Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

Relaterede dokumenter
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej Hørsholm

TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSERNE I BR

Tilgængelighed. Karoline Grum-Schwensen - Tilgængelighedskoordinator mkgs@fredensborg.dk

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.

Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Hej Jens. Til orientering er vedhæftet generel beskrivelse fra Energistyrelsen om tilgængelighedspuljen 2013 samt Energistyrelsens ansøgningsskema.

Ansøgningsskema TILGÆNGELIGHEDSPULJE ALLE felterne i ansøgningsskemaet skal udfyldes, med mindre andet fremgår.

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej Hørsholm

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

Hvad er tilgængelighed?

FN s Handicapkonvention

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Tilgængelighed eller universel design?

Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen

KOM BARE IND... OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

TILGÆNGELIGHEDSKURSUS DH ALLERØD, DH BALLERUP, DH EGEDAL OG DH FURESØ LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER

Strategi for fysisk tilgængelighed

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt et udkast til bekendtgørelse om ændring af bygningsreglement 2015 (BR15) i høring.

tilgængelighed til kulturarven

stk. I vejledningsteksten anbefales tilføjet henvisning til Vejdirektoratets vejregel: Færdselsarealer for alle.

Inspektion af Skadeklinikken i Kalundborg den 17. maj 2011

Endelig rapport Tilgængelighedsinspektion af Rigshospitalet den 22. maj 2013

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Læreruddannelsen Hjørring Skolevangen Hjørring

Derudover foretages der en række ændringer til BR15, kap. 1, som konsekvens af, at anmeldelsesbegrebet i kap. 1.5 afskaffes.

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Mærkeordningen God Adgang

Tilgængelighed eller universell utforming

Ældre- og Handicapforvaltningen Plejehjem til somatiske beboere v/henrik Lydholm. Sundheds- og Kulturforvaltningen v/tilgængelighedsauditør Kit Bos

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Handlingsplan for Faxe Kommunes

Nye håndbøger fra DBI

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

SBi 2012:16. Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

BYGST Vejledning i Tilgængelighed August 2014

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

1. Parkeringspladser

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?

1. Parkeringspladser

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

INSPEKTION AF TILGÆNGE- LIGHED VED OFFENTLIGE KOMMUNALE TOILETTER

BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig?

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 Det nye bygningsreglement

Tilgængelighedsstrategi Projekt: Behandlingscenter Hammer Bakker

1. Parkeringspladser

Notat. Til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Fremtidens boliger for ældre

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Rapport om tilgængelighed til rådhuse og jobcentre samt undersøgelse af tilgængeligheden til de offentlige hjemmesider og edbbaserede

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser

Forelæsning om Bygningsreglementet

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser

1. Parkeringspladser

Fredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg. 1. Parkeringspladser

Universal Design TILGÆNGELIGHED OG UNIVERSELT DESIGN. Begrebsforståelse. begrebsapparat. -ronmace,

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Hillerød Bibliotek. Case: Hillerød Bibliotek Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik /6

Tilsyn med handicaptilgængeligheden på en folkeskole. 7. april 2016

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010

Teknik og Miljøudvalget

Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Danmark. Sendt til med kopi til

Bygningsreglement 07/08/09? v/ejner Jerking

2. Lovgivning Grundlaget for udbuddet er seneste bygningsreglement, der på udgivelsestidspunktet var BR15.

Mærkeordningen God Adgang

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej...

Aalborg Handicapråd. Evaluering af tilgængelighedsarbejdet i Aalborg kommune. Valgperioden

Handicappolitik i Kerteminde Kommune

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4

HANDICAPPOLITIK

Bygning 1, Etage 03. M1 - Aktiv sengeplads. M3 - Aktivt badeværelse. M5 Aktivt birum. M7 Afstilling. O3 begrænset trådløs dækning.

