Professionshøjskolen University College Syddanmark Att.: Udviklingschef Alexander von Oettingen Sendt pr. e-mail: avo@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af profilforløb i beskæftigelse Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 23. maj 2011 behandlet anmodning om akkreditering af det ansøgte udbud i Haderslev af profilforløb i beskæftigelse. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 g i Bekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Udbuddet akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet meddeles afslag på akkreditering, jf. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Eftersom uddannelsen profilforløb i beskæftigelse har fået afslag på akkreditering, er forudsætningen for oprettelsen af udbuddet ikke tilstede. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for relevans og kvalitet af udbuddet af uddannelsen profilforløb i beskæftigelse ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. Konkret er det ikke sikret, at det samlede mål for læringsudbytte nås på uddannelsesniveau, hvorfor kriterium 3 om tilrettelæggelse af udbuddet ikke er opfyldt. Akkrediteringsrådet 7. juni 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon 7231 8810 Telefax 4131 9297 E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr. 11-110787 Dok nr. 1874491 Side 1/2 Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis uddannelsesinstitutionen mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af diplomuddannelser og videregående voksenuddannelser.
Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 14 dage fra den dag, afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen, jf. 10, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: andj@acedenmark.dk eller på telefon: 33 92 69 19, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet
Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2011 Journalnummer: 2010-0250 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8
1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af udbud af nyt profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark med udbud i Haderslev. Undervisningen vil finde sted på Lembckesvej 3 i Haderslev. EVA indstiller udbuddet til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om udbuddet opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet ikke opfylder kriteriet om: Tilrettelæggelse (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Bemærk at kriterium 2 om praktikpladser alene vedrører erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og derfor ikke indgår i rapporter om videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 4
2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af udbud af nyt profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskolen University College Syddanmarks ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se www.eva.dk for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lone Nordskov Nielsen, cand.phil. i samfundsfag, lektor ved VIA University College inden for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Varetager planlægning af og undervisning på diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning og Den Tværfaglige Diplomuddannelse i Beskæftigelsesindsats. Har erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af uddannelser på niveauet for videregående voksenuddannelser (VVU-niveau). Arne Schøtt Hansen, cand.merc., uddannelseschef for akademi- og diplomuddannelserne ved Erhvervsakademi Aarhus. Varetager undervisning på VVU-niveau inden for erhvervsøkonomi og har bl.a. været med til at udvikle VVU til merkonom, professionsbacheloruddannelsen i Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 5
international handel og markedsføring og akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Morten Brock og evalueringsmedarbejder Camilla El-Sayed fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på www.eva.dk. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 6
Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 7
3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Vurdering Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Udbuddets geografiske dækningsområde er Region Syddanmark. Ansøgeren angiver at udbuddet retter sig mod medarbejdere på jobcentre, i a-kasser og hos andre aktører inden for beskæftigelsesområdet der har behov for en VVU inden for arbejdsformidling. Ansøgerens vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for udbuddet baserer sig dels på den landsdækkende undersøgelse som Professionshøjskolen Metropol har udarbejdet i forbindelse med ansøgningen om nyt profilforløb i beskæftigelse, og dels på ansøgerens egen afdækning af behovet blandt aftagere i det geografiske dækningsområde. Ansøgeren estimerer at målgruppen for uddannelsen udgør ca. 500 personer i udbuddets geografiske dækningsområde. Estimatet bygger på en forventning om at jobcentermedarbejdere med erhvervsfaglige uddannelser som højeste uddannelsesniveau vil have behov for relevant videreuddannelse. På landsplan svarer denne gruppe til 5000 personer hvoraf ca. 10 % er bosat i udbuddets geografiske dækningsområde. Derudover har ansøgeren udarbejdet en liste over lokale aftagere i dækningsområdet. Ud fra denne liste har ansøgeren taget telefonisk kontakt til et repræsentativt udvalg af aftagerne for at introducere uddannelsesudbuddet og høre hvor stor interesse udbuddet vil have for medarbejderne hos lokale aftagere. Det fremgår af udbuddets lokale undersøgelse at aftagerne er positive over for oprettelsen af udbuddet, men at de ikke ønsker at give faste tilsagn om at deres medarbejdere vil benytte sig af det. På denne baggrund estimerer ansøgeren at der vil være et behov for 20-40 dimittender årligt i Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 8
