Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger blindt eller betragter ensidigt bogstavtro. Lidt groft sagt: Det skal være en hjælp til at tænke, ikke en erstatning for at tænke selv. Man må gerne fravige standarder, man skal blot argumentere for det. Det er også vigtigste at huske er, at alle anlægsmålere er funktionsprøvet og testet med testgasser lige inde QAL2 kalibrering gennemføres. Det vil sige at vi for gasmålere forventer en 1:1 kalibreringsfunktion, med mindre der er stratificering eller fejl i ekstraktionssystemet. 1

Det afgørende spørgsmål, man skal stille sig selv, når man får en QAL2 rapport, er om de fremsendte data overhovedet skal anvendes? Der kan være flere grunde til at de ikke skal anvendes, uden at måle instituttet som sådan har gjort noget galt. 1. Målingerne kan ligge under detektionsgrænsen, enten for SRM eller for både SRM og AMS. 2. Målingerne er skredet så meget, at der må være en anden årsag til skiftet i kalibreringsfunktion. 3. Valg af outliers kan være undladt, eller gennemført mindre heldigt. Under detektionsgrænsen er indføjet i den nye EN14181:2014 som direktivernes (miljøgodkendelsens) usikkerhedsgrænser: 2

Men oftest er det tydeligt at målingerne ligger under detektionsgrænsen: Usikkerhedsgrænsen for støv fra EU Direktiverne og EN14181 er 3,0 [mg/nm³] Men oftest er det tydeligt at målingerne ligger under detektionsgrænsen: Usikkerhedsgrænsen for TOC fra EU Direktiverne og EN14181 er 4,0 [mg/nm³] Her ligger vi faktisk over usikkerhedsgrænsen med ét sæt af målepunkter, men al sund fornuft siger, at denne kalibrering kan ikke anvendes til noget som helst. 3

Men oftest er det tydeligt at målingerne ligger under detektionsgrænsen: Usikkerhedsgrænsen for NH 3 fra EU Direktiverne og EN14181 er 4,0 [mg/nm³] Usikkerhedsgrænsen for CO fra EU Direktiverne og EN14181 er 5,0 [mg/nm³] Ligner en kalibrering, (og blev rapporteret som så), men det er det ikke. 4

Åbenlyst forkerte kalibreringer: Måler A dumper AST Måler B består AST Kun NO viser dette skred, andre komponenter i FTIR viser ikke forskel. Det viste det sig at være forkert korrigeret H 2 O kompensation i FTIR ved service. Da vi kunne regne tilbage til korrekt korrektion, sparede vi en ny AST. Åbenlyst forkerte kalibreringer: Her var problemet at kalibreringsfunktionen kommer ud med en faktor på 1,67 (!). Her var problemet et servicebesøg, som udokumenteret havde stillet om på H 2 O kompensationen i FTIR. Da vi kunne regne tilbage til korrekt korrektion, sparede vi en ny QAL2. 5

Hvor den gamle kalibrerings funktion ligger 100% omsluttet af konfidensintervallet fra den nye kalibrering. I så tilfælde bør kalibreringsfunktionerne slet ikke blive ændret. Det betyder at den gamle regressionslinie ligger fuldt indesluttet i det nye konfidensinterval, hvilket betyder, at der ikke, med 95% sikkerhed, foreligger data, der dømmer den gamle regressionslinie forkert. Outliers. Outliers er målepunkter, hvor der tydeligvis er sket et eller andet som ikke burde være sket. Der er ingen krav til hvordan man fjerner outliers. Men følgende krav, skal være opfyldt: 1. De skal være listet i tabellerne (må ikke være skjult). 2. De skal være vist på diagrammerne i kontrasterende farver. 3. Man skal begrunde hvorfor de fjernes. 6

Måler A består AST Måler B dumper AST Forskellen ligger alene i hvordan outliers er håndteret. Måler A er outlier fjernet, men ikke for måler B. FTIR måler tydeligvis for meget med 1:1 kurven, så vi bryder ingen regler, ved at fastholde denne kalibreringsfunktion. 1:1 FID måler kalibreret med en FTIR Det forklarer muligvis hvorfor kalibreringsfunktionen ligger langt under 1:1. Derudover er denne måling sikkert en outlier, så 1:1 kalibreringsfunktionen er nok den fornuftigste. En FID skal kalibreres med en FID, som er Standard Reference Metoden. Der er endnu ingen der har kunnet påvise equivalence til FTIR ved TOC målinger. 7

