KAPITEL 15 DE SYV SUPERUNIVERSER

KAPITEL 15 DE SYV SUPERUNIVERSER HVAD ANGÅR den Universelle Fader - som en Fader - så er universerne faktisk ikke eksisterende; han beskæftiger sig med personligheder; han er personlighedernes Fader. Hvad angår den Evige Søn og den Uendelige Ånd - som skaber partnere - så er universerne lokaliseret og individuelt underlagt Skabersønnernes og de Skabende Ånders fælles styre. Hvad angår Paradistreenigheden, så er der udenfor Havona lige akkurat syv beboede universer, syv superuniverser hvis jurisdiktion omfatter det første rumniveau kredsløb efter Havona. De Syv Mesterånder udstråler deres indflydelse fra den centrale Ø, og dermed udgør den store skabelse et gigantisk hjul, hvor navet er den evige Paradis Ø, de syv eger strålingen fra de Syv Mesterånder, og fælgen de ydre områder af storuniverset. Tidligt i den universelle skabelsens materialisering blev den syvfoldige plan for superuniversets organisation og regering formuleret. Den første skabelse efter Havona blev opdelt i syv vældige segmenter, og hovedkvarters verdnerne for disse superuniversers regeringer blev udtænkt og konstrueret. Den nuværende administrationsordning har eksisteret næsten fra evigheden, og herskerne i disse syv superuniverser kaldes med rette Dagenes Ældste. Ud af det store mængde af viden angående superuniverserne, er det kun lidt jeg kan håbe på at fortælle jer, men der er gennem alle disse verdener en virkende teknik af intelligens kontrol af både fysiske og åndelige kræfter, og den universelle tyngdekraft tilstedeværelse fungerer her i majestætisk styrke og perfekt harmoni. Det er vigtigt først at få en passende ide af den fysiske struktur og materielle organisation af superuniversernes domæner, fordi så vil i være bedre forberedt til at forstå betydningen af den fantastiske organisation, som er tilvejebragt for deres åndelige regering og for den intellektuelle udvikling hos de vilje skabninger som bor på de utallige beboede planeter som er spredt her og der over alt i disse syv superuniverser. 1. SUPERUNIVERSETS RUMNIVEAU Indenfor det begrænsede omfang af generationers optegnelser, observationer, og erindringer fra en million eller en milliard af jeres korte år, oplever Urantia og det univers hvortil den hører, praktisk taget et eventyr af en lang dykning ind i nyt uudforsket rum; men ifølge optegnelser på Uversa, i overensstemmelse med ældre observationer, i harmoni med de mere omfattende erfaringer og kalkulationer af vores klasse, og som et resultat af konklusioner baseret på disse og andre forskningsresultater, ved vi at universerne er engageret i en ordnet, godt forstået, og perfekt kontrolleret procession, svingende i majestætisk ophøjethed rundt om den Første Kilde og Center og hans beboelsesunivers. Vi har for lang tid siden opdaget at de syv superuniverser bevæger sig langs en stor ellipse, en gigantisk og aflang cirkel. Jeres solsystem og andre verdener af tid er ikke kastet hovedkulds, uden kort og kompas, ind i ikke kortlagt rum. Lokaluniverset som jeres system tilhører følger en bestemt og godt forstået kurs mod uret langs det brede

sving som indkredser centraluniverset. Denne kosmiske bane er godt kortlagt og er lige så grundigt kendt af superuniversets stjerne observatører som planeternes baner, som udgør jeres solsystem er kendt af Urantias astronomer. Urantia er placeret i et lokalunivers og et superunivers som ikke er fuldt organiseret, og jeres lokalunivers er i umiddelbar nærhed til talrige delvis færdiggjorte fysiske kreationer. I tilhører et af de forholdsvise nye universer. Men i er ikke, i dag, vildt kastet ind i ikke kortlagt rum eller blindt svingende ind i ukendte områder. I følger en velordnet og forudbestemt bane af superuniversets rumniveau. I passerer nu gennem det selv samme rum som jeres planetariske system, eller dets forgængere gennemrejste for lang tid siden; og en dag i den fjerne fremtid vil jeres system, eller dets efterfølgere, igen gennemrejse det identiske rum, hvor igennem I nu styrter så hurtig. I denne tidsalder og som retning er betragtet på Urantia, så svinger superunivers nummer et næsten stik nord, omtrent modsat, i den østlige retning, til de Store Kilder og Centers Paradis bopæl og centraluniverset Havona. Denne position, med den tilsvarende ene mod vest, repræsentere de nærmeste fysiske tilnærmelser af tidens sfærer til den Evige Ø. Superunivers nummer to er i nord, forbereder sig på det vestgående sving, mens nummer tre nu indtager den nordligst del af den store rumbane, efter allerede at have drejet ind i det bøjet spor til det sydgående styrt. Nummer fire er på den forholdsvise lige strækning mod syd, og de fremrykkende områder næsten nu modsat de Store Centrer. Nummer fem har næsten forladt sin position modsat Centrenes Center mens det fortsætter på den direkte sydgående kurs lige akkurat før det forudgående svinger østover; nummer seks optager det meste af den sydlige kurve, det segment hvorfra jeres superunivers for nylig har passeret. Jeres lokalunivers Nebadon tilhører Orvonton, det syvende superunivers, som svinger mellem superunivers et og seks, som for ikke så længe siden (således som vi beregner tiden) har rundet den sydøstlige bøjning af superuniversets rumniveau. I dag, er det solsystem som Urantia tilhører nogle få milliarder år forbi svinget rundt om den sydligste krumning, således at I nu er fremrykkende udover den sydøstlige bøjning og hurtig bevæger sig langs den lange og forholdsvis lige nordgående bane. For talløse tidsaldre vil Orvonton forfølge denne næsten direkte nordgående kurs. Urantia tilhører et system som er et godt stykke ud mod grænselandet af jeres lokalunivers; og jeres lokalunivers rejser i øjeblikket i periferien af Orvonton. Der er stadig andre udover jer, men i befinder jer i en fjern afstand i rummet fra de fysiske systemer som svinger rundt i den store cirkel forholdsvis tæt på den Store Kilde og Center. 2. SUPERUNIVERSERNES ORGANISATION Det er kun den Universelle Fader som kender beliggenheden og det nøjagtige antal af beboede verdner i rummet; han kalder dem alle ved navn og nummer. Jeg kan kun give et tilnærmelsesvis tal på beboede eller beboelige planeter, for nogle lokaluniverser har flere verdener egnet til intelligens liv end andre. Alle planlagte lokaluniverser er heller ikke blevet organiseret. Derfor er det skøn som jeg fremfører udelukkende med det formål at give en ide om den materielle skabelses enorme omfang.