udbuddets dækningsområde. Ekspertpanelet vurderer det meget positivt at ansøgeren har taget kontakt til lokale aftagere og undersøgt den lokale efterspørgsel efter udbuddet. Dog bemærker ekspertpanelet at ansøgerens estimat over antallet af studerende er behæftet med en vis usikkerhed grundet aftagernes manglende tilsagn om at ville benytte sig af udbuddet. Ansøgeren har udarbejdet en strategi for inddragelse af relevante aftagere, interessenter og dimittender. Af strategien fremgår det bl.a. at uddannelseslederen vil invitere lokale aftagere og interessenter til et årligt møde om behovet for udbud af moduler, tilrettelæggelsesformer, brug af gæsteundervisere fra praksis og behovet for supplerende tiltag. Derudover vil ansøgeren gennemføre en deltagerevaluering for hvert hold og en aftagerevaluering hvert år og planlægge besøg, ekskursioner og praktikophold hos aftagerne for udbuddets undervisere. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har sandsynliggjort at relevante aftagere og interessenter fremadrettet vil blive inddraget hensigtsmæssigt i forhold til at sikre viden om udbuddets relevans. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgeren har fremlagt en plan for inddragelse af relevante aftagere og interessenter, og vurderer at ansøgerens lokale behovsanalyse danner et godt udgangspunkt for inddragelsen. Ekspertpanelet vurderer samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Aftagere i UC Syddanmarks dækningsområde Bilag 2: Aftagerrespons i dækningsområdet Bilag 3: Oplæg til en videregående voksenuddannelse i beskæftigelsesindsats. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 9
Kriterium 2. Praktikpladser Vurdering Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Kriteriet er ikke relevant. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 10
Kriterium 3. Tilrettelæggelse Vurdering Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet har vurderet at uddannelsen ikke opfylder kriterium 2 om uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. akkrediteringsrapporten om profilforløb i beskæftigelse. Da udbuddets tilrettelæggelse baserer sig herpå, kan kriterium 3 på udbudsniveau heller ikke vurderes opfyldt. Ansøgeren beskriver at udbuddet vil blive tilrettelagt så hvert modul afvikles over et semester. Dermed har den studerende mulighed for sideløbende at passe sin beskæftigelse. Derudover vil ansøgeren i samarbejde med aftagere og studerende udbyde særligt tilrettelagte forløb for studerende der tilmeldes samlet. Eksempelvis kan udbuddet tilrettelægges serielt hvor modulerne placeres i forlængelse af hinanden i perioder der harmonerer med de studerendes øvrige arbejdsbelastning, eller parallelt hvor modulerne tilrettelægges samtidigt og dermed tilsammen udgør et fuldtidsstudium. Både serielle og parallelle tilrettelæggelsesformer kan desuden kombineres med internatophold afhængigt af målgruppen. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgeren har gjort sig overvejelser om forskellige tilrettelæggelsesformer så det sikres at de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren redegør herudover for hvilke undervisningsformer og arbejdsmetoder udbuddet planlægger at gøre brug af. Eksempelvis skal undervisningen veksle mellem teoretiske oplæg, gæsteoplæg, studenteroplæg, diskussioner i plenum og i mindre grupper og øvelser i mindre grupper med casetræning baseret på de studerendes egne erhvervserfaringer. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgeren har gjort sig overvejelser om hvilke undervisningsformer og arbejdsmetoder der er relevante for undervisning af målgruppen. Ekspertpanelet vurderer samlet set at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for den faglige tilrettelæggelse af udbuddet der skal sikre at de studerende kan nå de mål for læringsudbytte der er fastsat for uddannelsen. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Oplæg til en videregående voksenuddannelse i beskæftigelsesindsats Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 11
Kriterium 4. Videngrundlag Vurdering Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at udbuddet løbende vil indhente ny erhvervs- og udviklingsbaseret viden gennem bl.a. to vidennetværk. Det ene netværk er en sammenslutning af professionshøjskoler der sammen med Professionshøjskolen Metropol har udviklet profilforløb i beskæftigelse, mens det andet er et lokalt netværk bestående af uddannelseslederen, underviserne, aftagere og studerende. Sidstnævnte vidennetværk har planlagt og gennemført efter- og videreuddannelsesforløb for lokale jobcentermedarbejdere og herigennem indsamlet viden om den relevante målgruppe og centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Ansøgeren angiver at udbudsstedet i Haderslev vil samarbejde med en række af videncentrene på Professionshøjskolen University College Syddanmark om forsøgs- og udviklingsprojekter, såsom Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, Videncenter for Ledelse, Organisation og Kompetenceudvikling og Videncenter for Specialpædagogik, Socialpædagogik og Socialt arbejde. Derudover planlægger udbudsstedet et samarbejde med Enheden for Velfærdsinnovation og Entreprenørskab. Ansøgeren redegør desuden for en fremtidig indsats for at sikre at underviserne opnår ny viden. Indsatsen omfatter bl.a. deltagelse i faglige relevante konferencer, kurser og temadage, deltagelse i videncenteraktiviteter og udviklingsprojekter og direkte kontakt til det relevante arbejdsmarked. Ekspertpanelet bemærker dog at beskrivelsen af flere af de nævnte samarbejder er meget overordnet, hvilket er en svaghed ved ansøgningen. Ekspertpanelet vurderer dog samlet set at ansøgeren har sandsynliggjort at udbuddet vil basere sig på et relevant videngrundlag der er karakteriseret ved erhvervs- og udviklingsbasering. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt følgende bilag: Bilag 1: Aftagere i UC Syddanmarks dækningsområde Bilag 2: Aftagerrespons i dækningsområdet Bilag 4: Partnerskabsaftale Bilag 5: CV. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 12
