Bygningsmaler Rensning af facader

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsmaler Rensning af facader Undervisningsministeriet, december 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/anlæg og industri (BAI) i samarbejde med Uffe Madsen, Uddannelsescenter Holstebro. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: "Dette materiale indeholder en bearbejdning af Bygningsmaler Rensning af facader, december 2013, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Uffe Madsen, Uddannelsescenter Holstebro.

Indhold Forord... 3 Tilbageblik... 4 Facadeslibere... 5 Diamantslibere... 5 Renoveringsfræser.... 6 Personlig sikkerhed ved anvendelse af diamantslibere og renoveringsfræsere.... 6 Støvklasser... 6 Skånsom facadeafrensning med tøris- og lavaanlæg.... 7 Udstyr og maskiner til skånsom facadeafrensning.... 8 Forbrug af tørispellets.... 9 Vejledende doseringstabel.... 9 Blæsepistoler... 10 Anvendelsesområder - ved tøris- og lavablæsning... 11 Diagram over lavaanlæg.... 12 Diagram over kombineret tøris- og lavaanlæg.... 13 Diagram over tørisanlæg.... 14 Sådan virker tørisblæsning... 15 Blæsemidler - lava og granit.... 17 Sikkerhedsforanstaltninger.... 18 Fjernelse af graffitti.... 20 Højtryksrensning... 21 Koldtvandsrensere... 21 Hedtvandsrensere... 23 Sandblæsning... 25 Entreprenørens ansvar som følge af evt. skader.... 26 Rensemidler i flydende form.... 27 Fordele og ulemper ved forskellige rensemetoder på mineralske facader.... 28 Henvisninger:... 30 2

Forord Denne vejledning er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udviklet til brug ved undervisning i AMU kursus nr. 47899 "Bygningsmaler Rensning af facader", og er udarbejdet som en vejledning til undervisning og er ikke et kompendium til uddeling. Uddannelsesmålet er formuleret således: Deltagerne kan vurdere tidligere malebehandlede facaders tilstand og på den baggrund vælge en korrekt rensemetode og vælge egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med facadeafrensning. På den baggrund samt viden om drift og vedligeholdelse af relevante maskiner og udstyr, kan deltagerne foretage en skånsom facadeafrensning, herunder afrensning med CO²-tørismaskiner og med lavablæseanlæg. Endvidere kan deltagerne ved tilrettelæggelse af arbejdet kvalitetssikre arbejdet på en sådan måde, at der opstår mindst mulig risiko for eventuelle følgeskader i forbindelse med facadeafrensning samt derudover tage de nødvendige forholdsregler i forhold til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen. Maleren får kendskab til forskellige rensemetoder og viden om: praktisk udførelse af skånsom facadeafrensning med CO 2 -tørismaskine og lava blæseanlæg. drift og vedligeholdelse af maskiner og udstyr til CO 2 -tørisafrensning. drift og vedligeholdelse af maskiner og udstyr til lavaafrensning og kombinationsblæsning. de forskellige blæsemiddeltypers anvendelsesområder. viden om tør/våd sandblæsning/ højtryksrensning. fordele og ulemper ved de forskellige typer rensemetoder. blæsemetodernes egnethed i forhold til forskellige typer af underlag. egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med facadeafrensning de følgeskader, der kan opstå i forbindelse med facadeafrensning. entreprenørens ansvar som følge af evt. skader. Formålet med hæftet er, at kursisterne ud fra en viden om relevante rensemetoder til mineralske facadeunderlag, kan foretage tilstandsvurdering af facader og udføre teknisk korrekt, skånsom facadeafrensning, under hensyn til arbejdsmiljøet. Materialet er udviklet i tæt dialog med leverandører indenfor facadeafrensing, og vejledningens tekniske data bygger delvist på informationer fra følgende leverandører: CryoCip A/S Festool A/S Nilfisk Alto A/S Alle leverandører har givet tilsagn til at anvende tabeller, grafik, fotos mv. i dette undervisningsmateriale med angivelse af kilde. Tak til leverandørerne, for de mange konstruktive bidrag, til udvikling af dette undervisningsmateriale. Målgruppe: Bygningsmalere Mål: På baggrund af en viden om drift og vedligeholdelse af relevante maskiner og udstyr, samt relevante arbejdsmiljømæssige forhold kan deltagerne foretage en skånsom facadeafrensning, herunder afrensning med CO²-tøris-maskiner, og med lava blæseanlæg. I den forbindelse kan deltagerne kan vurdere tidligere malebehandlede facaders tilstand og på den baggrund 3