Der er syv superuniverser i det storunivers, og de er strukturerede tilnærmelsesvis som følger: 1. Systemet. Den grundlæggende enhed af superregeringen består af omkring et tusinde beboede eller beboelige verdner. Flammende sole, kolde verdener, planeter for tæt på varme sole, og andre sfærer uegnet for skabningers beboelse er ikke inkluderet i denne gruppe. Disse tusinde verdener som er tilpasset til at opretholde liv kaldes et system, men i yngre systemer er det kun et relativt lille antal af disse verdener som er beboet. Hver beboet planet ledes af en Planetprins, og hver lokalsystem har en arkitektonisk sfære som dets hovedkvarter og er styret af en Systemhersker. 2. Konstellationen. Et hundrede systemer (omkring 100,000 beboelige planeter) udgør en konstellation. Hver konstellation har en arkitektonisk hovedkvarters sfære og ledes af tre Vorondadek Sønner, de Allerhøjeste. Hver konstellation har også en Dagenes Trofaste som observatør, en ambassadør for Paradistreenigheden. 3. Lokaluniverset. Hundrede konstellationer (omkring 10,000,000 beboelige planeter) udgør et lokalunivers. Hver lokalunivers har en storslået arkitektonisk hovedkvarters verden og er styret af en af Guds samordnet Skabersønner tilhørende Michael klassen. Hvert univers er velsignet med tilstedeværelse af en Dagenes Forenede, en repræsentant for Paradistreenigheden. 4. Den mindre Sektor. Hundrede lokaluniverser (omkring 1,000,000,000, beboelige planeter) udgør en mindre sektor af superuniversets regering; den har en vidunderlig hovedkvarters verden, hvorfra dets herskere, Dagenes Yngste, administrerer de mindre sektorers anliggender. Der er tre Dagenes Yngste, Højeste Treenighedspersonligheder, på hver mindre sektors hovedkvarter. 5. Den Større Sektor. Hundrede mindre sektorer (omkring 100,000,000,000 beboelige planeter) udgør en større sektor. Hver større sektor er forsynet med et fantastisk hovedkvarter og ledes af tre Dagenes Fuldkomne, Højeste Treenighedspersonligheder. 6. Superuniverset. Ti større sektorer (omkring 1,000,000,000,000 beboelige planeter) udgør et superunivers. Hver superunivers er forsynet med en enorm og herlig hovedkvarters verden og er styret af tre Dagenes Ældste. 7. Storuniverset. Syv superuniverser udgør det nuværende organiseret storunivers, bestående af tilnærmelsesvis syv trillioner beboelige verdner plus de arkitektoniske sfærer og de en milliard beboede sfærer i Havona. Superuniverserne er styret og administreret indirekte og gennem afspejling fra Paradiset af de Syv Mesterånder. Havonas en milliard verdener er direkte administreret af Dagenes Evige, en sådan Højeste Treenighedspersonlighed præsiderende over hver af disse fuldkomne sfærer. Med undtagelse af Paradis-Havona sfærerne, så indeholder planen for universets organisation følgende enheder:

Superuniverser............. 7 Større sektorer............. 70 Mindre sektorer........... 7.000 Lokale universer......... 700.000 Konstellationer......... 70.000.000 Lokale systemer.......7.000.000.000 Beboelige planeter.. 7.000.000.000,000 Hver af de syv superuniverser er indrettet, tilnærmelsesvis, som følger: Et system omfatter, tilnærmelsesvis.............1.000 verdener En konstellation (100 systemer)...............100.000 verdener Et univers (100 konstellationer).............10.000.000 verdener En mindre sektor (100 universer)...........1.000.000.000 verdener En større sektor (100 mindre sektorer).....100.000.000.000 verdener Et superunivers (10 større sektorer).......1.000.000.000.000 verdener Alle sådanne skøn er i bedste fald tilnærmelsesvis, for nye systemer udvikler sig konstant mens andre organisationer midlertidigt passerer ud af materiel eksistens. 3. SUPERUNIVERSET ORVONTON Praktisk talt alle de stjerneklare områder synlig med det bare øje fra Urantia tilhører den syvende sektion af storunivers, superuniverset Orvonton. Mælkevejens store stjerneklare system repræsenterer den centrale kerne af Orvonton, og er stort set ud over grænserne af jeres lokalunivers. Denne store samling af sole, mørke øer af rum, dobbelt stjerner, kugleformede sværme, stjerne skyer, spiral og andre stjernetåger, sammen med myriader af individuelle planeter, danner en klokkelignende, aflang cirkulær gruppering af omtrent en syvende del af de beboede evolutionære universer. Fra Urantias astronomiske position, når I kigger gennem tværsnittet af de nærmeste systemer mod den store Mælkevej, vil i observere, at sfærerne i Orvontons rejser i et stort langstrakt plan, hvor bredden er langt større end tykkelsen og længden langt større end bredden. Observation af den såkaldte Mælkevej, afslører den forholdsmæssige forøgelse af stjerne tætheden i Orvonton når himlen betragtes i en retning, mens tætheden formindskes på begge side; antallet af stjerner og andre sfærer aftager væk fra hovedplanet af vores materielle superunivers. Når observationsvinklen er gunstig, når I stirrer gennem den væsentligste del af dette områdes maksimale tæthed, så kigger i mod beboelses universet og centret for alle ting. Ud af de ti større sektorer af Orvonton, så er otte i store træk identificeret af Urantias astronomer. De to andre er sværere at genkende adskilt fordi I er nødt til at betragte disse fænomener indefra. Hvis I kunne se superuniverset Orvonton fra en position langt ude fra rummet, så ville i øjeblikkelig genkende de ti større sektorer i den syvende galakse. Jeres mindre sektors rotationscenter er beliggende langt væk i Skyttens enorme og tætte stjernetåge, hvor omkring jeres lokalunivers, og dets tilknyttede skabelser alle

