Affaldsforbrændingsanlæg

Relaterede dokumenter
Affaldsforbrændingsanlæg

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Affaldsforbrændingsanlæg

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Toelt Losseplads Grønt regnskab 2008

Danish Crown, afdeling Tønder

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Allerød Genbrugsplads

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Rundtur i ord og billeder

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg


Grønt regnskab. Reno-Nord

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Allerød Genbrugsplads

GRØNT REGNSKAB

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads

GRØNT REGNSKAB AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4.

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Halosep flyveaske behandling DAKOFA

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

MILJØÅRSRAPPORT Herning marts

Petersværft Renseanlæg

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

Transkript:

Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2006

Basisoplysninger Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11 CVR nr.: 14-74-85-39 P-nr. : 1.003.861.117 Nordforbrænding er ejet af fem kommuner - Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal. Affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmecentral er beliggende på adressen: Kærvej 1, 2970 Hørsholm. Tilsynsmyndighed: Statens Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg. Listepunkt: K 106 1 : Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignede affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s). Hovedaktiviteter: Drift af kraft- og varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret varmeproducerende anlæg. Væsentlige biaktiviteter: Afsætning af strøm og fjernvarme. Miljøgodkendelser: Spildevandstilladelse af 30. april 1985 og af 11. april 2000. Uforurenet drænvand og afledning fra tag- og overfladevand kan ledes til Usserød Å. Samlet miljøgodkendelse for Nordforbrænding af 2. marts 2004 med efterfølgende ændringer af flere vilkår og tilladelser (jævnfør oversigt over gældende vilkår af 2. februar 2006). Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 1 og 4 og mellem ovnlinie 3 og 4 af 19. april 2006. Ændring af vilkår 37 vedr. NO x og CO samt vilkår 56 vedr. O 2 af 27. april 2006. Miljøgodkendelse af DeNO x -anlæg, herunder ammoniakvandstank på af 26. oktober 2006. Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourceforhold: Nordforbrændings væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af vand, el, gas og hjælpestoffer til driften af forbrændingsanlægget. De væsentligste miljøforhold er ligeledes tilknyttet forbrændingsanlægget, hvor der udledes røggas og produceres forskellige typer af restprodukter. Ved rensning af røggassen fremkommer spildevand, der renses og ledes til offentlig spildevandskloak. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af 13. december 2006. Side 2 af 19

Indhold Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Indledning Resumé Ledelsens redegørelse Medarbejdere og arbejdsmiljø Data om miljøforhold Side 3 af 19

Indledning Nordforbrændings medarbejdere har været i fokus i 2006 og vil være det de kommende år. Sammen med affaldsselskabet KARA i Roskilde har Nordforbrænding ansøgt og fået penge fra EU's Socialfond til et stort uddannelsesprojekt kaldet Fremtidens medarbejdere specialist og generalist. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at medarbejderne skal være uddannet til at møde fremtidens arbejdsmæssige krav og udfordringer. Det vil ske ved at udvikle medarbejdernes kompetencer inden for IT, miljø og kommunikation. Året har forbrændingsmæssigt budt på endnu et rekordår. I 2006 har Nordforbrænding brændt næsten 122.700 ton affald, hvilket er ca. 11,5 % mere end året før. Optimering og modernisering af de 3 varmtvandslinier har for alvor vist resultater samtidig med, at der forsat produceres masser af affald. Spørgsmål eller kommentarer til regnskabet er meget velkomne. Hørsholm, maj 2007 Uffe Thorndahl Formand Tonny Juul Jensen Adm. direktør Side 4 af 19

