BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR



Relaterede dokumenter
BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR

BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR

BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR

Fra kirkedepot til standsmæssig plads

bevaring rådgivning restaurering konservering mange fagspecialer mere end 20 års erfaring

BEVARING - STATUS KUNST

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst

Konserveringscentret i Vejle

Tårnby Kirke. Tårnby Kommune, Region Hovedstaden. Konservering af historisk inventar

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

Fællesmagasin for museerne i Midt- og Vestjylland.

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater

Karen Blixens gardiner

Lene International Hair Design

Vedtægter for Langelands Museum

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Fem intense dage i Restaurant Els, Store Strandstræde

ÅRSBERETNING Bevaringscenter Øst, Vasebækvej 30 D, DK 4600 Køge, Tlf , 1

Vedtægter for Museum Østjylland

VEDTÆGTER for den selvejende institution Fonden Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum (Godkendt af byrådet )

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

Indkaldelse til generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken Tirsdag d. 19/ kl. 19:30 i orienteringslokalet på Søagerskolen.

Vedtægter for Museum Mors

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

Vedtægter for Middelfart Museum

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

VEDTÆGTER for den selvejende institution Fonden Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Bestyrelsens beretning for 2010 og planerne for 2011

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

VEDTÆGTER. for NATURAMA

Nuværende vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland. Forslag til ændringer af Museum Østjyllands vedtægter

Vedtægt for Museum Sjælland

REFERAT. 7. februar Møde i Museumsudvalget for Kunsthistorie. 24. januar 2014 kl

Arkivmæssige hensyn opbevaring og skader

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

BOLIGFORENINGEN VIBO FLYTTEPJECE UDARBEJDET I APRIL 1997

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

Opfølgning på kvalitetsvurdering af Give-Egnens Museum

Vedtægter for Ringkøbing - Skjern Museum (udkast)

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

R E F E R E N C E R

Museet for Varde By og Omegn


Vedtægter. Østfyns Museer

Vedtægter for Museerne i Fredericia

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

Grundejerforeningen Ore Strandpark. 1. Underskrift af referat fra bestyrelsesmøde nr. 34 den 4/

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum

Fig. 2. Gartneriet i Bernstorff Slotspark i slottets Musikværelse. Fig. 5. Opstillinger med vaser og kvinder i slottets Hvide Sal

Jens Bohr 20/1 0-25/

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

Referat dragtpuljen workshop

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

VEDTÆGTER FOR BORNHOLMS KUNSTMUSEUM 2018

Nyborg før & nu årgang 2018

Ejby Kirke. Køge Kommune, Region Sjælland. Konservering og restaurering af altertavlen

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

Vedtægter - Randers Kunstmuseum - Randers Kommune Side 1 af Vedtægter Randers Kuns

Besøgstal, offentlige tilskud, egenindtægt og udvikling

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

FAABORG MUSEUM VEDTÆGTER

Dagsorden til MUD s generalforsamling Mandag d. 11. juni 2015, kl :00 I foredragssalen på Moesgård

Årsmøde 2016 Årsmødet med generalforsamling og foredrag finder sted den lørdag 21. maj 2016 kl på Industrimuseet, Gasvej 17, 8700 Horsens.

Et større konserveringsprojekt

Gjorde kinesere kunsten efter

Beretning fra bestyrelsen til generalforsamlingen i FrivilligThy den 29. marts 2017.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

1.1 Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution. 1.2 Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Nyhedsbrev april 2011 Kommende arrangementer

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

VEDTÆGTER FOR MUSEUM THY.

Museumspolitiske synspunkter 2014

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FLYTTEPJECE

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

Vedtægter Østfyns Museer 2008

SKITSE TIL STRUKTURMODEL KUNSTEN UTZON CENTER A/S. Møde den 5. august 2014

Transkript:

