nyheds brev Det er frivillige ildsjæle Kirkens Genbrug og Danmissions Genbrug Frivillige i genbrugsarbejdet



Relaterede dokumenter
EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Bestyrelsens beretning

Hilsen fra redaktionen

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

GUIDE Udskrevet: 2018

Nyhedsbrev. uge

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

GUIDE. Forsikring af frivillige

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Billedet fortæller historier

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Denne dagbog tilhører Max

Historien om en håndværksvirksomhed

FALKEPOSTEN. december

Boligområder i Albertslund med ordning for Direkte Genbrug med frivillige beboere tilknyttet

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Nyhedsbrev. uge

OSTEN P LKE FO lirpa 2017 Figur 1

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Plejecentret Bøgevænget. Nyhedsbrev sommer Kære borger og pårørende

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE]

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Åstrup Forsamlingshus

Ny skolegård efter påskeferien.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Beretning KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde Holbæk holbaek@kirkenskorshaer.dk

DEBATKORT om det gode værtskab

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Juni - juli - august 2018

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Brugerrådets beretning for

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Nyhedsbrev, november 2003

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Pileforeningen fylder 20 år i Læs her Verner Nielsen dejlig indlæg om Pileforeningen - fra start til idag...

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

Aktiviteter med beboerne

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

GUIDE Udskrevet: 2017

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup

GUIDE. Bestyrelsen som arbejdsgiver

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Agility udvalget i kreds 6

GUIDE. Øvelse: Lav en interessentanalyse

Sebastian og Skytsånden

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Året 2018 var der en flok løbere som deltog i de 3 vinter løb. Vi var godt repræsenteret, og vi var heldige med godt vejr til alle løb.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Byens Avis og dens ansatte

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Nyhedsbrev Oktober Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

Nyhedsbrev Oktober 2014

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Vores første opgave var at finde, istandsætte, renovere og bemande, skaffe tøj og udstyr til en butik med indvielse sidst i oktober 2016.

Nyhedsbrev nr 15 fra HK Rådighedslønsforeningen

Godt Nyt. Januar månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Velkommen til Børglumparken og nye muligheder

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Mødet startede med en sang: Thøger Larsens Danmark nu blunder den lyse nat

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

GUIDE. Øvelse: Lav en strategi- og

Transkript:

Genbrugs November 2010 nyheds brev Kirkens Genbrug og Danmissions Genbrug Foto af frivillige på Danmissions repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand i august 2010. Det er frivillige ildsjæle Et nyt projekt med Kirkens Genbrug er på vej i Brøndby Kirkens Genbrug etablerer i samarbejde med Nygårds Sogns Menighedspleje endnu et nyt frivilligt arbejdsfællesskab. Side 12 Danmissions Genbrug kommet godt fra start på Djursland Butikker i Ebeltoft og Rønde er etableret, en tredje butik er på vej. Side 16 Frivillige i genbrugsarbejdet er ressourcen Uden frivillige - ingen genbrugsbutikker. Et nyt initiativ er en målrettet uddannelse af frivillige butiksledere og andre ressourcepersoner, som i det daglige påtager sig ansvar for butiksdrift og -udvikling. Side 2 Samvirkende Menighedsplejer godt etableret på Amager Fællesudvalgets formand om det første år med genbrug på Amagerbrogade 131. Side 9

Genbrugs- nyheds brev Fra frivillige medarbejdere til andre frivillige og udsendes 2-3 gange årligt til ca. 3.500 læsere i alle 87 genbrugsbutikker For bestilling af ekstra blade: Kontakt en genbrugskonsulent. Danmissions Genbrug Danmissions butikker Bent S. Møller Tlf. 2029 2211 / 9742 0605 bsm@nypost.dk Preben Andersen Tlf. 6128 1726 munkebakken@gmail.com Kirkens Genbrug Samarbejde mellem Danmission og Samvirkende Menighedsplejer Bjørn Clausen Tlf. 4096 9695 kgkonsulent@clausen.mail.dk Kurt Bierbum Tlf. 2291 5212 / 4648 0264 kurt.bierbum@mail.tele.dk Stof til Nyhedsbrevet sendes til tovholder / redacteur: kurt.bierbum@mail.tele.dk eller til Kurts postadresse: St. Stensager 30, 4320 Lejre Tlf. 2291 5212 / 4648 0264 Klip ud! det er godt af have ved hånden, hvis uheldet er ude... Butikker i øst har ALKApolice nr. 40-014166483 og nord / syd har ALKApolice nr. 40-014613692 Sker en forsikringsbegivenhed kan butikkens ledelse tage kontakt til Louise Vive Bang hos vores forsikringsmægler Willis på tlf. 88139574, der vil bistå med vejledning og bl.a. fremsende skadesblanket til brug for anmeldelse overfor ALKA. Bemærk, at konsulenterne bør altid orienteres! Alle frivillige er dækket af vores forsikring. Husk at en personskade skal anmeldes via Danmission. Kunder anmelder til deres egen ulykkesforsikring. Et godt koncept Genbrugs-nyhedsbrevet har til formål at formidle nyheder og informationer med relation til genbrug og samarbejde ude i genbrugsbutikkerne. Nyhedsbrevet skrives på de frivilliges egne præmisser, 10-15 frivillige skriver med på skift for andre godt 3.500 frivillige, som alle støtter op om henholdsvis Danmission og Samvirkende Menighedsplejer. Det er et utroligt godt koncept. Hvordan fastholder vi informationsarbejdet, strukturerer og udvikler nyhedsbrevets faglige og sociale indhold? Det er en fælles opgave. Organisationerne, bestyrelserne og ledelserne læser det. Frivillige læser det, vi sætter det på dagsorden. Hvad mere kan vi gøre? /Kurt Bierbum Kursus på Nyborg Strand Weekenden den 12-13. februar 2011 Et arbejdsudvalg under Genbrugsudvalget er i gang med planlægningen af et weekendkursus på Hotel Nyborg Strand, der afholdes den 12-13. februar 2011. Kursets arbejdstitel er Genbrug i vækst. Weekendkurset tilbydes alle butikker, men bliver målrettet en bestemt gruppe frivillige, det er butiksledere og andre ressourcepersoner, som påtager sig ansvaret for butiksdrift og -udvikling. Kursets faglige indhold vil spænde over emner, som ledelse og samarbejde, butiksdrift og kundepleje, netværk omkring butikken og naturligvis også en del med arbejdsmiljø. Indbydelser og program forventes udsendt sidst i november, og genbrugskonsulenterne vil stå for udvælgelse af kursusdeltagerne. Venlig hilsen Genbrugsudvalget. /red. Godmorgen Storebælt! Udsigt kl. 07 fra Hotel Nyborg Strand. Foto KB. 2 (November 2010)

