilknytningen til Kunstakademiet blev det betragtet som en officiel anerkendelse at udstille på Charlottenborg, der i 1800-tallet var et af de få steder, kunstnere kunne vise deres arbejder offentligt. Der har bestyrelsen for Frederiksborgmuseet sikkert set det, og i pladsmanglen på museet efter de mange indskrænkninger af den tidlige histories eksponering har de bestilt en formindsket replik (kopi udført af samme kunstner). I hvert fald er den som skræddersyet til sin nuværende placering. Det har nok været en skuffelse for Reistrup ikke at få sit flotte maleri solgt til Det Nationalhistoriske Museum. Men i 1910 erhverves det af Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUN- STEN) i Aalborg, hvorfra det i 1932 deponeres på Aalborg Tekniske Skole, og her har det været placeret i skolens festsal helt frem til efteråret 2012. Lokalerne skal nu bruges til helt andre formål, og Niels Ebbesen kan få en tiltrængt pause fra sin nationalheroiske dåd. Bevaringscenter Nordjylland har for museet nedtaget maleriet og klargjort det til magasinering. 1340 er året for den afbildede begivenhed; landet er for størstedelen pantsat til fremmede fyrster dårlig statsøkonomi er ingen ny foreteelse og da grev Gert med en stor hær kommer op i Jylland for at indløse Lotto-kuponen, er der lokale kræfter, der synes, at det ikke lige er noget de vil gå med til. Niels Ebbesen bliver symbolet for dette; han slår greven ihjel og hyldes af folket for sin dåd. Niels Ebbesen bliver selv dræbt kort tid efter. Der er tre motiver knyttet til fortællingen om Niels Ebbesen: dels undsigelsen, som her (relateret til retfærdighed og retsfølelse), drabet (den retfærdige hævn over en tyran) og den fattige kone, der deler sine to brød med ham efterfølgende (folkets hyldest, patriotismen). Efterfølgere vender kunstneren ryggen Alting har sin tid, siger vi ofte. Både arkitekten Meldahl og maleren Reistrup måtte opleve, at deres umiddelbare efterfølgere vendte dem ryggen. Det tager ofte et par generationer, før vi kan se tingene i en større sammenhæng. Disse år ser i hvert fald en renæssance for begge disses kunst; så jeg tror da helt sikkert, at det nu nedtagne monumentalmaleri vil finde sine beundrere i fremtiden. Indtil da er det nu forsvarligt opbevaret og venter på sit kommende publikum; som dog først lige må bekoste en rensning af det store maleri, der ikke helt uskadt har gennemlevet et 80-årigt liv i en festsal. Læs mere: Mette Bligaard: Fædrelandshistoriske billeder, 1978 Niels Ebbesen: Myter og billeder; Randers Kunstmuseum, 1980 Peder Rasmussen: Reistrup - udsmykninger og keramik, 2006 Mette Bligaard: Frederiksborgs Genrejsning, 2008. Niels Ebbesen 8 Årsberetning 2012

1 2 3 4 6 7 5 1. Maleriet støvsuges fra bagsiden, og sporene efter 80 års ophængning på samme sted fjernes. Alle søm langs lærredskanten fjernes. 2. Blindrammen kan nu helt frigøres fra maleriet, og efterfølgende fjernes det sidste snavs fra bagsiden. 3. Prydrammen omkring maleriet adskilles og pakkes i en lang flad pakke. 4. Maleriet rulles fladt ud over en stor paprulle med papir som mellemlæg. 5. Alt er nu klar til transport til magasin og en sikker fremtid. 6. Nederste højre hjørne af maleriet bærer kunstnerens signatur samt tid og sted for fremstilling. 7. På blindrammen er skrevet: KHR samt destination: Charlottenborg, Kjøbenhavn. Arbejdet blev udført af møbelrestaurator Pascal Faudot, malerikonservator Winnie Odder og praktikant Thea Holm. Fotos: Bevaringscenter Nordjylland. Årsberetning 2012 9