BEVARINGSCENTER NÆSTVED KUNST OG KULTUR Beretning 2012

1.0 Arbejdsgrundlag og formål 1.1 Navn Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur 1.2 Adresse og telefonnummer Tommerupvej 1, 4700 Næstved Telefon: 5577 4200 Fax: 5577 7411 E-mail: post@bevaringscenter-naestved.dk Web: www.bevaringscenter-naestved.dk Mobiltelefon: 2053 5544 1.3 Kategori Bevaringscentret er en selvejende institution med hjemsted i Næstved Kommune. 1.4 Økonomisk grundlag Bevaringscentrets økonomi er efter strukturreformen baseret på Årligt driftstilskud fra staten (det tidligere amtstilskud fra Storstrøms Amt) Andelstegninger fra 7 statsanerkendte, kulturhistoriske museer Konserveringsopgaver for kirker, Staten, andre offentlige myndigheder og private 1.5 Formål Bevaringscentrets primære formål er at rådgive og udføre praktisk konservering for de andelshavende museer. Desuden kan centret betjene andre museer. Endelig kan centret udføre konserverings- og restaureringsarbejde efter regning for offentlige institutioner, privatpersoner, forsikringsselskaber m.v. 1.6 Oprettelse Centret er oprettet 1. januar 1998. 1.7 Medlemskaber af foreninger og organisationer Nordisk Konservatorforbund (NKF) International Council of Museums (ICOM) International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works (IIC) Organisationen Danske Museer (ODM) 2

1.8 Arbejdsgrupper SAML (det tidligere) Storstrøms Amts Museers ledere Arkæologiudvalget i Region Sjælland IT-gruppen i det tidligere Storstrøms Amt NKF tekstilgruppen NKF arkæologigruppen Chefnetværket under ODM Bevaringsnetværket under ODM Samlingsnetværket under ODM Konservatorernes Efteruddannelses Pulje (KEP) Erfa gruppen for ledere af bevaringsenheder Erfa gruppen for røntgen ICOM CC Sculpture 1.9 Samarbejdsaftaler Bevaringscentret samarbejder med andre bevaringscentre og med private konservatorer om udveksling af opgaver som kræver apparatur og ekspertise, vi ikke selv råder over. Blandt andet samarbejder vi med Bevaringscenter Øst, som har frysetørringsanlæg og imprægneringskar til konservering af vanddrukne materialer. Modsat foretager vi røntgenfotografering for Bevaringscenter Øst. Komplicerede papirkonserveringsopgaver bliver udført på Nationalmuseet eller hos Per M. Laursens Konserveringsværksted, Humlebæk. 2.0 Bestyrelse Bestyrelsen var pr. 31. december sammensat således: Formand: Birgit Lund Terp Næstved Kommune Repræsentanter for de andelshavende museer: Næstformand: Ulla Schaltz Museum Lolland-Falster Hugo Hvid Sørensen Sydvestsjællands Museum Kasper Wurr Stjernquist Næstved Museum Repræsentant for de kommuner, hvis statsanerkendte museer er andelshavere hos BCN Ib Hahn Andersen Sorø Kommune BCNs medarbejdere har udpeget Anne-Marie Christensen Bevaringscenter Næstved 2.1 Bestyrelsesmøder Bestyrelsen har i 2012 afholdt følgende møder: 23. januar, økonomimøde, 19. april, godkendelse af årsberetning og årsrapport 12.september, debat om fremtid 21. november, Tiltrædelse af budget 2012, debat om fremtid 3