Uge 18 var som et øjeblik - på Haslev Udvidede Højskole Tonen blev slået an med vers fra Prædikens bog om tid af højskolelærer Birgit Pathuel og med Arne Andreasen ved flygelet. Arne indviede os i sin nye CD ET ØJEBLIK - EN EVIGHED (inspiration fra poesien i Det gl. testamente). Dejlige toner, som fulgte os alle fem dage. Vi fik en enestående mulighed for at få viden om ting vedrørende dagligdagen i genbrugsbutikken. Hvervning, konfliktløsning, skilteskrivning og vurdering af effekter var blot et lille udpluk af emner, der optog os. En stor tak til vore tre konsulenter, der knoklede, for at kurset skulle lykkes. Det var Højskole eller hva Genbrugsudvalget har læst på kursisters evalueringsskemaer og på møder evalueret mange Liv-ikludene kursus. Der er enighed om, at idéen med at holde inspirationskursus på højskole er helt unik. /red. Fra venstre, Christa Fyhn fra Vamdrup og Ida Mannen fra Randers, begge er koncentreret i skilteskrivningens kunst. dejligt at være med i en sammenhæng fyldt med mening, fællesskab, tro og liv. Derfor, en opfordring til genbrugsledelsen: Send Jeres medarbejdere på kursus - eller kom selv! Vær god ved dig selv, du er den eneste af din slags (citat: Dan Turell). /Christa Fyhn, Vamdrup. Så tog vi på højskole Min begejstring for højskolemiljøet, med historier, masser af god musik og fællessang, er kæmpestor. Herlige oplevelser. Butikssindretning, arbejdsmiljø, samarbejde, dekoration, skilteskrivning, konfliktløsning, prissætning og masser af genbrugssnak med besøg (og strøgtur) i tre genbrugsbutikker i byen. Udflugt en herlig aften til Gisselfeld Gods (termokander og fællessang) med søde og engagerede mennesker. Det er altsammen et højskoleliv. Tag med på et Liv-i-kludene, hvis du får mulighed. For øvrigt var dette holds kursister nogle af de sidste, der fik mulighed for at komme på Haslev Udvidede Højskole, idet den nu også går til genbrug. For højskolen er lukket. /Jette Ravn, Jagtvej i København. En uforglemmelig uge En højskole, der emmede af kultur og historie, det blev en uforglemmelig uge. Der var bogstaveligt talt liv i kludene fra morgenstunden. Vi begyndte med en halv times gåtur, så vi kunne være friske til morgensamlingen og dagens program, og de mange herlige fællessange med musikledsagelse af højskolelærer Arne Andreasen gav en dejlig stemning. Hver dag havde erfaringsudveksling, hvor der fremkom mange forslag, som var lige til at tage med hjem og bruge i sin egen butik. Jeg må fremhæve den gode idé med workshops. Det var dejligt at få en kyndig gennemgang og indsigt i, hvor på internettet der kan søges efter priser på møbler, malerier og bøger. Det er et meget nyttigt værktøj. Kurset sluttede med gudstjeneste i Haslev Kirke. Præsten kunne berette, at han var ansat i en af de ældste genbrugsbutikker, hvor blandt andet Ordet var over 2000 år gammelt, og bygningerne ofte over 1000 år. Betty og Peter Arendt spillede og sang ganske smukt under gudstjenesten, som sluttede med, at vi fik fremvist fire meget flotte messehageler i silke, der var fremstillet af Birgit Pathuel, den anden af vores to højskolelærere. /Ruth Borg, Holstebro (November 2010) 3

Nyhedsbrevets redacteur fangede Solveig i en rygepause. Liv i kludene på Silkeborg Højskole Det var pragtfuldt at være med i fællesskabet, og det har været meget givende for mig, fortæller Solveig Jensen. Det har været meget givende for mig at møde frivillige fra andre dele af landet og høre om, hvordan det står til i deres genbrugsbutikker. Frivillig Solveig Jensen fra Genbrugsforretningen i Nysted med genbrugskonsulent Kurt Bierbum. Det har på alle måder været et perfekt kursus med god indføring i alle dagligdagens opgaver i genbrugsbutikken. En dag havde vi workshops, hvor vi talte om Konflikttrappen. En konflikt er en uenighed, hvor en eller flere personer bliver følelsesmæssigt involveret. At lære at håndtere konflikter med andre er at lære at håndtere konflikter i sit eget liv. Onsdag formiddag var halvdelen af os på tur til to butikker i Silkeborg, først en Blå Kors genbrug, som virkede meget uoverskuelig på mig. Derefter besøgte vi en mindre Danmissionbutik, hvor der var en meget fin vareopdeling og prismærkning overalt. Torsdag var temaet nye frivillige og hvordan fastholde de nye frivillige? Selvom Solveig har en del års erfaring i genbrug, må hun medgive, at det var vanskeligt for kursisterne at forudsige om netop den udvikling i fremtiden. Solveig udtrykker det således: Hvad sker der, når vi, der er med nu, bliver for gamle eller er gået bort? Det kunne vi ikke finde nogen løsning på. Solveig slutter i et stort varmt smil: Tak til alle, der var med til at gøre højskolekurset Liv i kludene muligt. /red. Et arbejdsfællesskab Jeg var med på kurset Liv i kludene på Silkeborg Højskole i uge 43. Jeg har været på højskole otte gange tidligere, men ingen af disse oplevelser kan stå mål med det, jeg har oplevet i denne uge i Silkeborg. Jeg vil gerne sige til alle genbrugsmedarbejdere, at har I tid og lyst så tag med næste gang, der bliver liv i kludene på Silkeborg højskole. Jeg har da tænk meget over, hvorfor netop den uge har været så anderledes end alle de andre gange, jeg var på højskole. For det første var vi alle i en fælles sag og med et tændt genbrugs-gen. For det andet var vore fire genbrugskonsulenter og medhjælpere i stand til på en gang at sprede både glæde og varme og skabe frirum for alle, der havde lyst til frit at deltage i dialogerne. De var gode til at tænde os. 4 (November 2010) For det tredje, så lærte vi rigtig meget, vi hørte om de daglige rutiner i butikken og kundepleje, om APV, løfteteknik, dekoration, skilteskrivning og prissætning i alle varegrupper, men også om samarbejde, konfliktløsning og personalepleje, om at tage ansvar og meget mere. Hver kursusdag startede med morgensang og et kulturelt oplæg af højskolens forstander, det var en stor oplevelse for mig at lægge øre til, og Højskolesangbogen blev naturligvis flittigt brugt. Alle aftener sluttede med spændende oplæg. Her må især fremhæves to. Det ene er et foredrag af Dorthe Langås om Danmissions dialogarbejde på Zanzibar og et foredrag af Bjørn Clausen om Cambodja, og hvordan Danmissions midler fra genbrugsarbejdet bruges her, og vi så herlige billeder fra Bjørns og Kurts Cambodjarejse. Her ses to glade kursister på Silkeborg Højskole, det er fra venstre Karen Lynge Kaae og Ellen Justesen fra Danmissions Genbrugsforretning i Ulstrup. /red. Kursusugens sidste oplæg drejede sig om, hvordan fremtiden for genbrugsbutikkerne vil blive? Det er et svært spørgsmål. Jeg vil håbe, næste generation er blevet godt opdraget af os til at være humanitære og hjælpsomme. Tak for en god uge til alle, der var med. /Karen Lynge Kaae,