Human remains and conservators Some traces of calculus, retreated gums and exposed dentine. Photos: Nora Salonen. Af Nora Salonen As conservators and museum professionals we work towards saving the physical remnants that help us to better understand history and the people who lived in it. The closest we can reach out, and literally touch an individual through time, is when we are dealing with the remains of their physical body. Different kinds of human remains, archaeological, anthropological, and ethnological that are museums and on display, have stirred a lot of conversation, controversy, and strong feelings in people. There are basically generalizing two different opinion groups; let s call them emotional and scientific. They are not mutually exclusive, and we should strive towards understanding them both. Emotional views quite often, but not always, have their origins in religion; it is conceived that individual s earthly remains should be left to rest-in-peace, and merely digging them up from their»final«resting place is a sacrilege. Although it is not any museum s purpose to be disrespectful, far from it, there is a wast group of people who believe that showcasing Nora Salonen has a background in archaeology, conservation, and have a lot of experience working with human skeletons. the earthly remains of past people, is morally wrong. Keeping this in mind, we should remember not to impose our modern morals on people of the past. For instance, the biggest fear of an ancient Egyptian was to be forgotten after death. For an individual, what could be a better way to be remembered throughout time, than to be exhibited and exposed to the gazes of thousands of museum visitors? Even though that hardly was the purpose of the embalming. Scientific arguments for studying the skeletons and human bones are various. The amount of information we can get by the means of different analysis is ever growing. We can now know where the person was born, grew up, what they The skull was broken into several pieces and had most likely cracked due to the pressure in the bog. Pieces could still be fitted together and relatively the whole skull could be reconstructed by gluing and fortifying with short carbon fibre strips on the inner seams. 10 Årsberetning 2012

ate, what ailed them, what they looked like, and so much more. Argument for keeping all the excavated osteological material in storage, and maintaining them in good condition, is that in the future we might have even more means and methods of learning from them. Palaeopathological and anthropological sciences have taken great leaps in the resent decades. All these aspects and different opinions should be taken into consideration when museum professionals are dealing with human remains, though conservators rarely need to concern themselves with the osteological aspects. The knowledge of how to treat objects made of bone, can also be applied on human skeletons and bone material. Usually commonsense should be enough to tell, how to treat the remains with due respect. As an example, how this particular conservator came in contact with human remains at the BCN, we have the case of the Tollestrup Mose bog skeleton from the collection of Vendsyssel Historiske Museum. The female skeleton had already been excavated from a bog in the 1940 s and stored ever since, apparently without much cleaning and in the original packaging. She came to the workshop to be cleaned, put together, and set in anatomically correct order for the upcoming exhibition. Almost all of the bones were present and in a relatively good condition. Most of the acidic turf could be brushed off with just soft brushes. Unfortunately some of the bones had developed a speckled moldy surface due to, either being backed while still moist or some humidity issues during their long stay in the storage. Luckily this problem was just on the surface and mainly aesthetic. The skull was broken into several pieces and had most likely cracked due to the pressure in the bog. Pieces could still be fitted together and a relatively whole skull could be constructed by gluing them together. The main part of the job was to invent functional packaging for the skeleton. The body had to be packed in an anatomically correct position so that the museum personnel putting up the exhibition could easily unpack and assemble it again. The solution was to photograph each significant part of the anatomy, pack it in the right order into separate boxes, and attach the photo on the lid of the container. The bones were also labeled to help future assembly and all the materials used were acid free and selected so they will not damage the delicate surface of the bone. Sometimes when working with mere objects, it is easy to forget that people in the past were just like us. They had their own worries, moments of happiness, daily duties, their ordinary lives. When you come in contact with the actual person from the past you might take a pause to imagine what their life might have been like. Even though science is not yet advanced enough to make the skeletons speak, it might give them a voice that can give us valuable information of the past we work so hard to bring back to life. The skeleton was packed in anatomical order in acid free boxes and paper. Photos of the content was taped on the lid of each box. Photo: Nora Salonen. Årsberetning 2012 11