bevæger sig, og fra de modsatte sider af Skyttens enorme subgalaktiske system kan i observere to store strømme af stjernetåger som fremstår i enorme stjernespiraler. Kernen af det fysiske system til hvilket jeres sol og dets tilknyttede planeter hører er tidligere Andromeda stjernetåges center. Denne tidligere spiral stjernetåge blev lettere fordrejet af tyngdekrafts forstyrrelser forbundet med den begivenhed, der fandt sted ved fødslen af jeres solsystem, og som var foranlediget af den nærliggende tilnærmelse af en stor nabo stjernetåge. Denne nærstående kollision forandrede Andromeda til en i nogen grad kugleformet sammenlægning men fik ikke fuldstændig ødelagt den tovejs procession af solene og deres tilknyttede fysiske grupper. Jeres solsystem indtager nu en temmelig central position i en af armene af denne fordrejede spiral, med en beliggenhed omtrent halvvejs fra centret ud mod enden af stjernestrømmen. Skyttens sektor og alle andre sektorer og dele af Orvonton er i rotation omkring Uversa, og noget af den forvirring hos stjerne observatører på Urantia udspringer af de illusioner og relative forvridninger afstedkommet af de følgende mangeartede roterende bevægelser: 1. Urantias rotation rundt om sin sol. 2. Jeres solsystems kredsløb omkring kernen af den tidligere Andromeda stjernetåge. 3. Andromeda stjernefamiliens og de tilknyttede stjernesværmes rotation omkring det sammensatte rotations- og tyngdekrafts center af Nebadons stjernesky. 4. Omdrejningen af Nebadons lokale stjernesky og dets tilknyttede skabelser rundt om deres mindre sektors center i Skytten. 5. Rotationen af et hundrede mindre sektorer, herunder Skyttens, omkring deres større sektor. 6. De ti større sektorer, de såkaldte stjernebygers hurtige kredsløb, omkring Orvonton hovedkvarteret Uversa. 7. Orvontons bevægelse og seks tilknyttede superuniverser rundt om Paradis og Havona, den mod uret procession af superuniversets rumniveau. Disse mangeartede bevægelser er af flere typer: Jeres planet og jeres solsystems rumbaner er genetisk, medfødt i oprindelse. Orvontons absolutte bevægelse mod uret er også genetisk, tilhørende mesteruniversets arkitektoniske planer. Men de mellemliggende bevægelser er af sammensat oprindelse, og de afhænger til dels af den strukturelle segmentering af materie-energi i superuniverset og til dels et resultat af Paradisets Kraftorganisatorers intelligent og målbevidst indsats. Lokaluniverserne er tættere på hinanden, jo tættere de er beliggende Havona; kredsløbene er større i antal, og der er forøget overlejring, lag på lag. Men længere ude fra det evige center er der færre og færre systemer, lag, kredsløb, og universer. 4. STJERNETÅGER - UNIVERSERNES FORFÆDRE Selvom skabelse og universets organisation altid forbliver under de Uendelige Skabers og deres medarbejders kontrol, så fortsætter hele fænomenet i overensstemmelse med en forordnet teknik og i overensstemmelse til tyngdekrafts

love for kraft, energi, og materie. Men der er tilknyttet noget mystik til rummets universelle kraft-ladning; vi forstår hele organisationen af de materielle skabelser fra den ultimatoniske fase og fremad, men vi forstår ikke helt ultimatonernes kosmiske forhistorie. Vi er overbevist om, at disse nedarvede kræfter har en Paradis oprindelse fordi de altid svinger gennem gennemtrængt rum i et nøjagtig gigantisk omrids af Paradiset. Selv om de ikke reagerer til Paradisets tyngdekraft, reagerer denne rummets kraft-ladning, forløberen til al materialisation, altid til tilstedeværelse af nedre Paradis, tilsyneladende går dets kredsløb ind og ud af det nedre Paradis center. Paradisets kraftorganisatorer forvandler rummets potens til urkraft og udvikler dette præmaterielle potentiale til den fysiske virkeligheds primære og sekundære energi manifestationer. Når denne energi opnår niveauer som reagerer på tyngdekraften, så indtræder styrkelederne på scenen med deres medarbejdere fra superuniversets administration og påbegynder deres uendelige manipulationer designet til at etablere de mangfoldige styrkekredsløb og energi kanaler i tidens og rummets universer. Således opstår fysisk materie i rummet, og så er scenen parat til indvielsen af universets organisation. Denne segmentering af energi er et fænomen, som aldrig er blevet løst af fysikerne i Nebadon. Deres største vanskelighed består i Paradisets kraftorganisatorer er relativt utilgængelige, for selv om de levende styrkeledere er kompetente til at behandle rumenergi, har de ikke det mindste begreb om oprindelse af de energier som de med så stor dygtighed og intelligens manipulerer. Paradisets kraftorganisatorer er stjernetågernes skabere; de er i stand til omkring deres rum tilstedeværelse, at igangsætte de kolossale kraftcykloner som, når de engang er startet, aldrig kan blive stoppet eller begrænset indtil altgennemtrængende kræfter mobiliseres til gavn for det endelige udseende af ultimatoniske enheder af materie i universet. Således er spiral og andre stjernetåger bragt i eksistens, moderhjulet for solens direkte oprindelse og deres forskellige systemer. I det ydre rum kan ses ti forskellige former for stjernetåger, faser af primær univers evolution, og disse enorme energi hjul havde den samme oprindelse som dem i de syv superuniverser. Stjernetåger varierer meget i størrelse og i det resulterende antal og samlet masse af deres stjerner og planetariske afkom. En soldannende stjernetåge lige nord for Orvontons grænser, men indenfor superuniversets rumniveau, har allerede givet oprindelse til omtrent fyrre tusinde sole, og moderhjulet kaster stadig sole af, hvoraf størstedelen er mange gange større end jeres. Nogle af det ydre rums større stjernetåger kan give oprindelse til op til et hundrede millioner sole. Stjernetåger er ikke direkte forbundet til nogle af de administrative enheder, som mindre sektorer eller lokaluniverser, selvom nogle lokaluniverser er blevet organiseret af bestanddelene fra en enkelt stjernetåge. Hvert lokalunivers omfatter præcis en hundredetusinde del af et superunivers samlede energiforbrug uden hensyn til forbindelse til stjernetågerne, for energi er ikke organiseret af stjernetåger - den er universelt distribueret. Det er ikke alle stjernetåger som giver sig af med sol tilblivelse. Nogle har bibeholdt kontrollen med mange af deres udskilte stjerne afkom, og deres spiralformet udseende er foranlediget af den kendsgerning, at deres sole passere ud ad stjernetågens arm i tæt