3.0 Årets forløb Museumsloven Loven blev vedtaget i efteråret 2012. Som der var lagt op til i udredningen, er bevaringscentrene ikke kommet med i loven, og vores nuværende statstilskud skal fra 2016 fordeles på de muser, som indtil da har samarbejdet med os. Vi skal derfor arbejde på at få museerne til at forstå, at disse ekstra statsmidler er forbeholdt bevaring, og at de skal kanaliseres videre til os, for at vi kan opretholde det nødvendige beredskab til servicering af museerne. Tidligt på året mødtes lederne af de selvejende bevaringscentre for at diskutere, om der var grundlag for at arbejde på etableringen af et landsdækkende bevaringscenter. Imidlertid viste det sig hurtigt, at de økonomiske diger var for høje til, at vi kunne mødes. Derfor skiltes vi uden at nå til enighed. Resten af året har der ikke været nogen tilnærmelser af lignende art. Arbejdsgrupper Udredningsarbejdet op til ændring af museumsloven har også sat sit præg på arbejdet i arbejdsgrupperne. Hverken tekstilgruppen eller arkæologigruppen under NKF eller ERFAgrupperne har været aktive i år. Forhåbentlig vil der fremover ske mere på de områder. Vi har alle meget glæde af den vidensdeling, der kommer ud af møderne, og det skal meget gerne fortsætte, idet det er til gavn både for os og for museerne og vores øvrige kunder. Partnerskabsaftale med Næstved Kommune Partnerskabsaftalen med Næstved Kommune, hvor vi årligt modtager 170.000 kr. og som modydelse skal gennemgå den kommunale kunst ud fra et bevaringsmæssigt perspektiv blev videreført i 2012. Vi har i året arbejdet en del med kunstdatabasen, som har nogle mangler i forhold til vores behov. Desuden har vi arbejdet for, at den kommunale kunst, som ikke er i brug, kan opbevares under bedre forhold, end tilfældet er. Det er derfor meget glædeligt, at kommunen besluttede at investere i kompaktreoler. De er indkøbt i opstillet i en bygning i umiddelbar nærhed af Bevaringscenteret, så vores tilsyn kan lettes meget. Personale Bestyrelsen godkendte på årets første bestyrelsesmøde, at Pia Lyngberg-Larsen bevilges en uddannelse som eksamineret sikringsleder. Uddannelsen udbydes af DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som er en uafhængig, selvejende non-profit virksomhed. Den er opbygget af 5 moduler og afsluttes med en hovedopgave og eksamen, det hele afviklet på et halvt år.. Pia startede uddannelsen i februar og afsluttede den med et meget flot resultat i august. Anne-Marie Christensen har arbejdet en del med polykrom skulptur og deltager i internationale symposier om emnet, således også i år, hvor symposiet blev holdt i Glasgow. Bevaringsplaner og samlingstilsyn I løbet af året har museerne været under pres for at finde samarbejdspartnere omkring de arkæologiske ansvarsområder, og Kulturstyrelsen har også kraftigt opfordret de sjællandske museer til at finde sammen i fusioner. 4

Derfor har museerne været under pres, og der har ikke været noget overskud til at tænke i bevaringsplaner, beredskabsplaner eller katastrofeplaner. Vi har kun arbejdet med bevaringsplaner og beredskabsplaner for et enkelt museum i 2012. Derudover har vi tydeligt kunne mærke, at museernes interesse rent bevaringsmæssigt kun strakte sig til almindelig indlevering af genstande til konservering. Det er naturligvis museernes beslutning, om de ønsker vores medvirken ved udarbejdelse af bevaringsplanerne, men da vi sidder med den bevaringsmæssige ekspertise, er vi overbeviste om, at en bevaringsplan bliver bedre og mere retvisende, når vi har medvirket ved udarbejdelsen. Det er et arbejde, der bør udføres i et samarbejde mellem museet og os, og vores rapport skal indgå som en del af museets bevaringsplan, som i øvrigt udarbejdes af museet. Bevaringsplaner bør i øvrigt omfatte hele museets samling, både den magasinerede og den udstillede del, samt de lokalemæssige forhold. Fordelen ved at inddrage bevaringscentret i bevaringsplanerne er desuden, at det samlede overblik bliver mere ensartet. Hvis hvert enkelt museum selv udarbejder sin bevaringsplan, bliver resultaterne uegale og svært sammenlignelige. Man er i høj grad også blind for egne problemer og skavanker. Under besøg på museerne oplever vi ind imellem en undren over vores iagttagelser af, hvad vi ser som uhensigtsmæssigheder, men med en god dialog får museerne en forståelse af, at vores iagttagelser faktisk er rigtige. 4.0 Personale 4.1 Fast personale Leder, konservator Karen Urth KHU Konservator Pia Lyngberg-Larsen PLL Konservator Anne-Marie Christensen AMC Konservator Annemarie Teuber ATE - 30.06. Bogholder Sussie Olsen SOL Servicemedarbejder Bo Lauridsen - 31.03. Servicemedarbejder Tobias Nielsen 01.05. - Alle centrets konserveringsfaglige medarbejdere rådgiver om passiv konservering, magasinering, skadedyrsbekæmpelse, rengøring, håndtering og lignende bevaringsmæssige foranstaltninger samt undervisning af praktikanter. Karen Urth er ansvarlig for den daglige ledelse. Derudover har KHU ansvaret for konservering af arkæologisk materiale og konservering og restaurering af glas, keramik og porcelæn, og tager desuden del i konservering af kulturhistoriske genstande. Pia Lyngberg-Larsen er ansvarlige for konserveringen af tekstiler og kulturhistoriske, recente genstande samt udarbejdelse af bevaringsplaner for museerne. Desuden tager Pia Lyngberg- Larsen del i konservering af arkæologisk materiale og konservering og restaurering af glas, keramik og porcelæn. Anne-Marie Christensen har ansvaret for konservering og restaurering af malerier, polykrom skulptur og øvrige farvelagte genstande samt restaurering af maleri på glas. Desuden har AMC ansvaret for ændringer på vores hjemmeside. 5