Arbejdstilsynet kom på besøg Mette Bjerregaard er genbrugsrådsformand i Øst og butikskoordinator i Danmissions Kirkens Genbrug i Roskilde de vil gerne have dato og underskrift Lørdag den 18. september blev der afholdt den årlige inspirationsdag for butiksledere og dagligledere i Region Øst, og 17 butikker var repræsenteret med i alt 50 deltagere. Første del af programmet startede med spørgsmålet: Hvordan bliver jeg en god leder i genbrugsbutikken? APV-mappen Vore gæster, to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, Tina Ohlfsen og Mette Horsman. Arbejdstilsynet er oprettet for at føre tilsyn med virksomhederne, så de overholder den arbejdsmiljølov, der er vedtaget af folketinget. Det blev i 2005 vedtaget, at alle virksomheder skal have besøg af Arbejdstilsynet. Man går frem branchevis, og nu er turen altså kommet til genbrugsbutikkerne. Efter et oplæg blev deltagerne fordelt i grupper, som skulle diskutere deres erfaringer ud fra oplægget. Gruppearbejde er meget populært Der blev snakket ivrigt i grupperne, og mange erfaringer blev udvekslet. Det fremgik af fleres kommentarer bagefter, skal have en fast plads i butikken 1) Kortlægning (afkrydsning) Hvad er vigtigst? Hvornår skal problemet være løst? Hvem er ansvarlig? 2) Handleplan 3) Husk dato og underskrift... Med venlig hilsen, Arbejdstilsynet Loven om APVskema er for alle Nogle af butikkerne har allerede haft besøg, og resten vil få det inden udgangen af 2011. Første gang kommer arbejdstilsynets repræsentanter uanmeldt; men de vil også gerne være flexible og komme en anden dag, hvis lederen ikke er til stede. Tilsynets besøg kan ende med en grøn smiley, eller, hvis noget ikke er i orden, med et påbud. at sådanne gruppedrøftelser må vi have nogle flere af, når vi mødes. Efter en god frokost fik vi besøg af to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, som dels fortalte om deres arbejde dels gav gode råd om, hvad vi i genbrugsbutikkerne skulle være opmærksomme på. I så fald vil arbejdstilsynet komme igen og kontrollere, og der vil blive fulgt op med et brev, hvis formulering er mere kontant end de tilsynsførendes. Arbejdstilsynet vil gerne berolige Vore to gæster fra Arbejdstilsynet gjorde meget ud af at berolige og afdramatisere deres opgave i butikkerne. De fulgte deres vejledning og information op med et par gode råd. Forlanger både dato og underskrift Den arbejdspladsvurdering, som sidder i APVmappen, og som vi i butikkerne selv skal udfylde og afkrydse, skal have både dato og underskrift. Og dette skema skal ny-udarbejdes hvert 3. (tredje) år. Vi anbefaler, ja det er en god idé, at inddrage alle medarbejdere i udarbejdelsen af afkrydsningsskemaet, evt. ved at indkalde til et medarbejdermøde om sagen. Konsulenten er gerne behjælpelig Men hvis nogen er i tvivl om noget, så spørg jeres genbrugskonsulent, for han er nemlig også jeres arbejdsmiljørepræsentant. /Mette Bjerregaard (Fortsættes side 6) (November 2010) 5

(Fortsat fra side 5) Alle papirer skal i APV-mappen 1) Det er vigtigt, at alle notater arkiveres i butikkens APV-mappe, fordi alle butikkens frivillige skal have adgang til oplysningerne. 2) Dato og navn, husk dato og underskrift på handleplan / APVskema og div. skemaer. 3) Husk opfølgning og kontrol på AT-påbud (der skal i alle tilfælde en kopi i APV-mappen). 4) APV-mappen er altid et dagsordenspunkt ved bestyrelses- / medarbejdermødet. Arbejdsmiljø vedkommer os alle Før i tiden var genbrugskonsulenter genbrugskonsulenter. Nu kan vi tilmed kalde os arbejdsmiljørepræsentanter. Til højre: Genbrugskonsulent og arbejdsmiljørepræsentant Preben Andersen, Danmissions butikker på Sjælland og en mega stor butik i Odense. /red. Vidste du at arbejdsmiljøloven er ændret den 1. oktober i år, og at APV kan tilpasses den enkelte butik. Flere end halvdelen af vores butikker har haft gode besøg af Arbejdstilsynet, og kun få steder har der været behov for små justeringer af arbejdsmiljøet. 5) Begræns kemikalier men husk sikkerhedsdatablade for evt. nødvendige stoffer (og kopi i APV-mappen). 6) Nær-ved-ulykke... Lad os gentage at påpasselighed er nøgleord i alt sikkerhedsarbejdet. Vi benytter sækkevogne, møbelhunde og rulleborde. Og vi er forsigtige ved pengehåndteringer. 7) Alle frivillige er dækket af vores (fælles) forsikring. 9) En personskade skal anmeldes af organisationerne via genbrugskonsulenten. 10) Kunder skal foretage anmeldelse til deres eget forsikringsselskab. 6 (November 2010) Arbejdsmiljøet i butikken er også dit ansvar Husker du at påskønne andres arbejdsindsats? Har I de rigtige rammer i jeres butik? Har i ryddet pænt op min. en gang dagligt? Er der rent, og har I frie arbejdsveje? Er affald sorteret korrekt, og køres det regelmæssigt bort? Er der god plads omkring arbejdsbordet? Løfter du korrekt, og passer du på ikke at overfylde poser? Snak med dem du arbejder på hold med om spørgsmålene og find ud af om, der er ting, som I ønsker at ændre på. Snak med daglig leder eller lav selv handleplan, hvad der skal gøres og af hvem og hvornår. Sæt handleplan sammen med en kopi af spørgsmålene hertil ind i APV mappen, så det bliver til et aktivt arbejdsredskab. Orienter de øvrige frivillige om, hvad I har sat i gang, måske de har yderligere at foreslå. Der skal stilles spørgsmål til arbejdsmiljøet min. en gang årligt. Den enkelte frivillige er en vigtig faktor, når der tales om arbejdsmiljø. Genbrugskonsulenten vil hjælpe og inspirere til et godt arbejdsmiljø. Han kan nås på mobiltelefon og hjælper, hvis uheldet er ude. Læs på side 2, spalte 1. Her finder du nyhedsbrevets kolofon med telefonnumre til de fire genbrugskonsulenter. Klip kolofonen ud, for den er god at have ved hånden, hvis uheldet er ude. Genbrugskonsulenten er din rådgiver. /Preben Andersen