formation men vender tilbage ad forskellige ruter, og derved gør det let at observere dem et sted, men sværere at se dem når de er vidt spredt på deres forskellige tilbagevendende ruter længere ude og væk fra stjernetågens arm. Der er ikke ret mange aktive soldannende stjernetåger i Orvonton på nuværende tidspunkt, selv om Andromeda, som ligger uden for det beboet superunivers er meget aktiv. Denne fjerntliggende stjernetåge er synlig til det blotte øje, og når I betragter den, stop da op og tænk over, at lyset som i ser, forlod disse fjerne sole for næsten en million år siden. Mælkevejens galakse er sammensat af et stort antal tidligere spiral og andre stjernetåger, og mange bibeholder stadig deres originale konfiguration. Men som et resultat af indre katastrofer og ydre tiltrækningskraft, har mange gennemgået en sådan deformation og omgruppering at disse enorme sammenhobninger er begyndt at fremstå som gigantiske lysende masser af flammende sole, ligesom den Magellanske Sky. Den kugleformede type stjernesværme er fremherskende i nærheden af Orvontons ydre grænser. De store stjernetåger i Orvonton bør betragtes som individuelle sammenhobninger af materie sammenlignelig til de separate stjernetåger som kan observeres i rum områderne uden for Mælkevejens galakse. Mange af de såkaldte stjerne skyer i rummet, består imidlertid, kun af gasformig materiale. Energi potentialet af disse stjernernes gasskyer er utrolig stor, og noget af det er samlet op af de nærmeste sole og genudsendt til rummet som sol udstråling. 5. OPRINDELSEN AF RUMLEGEMERNE Hovedparten af masserne indeholdt i et superunivers sole og planeter er opstået i stjernetåge hjulet; meget lidt af superuniversets masse er organiseret ved en direkte handling af styrkelederne (som i konstruktionen af arkitektoniske sfærer), selv om en stadig varierende mængde af materie opstår i åbent rum. Med hensyn til oprindelse, så kan flertallet af solene, planeterne, og andre kloder klassificeres i en af følgende ti grupper: 1. Koncentriske sammentræknings ringe. Ikke alle stjernetåger er spiralformede. Mange umådelige store stjernetåger, i stedet for at dele sig til et dobbelt stjernesystem eller at udvikle sig som en spiral, så gennemgår de fortætning gennem dannelse af mangfoldige ringe. I lange perioder fremstår sådan en stjernetåge som en enorm central sol omgivet af talrige gigantiske skyer af materieformationer. som kredser rundt om den, og ligner ringe. 2. Udslyngede stjerner omfatter sole som er slynget ud fra det store moderhjul af de stærkt opvarmede gaser. De er ikke udslynget som ringe men i højre- og venstrehåndet processioner. Der er også udslynget stjerner af anden oprindelse end spiral stjernetåger. 3. Planeter opstået ved tyngdekraft eksplosioner. Når en sol er født af en spiral eller af en stavformet stjernetåge, så er det ikke ualmindeligt, at den er slynget ud i en betydelig afstand. Sådan en sol er meget gasformig, og efterfølgende, efter at den er

lidt afkølet og kondenseret, kan det hænde at den svinger ud i nærheden af nogle enorme materiemængder, en gigantisk sol eller en mørk ø i rummet. Sådan en tilnærmelse er måske ikke tæt nok til at resultere i en kollision men stadig tæt nok til at tillade tyngdekraften af det største legeme til at starte tidevands sammentrækninger på den mindre, og på denne måde påbegyndes en serie af tidevands omvæltninger som forekommer samtidig på den modsatte side af en tidevands sol med sammentrækninger. På højdepunktet af disse eksplosive udbrud frembringes en serie af varierede størrelser materie sammenhobninger, som kan blive slynget udover grænserne af den udbrudte sols tyngdekraft genindvindings zone, for således at blive stabiliseret i deres egen bane rundt om et af de to legemer som er impliceret i denne episode. Senere forenes de største materiesamlinger og trækker gradvis de mindre legemer til sig. På denne måde har mange af de faste planeter fra de mindre systemer fået deres eksistens. Jeres eget solsystem har netop sådan en oprindelse. 4. Centrifugale planetdøtre. Enorme sole, som er i visse faser af udvikling, og hvis deres rotationshastighed accelererer kraftigt, begynder de at udslynge store mængder af materie som efterfølgende kan forsamle sig og forme små verdner som fortsætte med at kredse om forælder solen. 5. Sfærer med tyngdekraft mangel. Der er en kritisk grænse for størrelsen af de enkelte stjerner. Når en sol når denne grænse, medmindre den nedsætter rotationshastigheden, er den dømt til splittelse; sol fission sker, og en ny dobbelt stjerne af denne art er født. Talrige små planeter kan efterfølgende blive dannet som et biprodukt af denne gigantiske splittelse. 6. Kontraktions stjerner. I de mindre systemer vil den største ydre planet nogle gange tiltrække sine naboverdner, mens de planeter som er tæt på solen begynder deres afsluttende styrt. I jeres solsystem, ville sådan en afslutning betyde at de fire inderste planeter ville blive slugt af solen, mens den store planet, Jupiter, ville blive kraftig forstørret ved hjælp af tilfangetagelsen af de tilbageværende verdner. Sådan en afslutning på et solsystem ville resultere i frembringelsen af to nærliggende men ulige sole, som er en måde på hvilken dobbelt stjerner dannes. Sådanne katastrofer er sjældne undtagne ude på udkanten af superuniversets stjerne sammenhobninger. 7. Kumulative sfærer. Fra den umådelige mængde af materie som cirkulerer i rummet, samler der sig langsomt små planeter. De vokser ved meteor forøgelse og ved mindre sammenstød. I visse rum sektorer, tilgodeser omstændighederne sådanne former for planetariske fødsler. Mange en beboet planet har haft sådan en oprindelse. Nogle af de tætte mørke øer er det direkte resultat af forøgelser af rummets omdannende energi. En anden gruppe af disse mørke øer er fremkommet ved samlingen af enorme mængder af koldt materie, slet og ret fragmenter og meteorer, cirkulerende gennem rummet. Sådanne materiesamlinger har aldrig været varme og, undtagen hvad angår tætheden, så er sammensætningen meget lig Urantia. 8. Udbrændte Sole. Nogle af de mørke øer i rummet er udbrændte isolerede sole, som har udstrålet al tilgængelig rum-energi. De organiserede materie enheder nærmer sig fuld fortætning, virkelig fuldstændig konsolidering; og det kræver tidsaldre efter tidsaldre for sådanne enorme mængder af meget fortættet materie at blive genopladet i