Kriterium 5. Fagligt miljø Vurdering Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren oplyser at der på udbudsadressen udbydes følgende beslægtede uddannelser: Pædagogisk Diplomuddannelse, diplomuddannelsen i Ledelse, diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning, voksenunderviseruddannelsen og akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning. Derudover udbyder Professionshøjskolen University College Syddanmark følgende beslægtede uddannelser på andre udbudsadresser: Den Sociale Diplomuddannelse, socialrådgiveruddannelsen og akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik. Ekspertpanelet vurderer at ovenstående uddannelser er fagligt beslægtede og vil kunne bidrage til et stærkt fagligt miljø med relevans for beskæftigelsesområdet. Ansøgeren har vedlagt CV er for de 11 undervisere der forventes at varetage undervisningen på udbuddet. Ekspertpanelet vurderer at underviserne er fagligt kvalificerede til at varetage undervisningen. Ekspertpanelet bemærker dog at kun 4 ud af 11 undervisere er tilknyttet den specifikke udbudsadresse, mens de resterende er tilknyttet andre udbudssteder under Professionshøjskolen University College Syddanmark. Ansøgeren redegør for en plan for udvikling af det faglige miljø. Ifølge planen skal det bl.a. sikres at underviserne har relevante erhvervserfaringer i forhold til beskæftigelsesområdet. Desuden fremgår det af planen at den uddannelsesansvarlige leder skal sikre at underviserne løbende holdes ajour med ny viden på området, bl.a. gennem inddragelse af viden på fællesmøder for semestrets undervisere med fokus på kvalifikationsniveauet, deltagelse i lokalt underviserteam for hvert modul og deltagelse i landsdækkende netværksarbejde. Den uddannelsesansvarlige leder er derudover ansvarlig for etablering af faglige netværk på tværs af uddannelsesniveauer. Det fremgår også af planen at flere af underviserne har tilknytning til relevante videncentre som kan bidrage til at styrke det faglige miljø på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet allerede råder over relevante fagligt beslægtede uddannelser, og at ansøgeren har beskrevet en plan for udvikling af det faglige miljø. Ekspertpanelet vurderer samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt følgende bilag: Bilag 3: Oplæg til en videregående voksenuddannelse i beskæftigelsesindsats Bilag 5: CV. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 13
Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer Vurdering De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for at de fornødne faciliteter til at realisere uddannelsens læringsmål er til stede på udbudsstedet. Alle undervisningslokaler er udstyret med trådløst netværk, og herigennem er der fri adgang til den interne konferenceplatform Blackboard som studerende og undervisere kan koble egne pc ere til. Derudover omfatter udbuddets faciliteter bl.a. en it-afdeling og et bibliotek med adgang til en stor samling af både bøger og elektronisk materiale. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 14
Kriterium 7. Kvalitetssikring Vurdering Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det fremgår af ansøgningen at Professionshøjskolen University College Syddanmark i øjeblikket opererer med to kvalitetssikringssystemer på grund af en nylig fusion mellem University College Syd og University College Vest. Ansøgeren har vedlagt beskrivelser af begge institutioners kvalitetssikringssystemer. Ansøgeren redegør for at der er igangsat en forandringsproces og videreudvikling af et overordnet kvalitetssikringssystem for Professionshøjskolen University College Syddanmark på både grund- og efteruddannelser. Dette kvalitetssikringssystem vil bl.a. indeholde et samlet koncept for dimittendundersøgelser, en studentertilfredshedsundersøgelse hvert andet år og en halvårlig undervisningsevaluering. Udbuddet vil blive vurderet ud fra følgende indikatorer: optag, frafald, gennemførelsestid, undervisningsevaluering, studiemiljø, dimittendundersøgelse, aftagerrelevans og afsluttende opgave. Ansøgeren redegør for at de studerende evaluerer undervisningen efter hvert modul via et elektronisk spørgeskema, og at underviserne evaluerer undervisningen i form af erfaringsudveksling på undervisermøder. Herudover kan ledelsen inddrages i dialogmøder med underviserne. Ekspertpanelet vurderer det positivt at det kommende fælles kvalitetssikringssystem er konkret beskrevet, og at der er en klar ansvarsfordeling. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet vil blive omfattet af et tilstrækkeligt kvalitetssikringssystem på udbudsstedet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Oplæg til en videregående voksenuddannelse i beskæftigelsesindsats Bilag 7: UC Syds kvalitetssikringssystem Bilag 8: UC Vests kvalitetssikringssystem. Profilforløb i beskæftigelse ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev 15