Ulykke eller arbejdsbetinget lidelse I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse. Arbejdsbetinget lidelse En skade, som opstår pludselig i forbindelse med løft, men hvor skaden skyldes et i øvrigt belastende løftearbejde, er en arbejdsbetinget lidelse. Tag for eksempel en rygskade, der er opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, det er en arbejdsbetinget lidelse. En arbejdsbetinget skade skal behandles af butikken og genbrugskonsulenten, som en arbejdsmiljømæssig opgave. Frivillig konsulent i Danmission Søren Jensen. Altid et godt råd og god vejledning Søren Jensen er kontaktperson i forsikringsspørgsmål for genbrugskonsulenterne og besidder et stort kendskab til de enkelte butikkers forsikringsforhold. Det er også Søren, der udsender præmieopkrævninger til butikkerne, det er mindre populært. Hvis uheldet er ude må du kontakte din genbrugskonsulent om det videre forløb Bemærk, at ved skade på materiel / løsøre skal anmeldelse ske direkte til vores forsikringsselskab ALKA Forsikring. Det sker ved at kontakte Louise Vive Bang hos vores forsikringsmægler Willis på tlf. 88139574. Forsikringsmægleren vil bistå butikken med bl.a. Sørens kontoradresse er: Danmission Strandagervej 24, 2900 Hellerup. Direkte tlf. 41999322 (bedst tirs- og torsdage kl. 10-12), og mail adr.: sj@danmission.dk /red. vejledning og fremsendelse af skadesblanket til brug for anmeldelsen overfor ALKA. Butikker har i øst har ALKA police nr. 40-014166483 og butikker i nord / syd: ALKA police nr. 40-014613692 Arbejdsulykke En rygskade, opstået ved et fald, er en arbejdsulykke. Ved en arbejdsulykke forstås der en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. En skade, som opstår pludselig og uventet i forbindelse med løft, og hvor skadelidte normalt ikke har belastende løftearbejde, er en arbejdsulykke. Det er uden betydning, hvori arbejdet består, og hvordan tilskadekomsten sker. Annonce og efterlysning: Pionèr Expressen For 60 år siden kom det danske elektriske legetøjstog på skinner, og fem år senere fik jeg et af min mormor. Men produktionen blev indstillet i 1965. På det tidspunkt havde min lillebror forlængst fået kørt lokomotivet ud over kanten på spisebordet derhjemme. Derfor gå ikke under bordet, hvis der kommer et Pionèr Expressen lokomotiv tøffende, men vær så venlig at ringe til En arbejdsulykke skal anmeldes via formanden for Arbejdsmiljøudvalget, og det er i vores tilfælde Danmissions adm.chef Arne Panduro. Herfra vil der senest ni dage efter skadens indtrædelske ske en lovpligtig anmeldelse via det digitale anmeldesystem, EASY til både Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Samtidig tilgår anmeldelsen arbejdsgivers forsikringsselskab - samt en kopi til Willis, der er Danmissions forsikringsmægler. /Preben Andersen vores gamle redacteur på tlf. 22 91 52 12, han vil gerne købe. Ja, til den rigtige genbrugspris forstås. /red. (November 2010) 7

Center for frivilligt socialt arbejde din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde Louise Rasmussen fra Center for frivilligt socialt arbejde skriver i Genbrugs-nyhedsbrevet. På Center for frivilligt socialt arbejde, som ligger i Odense, hjælper, vejleder og rådgiver vi et bredt udsnit af aktive i det danske foreningsliv. Vores opgave er at hjælpe såvel frivillige som ansatte i frivillige organisationer med at udvikle gode rammer for det frivillige arbejde - til gavn for den enkelte og til gavn for det frivillige arbejde i organisationen. Frivillighed.dk din indgang til viden, læring og udvikling Vores hjemmeside frivillighed.dk er en rigtig god indgang, når du har brug for at få overblik over, hvad vi kan hjælpe dig med. På hjemmesiden kan du læse om vores tilbud og aktiviteter og finde viden om frivilligt arbejde eller downloade og bestille vores mange artikler, pjecer og bøger. Allerede på forsiden bliver du præsenteret for en lang række indgange til den hjælp og støtte, du kan få fra os. For at skabe overblik har vi inddelt alle informationerne i 4 områder: Viden & Information Her går du ind, hvis du vil have information, viden, statistik og faktaoplysninger om de frivilliges indsats såvel som de frivillige organisationer. Her finder du også vores FAQ, hvor du hurtigt får svar på en lang række spørgsmål om tal og begreber, om reglerne for frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde, fundraising samt om økonomi, skat, jura, love og regler i foreningslivet. Det er også her, du finder henvisninger til litteratur om foreningslivet og det frivillige arbejde og endelig er det her, du finder en vejviser med 8 (November 2010) kontaktoplysninger til de mange landsdækkende foreninger på social- og sundhedsområdet. Tilbud & Aktiviteter Her kan du orientere dig i vores mange forskellige tilbud og aktiviteter. Det er her du henter kontaktoplysninger, når du har brug for gratis personlig rådgivning om frivilligt arbejde, du kan læse om muligheden for at få konsulentbistand til opgaver, som I ikke selv kan løse. Det er også her, at du som frivillig kan melde dig til vores mange populære kursustilbud under Uddannelsespuljen og i Foreningshøjskolen. Publikationer Under Publikationer kan du downloade og bestille en lang række af de artikler, pjecer, bøger og film, som vi har udgivet. Det er også her, du finder vores samling med pjecer og artikler, hvor vi rådgiver om forskellige problemer og spørgsmål om såvel frivilligt arbejde som om de daglige udfordringer og opgaver i foreningslivet. Der er mere end 15 pjecer og 35 artikler med gode råd om alt lige fra spørgsmål om momsregler for foreninger og forsikring af frivillige til spørgsmål om frivilligpleje, om man kan fyre en frivillig, hvordan man løser konflikter eller hvordan man organisere sikkerhedsarbejdet i en forening. Nyt fra frivillighed.dk På frivillighed.dk kan du holde dig orienteret om nyt inden for det frivillige arbejde. Vi opdaterer dagligt siden med nyheder, og en gang om måneden udsender vi et gratis nyhedsbrev. Mere end 3500 aktive i det frivillige arbejde har allerede tegnet abonnement. Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter. Centret ligger i Odense, hvor 20 konsulenter og administrative medarbejdere dagligt kommer og arbejder med en lang række forskellige aktiviteter, som skal bidrage til formålet om at støtte og fremme det frivillige sociale arbejde i Danmark. Centret er en selvejende institution, hvor hovedparten af opgaverne er finansieret af Socialministeriet, men det har egen bestyrelse, som repræsenterer de frivillige organisationer, kommunerne, staten, forskningen og det private erhvervsliv. Louise Rasmussen arbejder med information, kommunikation og formidling om frivilligt socialt arbejde og presseinformation. Hun er centrets Webmoster og redigerer det elektroniske nyhedsbrev Nyt fra frivillighed.dk. Har du en mailadresse så skriv dig på nyhedslisten via frivillighed.dk. Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, råd eller inspiration vedrørende frivilligt arbejde. Ring, skriv eller mail til os her er kontaktoplysningerne: Center frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk På www.frivillighed.dk - kan du læse om, hvordan arbejdet på Center for frivilligt socialt arbejde er organiseret, om vores bestyrelse og om de mange aktiviteter og opgaver, vi løser. Endelig finder du kontaktoplysninger til alle centrets medarbejdere, og du kan se, hvilke områder hver enkel har ansvar for og kan hjælpe dig med.