kredsløbene i rummet og således som følge af en kollision eller anden lignende genoplivnings begivenhed blive forberedt for nye funktionsperioder i universet 9. Kollisions sfærer. I områderne med tiltagende klyngedannelse, er kollision ikke ualmindelig. En sådan astronomisk tilpasning er ledsaget af kolossale energi forandringer og materie omdannelser. Kollisioner som involverer døde sole er ejendommeligt indflydelsesrige i at skabe udbredte energi udsving. Kollisions rester udgør ofte det kernemateriale for de efterfølgende dannelser af planetlegemer, der senere tilpasset til dødelig beboelse. 10. Arkitektoniske verdener. Dette er verdener som er bygget i henhold til planer og specifikationer for et specielt formål, som for eksempel Salvington, jeres lokal univers hovedkvarter, og Uversa, sæde for regeringen i vores superunivers. Der er talrige andre teknikker for udviklende sole og udskillende planeter, men den forudgående fremgangsmåde antyder de metoder hvorved det uhyre flertal af stjerne systemer og planetariske familier er bragt i eksistens. At påtage sig beskrivelsen af alle de forskellige teknikker involveret i stjernernes metamorfose og planetarisk evolution ville kræve en fortælling af næsten hundrede forskellige måder for soldannelse og planetarisk oprindelse. Når jeres stjerne studerende afsøger himlen, vil de observere fænomener som viser tegn på alle disse stjernes evolution måder, men de vil sjældent finde beviser på dannelse af de små, ikke-lysende ophobninger af materie som tjener som beboet planeter, det vigtigste af de enorme materielle skabelser. 6. RUMMETS SFÆRER Uden hensyn til oprindelse, så er de forskellige sfærer klassificeret i følgende større delinger: 1. Solene - rummets stjerner. 2. De mørke øer i rummet. 3. Mindre rumlegemer - kometer, meteorer, og miniature planeter. 4. Planeter, inklusiv beboede verdener. 5. Arkitektoniske sfærer - verdener skabt på bestilling. Med undtagelse af de arkitektoniske sfærer, så har alle rumlegemer haft en evolutionær oprindelse, evolutionær i den betydning at de ikke er bragt til virke ved dekret fra Guddommen, evolutionær i den betydning at Guds skabende handlinger er udfoldet med hjælp af en tid-rum teknik gennem aktiviteter af mange af Guds skabte og fremkommende intelligenser. Solene. Disse er rummets stjerner i alle deres varierende stadier af eksistens. Nogle er enlige udviklende rumsystemer; andre er dobbelt stjerner, planetsystemer som er sammentrækkende eller forsvindende. Rummets stjerner eksisterer i ikke mindre end et tusinde forskellige tilstande og stadier. I er bekendt med sole som udsender lys ledsaget af varme; men der er også sole som skinner uden varme. De trillioner på trillioner af år en almindelig sol fortsætter med at afgive varme og lys illustrere det umådelig lager af energi som hver enhed af materie indeholder. Den

faktiske energi lageret i disse usynlige partikler af fysisk materie er næsten utænkelig. Og denne energi bliver næsten fuldstændig tilgængelig som lys når den er underlagt det kolossale varme tryk og de tilknyttede energi aktiviteter som hersker i de flammende soles indre. Stadig andre forhold gør disse sole i stand til at omdanne og udsende meget af den rumenergi som kommer på deres vej i de etablerede kredsløb i rummet. Mange faser af fysisk energi og alle former af materie er tiltrukket til, og siden fordelt af, soldynamoerne. På denne måde tjener solene som lokale acceleratorer af energi cirkulation, fungerer som automatiske stationer for styrkekontrol. Superuniverset Orvonton er oplyst og opvarmet af mere end ti trillioner flammende sole. Disse sole er stjernerne i jeres observerbare astronomiske system. Mere end to trillioner er så langt borte og for små selv til at kunne ses fra Urantia. Men i mesteruniverset er der så mange sole, som der er glas med vand i havene på jeres verden. De mørke øer i rummet. Disse er de døde sole og andre større sammenhobninger af materie uden lys og varme. De mørke øer er nogen gange enorme i mængde og udøver en kraftig indflydelse i universets ligevægt og manipulation af energi. Tætheden af nogle af disse større mængder er næsten utrolig. Og denne store koncentration af mængde gør disse mørke øer i stand til at fungere som kraftige balance hjul, som holder større nærliggende systemer i stram snor. De opretholder styrken af tyngdekraft balancen i mange konstellationer; mange fysiske systemer som ellers meget hurtigt ville dykke til ødelæggelse i nærved sole er fastholdt sikkert i tyngdekrafts greb af disse beskyttende mørke øer. Det er på grund af denne funktion at vi kan lokalisere dem så nøjagtigt. Vi har målt tyngdekrafts trækket fra de lysende legemer og vi kan på denne baggrund kalkulere den nøjagtige størrelse og placering af de mørke rum øer som så virkningsfuldt fungere til at fastholde et bestemt system støt på dets kurs. Mindre rumlegemer. Meteorerne og andre små materiepartikler cirkulerende og udviklende i rummet udgør en enorm ophobning af energi og materiel substans. Mange kometer er ikke etableret vilde efterkommere af solens moderhjul, som gradvis er blevet bragt under kontrol af den centrale regerende sol. Kometer har også talrige andre oprindelser. En komets hale peger væk fra det tiltrækkende legeme eller sol på grund af den elektriske reaktion fra dets stærk udvidet gaser og på grund af det faktiske tryk af lyset og andre energier som flyder ud fra solen. Dette fænomen udgør et af de positive beviser på lysets og dets tilknyttede energiers virkelighed; det demonstrerer at lys har vægt. Lys er et virkelig materie, ikke blot bølger af hypotetisk æter. Planeterne. Disse er større sammenhobninger af materie som følger en bane rundt om en sol eller nogle andre rumlegemer; de variere i størrelse fra planeter af uendelig lille størrelse til enorme gasformige, flydende, eller faste sfærer. De kolde verdener som er blevet opbygget af ophobninger af materiale flydende i rummet, er de mest ideale planeter for intelligente indbyggere, når de befinder sig i det rette forhold til en nærliggende sol. De døde sole er, som regel, ikke egnet til liv; de er sædvanligvis alt for langt væk fra en levende, flammende sol, og yderligere, så er de i det hele taget alt for massive; tyngdekraften er kolossal på overfladen.