Grafisk konservator Annemarie Teuber har ansvaret for konservering af materiale på papir. Sussie Olsen fører konserveringscentrets regnskab. 4.2 Periodeafgrænsede ansættelser Ingen 4.3 Praktikanter Konservatorstuderende Kristin Rattke 03.01. 20.01. Praktikant Elisabeth Lyngberg-Larsen 26.03. 30.03. Praktikant Benna Wichmann 01.11. 31.12. 5.0 Bibliotek Centrets bibliotek består dels af egen konserveringsrelateret litteratur, dels af konserveringslitteratur og andre vigtige opslagsbøger uddeponeret fra Næstved Museum. Biblioteket udbygges under hensyntagen til centrets udvikling, arbejdsområder og undersøgelser. I løbet af året er alle nytilkomne titler i biblioteket lagt ind i en biblioteksdatabase. 6

6.0 Særlige opgaver Museer Dansk Jødisk Museum Museet arrangerede i marts måned en weekend, hvor publikum kunne møde og stille spørgsmål til personer, som er eksperter på forskellige områder. Vi deltog med tre stande, hvor vi demonstrerede vores specialer. Fordelt på 7 skærme i museets udstillinger havde vi forskellige lysbilledserier, som i temaer viste eksempler på vores arbejde. Anne-Marie Christensen og Annemarie Teuber diskuterer skader på et maleri med en besøgende. På væggen kører en af de 7 lysbilledserier Pia Lyngberg-Larsen rådgiver to museumsgæster Kirker 7

Udby Kirke Kirkens prædikestol er blevet restaureret. Prædikestolen har været meget eksponeret for lys, og derfor var de partier, der vender mod syd temmelig lysskadede, hvilket krævede omfattende behandlinger for at blive afhjulpet. Der er nu opsat gardin i vinduet, så prædikestolen er beskyttet mod det skarpeste lys. 8

Stege Kirke, Morten Reenbergs Gård Bygningen er kendt fra 1540, men de ældste eksisterende dele er fra 1600-årene. I forbindelse med en gennemgribende restaurering af gården ønskede arkitekten en farvearkæologisk undersøgelse, som Anne-Marie Christensen udførte i det sene efterår. Ikke nogen nem opgave, når lyset forsvinder og regn og kulde tager til. Der blev lavet i alt 20 farveundersøgelser, fordelt over hele gården efter arkitektens ønske. Her er det østfacaden, som har været har været kalket adskillige gange i forskellige farver. Undersøgelserne gjaldt både kalk, oliemaling, tapet og limfarve. 9

Stokkemarke Kirke Kirkeskibet er meget stort, og det var blevet ramt af et borebilleangreb. Det har det været flere gange før, så en del af træet var meget smuldrende. Kirkeskibet blev behandlet mod borebiller. Da det blev nedtaget, kunne vi konstatere, at det også var betydeligt snavset, så det gennemgik en omfattende rensning, tovværk blev sat på plads, og knækkede mastebomme blev samlet. Kirkeskibet efter restaurering og rensning Detalje af skibsdækket før behandling. Det er tydeligt, at træet er meget tilsmudset. Enden af en af mastebommene ses midt i billedet Udover de kirker, vi i 2012 har arbejdet i, har vi udarbejdet tilbud for en del andre kirker. Mange af tilbuddene er ret omfattende, og vi ved, at proceduren med at få godkendt projekter, skaffe de nødvendige midler og få tilladelse til at igangsætte restaurering, kan tage endog meget lang tid. Derfor er tilbudsgivning til kirkerestaureringer en investering vi gør, for at sikre fremtidige opgaver til Bevaringscentret. 10