Stor tak til Ole Foldberg, der her skriver i nyhedsbrevet om det første år i Samvirkende Menighedsplejers butik nr. 2, Kirkens Genbrug, Amagerbrogade 131. Ole er formand for Samvirkende Menighedsplejers Kirkens Genbrug, Amagerbrogade 131 og for Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg, som bestyrelsen der kaldes. /red. Flotte genbrugsvinduer i Amagerbrogade 131 på Dronningens 70 års fødselsdag. Samvirkende i genbrugsarbejde Kirkens Genbrug slog dørene op for kunder den 10. november 2009, d.v.s. godt et år er gået siden da. Op til åbningsdagen var der særdeles heftig aktivitet, idet ikke alt var gået efter planen, og åbningen var blevet forsinket nogle måneder. Den røde snor skulle klippes kl. 12, kl. 11.55 blev støvsugeren slukket, og det sidste savsmuld var væk. Kasseapparatet var vores frivillige endnu ikke blevet fortrolige med, men uanset forhindringerne fik vi en fantastisk dag. Den røde snor blev klippet af Samvirkende Menighedsplejers generalsekretær Kirsten Laursen, af Handelsforeningens bestyrelsesformand, og af en af vore frivillige, Ulla Jørgensen, der havde gjort en stor indsats med at få butikken malet og sat i stand. Det væltede ind med kunder, og heldigvis havde vi rigtig mange gode varer, så der var lang kø og godt salg. En utilfreds herre råbte på et vist tidspunkt, om vi ikke kunne åbne en kasse mere, og jeg måtte venligt fortælle ham, at det var en genbrugsbutik, han var havnet i og ikke Netto. Vi har hele tiden haft 30-35 frivillige, og de har et godt samarbejde, hygger sig i butikken og føler virkelig, det er deres butik. Som det ser ud nu et år efter åbningen, er cirka halvdelen af staben damer, som har været med fra dag et, og resten er kommet til. Vi har hele tiden haft få frivillige mænd og har det stadig, men vi kunne godt bruge nogle flere blandt andet til at løfte kasser m.m. Lige fra start har vi fået indleveret rigtig mange varer, hovedsagelig af en OK kvalitet. Undertiden kniber det at følge med i sortering og prismærkning, og vi har måttet leje to ekstra skure i gården til midlertidig opbevaring af varer, til der er plads i butikken. Den del af butikkens drift er en stor udfordring, især fordi der er kunder hele tiden, og der sættes stor pris på, at butikken fremtræder pæn og ryddelig, men det må siges at være et luksusproblem. I hverdagen har frivillige medarbejdere mange gode oplevelser. Rigtig mange stamkunder, det er både unge og ældre, kommer langvejs fra, man skal lige forbi og se, om der er kommet noget spændende. Det skyldes bl.a., at vi har gode varer til gode priser, og det rygtes. Her er mange pudsige oplevelser i hverdagen. En dag kom en håndværker, han ville gerne ind, lige efter at butikken var lukket, og han bankede vildt på døren og bad om hjælp, da han skulle til middag og havde glemt skiftetøj i Ålborg, hvor han kom fra. Han kom indenfor og blev ekviperet, selv sko i størrelse 47 var vi leveringsdygtige i, og han gik glad og fro til middagsselskab, og damerne var en positiv oplevelse rigere. Vores Kirkens Genbrug på Amagerbrogade 131 er den 2. butik, åbnet i Samvirkende Menighedsplejers regi alene, den første åbnede i Holstebro den 30. oktober 2008. Overskuddet fra butikken på Amagerbrogade 131 går til menighedsplejernes arbejde i Nathanaels sogn og Sundby sogn og til Samvirkende menighedsplejers landsdækkende arbejde, ligesom etableringsomkostningerne jo skal dækkes ind over nogle år. Alt i alt er der enighed om, at vi er kommet rigtig godt fra start. Damerne går meget op i dekoration, så vinduerne altid fremtræder flotte, indbydende og med nyt, hvilket er medvirkende til at tiltrække kunder. Alle vil gøre deres til, at det må fortsætte, så genbrugstanken og ånden lever videre. De frivillige får et godt netværk, gør en forskel og hygger sig med at være i butikken, samtidig med at de skaffer penge til menighedsplejearbejdet, lokalt og landsdækkende. /Ole Foldberg (November 2010) 9