vælge en korrekt rensemetode og vælge egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med facadeafrensning. Deltagerne opnår derudover en viden om evt. følgeskader, der kan opstå i forbindelse med facadeafrensning, samt om entreprenørens ansvar som følge af evt. skader. Varighed: 2 dage Uddannelsesbevis: Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål. Dette undervisningsmateriale omhandler udstyr og teknikker til afrensning af mineralske facader. Gennemførelse af kurset bør planlægges således, at der løbende veksles mellem teoretisk gennemgang og praktisk afprøvning, hvor der lægges vægt på udstyrets praktiske anvendelse, vedligeholdelse og drift, herunder sikkerhedsforanstaltninger og evt. myndighedskrav. Undervisningsmaterialet omhandler disse rensemetoder til facader: Maskinel afrensning for snavs og overfladebegroning, herunder fræsning, blæsning med tøris og eller lava højtryksrensning, sandblæsning Kemisk rensning med flydende rensemidler. Der lægges særligt vægt på skånsomme rensemetoder, der vil kunne udføres i praksis af medarbejdere i almindelige bygningsmalerfirmaer. Den praktiske afprøvning af maskiner og udstyr omfatter ikke sandblæsning, på grund af de særlige krav der stilles til udførelse, udstyr og arbejdsmiljø. Sandblæsning udføres typisk af specialfirmaer. Tilbageblik Malerarbejde på facader har beskæftiget bygningsmalere op gennem tiden. Omkring 1940 var kalkede og oliemalede facader almindelige. Derudover blev cementbundne facademalinger også anvendt. Mineralfarver og silikatmalinger var på vej, men havde begrænset anvendelse I perioden efter 1970 kom nye produkter på markedet, som fx olieemulsionsfarver, kunstgummifacademaling og plastfacademaling. Efter 1990 og indtil i dag, har især de nedenstående facademalinger været meget anvendt: acrylplastfacademaling silikatmaling silikoneemulsionsmaling olieemulsionsmaling cementpulvermaling Der er en særlig grund til at være opmærksom på de gamle typer facademaling, set i forhold til de nye rensemetoder, der giver maleren mulighed for totalafrensning af de gamle malinglag. Årsagen er, at de gamle lag, i visse tilfælde kan indeholde bly, der ved maskinel afrensning kan frigøres fra underlaget, og støv og affald kan dermed udgøre en sundhedsrisiko. 4

Eksempelvis kan en tidligere oliemalet facademaling indeholde blyhvidt og malingen kan være tilsat siccativer med blyindhold. Hvis man er i tvivl, bør der tages kontakt til specialister på området, der kan udtage prøver og foretage analyser, før malerarbejdet går i gang. Udtagning af prøver og analyser kan fx foretages af Teknologisk Institut. Affald fra blyholdige underlag skal bortskaffes i lukkede beholdere, efter Arbejdstilsynets regler. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/stoffer-og-materialer/c-0-8-metallisk-bly-og-blyforbindels.aspx Facadeslibere I forbindelse med facaderenovering, hvor der skal afrenses et begrænset areal, kan det være aktuelt at gøre brug af håndholdte elektriske facadeslibere. En facadesliber fungerer i princippet som en vinkelsliber, med roterende diamantskiver eller fræsejern. Der skelnes mellem to typer, henholdsvis diamantslibere og renoveringsfræsere Diamantslibere I forbindelse med rensemetoder på mineralske facader, viser skemaet herunder, diamantskiver og værktøjshoveder til den viste diamantsliber. Skiverne er velegnede til bearbejdning af malede og pudsede overflader. DIA STONE-D130 PREMIUM DIA UNI-D130 PREMIUM Diamantskiver Bløde materialer, fx frisk beton, hårde pudstyper og sandsten. Universal brug, fx maling på beton, puds, og slibning af hårde pudstyper. DIA THERMO-D130 PREMIUM Seje og termoplastiske materialer, fx plastmaling. HW COARSE-RG 80 Værktøjshoved Til elastiske belægninger på blødt puds og kalk, samt tykke og gamle malinglag. HW FINE-RG 80 5