Problem ved stratificering Når alt det er sagt, må man også sige at der kan være fejl i målingen, som gør at den målte uacceptable kalibrering kan være rigtig. HUSK: Ved inhomogen flow eller koncentrationer skal der traverseres også ved SRMmålinger af gasarter. Det skal fremgå af skorstenscertifikatet i.h.t. EN 15259. Afskæring af høje værdier. Ved installation nye FTIR, viste det sig, at de fik markant flere overskridelser af CO. En analyse viste at de gamle målere simpelthen ikke rapporterede koncentrationer over 1000 mg/m³. Det viste sig, at det var sådan ma udgangen var sat op De nye, der rapporterer måledata digitalt, havde ikke denne begrænsning 8

Ved skift til ny FTIR oplevedes mange flere CO overskridelser Ved skift til ny FTIR oplevedes mange flere CO overskridelser 9

Årsagen var indstillingen af ma udgangen efter EN15267 3. Opfyldelse af krav fra DS/EN15267 3 og Rapport 39. EN15267 3 for sikring af kvaliteten i anlægsmålere (AMS) foreskrives i afsnit 5.2.1. at største tilladelige måleområde er 2 x 2½ x daglig grænseværdi for kraftværker og 2 x 1½ x daglig grænseværdi for affalds forbrændingsanlæg. Dette er mindre relevant, hvis digital dataoverførsel anvendes og ikke ma udgange. Det betyder eksempelvis at måling af CO højst må anvende et måleområde på 0 250 mg/m³ (henhv. 150) mg/m³, idet døgn grænseværdien er på 50 mg/nm³. (Omregning til driftstilstand giver det ca. 50 mg/m³, idet korrektion for ilt er faktor ca. 0,8 og korrektion for H 2 O er ca. faktor 1,25). Dette fører til et højeste måleområde på 0 250 mg resp. 0 150/m³ efter EN15267 3, men vi så lige at målingerne ligger op til 8000 mg/m³? Indstillingen af ma udgangen efter EN15267 3. Dette synspunkt er yderligere bestyrket i rapport 39 anbefaling 42, der anfører: AMS målinger, der anvendes til miljørapport, bør ligge indenfor AMS måleområde. Værdier, der ligger udenfor, bør evalueres nøje, inden de indgår i de videre beregninger. Disse perioder indgår ikke i beregningen af udetid. Rapport 39 påpeger dog i afsnit 3.1.7. at der fra myndighederne ikke stilles krav om måleområde. 10

Indstillingen af ma udgangen efter EN15267 3. Rapport 39 anbefaling 50 giver følgende anvisninger (der ikke er i overensstemmelse med EN15267 3): 1. AMS måleområde bør fastsættes således, at det indeholder de emissioner, der forekommer: 1. Ved drift uden betydelige peaks bør måleområdet minimum være 1,6 (?) gange den laveste grænseværdi. 2. Måleområdet bør være så højt, at afskæring af peaks i mere end 5% af driftstiden på månedsbasis ikke forekommer. 3. Anlæg opsummerer de perioder, hvor signalet afskæres. 4. Resultatet rapporteres mindst en gang årligt til myndighederne i forbindelse med QAL2 eller AST. 5. Resultatet danner grundlag for, hvorvidt AMS måleområde bør ændres. 2. AMS bør være typegodkendt til at kunne dække op til 1,5 gange laveste grænseværdi. Indstillingen af ma udgangen efter EN15267 3. Grænseværdi (ELV) Døgn -ELV [mg/nm³] ½-times ELV [mg/nm³] Minimum afskæring baseret på: Døgn -ELV [mg/nm³] ½-times ELV [mg/nm³] CO 50 100 250 500 Nogle af disse er simpelthen for små til at opfylde 5% kriteriet. SO 2 50 200 250 1.000 *) NO 2 200 400 1.000 2.000 NO *) 130 260 650 1.300 Støv 10 30 50 150 TOC 10 20 50 100 HCl 10 60 50 300 NH 3 10 30 50 150 Selvom det er tilladt at gå ned til 2 x 2½ x døgn ELV er det min anbefaling aldrig at gå under 2 x 2½ x ½ times ELV. 11