Resumé Tabel 1. viser en række nøgletal for aktiviteterne på affaldsforbrændingsanlægget. Uddybende talmateriale og forklaringer findes i afsnittet Data om miljøforhold for forbrændingsanlæg og gasfyret kedel fra side 9 og frem. Tabel 1. Tilført Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Total mængde brændt affald ton 106.871 105.827 109.493 109.941 122.660 Biomasseaffald (delmængde af total mængde) ton - 26 769 4.400 11.808 Kreosotbehandlet træ (delmængde af total mængde) ton - 65 36 150 13 Produceret El produceret ved affaldsforbrænding MWh 48.599 44.546 49.560 42.919 35.491 Varme produceret ved affaldsforbrænding MWh 212.254 225.626 236.518 244.900 276.048 Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,4 2,6 2,6 2,6 2,5 Varme produceret i fjernvarmecentralen (ved naturgas) MWh 2.992 4.266 2.577 3.162 1.161 Naturgas brugt i fjernvarmecentralen m 3 216.226 800.494 478.603 516.943 107.315 Fraført Diverse farligt affald fra hele anlægget* kg 475 1.214 1.031 907 700 Jern og metalskrot fra affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton 46 48 33 48 16 Slagge fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton 17.303 17.552 17.728 17.455 21.799 Restprodukter fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4)** ton 3.463 3.419 3.507 3.457 3.228 Spildevand (ovn 1-4) m 3 15.123 16.261 6.931 5.613 8.034 * Primær spildolie til genanvendelse. ** Samlet mængde flyveaske, gips og slam. I figur 1. ses, hvor meget affald Nordforbrænding har modtaget fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Helsingør, Hørsholm, Karlebo og Søllerød), og hvor meget der er brændt i alt. Differencen skyldes, at Nordforbrænding ind i mellem modtager affald fra kommuner uden for oplandet. Figur 1. Modtaget fra opland Brændt på Nordforbrænding tons 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 Der er i løbet af 2006 midlertidig oplagret ca. 4.400 ton forbrændingsegnet affald på Toelt Losseplads og Skibstrup Affaldscenter, men der er samtidig hentet stort set den samme mængde fra mellemlagrene i løbet af året. Side 5 af 19

Ledelsens redegørelse Samtidig med at der i 2006 er brændt mere affald end nogen sinde før på Nordforbrænding, har der været en lang række projekter i gang. I det følgende er de største og vigtigste emner beskrevet. DeNO x - anlægget blev for alvor indkørt i 2006, og Frederiksborg Amt har meddelt en miljøgodkendelse. Anlægget er med til at reducere mængden af udledt kvælstofforbindelser i røggassen ved at sprøjte ammoniakvand ind i ovnene. Udledningen af NO x til atmosfæren er allerede faldet, men den forventes fremover at falde yderligere. Nordforbrænding har i årets løb fået tilladelse til samdrift mellem alle ovnene, da de 3 varmtvandsanlæg nu har gennemgået en omfattende optimering. Godkendelsesmyndigheden har ligeledes halveret minimumskravet til antallet af kontrolemissionsmålinger, så der nu skal udføres 2 pr. år for hver ovnlinie. Umiddelbart før julen 2005 blev turbinen sat ud af drift pga. en mindre defekt troede vi men det viste sig ved en kikkertundersøgelse, at turbinen behøvede en større reparation og et hovedeftersyn. Uden turbine kan der ikke produceres el, så frem til slutningen marts 2006 blev der ikke produceret el på forbrændingsanlægget. Der er til gengæld produceret mere varme, da den forventede el-effekt er omdannet til fjernvarme. Den 11. juni 2006 brød siloen på Nordforbrænding i brand. Selve ilden blev hurtigt slukket, men bekæmpelse af røgen blev en langvarig affære. Det vides ikke præcis, hvad der var årsagen, men årstiden taget i betragtning, er der stor sandsynlighed for, at det var gløder fra en grill. Nordforbrænding har til glæde for alle ansatte på Kærvej og Savsvinget iværksat et stort kompetenceudviklingsprojekt med støtte fra EU. Både medarbejdere og ledelse forventer sig meget af projektet. Og ved fælles hjælp kan vi medvirke til, at virksomheden som arbejdsplads står godt rustet til fremtidens udfordringer. Begrundelse for væsentlighed De informationer, som præsenteres i Grønt Regnskab 2006, er valgt, fordi de bedst illustrerer, hvad det betyder for det omgivende miljø at drive et forbrændingsanlæg. Der er således lagt vægt på alle stofstrømme. Det vil sige, at både input (i form af forbrændingsegnet affald) og output (i form af energi, røggas, støj, affald og spildevand) er beskrevet. Miljøpolitik mål og resultater Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå- og hjælpestoffer og ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Den kalk, der anvendes til rensning af røggassen fra varmtvandsanlægget (ovn 1-3), er i 2006 udskiftet til en ny type (kaldet Sorbacal SP) med en større overflade og dermed forbedret evne til at optage forurenende stoffer. I 2006 er der for alvor kommet gang i brugen af træflis som støttebrændsel til varmtvandsanlægget. Træflisen erstatter naturgas og er et mere miljøvenligt produkt. Miljøkrav til leverandører Nordforbrænding stiller ikke formaliserede miljøkrav til alle leverandører, men sikrer at specielt aftagere af affaldsmaterialer restprodukter fra røggasrensningen, slagger og andet farligt affald behandles i overensstemmelse med miljølovens bestemmelser. Der stilles således skærpede krav til dokumentation fra disse virksomheder. Side 6 af 19