SZ-RG 150 Med tandformet spids til fjernelse af hårdt puds, klæberrester og kunstharpikspuds. HW-SZ 35 Fræsehjul Til udskiftning af slidte fræsehjul i værktøjshoved herover. Renoveringsfræser. Anvendes til bearbejdning af bløde materialer på store flader. Tætning med børstekrans. D-greb. Arbejder helt ind til indvendige hjørner, ved hjælp af den del af kransen, der kan klappes op. På billedet til højre, ses en trækanordning der udligner maskinens vægt, ved arbejde på facader. Ved større opgaver kan den viste trækanorningen bruges, når snoren fra enheden fastgøres til fræserens ophængningsøje. Personlig sikkerhed ved anvendelse af diamantslibere og renoveringsfræsere. Asbestholdige materialer må ikke bearbejdes. Afhængigt af opgaven, benyttes ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller. Brug en egnet støvmaske samt høreværn, handsker. Brug arbejdsforklæde der er i stand at standse små bearbejdningsfragmenter, som alm. arbejdstøj ikke beskytter imod. Skal kobles til en godkendt støvsuger - klasse M eller H. Støvklasser Støvklasse L: Almindeligt og ufarligt støv såsom husstøv og materialer som f.eks. jord. Støvklasse M: 6

Alle typer træstøv samt støv fra spartelmasse, fyldemasse og lak, gips, cement, beton, fliseklæb og maling som f.eks. latex- og oliemaling eller kvartsholdige materialer som f.eks. sand og grus. Støvklasse H: Kræftfremkaldende støv, støv med kræft- og sygdomsfremkaldende partikler samt støv med skimmelsporer, asbest, mineralske fibre, bitumen og syntetiske mineralske fibre som f.eks. glasuld. Følg i øvrigt leverandørens sikkerhedsanvisninger. (Kilde - Festool) Skånsom facadeafrensning med tøris- og lavaanlæg. Generelt tages afsæt i to forskellige rensemetoder: Tørisblæsning. Pulverblæsning. Afhængigt af opgavens karakter og omfang, kan der arbejdes alene med tørisblæsning, evt. alene med pulverblæsning, og endelig kan der arbejdes med en teknik, hvor tøris og lava kombineres i samme en og samme arbejdsgang. Ved at kombinere tørisens kinetiske energi med bløde og hårde pulver, er det muligt at fjerne mange forskellige typer af belægninger på facader. Ved underlag, hvor man gerne vil skåne underlaget anvendes specielt bløde pulvertyper og til mere vanskelige overflader, hvor man fx ønsker at fjerne et lag på fx 100µm, anvendes hårde pulvertyper. Ved overflader som skal skånes og hvor underlaget ikke må beskadiges, anvendes ren CO 2 tøris -blæsning. Blæsning med bagepulver blev udviklet i USA, da frihedsgudinden i 1987 skulle renses i anledning af USA's 200 års jubilæum. Tørispellets 3 mm. i diameter Lavapulver grov 0,5-2 mm. 7

Lavapulver fin 0,09-0,25 mm Bagepulver ca. 0,25 mm Udstyr og maskiner til skånsom facadeafrensning. Lavaanlæg Påfyldning af blæsemiddel. Sikkerhedsventil Trykluft ind Kobling til injektor på blæsepistol. Vibrationsenhed til sikring af ensartet blæsemiddelflow. Ventil til regulering af tilførsel af blæsemiddel. Normalt: 1/3 åben. Ventil til regulering af blæsemidlets hastighed. Normalt: -0,05 til -0,2 8

Start -stop Tørismaskine Tragt til påfyldning af tørispellets Nødstop Dosering af is-mængde Roterende disk der doserer tørispillerne. Blæseslange - kobling Trykluft ind Forbrug af tørispellets. Vejledende doseringstabel. Position Anslået forbrug - pr. time 1 6 kg. 2 12 kg. 3 18 kg. 4 24 kg. 5 30 kg. 6 36 kg. 7 42 kg. 8 48 kg. 9 54 kg. 10 60 kg. Prisen på tørispellets er ca. 7-10 kr. pr kg. (2013) Leveres i termobeholdere. 9

Blæsepistoler Blæsepistolens dyse kan udskiftes. Her vist med rund dyse. Flad dyse til tøris. Bemærk: Rim på den flade dyse = minus 79 o celcius. Rund dyse - kombi. Med injector til lavablæsning. 10

Anvendelsesområder - ved tøris- og lavablæsning Lavablæsning og tørisblæsning. Anvendelsesområder Forureningstyper. Beton & Mur Fjernelse af maling puds graffiti rust på mur misfarvning. Træ: Fjernelse af maling affedtning. Efter brand: Fjernelse af sod efter brand. Glasfiber: Mattering af glasfiber fjernelse af rust på overflader maling. Sort stål: Fjernelse af rust affedtning maling svejseslagger. Rustfrit stål: Svejsefarver belægninger fedt rust på rustfrit stål Mattering. Industri: Afrensning af motorer gearkasser kæder transportsystemer. 11