I jeres superunivers er der ikke engang en kold planet ud af fyrre beboelig for væsener af jeres orden. Og, naturligvis, er de supervarme sole og de iskolde fjerntliggende verdener uegnet til at huse højere liv. I jeres solsystem på nuværende tidspunkt er der kun tre planeter egnet til at huse liv. Urantia, i størrelse, tæthed, og placering, er i mange henseender ideal for menneskelig beboelse. Lovene vedrørende fysisk-energi opførsel er grundlæggende universelle, men lokale indflydelser har meget at gøre med de fysiske forhold som hersker på individuelle planeter og i lokale systemer. En næsten endeløs mangfoldighed af skabte væsener og andre levende manifestationer karakteriserer de utallige verdener i rummet. Der er, imidlertid visse lighedspunkter i en gruppe af verdener tilknyttet et givet system, samtidig med at hvert univers har sit mønster af intelligent liv. Der er fysiske relationer mellem de planetariske systemer som tilhører det samme fysiske kredsløb, og som tæt følger hinanden i det endeløse kredsløb langs universernes cirkel. 7. DE ARKITEKTONISKE SFÆRER Mens hvert superunivers regering præsiderer nær centret af de evolutionære universer i deres rumsegment, så indtager den en verden skabt på bestilling og som er befolket af akkrediterede personligheder. Disse hovedkvartersverdner er arkitektoniske sfærer, rumlegemer specielt konstrueret til deres specielle formål. Ud over at modtage lyset fra nærved liggende sole, så er disse sfærer selvstændigt oplyst og opvarmet. Hver har en sol som udsender lys uden varme, ligesom Paradisets satellitter, mens hver er forsynet med varme af bestemte energistrømme, som cirkulerer nær sfærens overflade. Disse hovedkvartersverdner tilhører et af de større systemer placeret i nærheden af det astronomiske center af deres respektive superunivers. Tiden er standardiseret på superuniversernes hovedkvarterer. Standard dagen i superuniverset Orvonton svarer til næsten tredive dage af Urantia tid, og Orvonton året er lig med hundrede standard dage. Dette Uversa år er standard i det syvende superunivers, og det er toogtyve minutter kortere end tre tusinde dage af Urantia tid, svarende til otte og en femtedel af jeres år. De syv superuniversers hovedkvartersverdner deler Paradisets natur og pragt, deres centrale, perfekte forbillede. I virkeligheden, så er alle hovedkvartersverdnerne paradisisk. De er faktisk himmelske bopæle, og de tiltager i materiel størrelse, morontia skønhed, og åndelig herlighed fra Jerusem til den centrale Ø. Og alle satellitterne til disse hovedkvartersverdner er også arkitektoniske verdener. De forskellige hovedkvartersverdner er udstyret med alle faser af materiel og åndelig skabelse. Alle slags materielle, morontielle og åndelige væsener har hjemme på disse universernes mødesteds verdner. Når de dødelige væsener stiger opad i universet, passerer fra de materielle til de åndelige riger, så vil de aldrig miste deres påskønnelse for, og nydelse af, deres tidligere eksistensniveauer. Jerusem, hovedkvartersverden for jeres lokalsystem Satania, har sine syv overgangs kulturverdener, hvor hver især er omgivet af syv satellitter, blandt dem de syv mansoniaverdner for morontielle ophold, menneskets første bopæl efter døden. Således som udtrykket himlen er blevet brugt på Urantia, har det nogle gange betydet

disse syv mansoniaverdner, hvor den første mansoniaverden været benævnt som den første himmel, og så videre til den syvende. Edentia, hovedkvarteret for jeres konstellation Norlatiadek, har sine halvfjerds satellitter af socialiserings kultur og uddannelse, hvor opstigende opholder sig efter at de har afsluttet Jerusems program for mobilisering, forening, og realisering af personligheden. Salvington, Nebadons hovedstad, jeres lokalunivers, er omgivet af ti universitets grupper af niogfyrre sfærer hver. Herpå bliver mennesket åndeliggjort efter dets socialiserings tilpasning i konstellationen. Uminor den tredje, hovedkvarteret for jeres mindre sektor, Ensa, er omgivet af de syv sfærer for de højere fysiske studier af det opstigende liv. Umajor den femte, hovedkvarteret for jeres større sektor, Splandon, er omgivet af halvfjerds sfærer for videregående intellektuelle uddannelse af superuniverset. Uversa, Orvontons hovedkvarter, jeres superunivers, er umiddelbart omgivet af de syv højere universiteter for avanceret åndelig uddannelse af opstigende viljevæsener. Hver af disse syv klynger af vidunder sfærer består af halvfjerds specialiserede verdner indeholdende tusinder og atter tusinder af rigt udstyret institutioner og organisationer helliget til univers uddannelse og åndelig kultur hvori tidens pilgrimme er omskolet og undersøgt på ny som en forberedelse til deres lange flyvetur til Havona. De ankommende pilgrimme af tiden er altid modtaget på disse tilknyttede verdner, men de afrejsende kandidater altid er afsendt til Havona direkte fra kysten af Uversa. Uversa er det åndelige og administrative hovedkvarter for tilnærmelsesvis en trillion beboet eller beboelige verdner. Pragten, storheden, og perfektionen af Orvontons hovedstad overgår ethvert vidunder af tid og rum kreationerne. Hvis alle de planlagte lokaluniverser og deres bestanddele var etableret, så ville der være lidt mindre end fem hundrede milliarder arkitektoniske verdner i de syv superuniverser. 8. KONTROL OG REGULERING AF ENERGI Superuniversernes hovedkvarterssfærer er konstrueret således, at de kan fungere som effektive regulatorer af styrke og energi til deres forskellige sektorer, de tjener som fokus for retningsbestemmelse af energi til deres bestanddele, lokaluniverserne. De udøver en kraftig indflydelse på balancen og kontrollen af de fysiske energier som cirkulerer gennem organiseret rum. Yderligere regulerende funktioner er udført af superuniversets styrkecentre og fysiske kontrollører, levende og halvlevende intelligente væsener dannet for dette særlige formål. Disse styrkecentre og kontrollører er sværere at forstå; de lavere klasser er ikke viljebestemte, de besidder ikke vilje, de vælger ikke, deres funktioner er meget intelligente men tilsyneladende automatiske og er iboende deres højt specialiserede