Kommuner Næstved Kommune Partnerskabsaftale Partnerskabsaftalen med Kommunen løber videre. Samtidigt med gennemgangen og tilstandsvurderingen af den kommunalt ejede kunst afprøver vi den kunstdatabase, der er blevet opbygget, og som er offentlig tilgængelig. Vi har konstateret flere mangler i databasen, og det er hensigtsmæssigt at få rettet op de mangler, før vi arbejder meget videre med kunstgennemgangen. Vi har også arbejdet med at få forbedret magasinering og opbevaring af værkerne. Det har resulteret i, at kommunen investerede i kompaktreoler, som er monteret i en bygning i Bevaringscentrets umiddelbare nærhed. Vi får dermed det daglige tilsyn med den kunst, der er ejet af kommunen. Lolland Kommune Midt i sommerferieperioden havde Lolland Kommunes Stadsarkiv en vandskade. Skaden skyldtes et sprængt vandrør, så der var heldigvis ingen kloakvand involveret. Desværre blev vandskaden først opdaget efter flere dage, og mange bøger og papirer var derfor mugkontaminerede. Desuden havde en del bogbind ikke kunnet tåle vand, og de var derfor meget skadede. Det lykkedes at redde alle papirer og bøger, selv om de naturligvis bærer præg af de mange dage uden indgriben. Statens arkiver har efterfølgende med stor tilfredshed besigtiget arkivalierne. Københavns Kommune Fra 1935 til 1952 stod et af Gauguins hovedværker, Havhest med Kvinde, i svømmehallen. På de 20 år havde skulpturen fået en del skader, men i 1952 styrtede et stillads ned over den, og den blev derfor fjernet og gemt væk. I midten af 1970-erne ville Københavns Kommune kassere skulpturen, men ved Bjørn Nørgaards mellemkomst blev den bragt til Vejen Kunstmuseum, som har opbevaret den siden. I årene omkring 2000 blev Øbrohallen istandsat med penge fra Dansk Idrætsforbund, og vi blev inddraget i et projekt med restaurering af skulpturen og genskabelse af det bassin, den tidligere havde stået i. Sagen døde på grund af manglende midler. Skulpturen er fremstillet på Bing og Grøndahl. Den er ca. 3 m lang og 1,5 2 m høj 11

I 2012 livede op igen. Københavns Kommune ønsker skulpturen restaureret og genopstillet i et rum, der støder op til svømmehallen, og vi har udarbejdet et overslag over restaureringsudgiften. Vores overslag danner grundlag for en fondsansøgning, hvorfra vi stadig venter svar. Staten Folketingets malerisamling Arbejdet med samlingen er fortsat i 2012. Det har væsentligst samlet sig om malerierne i samtaleværelset. Det største af malerierne i rummet er Herman Vedels maleri af Den Grundlovgivende Forsamling fra 1917. Maleriet hejses ud fra væggen Bagsiden har ikke været renset i mange år og var derfor meget støvet, men en støvsugning kan gøre underværker. Desuden lå betydelige mængder pudsrester og stykker af blød masonit mellemblindramme og lærred 12

Maleriet måler med ramme 366 x 590cm, og størrelsen og vægten bevirkede, at et stilladsfirma tog sig af selve nedtagningen fra væggen, overvåget af Anne-Marie Christensen. Der skal også støvsuges på toppen Den forgyldte ramme havde også behov for et eftersyn med fastlægning af guld og retouchering, hvor guldet var faldet af. 13

For at forhindre smuds i at lejre sig bag blindrammen, blev bagsiden dækket med et stort hørlærredsstykke, syet sammen af lange stofbaner. Under arbejdet med maleriet optog TV2-Øst en længere sekvens, som blev til et forholdsvis langt og meget fint indslag i deres nyhedsudsendelse. Styrelsen for Slotte og Ejendomme I et nyrestaureret rum i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg er der nu udstillet porcelæn fra Flora Danica. Nogle af stykkerne havde skader, som Styrelsen ønskede restaureret, hvilket vi gjorde i foråret. Terrin med ødelagt hank. Den ene gren mangler. 14

Den manglende hank er blevet modelleret op, så den passer til den eksisterende hank Hanken er nu retoucheret, så helheden er genskabt. 15