Diagram over lavaanlæg. Trykluftforsyning til blæsepistol Blæsepistol Mobil kompressor Trykluftforsyning til lavamaskine Lavapulver transporteres til blæsepistolen via injektor Materiale og anvendelse: Lufttryk: 4 16 bar Mængde : 0,5m³ - 8,5m³ Tøris : CO2 Pulver : Bløde og hårde pulver ( 2 10 %) Ved blæsning på svagere underlag, som skal renses skånsomt, anvendes specielt bløde pulvertyper. Til meget svære overflader, hvor man gerne må fjerne fx 100µm af overfladen, anvendes hårde pulvertyper. 12

Diagram over kombineret tøris- og lavaanlæg. Tørismaskine Trykluftforsyning til tørismaskine Tørispellets til blæsepistol Blæsepistol Mobil kompressor Lavapulver transporteres til blæsepistolen via injektor. Trykluftforsyning til lavamaskine 13

Diagram over tørisanlæg. Tørismaskine Trykluftforsyning til tørismaskine. Tøris transporteres til blæsepistolen. Mobil kompressor Ved overflader som skal skånes, og hvor underlaget ikke må ødelægges, anvendes ren tøris CO2 14

Sådan virker tørisblæsning Tørisen består af ca. 3-5 mm. lange stænger af tøris, der har en diameter på ca. 2 mm. Ved hjælp af trykluft accelleres de små tørispiller til en hastighed på omkring 300 km/timen. Tørisen har en temperatur på minus 78,3 C. Effekten af tørisblæsning fremkommer på grund af temperaturforskellen mellem de tørre ispartikler og overfladen. Man kan sige, at der skabes et termisk chok under processen med tørisblæsning, der adskiller de enkelte partikler i overfladen, som derved løsnes fra overfladen. Tørisen sublimerer - og udvider sig 500 gange Termisk chok Når den kolde tøris rammer facadens overflade, der typisk vil være omkring 20 C. opstår der sublimering, i en proces hvor de faste tørispillerne går direkte over i gasform, uden først at smelte til vand. I forbindelse med isens overgang til gas, sker der en kraftig udvidelse i luften (500 gange) omkring partiklerne. Denne udvidelse skaber kraftig kinetisk energi, der fjerner de løse partikler fra overfladen. GAS IS Efter tørisblæsning er fugtindholdet i facadens uændret. Der kan ske en afkøling af overfladen, og der kan midlertidigt dannes dug på overfladen, såfremt lufttemperatur og den relative luftfugtighed giver betingelser for dannelse af dug. Tørismaskinen. Afhængigt af virksomhedens behov, kan tørismaskinen købes eller lejes. Det beror på en vurdering af rensearbejdets omfang og frekvensen af virksomhedens facadeopgaver, hvor tørisblæsning kunne være aktuel. 15

Bestilling af tøris. Tøris skal bestilles 1-2 dage før man påbegynder rensearbejdet. Tørisen leveres i lukkede termobeholdere. Man bør planlægge arbejdet, så rensearbejdet påbegyndes hurtigst muligt efter levering af tørisen, da tørisen kun kan holde i 2-3 dage. Desuden vil der, afhængigt af den omgivende lufttemperatur, ske et svind på mellem 15-25 % pr. dag. Affald Tørisblæsning skaber ikke sekundært affald, som det er tilfældet ved sandblæsning og højtryksrensning. Affald efter tørisblæsning, består kun af de større eller mindre partikler der er fjernet fra facaden. En i forvejen tør overflade vil danne små chips, og kan ofte fejes op eller støvsuges. Ofte dannes der små luftbårne støvpartikler, som nødvendiggør brugen af en egnet støvmaske. Hvis affaldet består af olie eller fedt fra overfladen, fjernes også dette i renseprocessen. Det er mest hensigtsmæssigt at arbejde oppefra og ned, når facaden skal renses. Som ved alle andre rensemetoder, skal man sikre sig, at underlaget der afrenses, ikke indeholder skadelige stoffer, som fx bly og asbest. Underlaget. Tørisblæsning skader ikke underlaget, da tørispillerne ikke sliber overfladen. Krav til kompressorkapacitet. En typisk tørismaskine 5,5 bar med 4,25 m3 luft pr. minut, hvilket kan variere. Der findes fx lavtryksdyser der kræver 1,42 m3 luft pr. minut ved et lufttryk på 5,5 bar. Håndtering af udstyret. En person kan håndtere udstyret ved arbejde på et plant underlag og uden store niveauforskelle. En tørismaskine vejer fra ca. 30-50 kg Forbrug af tøris. Forbruget kan variere meget afhængigt af opgaven, men et gennemsnitligt forbrug på ca. 1 kg. pr. minut er realistisk. Krav til ventilation. Udendørs påvirker tørisblæsning ikke indåndingsluftens sammensætning. Tørisen omdannes til kuldioxid som er 40 % tungere en luftens ilt, og påvirker ikke indåndingsluftens sammensætning ved normal udendørs arbejde, hvor der er god ventilation. Såfremt der arbejdes i lukkede rum eller ved arbejde i stillestående luftlommer, skal der etableres kunstig ventilation i arbejdsområdet. Støj ved tørisbæsning. Tørisblæsning støjer en del, og kræver anvendelse af høreværn. Støjen dannes primært som turbulens i dysens luftstrøm. 16