Galionsfigur restaureres Af Pascal Faudot 1. Galionsfigur fra Læsø tilhørende Bangsbo Museum. Forestiller kvinde i udringet kjole og flæsebesat trøje. Fyldigt mørkt hår er sat op med nakkekam. Efter hår- og dragtmode fra ca. 1840. Højre arm og hånd, muligvis begge arme, er rekonstruerede. Højde 78 cm. Figuren har store svindrevner. Ved tidligere restaurering er anvendt kraftige jernsøm, som nu er rustne og har nedbrudt det omkringliggende træ. 2. Rustudfældning omkring søm. 3. Kraftige søm ses i endetræet. 4. Hoftehjørnet er taget af. I træet ses svækkelse efter de rustne søm. 1 4 2 5 3 6 12 Årsberetning 2012

5. Hoftehjørnet er adskilt for at fjerne sømmene helt. 6. Delene er renset for søm og rustudfældning. 7. Delene limes sammen i opstilling med sandposer, der former sig efter emnet. 8. Revner i ryggen er udfyldt med kiler, blår og lim. 9. Udfyldning af svindrevner og sømhuller. 10. Trælister er skåret tæt til figurens oprindelige overflade. 11. Endeligt resultat, hvor reparationer er retoucheret, opskallet bemaling fastlagt og overfladen renset og behandlet. Fotos: Pascal Faudot. 9 7 10 8 11 Årsberetning 2012 13

Formål Bevaringscenter Nordjylland (BCN) har til formål at yde bevaringsfaglig bistand til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med bevaringscenteret. Organisation og økonomi Bevaringscenter Nordjylland er en selvejende institution. Centerets drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturstyrelsen og delvist ved betaling for ydelser fra de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private. Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har der i 2012 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale. I 2012 har Bevaringscenter Nordjylland indgået samarbejdsaftaler med i alt 12 institutioner. Aftalerne er udformet som individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en andel af BCN s arbejde. I andelen indgår både løsning af individuelle opgaver samt en række aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering. Ved årets begyndelse udmeldes et forventet samlet antal producerede timer for året, så den enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der skal prioriteres. Da tilskuddet fra staten og museerne ikke dækker alle driftsomkostninger, er en del af ar- Stort lerkar med profileret randkrave og korsformet stempelornamentik. Ældre romersk jernalder. Aalborg Historiske Museum. Fotos: Nora Salonen. 14 Årsberetning 2012

bejdstiden hos BCN afsat til rekvireret arbejde. Herved sikres en tilstrækkelig indtægt, der kan fastholde det eksisterende personale og dermed den faglige bredde i tilbuddet til brugerne. Det rekvirerede arbejde havde i 2012 et omfang, som både sikrede den faste bemanding og gav mulighed for nyansættelser. Overskuddet blev blandt andet brugt til nyanskaffelser og forbedringer i huset. Bevaringscenteret har i 2012 indgået i flere store projekter med samarbejdspartnere både i og udenfor regionen. Ifølge vedtægterne for Bevaringscenter Nordjylland skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter for Kommunekontaktrådet for Region Nordjylland. Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelsen. På et valgmøde i 2010 blandt brugerne blev der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter for brugerne. Bestyrelsen fungerer som en midlertidig bestyrelse med mandat til at arbejde for en større kommunal eller anden ekstern repræsentation samt gennemføre den nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden er ikke fastlagt. Bestyrelsen har følgende sammensætning: Michael Ax, museumsdirektør, Nordjyllands Kystmuseum (formand) Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN (udtrådt af bestyrelsen juni 2012) Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for NMU) Ole Jespersen, konserveringsassistent, Bevaringscenter Nordjylland (medarbejderrepræsentant) Hanne Billeschou Juhl, ledende konservator, Bevaringscenter Nordjylland (sekretær). I 2012 blev der afholdt fire bestyrelsesmøder: 22. marts, 12. juni, 19. september, 14. december. Personale Fastansatte Hanne Billeschou Juhl, ledende konservator, Cand.Scient.Cons Ane Hvorslev, sekretær, deltid Lisbeth Præstegaard, grafisk konservator, deltid Lone Billeschou Juhl, kulturhistorisk konservator Ole Jespersen, konserveringsassistent Pascal Faudot, møbelsnedker Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær, pedel Winnie Odder, malerikonservator, deltid. Øvrige medarbejdere i 2012 Jens Christian Nymose, grafisk konservator Tenna Kirkeby Pedersen, grafisk konservator Laura Hessel Bonde, malerikonservator Nora Liisa Elina Salonen, kulturhistorisk konservator Thea Holm, volontør. Rengøring Rengøringen blev varetaget af Proff-Service ApS. Slaglodning af monteringsbeslag til udstilling. Foto: Pascal Faudot. Årsberetning 2012 15