I efteråret restaurerede vi 7 vaser, hvis forgyldninger var mangelfulde. Vaserne er fremstillet på Den Kongelige Porcelænsfabrik og står til daglig i et af de kongelige repræsentationslokaler, hvor publikum har adgang. Vaserne udgør to grupper. Den ene gruppe, fire karyatidevaser, er forgyldt med en meget lys guld, som var anløben. En røntgenflourescensanalyse vist, at guldet er legeret med ret meget sølv, hvilket forklarer det anløbne udseende.. Forskellen mellem før og efter er rensning er ganske tydelig. Skåret i underskålen blev også restaureret og genforgyldt, og da vi samlede vasen igen, placerede vi udfyldningen på bagsiden af figuren. Det kan være vanskeligt at ramme nøjagtig den samme guldfarve, når der skal udfyldes. Heldigvis er der et tysk firma, som fremstiller bladguld i mange forskellige nuancer, hvilket letter arbejdet med at ramme den rigtige farvetone. 16

Den anden gruppe består af tre vaser, kaldet delfinvaserne efter udformningen af hankene. Alle tre vaser har et bemalet midterparti af en meget høj kvalitet. Desværre er guldets vedhæftning på den nedre del af vaserne meget dårlig, så der er større og mindre partier med tab af guld. Nogle af stederne er der i tidens løb påført forskellige nuancer af guldbronze. Hankene har også været knækket de er blevet fæstnet med shellak, som ikke længere kan opløses, og hen over limfugen er der blevet påført rigelige mængder guldbronze. Formentlig har guldbronzen set helt fint ud, da vaserne var nyrestaurerede, men med årene har guldbronzen ændret farve og glans, så udseendet nu ikke længere er acceptabelt. Vi fjernede al guldbronze og genforgyldte med den mørkeste og varmeste bladguld, vi kunne skaffe. Der gik en del guld til. Dette er vasen, hvis hovedmotiv er Frederiksborg Slot. Her er vasen set fra siden, hvor det tydeligt fremgår, at den har en stor skade, som faktisk går hele vejen rundt. Hvornår skaden er sket, er uvist, men vasen er blevet limet sammen, og limen kan ikke opløses igen, hvilket er lidt ærgerligt, da reparationen er lidt skæv, og limfugerne står mørke. 17

Vi fjernede alle ældre udfyldninger og al shellak fra overfladen samt alle bronzeringer. Derefter blev der lavet nye udfyldninger, som blev retoucheret. På den nedre del af bugen var der rigtig mange luftblærer under den resterende guld, og derfor blev guldet lagt fast med et bindemiddel. Afslutningsvis blev der lagt nyt bladguld på de partier, hvor den manglede. Shellakken bliver fjernet med en skalpel, som drives med ultralyd. Derved er det lettere at beherske bevægelserne, så der ikke sker skader under rensningen. Under shellakken, som lå i et mm tykt lag, lå den originale guld stort set intakt. 18

Inge Lehmanns seismologiske bunker i Vestvolden: I Vestvolden i Rødovre ligger en række militære bunkere fra 1. Verdenskrig. Efter krigens afslutning blev der i en af bunkerne opstillet seismologisk måleudstyr, så også Danmark kunne foretage målinger af jordens rystelser. Drivkraften bag dette var seismologen Inge Lehmann (verdensberømt især uden for DK), og det var også Inge Lehmann, der gennem de efterfølgende mange år passede udstyret. Inge Lehmann blev verdensberømt i 1930-erne, da hun som den første opdagede, at jordens flydende kerne rummer en fast kerne i midten. Opdagelsen skete bl.a. på baggrund af hendes observationer i bunkeren. Vi er blevet kontaktet af Rødovre Kommune, fordi kommunen ønsker bunkeren sat i stand og inventaret konserveret. Begge dele lider voldsomt under tidens tand, utætheder, skimmel, korrosion og snavs. Naturstyrelsen skal stå for den bygningsmæssige istandsættelse, som er en forudsætning for at restaurere måleudstyret. Vi samarbejder med GEUS, der som ejere af inventaret skal forestå fondsansøgninger. Hvis der kan skaffes midler, er det hensigten, at vi skal stå for restaurering af måleudstyret. For at sikre det bedst mulige resultat har vi indledt et samarbejde med Søren Andersen, konservator og urmager i Virket på Falster. Vi har foreløbig gennemgået alt inventaret, både instrumenter og skabe/borde. På baggrund af vores prisoverslag og overslag på alt andet arbejde inde i bunkeren har den første fond modtaget en ansøgning. Den store horisontale seismograf, som vejer lidt over 1 ton, kan ikke flyttes, så den skal konserveres på stedet. Bunkeren ligger helt nede i vandoverfladen, og da gulvet ikke er forseglet mod vand nedadtil, er indeklimaet meget fugtigt. 19