Blæsemidler - lava og granit. Alle blæsemidler på denne side, kan kombineres med tøris, ved anvendelse af specialudstyr sammen med tørismaskiner. Blæsemidlerne må ikke blandes sammen, direkte i tørismaskinen. Produkt beskrivelse Type 1 LAVA 0,09 0,25 Standard Egnethed på overflader (gengivet med tilladelse fra CryoCip A/S) Bruges på alle overflader Mursten Beton vægge Træ glasfiber plastic Metal graffiti rust skimmel. 2 3 4 LAVA 0,2 0,5 Standard LAVA 0,5 1,0 Standard LAVA 0,2 1,0 Standard Anvendes på maling og overflader med 0,5mm til 0,8mm - efterbehandles med 0,09 eller 0,04. Anvendes som mellem slibemiddel, hvor der er et tykt lag som skal fjernes (0,8mm 1,5mm) - efterbehandles med 0,09 eller 0,04. Anvendes som mellem slibemiddel, hvor der er et tykt lag som skal fjernes (1,5mm 2,5mm) - efterbehandles med 0,09 eller 0,04. 5 LAVA 1,0 1,4 Anvendes som mellem grov slibe middel, hvor der er et tykt lag som skal fjernes (2,5mm) efterbehandles med 0,09 eller 0,04. 6 7 LAVA 0,04 0,09 Speciel LAVA 0,04 0,18 Speciel Bruges til meget fine overflader, hvor meget lille mattering af overfladen sker. Tager lidt længere tid end 0,09. til gengæld flottere overflade. Lidt grovere end 0,04. Bruges til meget fine overflader, hvor meget lille mattering af overfladen sker. Tager lidt længere tid end 0,09. til gengæld flottere overflade. 8 Bagepulver Natrium Carbonat N3 Bruges til overflader, hvor man ikke ønsker, at underlaget må blive berørt.* Natrium Carbonat anvendes ofte på bløde overflader som mursten til fjernelse af graffiti, samt til fjernelse af maling på metal uden at ødelægge overfladen. 9 Granit 0,01-0,06 Meget fin granit. Tungt men meget fint sorteret. Kan anvendes på beton mursten plastic metal. 10 Granit Mesh 80 Bruges til at skære i metal beton kan også bruges som blæsemiddel på grove overflader. 11 Granit Mesh 200 Kan bruges til at blæse på træ beton - facader både glasfiber, samt fjernelse af skimmel. * Natrium Carbonat er et blødt fødevareprodukt (bagepulver) som skånsomt kan opløses i vand og må gerne ledes i det offentlige kloaknet. 17

