MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND

Relaterede dokumenter
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Kirkehøjskole i Sønderjylland

ÅR A, B og C LANGFREDAG

Kundskab vs. Kendskab

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lørdag den 23. februar Erling Andersen - eran@km.dk 1

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Kirkehøjskole i Aalborg

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Studie. Kristen forvaltning

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Det er vigtigt for mig, at jeg har fået sagt det om vore sogne først, for at ingen skal tro, at jeg nu slår nogle af jer,

International Aid Services Danmark

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

EFTERÅRSPROGRAM 2016

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ Småting om bogen 15

appendix Hvad er der i kassen?

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Visions- og Værdigrundlag

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

De 5 principper princip: Trekantformet discipelfællesskab princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Årsplan for kristendom i 2.a

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

Studie 12 Menigheden 67

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Vedtægter Åbne Døre Danmark

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

sider af et Fællesskab

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Landemodeberetning 24. september 2010.

Studie 7 Guds lov 41

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Kirkevært i Svenstrup Kirke

Jørn Henrik Petersen Professor dr.phil. & ph.d. Danish Centre for Welfare Studies, Syddansk Universitet, Om troen

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4, Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117

Når frivillige leder professionelle

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

KIRKE I ET MULTIRELIGIØST SAMFUND

Studie 7 Guds lov 42

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

Studie 18. Kristen adfærd

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan Tekst: Matt 2,1-12

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Bøn. En indføring i bønnens univers. Fadervor

Transkript:

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON

Indhold Forord Steen Skovsgaard 5 Introduktion 1 Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 7 Missional kirke i en historisk kontekst 2 Missional kirke En teologihistorisk analyse af en ekklesiologisk tradition Jeppe Bach Nikolajsen 13 3 Som Faderen har udsendt mig, sender jeg jer Lesslie Newbigins missionale ekklesiologi Michael W. Goheen 28 4 Missional kirke Ekklesiologiske drøftelser i The Gospel and Our Culture Network i Nordamerika Michael W. Goheen 49 Missional kirke i en dansk kontekst 5 Missional kirke i Danmark Mogens S. Mogensen 67 6 Folkekirken sendt til det danske folk Karsten Nissen 88 7 Missional folkekirke? En drøftelse af Hans Raun Iversens forståelse af den danske folkekirke som en missional kirke Jeppe Bach Nikolajsen 109 8 Den missionale kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 123

Missional kirke i en luthersk kontekst 9 Kirken som et konkret folk Et luthersk perspektiv Asger Chr. Højlund 143 10 Mod en missional luthersk ekklesiologi Jeppe Bach Nikolajsen og Lasse H. Iversen 162 11 Kirke og mission Et luthersk perspektiv Peri Rasolondraibe 173 Litteratur 183 Rettigheder 185 Bidragsydere 187 Indeks 189

Forord I forbindelse med et studieophold for en del år siden snakkede jeg med en præst, som fortalte, at der i Chicago var hele 60 forskellige nationaliteter samlet i én og samme by. Det kunne dog ikke imponere mig, for det havde vi haft i Gellerup Sogn i mange år. Det fortalte jeg ham naturligvis. Hans svar gjorde dybt indtryk på mig, for han påstod nemlig, at det var Guds vilje, at så mange nationaliteter og fremmede folkeslag var samlet i Chicago!»Guds vilje?«spurgte jeg.»hvordan det?jo«, fortsatte han,»vi kristne har været alt for dovne og træge i vores bestræbelser på at bringe evangeliet ud til hele verden, sådan som Jesus jo ellers har påbudt os. Vi har haft alt muligt andet for og har ikke gidet bringe evangeliet ud over vore egne grænser. Derfor har Gud valgt at vende udviklingen, og han har nu så at sige sendt verden til Chicago. Så kan vi langt bedre dele evangeliet med de mange folkeslag!«det var tankevækkende at høre, hvordan han kunne vende et skræmmende problem til en guddommelig udfordring. Verden ændrer sig, og også kirken og de kristne står over for store problemer og forandringer. Præsten i Chicago valgte den proaktive tilgang og så problemerne som guddommelige udfordringer. Denne bog afspejler samme tilgang: Den missionale kirke er proaktiv og ikke reaktiv. Den er åben, lyttende og inkluderende. Den er tro mod sig selv, sin omverden og Gud. Den missionale kirke har ikke alene noget på hjerte, men den har først og fremmest et hjerte et levende, bankende hjerte, som er indstillet på at arbejde, lide og kæmpe for kærlighedens skyld. I Andet Korintherbrev kapitel 6, vers 3-7, skriver Paulus om sin missionær- tjeneste:»vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst, pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult, ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed, ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar...«

6 MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND Disse ord kan sige noget om, hvad det indebærer at være en missional kirke: Vi skal passe på, at vi ikke volder anstød. Vi skal have tålmodighed og udholdenhed. Vi skal være retsindige og fair bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar. Vi skal have kundskab både om vores egen tro og de andres. Vi skal nære mildhed og oprigtig kærlighed mod dem, vi lever sammen med. Og sidst med ikke mindst: Vi skal være rede og villige til at lide for evangeliets skyld under trængsler, nød, angst, pinsler og søvnløse nætter. Denne bog er et forsøg på at komme rundt om og trænge ind i mange forskellige aspekter og spørgsmål om, hvad det vil sige at være en missional kirke i Danmark i dag. Bidragene er solide, relevante og forskellige, og man fornemmer indbyrdes uenigheder, men netop det gør bogen læseværdig og udfordrende. Det er en aktuel og vigtig bog, som kalder på stillingtagen, men først og fremmest på engagement og tro tro virksom i kærlighed. God læse- og virkelyst! Steen Skovsgaard Biskop, Lolland-Falster Stift

Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen Udtrykket missional kirke har i adskillige år været på manges læber. De seneste år har mange præster bedt mig anbefale god litteratur om emnet. Derfor har jeg nu samlet nogle artikler, som på ingen måde giver en udtømmende introduktion, men som forhåbentlig kan være en god måde at stifte bekendtskab med sagen på. Hvis bogen kan bidrage til, at emnet bliver drøftet mere kvalificeret, vil det glæde mig. Denne bog bidrager imidlertid ikke til en præcis bestemmelse af ordet missional. Jeg har forsøgt mig med at sige, at termen udtrykker et kald til at tage del i Guds gode intentioner for verden og har fået at vide, at det er en ganske bred bestemmelse. Det er til dels bevidst, da Guds mission ikke kan konkret indholdsbestemmes en gang for alle. I stedet må kristne granske og bede om hjælp til at forstå, hvad der er Guds mission, præcis der hvor de tjener og virker. Selvom der anvendes teologisk fagterminologi i bogen, håber jeg, at den kan bruges af lægfolk med mellemlang eller lang videregående uddannelse foruden præster og teologer naturligvis. Danske forhold og luthersk teologi spiller en større rolle i denne bog end i megen af den litteratur, som forefindes på engelsk. Selvom luthersk teologi optager en del plads, håber jeg alligevel, at bogen også kan være gavnlig for personer af anden teologisk observans end den lutherske. I de seneste år er der udkommet ganske omfattende eksegetisk materiale om missional ekklesiologi. Dette er ikke inddraget i bogen. Desuden er denne bog en i høj grad teologisk introduktion. Materiale, som belyser de mere praktiske aspekter af udviklingen af missionale menigheder, er ikke inddraget. Derfor findes der bagerst i bogen anført litteratur til eventuelle videre studier. Bidragsyderne til denne bog er uden tvivl ikke enige om mangt og meget, og jeg kan da heller ikke erklære mig enig med alle synspunkter fremført i denne bog. Alle bidragsyderne forholder sig imidlertid

8 MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND til nogle helt centrale aspekter ved den missionale ekklesiologi, og på trods af teologisk forskellighed hviller denne antologi således på nogle fælles teologiske forudsætninger. I det følgende vil jeg anskueliggøre tre af sådanne forudsætninger eller centrale karakteristika for ærligt, redeligt og åbent at klargøre nogle af de teologiske anliggender, som denne bog udtrykker (nedenstående er en delvis gentagelse af min kronik Kirken skal finde sin rolle i et pluralistisk samfund i Kristeligt Dagblad den 30. juni 2011). For det første anerkender den missionale ekklesiologi, at det vestlige samfund ikke legemliggør en kristen enhedskultur, men er pluralistiske og i stigende grad multireligiøse. Pluralisme og multireligiøsitet til trods er der teologer og politikere, som kæmper en brav kamp for at fastholde illusionen om, at Danmark er et kristent land, og at kristendommen skal holde sammen på vores lille idylliske kongerige. Disse teologer og politikere har svært ved at opgive tanken om, at kirken kan udtale sig på vegne af hele samfundet, og at det er kirkens opgave at skabe sammenhængskraft i det danske samfund. Den missionale ekklesiologi anfører, at det første ikke længere er muligt, og det sidste ikke er kirkens opgave og da slet ikke i et pluralistisk samfund. Den missionale ekklesiologi har således religionspolitiske implikationer. For det andet udtrykker den missionale ekklesiologi, at denne situation muliggør en erkendelse af, hvad enhver kirke til enhver tid er kaldet til, nemlig at proklamere Kristus som frelser og herre over for det folk, som den lever iblandt. Det anføres, at afkristningen af det vestlige samfund kan skabe en ny bevidsthed om, at kirken må være i mission over for ateister, agnostikere, hinduister, muslimer og andre. Den missionale ekklesiologi har således missionsteologiske og religionsdialogiske implikationer. For det tredje udtrykker den missionale ekklesiologi, at denne nye situation muliggøre en nybesindelse på kirkens egenart. Den middelalderlige enhedskultur er passé, og stat og kirke fremstår i dag i højere grad end i middelalderen som to forskellige institutioner med forskellige værdier. I et pluralistisk samfund vil kirken i særlig grad fremstå som en distinkt social enhed, der på flere måder er forskellig fra det samfund, som den er en del af. Hvis kirken i denne situation tør stå ved sin egenart, åbner det op for spændende muligheder for, at kirken kan bidrage selvstændigt til det samfund, som den er en del af. Den missionale ekklesiologi har således også samfundsfilosofiske implikationer.

MISSIONAL KIRKE 9 Denne bog er en genudgivelse. Det skyldes blandt andet, at den anvendes som pensumlitteratur på Norsk Lærerakademi i Bergen, at den har fungeret som pensumlitteratur på to undervisningsforløb på Aarhus Universitet, og at den efter planen vil indgå som pensum på Menighedsfakultetet i Aarhus næste år. Bog er blevet sat op på ny, men fremstår ellers stort set uændret. Ligesom førsteudgivelsen tilegnes andenudgivelsen af denne antologi Viggo Mortensen, der i adskillige år har arbejdet med teologiske responsa på pluraliseringen af det danske samfund, og som det har været en ualmindelig stor fornøjelse af arbejde sammen med de seneste mange år. Jeppe Bach Nikolajsen, Aarhus, januar 2015