organisation. Superuniversets styrkecentre og de fysiske kontrollører tager sig af styring og den delvise kontrol af tredive energi systemer som udgør grativa området. De kredsløb af fysisk energi som administreres af styrkecentrene i Uversa kræver lidt over 968 millioner år for at fuldføre en omdrejning om superuniverset. Udviklende energi har substans; det har vægt, selvom vægt altid er relativ, afhængig af rotationshastighed, masse, og antityngdekraft. Masse i materie har tendens til forsinke hastigheden i energi; og den altid tilstedeværende hastighed af energi er svarende til: udgangshastigheden, minus forsinkelsen af massen som mødes undervejs, plus superuniversets levende energi kontrollørers regulerende funktion og den fysiske påvirkning af nærliggende meget opvarmet eller kraftigt ladede rumlegemer. Den universelle plan for vedligeholdelse af ligevægt mellem materie og energi gør det nødvendig hele tiden at danne og nedbryde de mindre materielle enheder. Universets Styrkeledere har evnen til at fortætte og tilbageholde, eller til at udvide og befri, varierende mængder af energi. Forudsat en forsinket indflydelse af tilstrækkelig varighed, ville tyngdekraften til sidst omdanne al energi til materie, hvis det ikke var for to faktorer: For det først, på grund af energi kontrollørernes antityngdekrafts indflydelse, og for det andet, fordi organiseret materie har en tendens til at gå i opløsning under visse betingelser, som findes i meget varme stjerner og under visse ejendommelige forhold i rummet nær de kraftige energiladede kolde legemer af fortættet materie. Når ophobning af masse bliver for stor og truer med at afbalancere energien, at tømme de fysiske styrkekredsløb, så intervenere de fysiske kontrollører medmindre tyngdekraftens egen fortsatte tendens til at overmaterialisere energi bliver overvundet ved forekomsten af en kollision mellem rummets døde giganter, for på denne måde i et øjeblik fuldstændig at sprede tyngdekraftens akkumulerede ophobninger. I disse kollisions episoder konverteres enorme mængder af materie pludselig til den sjældneste form for energi, og kampen for universel ligevægt begynder på ny. Efterhånden bliver de større systemer stabiliseret, bliver fysisk bragt i orden, og svinges ind i superuniversernes balancerede og etablerede kredsløb. Efterfølgende denne begivenhed vil der ikke opstå flere kollisioner eller andre ødelæggende katastrofer i sådanne etablerede systemer. Under tiden med overskydende energi er der styrkeforstyrrelser og varme svingninger ledsaget af elektriske manifestationer. I tider med energi underskud øger materiens tendens til at akkumulere, fortætte, og til at komme ud af kontrol i de meget fintfølende balancerede kredsløb, hvilket resulterer i tidevand eller kollision regulering som hurtigt genoprette balancen mellem cirkulerende energi og mere specifikt stabiliserede materie. At forudberegne og på anden måde at forstå den sandsynlige adfærd fra de flammende sole og de mørke rum øer er en af opgaverne af de himmelske stjerneobservatører. Vi er i stand til at identificere de fleste af de love, der styrer universets ligevægt og til at forudsige meget angående universets stabilitet. I praksis, så er vores prognoser pålidelige, men vi er altid konfronteret med visse kræfter som ikke fuldt ud følger de love vi kender for energikontrol og materiens adfærd. Forudsigeligheden af alle

fysiske fænomener bliver i stigende grad sværere efterhånden som vi bevæger os udad i universerne fra Paradis. Når vi passerer udover grænserne af Paradisherskernes personlig administration, er vi konfronteret med stigende manglende evne til at beregne i overensstemmelse med etableret standarder og erhvervet erfaring i forbindelse med observationer som udelukkende har at gøre med fysiske fænomener af de nærliggende astronomiske systemer. Selv i de syv superuniversers verdener, lever vi i midten af kraft handlinger og energi reaktioner som gennemtrænger alle vores domæner og strækker sig i forenet ligevægt ud gennem alle regioner i det ydre rum. Jo længere ud vi går, mere sikkert er det, at vi møder disse varierende og uforudsigelige fænomener som er så usvigelig karakteristisk for den Absolutte og de erfaringsmæssige Guddommes uudgrundelige tilstedeværende udøvelse. Og disse fænomener må være tegn på en eller anden universel overkontrol af alle ting. Superuniverset Orvonton er tilsyneladende nu ved at nedtrappe; de ydre universer synes uden fortilfælde at optrappe hvad angår fremtidige aktiviteter; central universet Havona er evigt stabiliseret. Tyngdekraft og fraværet af varme (kulde) organiserer og holder materien sammen; varme og antityngdekraft forstyrrer materien og spreder energi. De levende styrkeledere og kraftorganisatorerne er hemmeligheden bag den specielle kontrol og intelligente styring af de endeløse transformationer af universets tilblivelse, afvikling, og genskabelse. Stjernetåger kan spredes, sole brænde ud, systemer forsvinde, og planeter gå til grunde, men universerne går ikke i stå. 9. SUPERUNIVERSERNES KREDSLØB Paradisets universelle kredsløb gennemtrænger faktisk de syv superuniversers verdener. Disse tilstedeværende kredsløb er: den Universelle Faders personligheds tyngdekraft, den Evige Søns åndelige tyngdekraft, Samforenerens sinds tyngdekraft, og den materielle tyngdekraft af den evige Ø. Foruden de universelle paradiskredsløb, og de Absolutte og erfaringsmæssige Guddommes tilstedeværelse udøvelse, fungerer der indenfor superuniversets rumniveau kun to distributioner af energi kredsløb eller styrkesegment: superuniversernes kredsløb og lokaluniversernes kredsløb. Superuniversernes kredsløb: 1. Det samlende intelligente kredsløb af en af Paradisets Syv Mesterånder. Sådan et kosmisk-sinds kredsløb er begrænset til et enkelt superunivers. 2. Kredsløbet for afspejlingstjenesten som de syv Afspejlende Ånder i hvert superunivers står for. 3. Mysterieledsagerens hemmelige kredsløb, der på en eller anden måde er forbundet med hinanden og dirigeret via Divington til den Universelle Fader i Paradiset.

4. Kredsløbet for gensidig kommunikation mellem Den Evige Søn og hans Paradissønner. 5. Den øjeblikkelige tilstedeværelse af den Uendelige Ånd. 6. Paradis udsendelser, Havonas rumrapporter. 7. Styrkecentrenes og de fysiske overvågers energikredsløb. Lokaluniversernes kredsløb: 1. Paradissønnernes overdraget ånd, Talsmanden for overdragelsens verdener. Sandhedens Ånd, Michaels ånd på Urantia. 2. De Guddommelige Ministres kredsløb, de lokale universers Moderånder, Helligånden i jeres verden. 3. Det intelligente ministeriums kredsløb i lokal universet, herunder tilstedeværelsen af adjudant sinds-ånder med deres forskellige funktioner. Når der udvikles sådan en åndelig harmoni i et lokalunivers, at dets individuelle og sammensatte kredsløb bliver uadskillelige fra dem i superuniverset, når sådan en funktions identitet og tjeneste enhed virkelig råder, så overgår lokaluniverset straks ind i det etablerede kredsløb af lys og liv, for straks at blive berettiget til optagelse i det åndelige forbund af superskabelsens perfektionerende forening. Kravene til optagelse i Rådet for Dagenes Ældste, medlemskab i superuniversets forbund, er: 1. Fysisk stabilitet. Stjernerne og planeterne i et lokalunivers må være i balance; perioderne for umiddelbare konverteringer af stjerner skal være færdig. Universet skal udvikle sig langs et klart spor; dets bane skal være sikker og endelig stabiliseret. 2. Åndelige loyalitet. Der skal eksistere en tilstand af universel anerkendelse af, og loyalitet over for den suveræne Guds Søn som præsiderer over anliggender af et sådan lokalunivers. Der skal være fremkommet en tilstand af harmonisk samarbejde mellem de individuelle planeter, systemer, og konstellationer for hele lokaluniverset. Jeres lokal univers er endnu ikke medregnet som tilhørende superuniversets stabiliserede fysiske orden, endnu mindre som tilhørende medlemskab i superregeringens anerkendte åndelige familie. Selvom Nebadon endnu ikke har repræsentation på Uversa, så er vi fra superuniversets regering udsendt til dets verdner på specielle tjenester fra tid til anden, netop ligesom jeg er kommet til Urantia direkte fra Uversa. Vi giver al mulig hjælp til jeres ledere og herskere i løsningen af deres vanskelige problemer; vi ønsker at se jeres univers kvalificeret til fuld optagelse i superuniversets familie af tilknyttede kreationer. 10. SUPERUNIVERSETS HERSKERE Superuniversernes hovedkvarter er sæde for den høje åndelige regering over tidens og rummets domæner. Superregeringens udøvende afdeling, har sin oprindelse i