Nordforbrænding er desuden medejere af de to største aftagere af restprodukter. Inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet Alle medarbejdere er sikret indflydelse på deres arbejdsplads gennem henholdsvis et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg. Derudover holdes medarbejderne orienteret ved jævnlige morgenmøder, hvor ledelsen præsenterer status for anlæggets drift. Virksomhedens miljøforhold vil desuden indgå som en vigtig del af kompetenceudviklingsprojektet, der er nærmere beskrevet under afsnittet Medarbejderne og arbejdsmiljø. En række medarbejdere er involveret i indsamling og registrering af miljødata til den løbende egenkontrol og de obligatoriske indberetninger til myndighederne. Det er i det hele taget vigtigt for Nordforbrændings miljøpræstation, at alle medarbejdere er velinformerede og veluddannede. Arbejdsmiljømæssige risici ved forurenende stoffer, støv og støj Der henvises til afsnittet Medarbejderne og arbejdsmiljø. Egenkontrol/vilkårsovertrædelser En lang række parametre i røggassen kontrolleres løbende af avanceret måleudstyr. Der blev konstateret overskridelser på SO 2 på varmtvandslinierne (ovn 1-3) i forbindelse med forbrænding af affald fra mellemlagrene i starten af året. Problematikken har vist sig at være gældende for flere forbrændingsanlæg, så RenoSam (brancheforening for affaldsselskaber) har undersøgt fænomenet. Hos Nordforbrænding har det vist sig, at udledningen af SO 2 falder ved at udskifte hydratkalk med kalkproduktet Sorbacal SP i forbindelse med røggasrensningen. På kraftvarmelinien (ovn 4) blev der i sensommeren konstateret overskridelser på udledningen af HCl. Årsagen viste sig at være en utæt gasgasveksler. Reservedelene blev købt hjem og reparationen fandt sted ved det årlige hovedeftersyn i september. Et par gange om året undersøges røggassen også for bl.a. dioxin og kviksølv. I år 2006 var alle målinger under den tilladte grænseværdi. Støj-, støv- og lugtforhold De interne støjforhold blev undersøgt i år 2005. Der er ingen kommentarer til anlæggets støj-, støv- og lugtforhold i år 2006. Klager Der er i 2006 ikke modtaget klager over forbrændingsanlægget. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskaber Der er ikke betydelige afvigelser i dette grønne regnskab set forhold til de seneste års regnskaber. Medarbejderne og arbejdsmiljø Nordforbrændings Sikkerhedsudvalg (SiU) arbejder med sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for både forbrændingsanlægget, genbrugspladserne og Toelt Losseplads. Alle arbejdssteder er repræsenteret i SiU, og der ønskes en ensartet fokus på alle Nordforbrændings medarbejdere og arbejdsforhold. Kontorarbejdspladser BST Nord A/S har undervist al kontorpersonalet i ergonomisk indretning, gennemgået hver enkelt kontorarbejdsplads og kommet med forslag og anbefalinger til forbedringer. Gennemgangen førte til nogle umiddelbare forbedringer og ændringer. Side 7 af 19

