Verifikation af CO2 opgørelse November 2015
|
|
|
- Ida Sommer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Verifikation af CO2 opgørelse November
2 Verifikation af CO2 udledning En gang årligt skal den årlige CO2 udledning verificeres af et anerkendt akkrediteringsfirma DNV BVQ... Energibalance-metode 2
3 Verfikation CO2 Usikkerskrav til udledning af CO2 som er under kvotedirektivet: A anlæg > ton/år; U < 7,5 % (<10 % for målemetoden) B anlæg >50000 ton/år; U < 5 % (7,5 % for målemetoden) C anlæg > ton/år; U < 2,5 % Såfrems omkostninger er urigmelige høje må bruges en højere usikkerhedsklasse. Mindre og ubetydelige kildestrømme [mindre < 10 % af total CO2 eller mindre end 5000 ton dog højest ton/år Ubetydelig < 1000 ton CO2 eller mindre end 2 % dog højst ton/år Krav til Brændselsanalyser og oxidationsfaktorer (beregningsbaseret metoder) Metodetrin 1: der anvendes standardfaktorer Metodetrin 2a: Landespecifik emissionsfaktor Metodetrin 2b: driftlederen udleder kulstofinholdet 1 gang årligt fra en nærmere bestemt korrelation Metodetrin 3 og 4: Der anvendes løbende labratorieanlyser 3
4 Verifikation CO2 udledning Gennemgang af overvågningsplan Er kalibreringer og procedure udført i henhold til overvågningsplan. Er kalibringsudtryk korrekt i SRO Er der anvendt de antal brændselsanalyser som er påkrævet (ved beregning baseret metoder) Er omregningsfaktorer våd/tør og korrektioner til bestemt ilt % udført korrekt Er der konsistens i energi- og massebalancer F.eks check røggasflow ved røggasmetode V_god=260*Q*3,6 =xxx Nm3/h (tør røggas, O % O2) Er emissionerne massevægtede Er data overført korrekt til udledningsrapporten Er usikkerheden på CO2 emissionen inden for grænserne Har de reageret på uregelmæssigheder i henhold til håndbog Afvigelseregistrering og lukning af afvigelser (interne) 4
5 Verifikation CO2 Målebaseret metode (overvågningsplan) ÅRLIG CO2-UDLEDNINGSRAPPORT Indholdsfortegnelse Navne på ark er angivet med fed skrift og navne på afsnit med normal skrift. a_indholdsfortegnelse b_retningslinjer og betingelser A. Identificering af driftsleder og produktionsenhed Indberetningsår Om driftsleder Om produktionsenhed Kontaktoplysninger Kontaktoplysninger for verifikator B. Beskrivelse af produktionsenhed Annex I-aktiviteter Overvågningsmetoder Kildestrømme Målepunkter C. Kildestrømme D. Målingsbaserede metoder E. Alternative løsninger F. Bestemmelse af PFC-emissioner fra fremstilling af primær aluminium G. Manglende data H. Supplerende oplysninger Produktionsoplysninger Definitioner og forkortelser Supplerende oplysninger Bemærkninger I. Resumé N. Regnskab 5
6 Målemetode til CO2 (primært affaldsforbrænding) fossilt CO2 andel C14 indholdet vil afhænge af hvornår biomassen har groet halveringtid C14: 5730 år Ved bestemmelsen skal man derfor korrigere For biomassen oprindelse. Man har valgt en reference på 110 som gennemsnit for biogent brændsel 6
7
8 C14 metode Følsomhed over for reference på 110 % Hvis man eksempelvis kun brænder frisk biomasse vil bioandelen i virkeligheden være ca. 3,5 % point højere. Svarende til at fossil andel bliver beregnet 9 % for høj med den valgte reference på
9 Udtagning af CO2 fra røggas til C14 analyse (Force Technology) 9
10 Prøveudtagning skal være flow proportional Der må ikke være gennembrud
11 Årlig andel fossilt CO2 for 7 anlæg i 2013 & 2014 målt vha C14-metode
12 Verifikation Eksempel Fossilt CO2 andel målt ved Kulstof-14 for tre ovnlinier ( med samme affald ) Analyseresultalt % fossilt CO2 i røggas Kedel 11 Kedel 12 Kedel 13 Januar OK 42.1 februar OK 42.1 marts tjek tallet 46.6 april tjek tallet 46.6 maj 49.2 OK 48.4 OK 50.2 juni 49.2 OK 48.4 OK 50.2 juli 47.4 OK 47.3 OK 51.0 august 47.4 OK 47.3 OK 51.0 september 48.0 OK 47.6 OK 50.0 oktober 48.0 OK 47.6 OK 50.0 november 42.5 OK 44.6 OK 46.0 december 42.5 OK 44.6 OK 46.0 Middel
13 Eksempel på usikkerhedsbudget C14-metode ved heholdvis 6 og 12 årlige analyser (Kilde: Forcetechnolgy) 13
14 Typiske findings CO2 udledning Følger ikke procedure beskrevet i overvågningsplan F.eks. Løbende check med redundant måling eller surrogat måling og kalibreringsintervaller Omregningsfaktorer våd/tør Ikke massevægtede Ikke konsistente energi- og massebalancer Er sporbarhed dokumenteret Dokumentation for at CO2 er massevægtede (C14) Manglende værdier erstattes med middel + 2*sd 14
Næstved Varmeværk modtager normalt størstedelen af sin varme fra AffaldPlus, som producere kraftvarme baseret på affald og naturgas.
CO2- overvågningsplan for Næstved Varmeværk Åderupvej 22, 4700 Næstved P-nr.: 1003173770 Produktionsenhedens driftsleder: Næstved Varmeværk Status for Overvågningsplan: Signeret version indsendt til Energistyrelsen
Nye MR- og AVforordninger. Energistyrelsen Center for Energiadministration Rikke Brynaa Lintrup
Nye MR- og AVforordninger Energistyrelsen Center for Energiadministration Rikke Brynaa Lintrup Side 1 MR-forordning (MRR) Nuværende MRR 601/2012 Ny MRR 2018/2066 blev vedtaget 19. december 2018 og trådte
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling
Elektroniske røggasmålere
Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet
Verifikationsrapport Verifikation af miljøredegørelse udført i henhold til PRTR-bekendtgørelsen Bek. 1172 af 13.10.2015. Grundlag: Miljøredegørelse 2015, udgivet af A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet,
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Kombinationsprodukter
Kombinationsprodukter Læs nedenstående definitioner på medicinsk udstyr og på lægemidler Beskriv ligheder og forskelle på definitionerne: Lægemiddel: Enhver vare, der a) præsenteres som et egnet middel
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Måling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører
Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører Udfordringer set fra halmleverandørens synspunkt. Halm til varmeværker og visse typer industriproduktion afregnes generelt efter vandindholdet. (tørstofindholdet
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for
Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling
Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Susanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 [email protected] Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Samfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger
Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten
Energiafgift opgjort efter røggasmetoden
FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Vejledning om CO2-kvoteordningen
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 [email protected] www.ens.dk Rubrik Verdana Bold 18 punkt Underrubrik Verdana 18 punkt Brødtekst Verdana 11 punkt
Vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K www.ens.dk/co2-kvoter. December 2008. wwwisbn: 978-87-7844-771-5
Vejledning om CO 2 -kvoteordningen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K www.ens.dk/co2-kvoter December 2008 wwwisbn: 978-87-7844-771-5 Vejledning om kvoteordningen Indhold 1. Forord... 1 2. Generelt
De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? [email protected] Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.
Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP
Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde
Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN [email protected] DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