Indstillingen af ma udgangen efter EN15267 3. Eksempel på en afskæringsanalyse af CO inden valg af afskæringsniveau. Ved afskæring ved 500 mg/m³ afskæres blot 0,8% af tiden, og ved afskæring ved 500 mg/m³ afskæres blot 1,2% af tiden. Her kunne altså godt anvendes endnu lavere afskæringsniveau, hvis det ønskes. dato 500 mg/nm trunkering 300 mg/nm3 trunkering i seconder i seconder 27/05 01/06 1,02% 4410 1,35% 5850 1/06 06/06 2,36% 3135 4,06% 5400 24/06 29/06 4,93% 19800 6,68% 26820 29/06 04/07 0,97% 4200 1,35% 5850 04/07 09/07 0,43% 1860 0,63% 2700 09/07 14/07 0,65% 2820 0,95% 4125 14/07 19/07 0,63% 2715 0,94% 4050 19/07 24/07 0,68% 2925 1,08% 4650 24/07 29/07 0,53% 2295 0,92% 3975 29/07 03/08 0,79% 3420 1,06% 4560 3/08 08/08 0,49% 2100 0,80% 3465 8/08 13/08 0,56% 2430 0,85% 3675 13/08 18/08 0,31% 1335 0,70% 3015 18/08 23/08 0,17% 735 0,36% 1560 23/08 28/08 0,02% 105 0,11% 495 28/08 2/09 0,22% 945 0,32% 1365 2/09 7/9 0,31% 1335 0,52% 2265 7/09 12/9 0,58% 2490 1,01% 4380 12/09 17/09 0,26% 1125 0,51% 2205 17/09 22/09 0,59% 2565 1,06% 4560 22/09 27/09 0,95% 4095 1,44% 6210 27/09 01/10 0,80% 2655 1,10% 3690 Middel sum Middel sum 0,83% 69495 1,26% 104865 trunkering i timer 19,30 29,13 Højst 5% af driftstid 0,8% 1,2% i forhold til driftstimer Efter modtagelsen af en flok QAL2 eller ASR rapporter, bør man lave et internt dokument, hvor man forholder sig til resultaterne: Hvad anvendes, og hvad anvendes ikke, og hvorfor. Det bør fremgå at kvalitetshåndbogen hvem der har ansvaret for udarbejdelsen, og hvor den arkiveres. Den bør ligge i arkivet til fremvisning, hvis myndighederne beder om dokumentation for hvad man har anvendt resultaterne af sidste QAL2/AST til. 12

Som det ses kan indkøb af QAL2 være en ret omstændelig sag, oftest med store omkostninger. Det er ikke løsningen blot at ringe til et institut og sige kom lige og lav en QAL2 på vores målere. Hvis man vil være sikker på ikke at løbe ind i yderligere og unødvendige omkostninger, skal QAL2 arbejdet specificeres nøje. Man skal bl.a. specificere (men listen er ikke udtømmende): Hvilke regler, normer og forordninger er forespørgsel baseret på? Hvem, der har ansvaret for planlægningen? Hvorledes hentes anlægsdata (analogt/digitalt), og hvem har ansvaret for det? Hvorledes håndteres data under detektionsgrænsen. Skal instituttet anføre anbefalinger i rapporten? (Det gør de som oftest, men det er klart bedst at lade være). Hvor mange målepunkter skal optages, og hvem har ansvaret, hvis outliers forårsager at der efterfølgende skal laves flere målinger? Hvilke optioner har instituttet til anvendelse af alternative SRM metoder? Hvilke muligheder har instituttet ved permanent lave emissioner (Det er nemlig langt fra altid billigere at gå over til præstationsmålinger)? Hvilke akkrediteringsdokumentation forlanges, og hvem bærer ansvaret, hvis myndighederne påpeger at analyser er gennemført af et andet institut, end forudset? Hvilke regler/begrænsninger gælder for fremmede håndværkere på anlægget. Hvilke forsikringer skal instituttet dokumentere at de har? Hvem bærer ansvaret for udstyr, der overnatter på anlægget? Hvem har ejendomsretten og eventuel offentliggørelsesret til måledata? Hvor lang tid må der gå inden rapporten skal foreligge? 13

Som det ses kan indkøb af en QAL2 kampagne være en ret omstændelig sag. Derfor har vi udarbejdet specifikationer for indkøb af QAL2 målinger for: 1. Anlæg med enkelte målersystemer og analogt dataoverførselssystem. 2. Anlæg med enkelte målersystemer og digitalt dataoverførselssystem. 3. Anlæg med dublerede målersystemer og analogt dataoverførselssystem. 4. Anlæg med dublerede målersystemer og digitalt dataoverførselssystem. Alle 4 er gratis til rådighed på Spørgsmål? Tak for opmærksomheden 14