Treenighedens Råd, er direkte styret af en af den højeste overvågnings Syv Mesterånder, væsener som har sæde i Paradisets myndighed og administrerer superuniverserne gennem de Syv Højeste Udøvere stationeret på den Uendelige Ånds syv specielle verdner, Paradisets yderste satellitter. Superuniversernes hovedkvarter er de stedet, hvor de Afspejlende Ånder og de Afspejlende Billedehjælpere bor. Fra denne midtvejs position udøver disse vidunderlige væsener deres kolossale afspejlings operationer, og betjener således centraluniverset foroven og lokaluniverserne nedenunder. Hvert superunivers er præsideret over af tre Dagenes Ældste, superregeringens fælles øverste regeringsledere. I den udøvende afdeling af superuniversets regering består personalet af syv forskellige grupper: 1. Dagenes Ældste. 2. Visdommens Fuldkomne. 3. Guddommelige Rådgivere. 4. Universelle Censorer. 5. Mægtige Budbringere. 6. Dem med Stor Autoritet. 7. Dem uden Navn og Nummer. De tre Dagenes Ældste er assisteret direkte af et korps af en milliard Visdommens Fuldkomne, med hvilken tre milliarder Guddommelige Rådgivere er tilknyttet. En milliard Universelle Censorer er tilknyttet til administrationen af hvert superunivers. Disse tre grupper er samordnet Treenighedspersonligheder med direkte og guddommelig oprindelse i Paradistreenigheden. De resterende tre klasser, de Mægtige Budbringere, Dem med Stor Autoritet og Dem uden Navn og Nummer, er glorificeret opstigende dødelige. Den første af disse klasser kom op gennem det opstigende system og passerede gennem Havona i Grandfandas dage. Efter at have opnået Paradiset, blev de indrulleret i Finalitkorpset, modtog Paradistreenighedens omfavnelse, og efterfølgende overdraget til himmelske tjeneste hos Dagenes Ældste. Som en gruppe, er disse tre klasser kendt som Opnåelsens Treenighedsgjorte Sønner, værende af dobbelt oprindelse men nu i Treenigheds tjeneste. Således blev superuniversets regerings udøvende afdeling forøget til at inkludere glorificeret og fuldkomne børn fra de evolutionære verdner. Superuniversets samordnet råd er sammensat af de tidligere omtalte syv udøvende grupper og de følgende sektorherskere og andre regionale overvågere: 1. Dagenes Fuldkomne - herskerne af superuniversets større sektorer. 2. Dagenes Yngste - ledere af superuniversets mindre sektorer. 3. Dagenes Forende - Paradisets rådgivere til lokal universernes herskere.

4. Dagenes Trofaste - Paradisets konsulenter til konstellations regeringernes Højeste Herskere. 5. Treenighedens Undervisende sønner, dem som tilfældigvis er i tjeneste på superuniversets hovedkvarter. 6. Dagenes Evige, dem som tilfældigvis er til stede på superuniversets hovedkvarter. 7. De Syv Afspejlende Billedehjælpere - ordfører for de syv Afspejlende Ånder og gennem dem repræsentanter for Paradisets Syv Mesterånder. De Afspejlende Billedehjælpere fungerer også som repræsentanter for talrige andre grupper af væsener, som har indflydelse i superuniversernes regeringer, men som på nuværende tidspunkt, på grund af forskellige årsager, ikke er fuldstændig aktive i deres individuelle kapacitet. Denne gruppe omfattet: Det Højeste Væsens udviklende superunivers personligheds manifestation, den Højestes Egenskabsløse Overvågere, den Ultimatives Egenskabsbestemte Stedfortrædere, Majestons unavngivne kontaktafspejlere, og den Evige Søns superpersonlige ånde repræsentanter. På næsten alle tider er det muligt at finde repræsentanter for alle grupper af skabte væsener på superuniversernes hovedkvarters verdener. Superuniversernes rutinemæssige tjenende arbejde udføres af de mægtige sekonafer og andre medlemmer af den Uendelige Ånds umådelige familie. Arbejdet i disse vidunderlige centre af superuniversets administration, kontrol, tjeneste, og udøvende dom, er intelligenser fra enhver sfære af universelt liv blandet i effektiv omsorg, klog administration, kærlig tjeneste og retskaffen dom. Superuniverserne opretholder ingen former for ambassadør repræsentation; de er fuldstændigt isoleret fra hinanden. De kender kun hinandens gensidige affærer gennem Paradisets informationscentral som opretholdes af de Syv Mesterånder. Deres herskere arbejder i det guddommelige visdommens råd for velfærden af deres egne superuniverser uden hensyn til hvad der hænder i andre sektorer af den universelle skabelse. Denne isolation af superuniverserne vil bestå indtil det tidspunkt, hvor koordineringen af dem har opnået en mere fuldstændig faktualisering af personligheds suveræniteten hos den udviklende erfaringsmæssige Højeste Væsen. 11. DEN RÅDGIVENDE FORSAMLING Det er på sådanne verdner som Uversa at væsener som repræsenterer fuldkommenhedens enevælde og evolutionens demokrati mødes ansigt til ansigt. Superregeringens udøvende afdeling har sin oprindelse i fuldkommenhedens verdener; den lovgivende afdeling spire frem fra de evolutionære universers blomstring. Superuniversets rådgivende forsamling er begrænset til hovedkvarters verden. Dette lovgivende eller rådgivende råd består af syv kamre, hvor alle lokaluniverser optaget i superuniverset vælger en indfødt repræsentant til hvert enkelt. Disse repræsentanter vælges fra disse lokaluniversernes høje råd blandt Orvontons opstigende pilgrims kandidater som opholder sig på Uversa, godkendt for transport til Havona. Den gennemsnitlige tjenestetid er omkring hundrede år af superuniversets standard tid.