20 år Til lykke med de 20 år på Himmerlandsgade i Aars Det var nok aldrig blevet til noget, hvis ikke der havde været en ildsjæl af en konsulent, der mente, at vores by skulle have sådan en butik, og nu har det så virket i 20 år. Det er ikke noget særligt, det er der bare. Det betyder, at der er trofaste medarbejdere, som dag efter dag, uge efter uge rydder op og lufter ud, kommer til tiden og tager venligt imod vore kunder og giver dem en god oplevelse ved at komme i vores butik. Den er ikke overvældende stor, men den ligger på byens hovedstrøg lige imellem hovedgade og en stor parkeringsplads. Det fører til, at en del mennesker går igennem vores butik som en lille strøgtur. Vi har ikke ret meget plads, men de muligheder, der indtil nu har været for at flytte til noget større, har enten været for dyre eller for afsides. Vi har en tradition for at holde årsmøde en gang efter nytår. Da spiser vi sammen og hører en beretning om Danmissions arbejde, og én gang om året tager vi på udflugt. Så ser vi en anden genbrugsbutik, og samtidig ser vi, hvor smuk Jylland er... Og så tjener vi penge. Vi sendte 535.000 kr. til Danmission i 2009, og desuden har vi betalt en stor husleje. Vi er glade for, at det lykkes så godt. Den 20. august fejrede vi 20-års dagen ved at rydde ekstra pænt op, og så inviterede vi byens folk og byens avis, og de kom og tog billeder, og de fik en småkage og en kop kaffe, og de købte også en del af, hvad vi havde sat frem. Hvor svært kan det være. /Jens Overgaard Bach 10 år med genbrug i Næstved Kirkens Genbrug i Næstved fejrede 10 års jubilæum den 24. september Fra venstre ses en ægte 10-års jubilar Anni Skiby, butiksleder Hanne Jørgensen og bestyrelsens formand Bodil Ørdam. Kirkens Genbrug startede i Ramsherred, men lykkeligvis fandt vi snart større og mere velegnede lokaler her i Jernbanegade 4. Der var fra begyndelsen blot tre-fire frivillige medarbejdere, så det har været besværligt at få løbet den butik i gang. I dag er vi heldigvis 30 frivillige, der tilsammen yder en stor indsats i hjælpearbejdet for den 3. verden og det lokale menighedsplejearbejde. Så vi havde mange gode grunde til at fejre jubilæum med gode tilbud hele ugen igennem og med hjemmebagt fødselsdagskage på dagen. /Hanne Jørgensen, butiksleder. 10 (November 2010)

10 år Der var engang et lagersalg i København Der var engang et KG Lagersalg, som ville servicere de små KG-butikker. Men der manglede bare noget vigtigt... Kirkens Genbrugs Lagersalg på Jagtvej 111 virkede for 10 år siden som en god idé, for herfra kunne vi både servicere vores mindre butikker i København og sælge en masse genbrugsvarer. Men, der manglede jo noget vigtigt. Der var ikke frivillige nok til håndtering og sortering af indkomne varer til de andre butikker. Det var et stort problem, for det viste sig, at der konstant manglede frivillige til holde åbent alle hverdage. Men i efteråret 2006 blev Kirkens Genbrug på Nørrebrogade sammenlagt med det tidligere lagersalg på Jagtvej, og resultatet blev en helt ny struktur på Jagtvej. Nu var vi flere medarbejdere, og kunne omlægge hele arealet på godt 600 m2 til et salgsareal og med et minimalt lager. Den 14. september 2010 fejrede den nye Kirkens Genbrug Jagtvej 10 års jubilæum. En måneds tid forinden havde vi genåbnet butikken, efter det var lykkes for os at genforhandle en ny lejeaftale med udlejeren, der betyder et halvt så stort areal i lejemålet med en tilsvarende lavere husleje. Butikken er endnu en gang blevet renoveret, og vi har fået en overskuelig og kundevenlig butik, vi er meget tilfredse med, for det medfører en overskudsgrad på den rigtige side af 50/50. Kirkens Genbrug Jagtvej, der skulle så grueligt meget igennem, er atter åben for kunder og frivillige. Men der mangler fortsat frivillige i København. - Det er vores største problem, der er to forhold, vi arbejder på. Dels må butikken sikres god varetilførsel dels flere frivillige, siger butiksleder Inge Bech Nielsen (foto til venstre). - Vi ved det, og vi bliver ved med at forsøge at hverve nogle nye kolleger til vores dejlige butik på Jagtvej. /Kurt Bierbum (November 2010) 11

Ny Kirkens Genbrug på vej Kirkens Genbrug Nygårds Plads i Brøndby Attraktiv tom butik på Nygårds Plads 9 i Brøndby er klar til nyt fællesskab for frivillige medarbejdere. Nygårds Sogns Menighedspleje har hjemme i et af Vestegnens tættest bebyggede boligområder og har eksisteret i over tyve år og har til formål at yde diakonalt arbejde overfor sognets beboere, enkeltpersoner såvel som grupper. Et nyt arbejdsfællesskab om en Kirkens Genbrug er en realitet. Et samarbejde mellem Nygårds Sogns Menighedspleje, Samvirkende Menighedsplejer og Danmission folder sig ud. Sognemedhjælper Mariann Toftlund ringede til genbrugskonsulenten og fortalte, at de var nogle i kirken, som havde talt om at forsøge at lave en genbrugsbutik, og at der nu netop var blevet et ledigt butikslejemål på den anden side af vejen. Om jeg troede, at der var mulighed for det? Dagen efter kiggede vi ind i lokalerne, det så fornuftigt ud, Marianne sagde, at hun kendte 15-20 frivillige, og jeg ringede hjem til genbrugsledelsen med en god nyhed. /Kurt Bierbum (Fortsættelse i næste Genbrugs-nyhedsbrev) Mange penge i brugte bøger Mange af vores butikker er opmærksomme på mulighederne i brugte bøger, og Genbrugsnyhedsbrevet følger selvfølgelig lidt med. Vi har tidligere berettet om Kirkens Genbrug Espergærdes pæne bogsalg. Det er bemærkelsesværdigt. 12 (November 2010) Kirkens Genbrug Espergærde har på de første ni måneder af 2010 solgt for kr. 140.307 i varegruppen med bøger (inklusive LPplader kr. 10, DVD er kr. 30, videoer kr. 5, kassettebånd kr. 5 samt frimærkerne). Salget af varegruppen med bøger har udgjort 16,6 % af butikkens samlede salg på kr. 933.865 i de ni måneder. Hvordan opnår de så flotte tal, hvordan gør de, og har de gode idéer til os? Vi har selvfølgelig stillet spørgsmålene til butiksleder Gerda Kyhl, som henover kaffe og ostemad fortæller: - Vi har gennem tiden fået mange stamkunder til brugte bøger, de kommer igen og igen, og de køber mange bøger. - Butikkens bogafdeling er nede i kælderetagen som en butik i butikken, hvor vi rundt regnet har 145 hyldemeter bøger til salg. - Kunder kan også forsyne sig med 10 bøger for 5 kr. fra to salgsvogne, der er placeret lige udenfor butikkens indgangsdør. - Bøger indgår også som punktudstillinger mellem andre varegrupper i butiksvinduerne. - Vi finder hjælp på internettet ved at gå ind under Antikvariatnet, og der kan vi finde, til hvilke priser forskellige bogantikvariater sælger bøgerne. - Sådan finder vi vort eget prisniveau, og sådan kan vi holde fornuftige priser. - Endvidere forsyner vi Mørdrup Kirkes basar med bøger. - En person med forbindelse til Julemærkehjemmet får af og til bøger med derop. Men det er utroligt nok, for selv om butikken takker pænt nej til mange bøger, må de cirka to gange om ugen sende kasserede bøger til Affaldscentret. /red.