Aktører. Bygherre: Danske Handicaporganisationer (DH) Bygherrerådgivere: Gottlieb Paludan Architects, Rambøll, mtre. Totalentreprenør: NCC

HANDICAPPOLITIK

FN s handicapkonvention

Transkript:

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene. Tilgængelighedsvejledning på SBi. Hvad siger FN s handicapkonvention om tilgængelighed? BR10 og konventionens krav om skiltning. Baggrunden for EBST s bestilling af projekter hos SBi. Nogle overvejelser om Design for alle set i forhold til lovgivning Perspektivering

Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. Cirkulære fra 1972 BR77 - Første gang krav FN s standardregler fra 1993 er udgangspunktet Bygningsreglement 1995 Handlingsplan fra 1997 Bygningsreglement for småhuse 1998 (BRS 98) Regeringens Handlingsplan for handicapområdet fra 2003 Bygningsreglement 2008 (BR08) FN s handicapkonvention 2008 Bygningsreglement 2010 (BR10)

BR10 og tilgængelighedskravene Niveaufri adgang til alle enheder i adgangsetagen Niveaufri adgang til enheder på bebyggelsens etager Handicapparkeringspladser og mulighed for passage herfra til bygningen Handicaptoiletter (offentligt tilgængelige) Elevatorer som kan betjenes af kørestolsbrugere (i offentligt tilgængelige bygninger med mere end to etager, dvs. stueetage, 1.sal og 2. sal eller mere) Teleslyngeanlæg i rum med fællesaktiviteter Mobile/trådløse teleslynger eller andre former for installationer (f.eks. i mødelokaler og ved skranker) Etablering af kørestolspladser blandt fast monterede pladser

Tilgængelighedsvejledning på SBi http://www.sbi.dk/tilgaengelighed

Tjeklister fra SBi http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

Hvad siger FN s handicapkonvention om tilgængelighed? Artikel 9 Tilgængelighed Overordnede rammer for at skabe tilgængelighed Tilgængelighed er grundlaget for at rettighederne kan opfyldes, men ikke en rettighed i sig selv Deltagerstaterne skal skabe passende foranstaltninger indenfor bl.a. bygninger, indendørsog udendørsfaciliteter herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser Et konkret krav om skiltning Konventionen er rammen for de nationale beslutninger om tilgængelighed

BR10 og konventionens krav om skiltning Kravet om skiltning er det eneste konkrete krav i konventionen Deltager staterne skal træffe passende foranstaltninger til at sørge for at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former EBST s overvejelser under udarbejdelsen af BR10 Høringssvar i forbindelse med BR10 Resultatet et funktionskrav

Baggrunden for EBST s bestilling af projekter hos SBi. Skærpelserne i BR08 betyder, at Danmark nu er på et niveau, hvor vi vurdere at leve op til konventionens rammer for tilgængelighed Yderligere krav er ikke vejen frem Nu må vi koncentrere os om, at de eksisterende krav efterleves EBST har bedt SBi om at igangsætte to vigtige projekter BR og byggeprocessen Sammenlignende undersøgelse af tilgængelighedsbestemmelserne i andre europæiske lande Formålet er, at underbygge behovet for information, oplysning og kompetenceopbygning

Konventionens begreber i forbindelse med tilgængelighed Rimelig tilpasning og Universel design Konventionen introducere to begreber: Rimelig tilpasning Rimelig tilpasning er nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde. Universelt design Udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning.

Lidt spørgsmål til eftertanke Kan man designe for alle? Kan man indføre universelt design i lovgivning uden at udelukke nogen eller rette det mod specifikke grupper? Skal vi ikke designe for den enkelte - dig - og kan man lovgive om det?

Hvad betyder Handicapkonventionen for byggesagsbehandlingen? Hvis Kommunen sørger for at sikre, at et projekt lever op til BR10, betyder den ikke noget for byggesagsbehandlingen Der vil nok komme pres fra handicaporganisationerne, men de kan ikke kræve mere end BR10Rimelig tilpasning Der kan komme pres på kommunerne for at sikre tilgængeligheden til eksisterende byggeri, og udearealer men det er jo en anden snak.

Perspektivering Hvad bringer fremtiden? Hvis man skal summere op, må er det min formodning, at udviklingen går i retning af information og oplysning, frem for lovkrav, når konventionens målsætninger skal indfris. Her har vi alle en mission, i forhold til at gå ind i en åben, pragmatisk og konstruktiv dialog mellem både myndigheder og brugere. Tak for nu!