Private opgaver Cypressegården ved Sakskøbing Gården er bygget ca. 1795, og ganske kort tid efter, o.1805, blev der malet to vægmalerier i et af gårdens rum. Det ene maleri forestiller gården, mens det andet er et prospekt af Sakskøbing by. I forbindelse med en meget gennemgribende ombygning af gården skulle de vægge, hvorpå malerierne er udført, nedrives. Ved den lokale avis s mellemkomst lykkedes det at få gjort Danske Banks afdeling i Sakskøbing interesseret i at overtage prospektet af byen mod at betale for nedtagning og restaurering. Vi valgte derfor at nedtage begge malerier og benytte muligheden for at lade alle BCNs medarbejdere få del i denne erfaring. Det giver samtidigt et særligt sammenhold at være fælles om en særlig og sjælden begivenhed. Men filialer og afdelinger nedlægges, således også Danske Banks Sakskøbingafdeling, som blev lagt sammen med Mariboafdelingen. Heldigvis besluttede direktøren for Mariboafdelingen at skænke prospektet af Sakskøbing til en lokal skole. Vi har derfor arbejdet videre med billedet, som blev renset på bagsiden, imprægneret og monteret på en vand og temperaturfast finerplade. Efter rensning af forsiden, blev huller udkittet og retoucheret, og der blev monteret en ramme. 20

Spindeskolen i Køng Spindeskolen fra 1778 skal restaureres. På forsiden af skolen sidder en mindeplade i sandsten for Niels Ryberg, som oprettede spindeskolen. Arbejdet med nyhugning blev udført hos Rådvad Stenhuggeri, som ud fra originalen fremstillede en meget flot og nøjagtig kopi. Stenen er i årenes løb blevet meget nedbrudt. Derfor anbefalede vi ansvarshavende arkitekt at få fremstillet en kopi af stenen, som kunne placeres på den originale plads, mens originalen blev bragt inden døre. Den nye sten er også en sandsten, men betydeligt mere holdbar, end originalen. Bogstaverne er kopieret, så de i alle detaljer ligner de originale. 21

7.0 Arbejdsmiljø Arbejdet med vores arbejdspladsbrugsanvisninger er en fortløbende proces, idet miljøkrav og sikkerhedskrav hele tiden ændres. Pia Lyngberg-Larsen er ansvarlig for denne vigtige indsats, Det program, vi har indkøbt for lette arbejdet, bliver opdateret, når vi finder det formålstjenligt. I efteråret meddelte Arbejdstilsynet, at de ville foretage et tilsynsbesøg i perioden 8. december 2012 8. marts 2013. Ved årsskiftet havde de endnu ikke været på besøg. Når vi får sådan en melding, er det naturligt at se på, om der er punkter, Arbejdstilsynet kan falde over. Derfor blev kemikaliudvalget gået efter, arbejdet med arbejdspladsbrugsanvisningerne blev intensiveret, skiltning blev gået efter og så fremdeles. 8.0 Formidling 8.1 Foredrag 02.-03.03. AMC JDK Arrangement om bevaring ATE på museet KHU PLL 19.04. PLL Slagelse Museum Pakkekursus 07.05. KHU NÆM Genstandshåndtering for ODMs Medlemmer 09.06. KHU NÆM Tekstildag, konservering af Tekstiler 05.07. PLL Slagelse Museum Rengøringskursus 8.2 Omvisninger: 20.04. AMC BCN konservatorstuderende fra Oslo ATE KHU PLL 9.0 Uddannelse 06.- 09.02. PLL DBI Eksamineret Sikringsleder, Risikostyring 12.-14.03. PLL DBI Eksamineret Sikringsleder, Security 12.-16.04 AMC Glasgow Symposium, Polychrome Sculpture: Artistic Traditions And Construction Techniques 16.-18.04. PLL DBI Eksamineret Sikringsleder Brand 15.-16.05. PLL Svendborg KEP-symposium Bevaringsplaner 21.-23.05 PLL DBI Eksamineret Sikringsleder Sikringsledelse 11.-14.06 PLL DBI Eksamineret Sikringsleder Opsamlingsmodul 22