Thyholm Genbrug Øverst billede af Anne Søndergaard, der har skænket ejendommen til Mission Afrika og Danmission. Hvidbjerg Genbrug hedder nu Thyholm Thyholm Genbrug holdt genåbning med indvielse af den nye butik den 15. oktober efter en større renovering. Og samtidig skiftede butikken navn. Ved indvielsen af den nye butik deltog kunder, mange af de 50 frivilllige medarbejdere, hjælpere og lokale håndværkere. Huset på Søndergade 5 i Hvidbjerg, hvor Genbrug har haft til huse gennem næsten 19 år, er af Anne Søndergaard pr. den 1. januar 2010 overdraget til missionsselskaberne Mission Afrika og Danmission, som altid har stået bag genbrugsbutikken. Renoveringen af bagbutikken er meget fint gennemført ved hjælp af lokale håndværkere og en flok af frivillige. Til højre ses bestyrelsesmedlem Else Toftdal, der ledede slagets gang ved receptionen til genåbningen af Thyholm Genbrug. Masser af genbrugstøj Knud Erik Grøn, formand for Genbrugsråd Nord. Mange af vores genbrugsbutikker oplever at få indleveret meget mere tøj, end der kan sælges i butikkerne. De fleste steder har man en sortering i tre grupper. Det bedste tøj kommer selvfølgelig ind i butikken. Mange butikker har desuden meget brugbart tøj, der afleveres til Balkanmissionen eller andre operatører bl.a. i Østeuropa. Enkelte butikker vælger af praktiske grunde at kassere alt overskudstøj. Desværre oplever vi også, at vi modtager tøj, der må køres direkte til forbrænding. I Genbrugsudvalget har man drøftet problematikken med de store mængder overskudstøj og ønsker en oversigt over det brugbare overskudstøj i alle vores butikker. De tre Genbrugsråd er i øjeblikket ved at foretage en undersøgelse, der gerne skulle vise, hvor store mængder overskudstøj vi har, og hvor tøjet kommer hen. På sigt kan der muligvis findes løsninger, der kan give Danmissions Genbrug og Kirkens Genbrug overskud på det brugbare overskudstøj. På Genbrugsudvalgets møde i november vil man drøfte resultatet af undersøgelsen. Læs herom i næste udgave af Genbrugsnyhedsbrevet. /Knud Erik Grøn (November 2010) 13

Nors Genbrug er kommet ovenpå nu En stor tak til alle frivillige, som kom og lagde kræfter og fantasi i arbejdet her. Det er en uvurderlig hjælp for os medarbejdere. Kai Steensgaard bød velkommen, og vi sang alle: Du gav mig O Herre en lod af din jord. Vi sang, så det var en fryd. Provst Henning Sørensen, Nors, talte til os: Det er et vigtigt arbejde. Her kommer mange penge ind i Nors Genbrug til Danmission, her er et godt socialt netværk mellem medarbejderne. Stilstand er tilbagegang, vi skal følge med tiden, og nu har I fået 1. sal med, det er en fremgang. Herefter klippede han den røde silkesnor over, og alle kunne gå ovenpå og tage 1. sal i øjesyn. Vi kunne samles og feste den 21. september, medarbejdere og gæster kom og deltog i indvielse af 1. sal. Det var en vigtig dag for os i Nors Genbrug. Førstesalen var tidligere udlejet til beboelse men blev så i dag indviet til butik. Forinden var der blev malet, slået mur ned, lagt tæpper på, gjort rent, lavet ekstra trappe m.m. Det er vores håb, at kunderne bliver ved at komme og handle hos os og dermed støtte Danmissions arbejde. Det blev en festlig og minderig dag med mange glade gæster, frivillige hjælpere og den faste stab, og alt i alt en minderig dag. På vegne af alle i Nors Genbrugs vegne, mange hilsener fra Rita Engelberth. En særlig hverdagshistorie fra Kirkens Genbrug i Helsingør For ca. to år siden fik vi et dødsbo, hvor der bl.a. var en større samling af frimærker i kasser og skuffer, som nok fyldte en flyttekasse. Vi fik en frimærkekender til at vurdere samlingen - men fik at vide, det ikke var noget særligt. En af vore kunder ønskede at købe det hele, da han lige havde mistet sin kone og gerne ville have noget at beskæftige sig med. Forleden kom kunden igen for at købe frimærker. Han fortalte følgende: I bunden af en af kasserne under pappet fandt han tre bankbøger og et pas. To bankbøger var klippet, men på den tredje stod der 17.000 kr. Han gik til banken og kunne hæve beløbet, da han også havde et pas. Kunden fortalte, at han var en ærlig mand og bad om adresse og navn på en arvning, som viste sig at være en gammel enke efter en fhv. politimester i Helsingør. Den gamle dame blev vældig glad og tilbød findeløn, som kunden dog ikke ville tage imod. Den lange periode, vi ikke havde set kunden, skyldtes alvorlig sygdom, operation, samt to blodpropper. Vi havde haft en løs aftale om en deling, hvis han fandt en stor gevinst for et kostbart frimærke. Han endte med at give kage til butikken, og vi fik en god snak sammen. Af Kenn Brandsborg og Kirsten Kjellberg, Kirkens Genbrug i Helsingør. 14 (November 2010)