Møde- og kursusdeltagelse Hanne Billeschou Juhl 26. januar. Restaureringsseminar. Bevaringsprincippet - værdi og metode. Kulturstyrelsen. Axelborg, København 30. januar. Erfa-møde. Center for bevaring af kulturarven. Vejle 5. marts 8. juni. Grundlæggende lederuddannelse. Aalborg Handelsskole 15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 21. maj. Kulturstyrelsens årsmøde. Kulturstyrelsen. Nyborg Strand 30. maj. Forårsmøde. NMU. KUNSTEN 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland 4. oktober. Ledermøde. NMU. Regionshuset. Region Nord 25. oktober. Samlingsnetværksmøde. ODM. Helligåndshuset, Randers 8. november. Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde. ODM. Comwell Kolding 12. november. Efterårsmøde. NMU. Springeren - Maritimt oplevelsescenter, Aalborg Lisbeth Præstegaard 15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland 2. oktober. Papirgruppemøde. NKF. Lone Billeschou Juhl 15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland 1. oktober. Mikroorganismer og skimmel i mu seumssamlinger. KEP. Svampelaboratoriet, Teknologisk Institut. Pascal Faudot 15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland. Ole Jespersen 15.-16. maj. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland Winnie Odder 8.-9. november. Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde. ODM. Comwell Kolding 18. september var Bevaringscenter Nordjylland vært ved et temamøde, hvor vi havde inviteret de lokale museer samt kolleger fra nærliggende bevaringscentre til to timers orientering om eltermografering. Henrik Baagøe Thomsen fra Delta-Prosal gennemgik emnet i teori og praksis. Foto: Ole Jespersen. 16 Årsberetning 2012

Magasinkasse med indlæg af ethafoam til modelskibet»jylland«. Vendsyssel Historiske Museum. Fotos: Pascal Faudot. Foredrag og undervisning Hanne Billeschou Juhl 16. maj.»branden på Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg«. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 24. maj.»konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg 18. september. Eltermografering, temadag. Bevaringscenter Nordjylland. Pascal Faudot 24. maj.»konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg. Winnie Odder 24. maj.»konservering og restaurering på Bevaringscenter Nordjylland«. Dansk Bygningskontrol, Aalborg. Lisbeth Præstegaard 16. maj.»branden på Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg«. Katastrofeberedskab. KEP symposium. Hotel Christiansminde, Svendborg 2. oktober.»arkitekturtegninger, typer og termer«. Papirgruppemøde. NKF. Årsberetning 2012 17

Publikationer Hanne Billeschou Juhl»Et sjældent, firkantet vikingeskrin fra Næsby«. Vesthimmerlands Museum. Årbog 2012, s. 43-50.»The ability of waterlogged wood to resist freezing«. Proceedings 11th ICOM-CC WOAM WG meeting. Greenville 2010, s. 343-348. Portrætter af redaktør Edward Jørgensen (1857-1928) og hustru Emma Jørgensen (1864-1931), Løgstør. Oliepastelkridt på pap. Vesthimmerlands Museum, Aars. Fotos: Winnie Odder. Medlemskaber Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer: Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren International Council of Museums (ICOM) Jysk Arkæologisk Selskab Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP) Museumstjenesten Nordisk Konservatorforbund (NKF) Organisationen Danske Museer (ODM) The Institute of Paper Conservation The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works (IIC). Under NKF er værkstedets personale medlemmer af arbejdsgrupperne for papir, røntgen, arkæologi og vanddrukne materialer. Ole Jespersen er medlem af ODM s Håndværks- og Industripulje BCN deltager desuden i møder i Nordjyske Museers Udviklingsråd. Hanne Billeschou Juhl, Lisbeth Præstegaard og Lone Billeschou Juhl er medlem af ODM s samlingsnetværk. 18 Årsberetning 2012