22.08. PLL DBI Eksamineret Sikringsleder Eksamen 01.10. PLL Teknologisk Institut Skimmel og mikroorganismer i museumssamlinger 10.0 Møder 09.01 KHU Artillerimagasinet Med de involverede parter PLL Lehmanns Bunker om muligheder for konservering og bevaring af bunker og inventar 11.01. AMC Vester Tirsted Kirke Besigtigelse 12.01. AMC Horreby Kirke Med arkitekt og håndværkere 13.01 KHU BCN Med Søren Andersen om overslag på konservering af inventar fra Lehmanns Bunker 30.01. KHU Konserveringscentret, Vejle Om mulig etablering af Bevaring Danmark 03.02. AMC BCN Med JDK om arrangement ATE vedr. bevaring på museet KHU PLL 06.02. AMC Åbne Samlinger Om BCNs hjemmeside 09.02 KHU NÆM Arkæologiudvalgsmøde 10.02 KHU SLKE Om kommende opgaver 14.02. PLL Medicinsk Historisk Saml. Hjælp til selvhjælp 23.02 AMC Horreby Kirke Om nystaffering 13.03. AMC Katolske Kirke, Næstved Rådgivning om rengøring, maling, KHU vedligehold 15.03. KHU Privat adresse Om udstilling af Krigergraven fra Næstved på Borgcentret 10.04. PLL Nykøbing F. Klosterkirke Besigtigelse 11.04. KHU BCN Med Søren Andersen om Lehmanns bunker 23.04. KHU Vartov ODMs generalforsamling 08.05. KHU Kulturarkaden, Vordingb. Åbne Samlinger 11.05. AMC RBH Om Vibe Bredahls tapet ATE KHU 04.06 AMC Folketinget Med stilladsfirma om nedtagning af Vedels maleri i samtaleværelset 19.06. PLL NÆM Om bevaringsplaner 26.06. PLL Næstved Kommune Interview vedr. sikringslederudd. 27.06. KHU GEUS Om fondsansøgning til Lehmanns Bunker 28.06. PLL Næstved Kommune Interview vedr. sikringslederudd. 02.07. PLL NÆM Om katastrofeplaner 04.09. KHU GEUS Om fondsansøgning til Lehmanns Bunker 05.09. KHU Øbrohallen Restaurering af Jean Gauguins 23

Havhest med Rytterske 11.09. KHU BCN Med Søren Andersen om Lehmanns Bunker 18.09. AMC Idestrup Kirke Besigtigelse 24.09. KHU Kulturarkaden, Vordingb. Åbne Samlinger 26.09. KHU Næstved Kommune Kim Dawartz om fremtid 10.10. KHU MLF Med Ulla Schaltz om BCNs muligheder i fremtiden 12.10. PLL Kongelige Bibliotek Med sikringsleder Claus Friis om oprettelse af ERFAgruppe for sikringsledere 25.10. PLL Randers Museum Samlingsnetværket 06.11. KHU BCN Om forgyldningsprincipper for porcelæn fra Christiansborg 04.12. AMC BCN Munters, om muligheder for KHU Klimaforbedringer på BCN PLL 14.12. KHU BCN/glasmagasin kompaktreoler til den kommunale kunst 18.12. KHU Næstved Kommune Dialogmøde PLL 11.0 Inventar og materiel Material Vores gamle sandblæsningsenhed opgav efter 28 år at fungere. En ny blev bestilt i 2011, men der er temmelig lang leveringstid, så den blev leveret i 2012. Inventar Vi har efterhånden fået anskaffet ergonomiske borde og stole til alle medarbejdere, også projektansatte. Desuden har vi alt basisudstyr, så fremtidige anskaffelser vil være specialudstyr i den udstrækning, der er råd og specialbygget inventar til særlige opgaver. Bygningsmæssige forbedringer Vi har i mange år ønsket at få bygget et vindfang, så vi kan fragte genstande ind i huset, uanset vejret. Døren var heller glad for vådt vejr - den udvidede sig, så den næsten ikke var til at åbne. Derfor var det særdeles velkomment, at Næstved Kommune bevilgede vindfanget, som blev opført i forsommeren. Karen Urth Leder og konservator Godkendt på bestyrelsesmøde d. 18. april 2013 24