Sikkerhedsforanstaltninger For at undgå/reducere risikoen for skader på hud, øjne og åndedrætssystemet, er man nødt til at følge nogle generelle forholdsregler i forbindelse med håndtering af tøris. Undgå hudkontakt med tøris, og bland aldrig tøris i drikkevarer, da det vil medføre skader i mund og spiserør, og ved håndtering af tøris og rensearbejde med tøris, skal der bruges egnede handsker, der kan beskytte mod de meget lave temperaturer. Opbevar altid tøris på en sådan måde, at børn og andre personer (og dyr) kommer i kontakt med tørisen. Tøris skal derudover opbevares i godt ventilerede rum, herunder også under evt. transport. På grund af tørisens rumfangsforøgelse under sublimeringen (udvidelse ca. 500 gange) skal de benyttede beholdere til opbevaring af tøris, kunne tillade afdampning. I modsat fald kan der være risiko for eksplosion. Tørismaskinens dyse er af metal, og dysens overflade bliver derfor meget kold under rensearbejdet. Gasser der afgives fra tøris kaldes kryogene gasser, og er meget kolde, og det samme er tøris, med en temperatur på 78,5 C. I modsætning til vandis smelter tøris ikke men fordamper (skifter direkte fra fast form til gas). Den frigjorte CO2 gas er tungere end luft, og derved falder den altid ned imod gulvet. CO2 fortrænger derved ilten i begrænsede områder. I dårligt ventilerede rum kan det fortrænge ilten og forårsage kvælning. ( Foto; CryoCip A/S) Se sikkerhedsinstruktionerne på næste side. 18

Meget koldt. Tøris har en temperatur på - 78,5 C. Enhver kontakt med hud og øjne kan medføre forbrændinger. Beskyt dine øjne. Brug altid ansigtsskærm eller sikkerhedsbriller med klapper, når du arbejder med tøris. Undgå berøring Rør aldrig ved tøris med dine bare hænder. Brug altid isolerende handsker. Langærmet skjorte, lange bukser og sko anbefales ligeledes. Undgå indtagelse Tag aldrig tøris i munden, og undlad i det hele taget at indtage det. Hvis det ved et uheld indtages, kan det medføre alvorlig indre beskadigelse. Hold tøris væk fra børn Tøris er hverken sodavandsis eller flødeis! Hold det altid væk fra børn. Tøris må kun håndteres af voksne. Håndtering generelt. Anskaf tøris i den form og mængde, som den skal anvendes. Sav aldrig en blok af tøris; brug aldrig en hammer til at brække en blok tøris i mindre stykker. Pas på knust tøris! Vær meget forsigtig, når der tages tøris fra en stor emballage til en mindre, idet tøris kan splintre. Brug ikke tøris i små rum. Tøris udsender tung CO2 gas, som kan forårsage hurtig kvælning. Transport. Transporter tøris i bilens bagagerum eller lastrum. Det må aldrig opbevares i køretøjets passagerkabine uden behørig ventilation. Efterlad aldrig tøris i en parkeret person-bil. Fordampning af tøris i en lukket personbil kan resultere i en ophobning af farlige koncentrationer af kvælende CO2 gas. Tøris kan transporters sikkert uden speciel ventilation i det lukkede lastrum i en lastbil, når alt personophold er begrænset til førerhuset. Når man åbner et lukket lastområde indeholdende tøris, skal der ALTID udluftes i det lukkede område i mindst 5 minutter, før man går derind. ( Kilde; CryoCip A/S) 19

Fjernelse af graffitti. Der er for nylig udviklet et nyt system til facadeafrensning og fjernelse af graffitti. Rensningen foregår i et lukket system med tilbagesug, der bevirker at alle urenheder opsamles. Metoden kan være aktuel, i miljøer hvor rensningen ikke må forurene omgivelserne med støv, både udendørs og indendørs. Udstyret kan størrelsesmæssigt, sammenlignes med en industristøvsuger, og vejer 41 kg. På denne tegning kan man se hvordan udstyret virker, i forhold til den indkapslede renseproces (12) hvor blæserøret (7) styres manuelt. Blæsemidlet filtreres fra snavset(10), og kan genbruges 70-100 gange. I rensehovedet er der monteret lys og en lille rude, der gør det muligt at se hvordan rensningen skrider frem. Anvendelse: fjernelse af graffitti rensning af natursten fjernelse af rust fjernelse af sod efter brand fjernelse af maling mattering af overflader restaureringsopgaver i fx kirker Brandskade Graffitti Rensehoved med lys Se video her: http://www.sys-teco.de/en/ ( Kilde; CryoCip A/S) 20