Der var loppemarked i Sønderborg Loppemarked er måske en fornyelse for mange andre butikker Mange forskellige lokale foreninger holdt loppemarkeder en lørdag i september rundt omkring i området, så der var lagt op til en rigtig loppemarkedlørdag. For at øge opmærsomheden omkring Kirkens Genbrug i Sønderborg, besluttede vi at prøve noget helt nyt. Godtnok havde vi tidligere holdt udsalg, men den aktivitet gav stort set bare den normale omsætning på de dage, vi holdt udsalg, samtidig med at vi kom af med dobbelt så mange varer. Derudover fik vi øgede omkostninger til annoncer. Derfor havde vi sagt nej til flere udsalg. Men Loppemarked har en magisk effekt, vi kunne tinge om priserne, men langt de fleste gav alligevel varens pris, fordi de nok mente, priserne var rimelige i forvejen. Forberedelserne omfattede en annonce i den lokale ugeavis Budstikken, som samtidigt skrev et stort stykke om butikkens nye varebil. Alle frivillige havde fået god information om reglerne for loppemarked. Alle småting, som ting og sager og tøj kunne der handles om, så kunderne kunne gøre en god handel. Møbler og større ting kunne max. handles ned med 10 %, men så var der også mulighed for at tilbyde gratis levering med varebilen. Vi fordoblede ugens salg, og annoncen betød nye ansigter blandt butikkens kunder. En langt større tilgang af effekter, både møbler og mange andre ting var en anden følgevirkning. Loppemarked er en både god og spændende aktivitet, som inddrager os alle. Måske det kan være til fornyelse for andre af Kirkens Genbrugs butikker. /Knud Bille, koordinerende butiksleder. En særlig dag Og salget blev på 19.000 kr. på nær et par kroner Kirkens Genbrug i Espergærde havde en særlig kulturnat-dag fredag den 24. sept. fra kl. 9.30 til kl. 22. Vi har nu ikke noget at sammenligne med, for vi har ikke tidligere haft halv pris på varer en hel dag og aftenen med. En udsalgsdag er jo kun om dagen. Om formiddagen var vi fire medarbejdere i Hørsholm for at udtage ting fra et dødsbohus. Foruden butikkens egen varebil med chauffør og medhjælper kørte også en anden medarbejder og jeg selv i hver vores bil. Der var mange gode ting, og alle tre biler blev proppet til bristepunktet. Vi kørte igen søndag for at hente, hvad der ikke havde været plads til på bilerne bl.a. fire stole og et bord. Vi kører normalt ikke til Hørsholm, men ingen regel uden undtagelse, og det kunne i hvert fald betale sig. Da jeg senere spørger kunden, der har ringet til os, hvorfor de valgte lige vores genbrugsbutik, var svaret, at det var Hørsholm Auktionshus, som har peget på os. Vi benytter auktionshuset til bl.a. at vurdere billeder for os. Vi er gode oplevelser rigere, og det var alt i alt en ganske særlig dag, vi ikke vil glemme lige med det samme. /Gerda Kyhl (November 2010) 15

Danmission på Djursland I mange år har Danmission ønsket en butik på Djursland i en af feriebyerne. Sommerhusene og turisterne er mange, indbyggertallet firedobles i sommerperioden, og der er virkelig sæsonudsving i omsætningen hen over året. Der har været gjort flere forsøg på at starte en genbrugsbutik på Djursland, men interessen har ikke været så stor blandt de frivillige i Danmissions bagland for at etablere et fællesskab omkring genbrug. Vi måtte erkende, at det havde lange udsigter med at starte en butik, hvis vi skulle gøre som vi normalt gør, nemlig at samle en håndfuld genbrugsinteresserede personer, inden lokalet blev lejet. En henvendelse fra en lokal på Helgenæs, som mente at kunne etablere op til flere butikker på Djursland i løbet af kort tid og samtidig skaffe frivillige, vakte vores interesse, og vi har derfor engageret Pia Plet som udviklingskonsulent på deltid i et halvt år for at åbne Danmissionbutikker på Djursland. Vi har opstillet en målsætning for etablering af tre butikker i løbet af seks måneder. De skal alle inden for de første 12 måneder give overskud. Det er måske lidt ambitiøst, og hvis projektet skal lykkes, skal der hurtige resultater på bordet. Jagten på ledige og billige lokaler gik i gang, og første butik åbnede 14. juli i Jernbanegade i Ebeltoft. Ebeltoft har i forvejen to andre genbrugsbutikker, så Jernbanegade er nu blevet genbrugsgaden i Ebeltoft. Forretningen er kommet godt fra start takket være nogle meget engagerede og hårdtarbejdende frivillige medarbejdere. Men vi kan stadig godt bruge flere frivillige, og vi håber, at de kommer hen over vinteren. Udviklingskonsulenten har fortsat sin søgen efter lokaler i Rønde, og 1. december åbner Danmission således sin 2. butik på Djursland. Her er vi placeret i Hovedgaden og i større lokaler sammenlignet med Ebeltoft. Her er allerede frivillige, inden butikken åbner, så det tegner godt. Endvidere har vi tanker om en Danmissions Genbrugsbutik nr. 3, og det går indtil videre helt efter planen. Men dette projekt kan kun gennemføres, fordi mange af vore etablerede genbrugsbutikker rundt om hjælper til med vareforsyning. Det tager som bekendt tid at oparbejde sin egen lokale goodwill, så tak til alle personer i de butikker, der har hjulpet med gode råd og genbrugsvarer til salget. Vi ser frem til at kunne rapportere om, hvordan det er gået efter de første seks måneder, og hvor butik nr. 3 er etableret. Indtil da sender jeg en stor tak til frivillige i Danmissions Genbrug og Kirkens Genbrug, uanset hvor I arbejder rundt om i Danmark. /Torben Holm, genbrugsleder Danmissions højskolekursus en succes 30 frivillige på højskoleweekend den 6.-7. nov. på Brogården. Der var medarbejdere i genbrug, lyssælgere, netværkskonsulenter og andre frivillige i netværksarbejdet på kurset. Formålet med højskolekurset var, at deltagerne kunne få bedre kendskab til Danmissions arbejde, at de kunne møde nogle af Danmissions ansatte, og at deltagerne kunne stifte bekendtskab med blade, brochurer og andre matererialer. 16 (November 2010) Det var en weekend, der bød på flere højdepunkter. Lars Mandrup, Danmissions tidligere formand gennem 10 år, fortalte om sit virke i Danmission først som udsendt til Madagaskar og senere i et længerevarende bestyrelsesarbejde. Gudrun Vest, som har været udsendt til Kargewe Stift i det nordlige Tanzania, fortalte levende om sin tid i Afrika, om den kultur hun mødte der og om de mennesker, der gjorde indtryk på hende. Og Danmissons dialogkonsulent Agnethe Holm informerede om, hvor vanskeligt dialogarbejdet er, og hvor stor tålmodighed der skal til. Det emne var nyt for mange. Kursusdeltagerne var en ivrig og spørgelysten gruppe, der naturligvis gerne vide noget om, hvordan Danmissions penge bliver brugt, og det blev tydeliggjort af Henrik Sonne Pedersen og Helena Brønserud Christensen. 30 engagerede mennesker, der på forskellige måder arbejder som frivillige hjælpere i Danmission, havde en dejlig weekend på Brogården i et fantastisk efterårsvejr. /Ruth-Inge Gregersen, nerværksleder