Højtryksrensning Højtryksrensning kan opdeles i: Højtryksspuling: Vandrensning med koldt vand. Bruges til fjernelse af slamlag, malingsrester og forvitret maling samt snavs og smuds. Hedtvandsspuling: Vandrensning med hedt vand til fjernelse af løstsiddende slamlag og malingslag med dårlig vedhæftning. Se video om højtryksspuling: http://www.youtube.com/watch?v=b6lilxflipc Se video om hedtvandsspuling: http://www.youtube.com/watch?v=sshxcxnssu4&feature=relmfu En højtryksrenser består i sin simpleste form af en pumpe og en motor. Motoren driver pumpen, der sætter tryk på vandet. Under brug giver trykket anledning til en meget høj vandhastighed, og det er reelt denne, der udnyttes under rengøringen. Virkningen svarer helt til det man opnår ved at klemme på en haveslange, - blot langt mere effektiv. Pumpen giver en konstant vandmængde, mens trykket afhænger af, hvor stor en dyse der sidder for enden af dyserøret. De højtryksrensere, der i dag anvendes, giver op til70-200 bar i tryk ved vandmængder på 8-18 l/min. Dyserør og håndtag er normalt bærbart. Højtryksanlæg med langt højere tryk- op til flere tusinde bar - findes og anvendes til en række specialopgaver (skæring, rustfjernelse m.m.). Disse anlæg betragtes ikke som egentlige højtryksrensere og vil ikke blive omtalt her. Størrelsen af en højtryksrenser kan udtrykkes ved hjælp af maskinens effekt, og angives i kilowatt (kw). De fleste højtryksrensere ligger i effektintervallet 0,6-6kw. Højtryksrensere kan opdeles i tre hovedgrupper: koldtvandsrensere, hedvandsrensere og stationære anlæg. Koldtvandsrensere Koldvandsrensere er højtryksrensere, hvor vandtemperaturen stort set er identisk med vandets indgangstemperatur. Er motoren vandkølet, vil en mindre opvarmning af højtryksvandet dog finde sted. 21

Ofte angives højtryksrenseren at kunne indstilles på enten højtryk eller lavtryk. Med "højtryk" menes, at renseren anvendes med højeste arbejdstryk. Tilsvarende angiver "lavtryk" anvendelse ved laveste arbejdstryk. I praksis er det også muligt at udnytte mellemtrykområde. Det kan ske ved passende valg af dyserør. Det er nemlig ikke på selve højtryksrenseren, at trykket fastlægges, men derimod i dyserøret. Ændringen fra højtryk til lavtryk sker alene ved at ændre dyseåbningens størrelse. På et dobbeltdyserør åbnes en ekstra dyse, når der skiftes til lavtryk. Injektorer Koldtvandsrenseren kan være forsynet med en intern injektor eller blive forsynet med en ekstern injektor. Injektorer anvendes, når rengøringsmiddel ønskes tilsat vandet. Slangen fra injektoren placeres i rengøringsmidlet, og under lavtryk udlægges rengøringsmidlet over det område, der ønskes rengjort. Iblanding af rengøringsmidlet kan reguleres på injektoren, Oftest i området 1-5%. Når rengøringsmiddel er udlagt, skiftes til højtryk, og den egentlige højtryksafrensning kan finde sted. Denne arbejdsmetode med først udlægning af sæbe under lavtryk og efterfølgende afrensning under højtryk kaldes 2-trins metoden. Det er den hyppigst anvendte rensemetode med en koldtvandsrenser. Koldtvandsrensere anvendes i bygge- og anlægssektoren og en lang række andre steder, hvor snavset kan fjernes med koldt vand. Når fedt og olie er ofte til stede kan det være nødvendigt at højtryksrense med varmt vand. Uanset om en injektor er indbygget i højtryksrenseren (intern injektor) eller er tilbehør (ekstern injektor), er dens funktion at tilføre vandet en vis mængde rengøringsmiddel, desinfektionsmiddel, voks eller anden væske, der ønskes iblandet vandet. Virkningsprincippet er følgende: Vandet passerer en indsnævring i injektorens gennemløbsrør. Umiddelbart efter indsnævringen opstår der et vakuum (undertryk), og dette vakuum bruges til at suge væsken op og ind i vandfasen. Normalt kan doseringer på 1-10% af produktet opnås efter dette princip; men doseringen afhænger meget af væskens viskositet. Jo højere viskositet, jo lavere dosering. Da temperaturen også har indflydelse på væskens viskositet, - viskositeten stiger med faldende temperatur - ses, at rengøringsmiddeldoseringen ikke er helt nøjagtig ved brug af injektor. Ønskes en nøjagtig dosering af et bestemt produkt, må injektoren kalibreres. Eksterne injektorer kan opdeles i skuminjektorer (højtryksinjektorer) og almindelige injektorer (lavtryksinjektorer). Førstnævnte anvendes sammen med skumlanser ved udlægning af rengøringsmidler som skum, og sidstnævnte anvendes ved udlægning af rengøringsmiddel under lavtryk som ikke skummende produkter. 22

Hedtvandsrensere I princippet kan en hedtvandsrenser siges at være opbygget af en koldtvandsrenser plus et fyr til opvarmning af vandet. Selve opvarmningen sker i fyrets rørspiral, men forinden har tilgangsvandet passeret svømmertanken på vejen til højtrykspumpen. Fra pumpen pumpes vandet via fyrets rørspiral videre til dyserøret. Med denne opbygning vil højtrykspumpen altid køre med koldt vand, hvilket giver den mindste belastning af pumpen. Hedtvandsrensere opererer stort set med samme tryk og vandmængde som de tilsvarende koldtvandsrensere. Den største forskel ligger i vandtemperaturen, der trinløst kan reguleres op til 100'C. Flere modeller har damptrin, hvilket muliggør egentlig dampproduktion. Tilsætning af rengøringsmidler kan finde sted via intern eller ekstern injektor. Den interne injektor i en hedtvandsrenser er placeret før højtrykspumpen, hvilket muliggør tilsætning af rengøringsmiddel under såvel højtryks- som lavtryksvask. På denne måde kan løbende dosering af rengøringsmiddel under højtryksrensningen opnås. Højtryksrengøring efter denne metode (l-trins metoden) har nogle specielle fordele i forhold til den tidligere omtalte 2-trins metode. Ved affedtningsopgaver med meget fedt eller voksholdigt snavs opnås med varmt vand og løbende dosering af rengøringsmidlet meget effektive løsninger. Ved løbende dosering af rengøringsmiddel skal man være opmærksom på, at rengøringsmidlet føres gennem såvel pumpe som rørspiral. Aggressive rengøringsmidler kan ved længere tids brug være ødelæggende og bør derfor kun anvendes via ekstern injektor. Hedtvandsrensere anvendes ved rengøringsopgaver, hvor fedt, olie og andre smudstyper, der dårligt opløses i koldt vand, er dominerende. Især opgaver inden for levnedsmiddelindustrien, entreprenørvirksomhed m.m. løses med fordel ved hjælp af hedtvandsrensere. 23

Dyserør Dyserør Der eksisterer en lang række forskellige lanser eller dyserør - i det følgende oftest kaldt dyserør til højtryksrensning: enkelt dyserør dobbelt dyserør multispeed dyserør powerspeed dyserør skumlanse dampspyd sandblæsningsudstyr For flere af dyserørene gælder, at dyserne er udskiftelige, og at dyserørene findes i forskellige længder. Enkelt dyserør er et højtryksdyserør, der kan tilpasses en veldefineret rengøringsopgave ved gennem dysevalg at fastlægge: spredevinkel, tryk og vandmængde. Anvendelsesområde : f.eks. slagterier. Dobbelt dyserør er et af standarddyserørene, når der er ønske om trinløs variation af trykket fra lavtryk (65' dysespredevinkel) til højtryk (15' dysespredevinkel). Multispeed dyserør kan indstilles på "lavtryk", der benyttes ved udlægning af rengøringsmiddel og til afskylning, eller på "højtryk" til egentlig højtryksrengøring. Dysen kan trinløst varieres fra 0 o (punktstråle) til 60 o (bred fladstråle), hvilket giver dyserøret mange anvendelsesmuligheder. Powerspeed dyserør kan fås med eller uden lavtryksmulighed. Powerspeed dyserørets meget høje afrensningseffekt beror på, at dysens dækningsområde nås af en vibrerende og koncentreret stråle (punktstråle). Powerspeed dyserøret er især velegnet, når meget snavs skal fjernes fra hårde overflader. Ikke hårde overflader kan ødelægges med powerspeed dyserøret (f.eks. træ). Dampspyd anvendes sammen med hedvandsrensere med damptrin. Damp afgiver en høj energimængde ved fortætning og er derfor velegnet til smeltnings- og opvarmningsopgaver. Dampspyddet er også anvendeligt ved opblødning og befugtningsopgaver. Sandblæsningsudstyr. Sandblæsningsudstyr består af en speciel lanse, der via en slange er forbundet til et sandspyd. Spyddet placeres i sandsækken, og når højtryksvandet passerer gennem lansens injektor, suges sandet op i vandet. Højtryksvandet med sandet får en meget høj slageffekt, der muliggør effektiv fjernelse af gammel maling og andet fastsiddende materiale eller snavs. 24