Dialog-APV Den nye form for APV (Arbejdspladsvurdering), der blev påbegyndt i 2005, fortsatte ind i 2006, hvor de resterende medarbejdergrupper har gennemført APV som fælles dialogmøder. Konklusionerne fra møderne har resulteret i handlingsplaner for hver enkelt faggruppe. Blandt meget andet har dagpersonalet på forbrændingsanlægget sat fokus på tidspres ved krankørsel, lagerstyring, respekt for andres arbejde og kommunikation med kontrolrummet. Handlingsplanerne har allerede betydet forbedringer. Eksempelvis er kranen blevet gjort hurtigere, hvilket har mindsket kødannelsen ved aflæsningen, brokkerierne og dermed lettet på kranførernes stressniveau ved spidsbelastningen. Fremtidens medarbejder Fra maj 2006 og frem til april 2008 bliver der sat fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer. Sammen med KARA (forbrændingsanlæg i Roskilde) modtager Nordforbrænding støtte fra EU s Socialfond til at uddanne personalet herunder også ledelsen. Målet er at medarbejderne skal være uddannet til at møde fremtidens arbejdsmæssige krav og udfordringer. I 2006 er medarbejdernes (opdelt i faggrupper) nuværende kompetencer og behov for udvikling kortlagt. Derudover har lederne sammen med hver enkelt medarbejder sammensat et uddannelsesprogram. De mange forskellige kurser afholdes fra 2007 og frem. Sideløbende modtager lederne såvel gruppe- som individuel coaching. Kompetenceudviklingsprojektet blev officielt skudt i gang med et inspirerende foredrag af direktøren for Instituttet for fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. Arbejdsskader I Tabel 2. nedenfor ses antallet af arbejdsskader, og hvor meget fravær skaderne har forårsaget. I 2006 har der desværre været fire hændelige uheld på Nordforbrænding, hvor den ene medførte 15 dages fravær. Alle arbejdsskader diskuteres i sikkerhedsudvalget, og så vidt det er muligt, søges de undgået i fremtiden. Sikkerhed På alle arbejdspladser, hvor medarbejderne kan blive udsat for fare fra eksplosiv atmosfære, skal der laves en vurdering af denne fare. Det er bestemt i det såkaldte ATEX-direktiv (EU direktiv 1999/92/EF). Nordforbrænding har udarbejdet denne vurdering og fået kortlagt alle potentielle områder med eksplosionsfarer. Der er derudover udarbejdet såkaldte arbejdspladsanvisninger for alle stoffer og materialer, som kræver særlig opmærksomhed pga. farlighed. Anvisningerne er tilgængelige for alle, der færdes på Nordforbrænding. Tabel 2. Arbejdsskader 2002 2003 2004 2005 2006 Skader med læge/tandlægebehandling: uden fravær 0 1 0 1 3 1-3 dages fravær 5 0 1 1 0 4-14 dages fravær 3 0 1 0 0 mere end 14 dages fravær 1 0 0 0 1 I alt 9 1 2 2 4 Side 8 af 19

Data om miljøforhold for affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret kedel I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand Fakta Nordforbrænding har 4 selvstændige ovnlinier. Ovnlinie 1-3 er identiske med en samlet kapacitet på 9 tons affald/time og tørt røggasrensning med posefilter og rensning for dioxin. Herfra produceres fjernvarme. Ovnlinie 4 producerer både fjernvarme og elektricitet og kan brænde 10 tons/time. Røggasrensningen er et to trins vådt anlæg med et efterstillet dioxinfilter. Der renses desuden for NO x. Den producerede fjernvarme afsættes til Hørsholm Fjernvarme og Kokkedal Fjernvarme, samt Vattenfall s transmissionsledning til Helsingør og Hornbæk. Elektriciteten afsættes til DONG. Læsetips For bedre at kunne sammenligne årene er de forskellige data også opgjort pr. ton brændt affald - der hvor det er relevant. Det er for hver tabel muligt at se, hvor vidt tallene er målte, beregnede eller anslåede. Side 9 af 19

Forbrændingsegnet affald Tabel 3 Erhvervsmæssig kilde Enhed 2002 2003*** 2004 2005 2006 Dagrenovation ton 47.918 - - - - Stort affald ton 2.468 - - - - Husholdninger ton - 48.930 51.304 52.157 53.187 Institutioner, handel og kontor ton 10.432 16.357 16.404 18.198 16.334 Byggeri og anlægsvirksomhed ton 9.588 484 364 167 340 Renseanlæg ton 137 122 137 128 196 Container- og omlastestationer ton 16.890 17.675 20.705 24.448 25.815 Fremstillingsvirksomheder ton 8.162 4.878 4.784 5.456 18.655 Oparbejdningsanlæg ton 358 7.204 7.283 7.348 7.644 Komposterings- og biogasanlæg ton - 2.073 562 - - Deponeringsanlæg ton - - 147 - - I alt fra opland (tons) ton 95.953 97.723 101.689 107.901 122.171 Til andre anlæg eller mellemdepot ton -5.287-7.946-2.454-4.232-4.406 Leveret fra andre anlæg * ton 9.477 5.570 7.690 4.147 612 Hentet fra mellemlager** ton 6.728 10.480 2.568 2.124 4.298 Brændt på ovnlinie 1-3 ton 17.208 20.699 18.589 29.857 38.006 Brændt på ovnlinie 4 ton 89.663 85.128 90.904 80.084 84.654 I alt brændt (tons) ton 106.871 105.827 109.493 109.941 122.660 * Hovedstadsregionens affaldsselskaber modtager og leverer affald affaldsselskaberne imellem i forbindelse med f.eks. reparation af ovne. ** Der er i perioder også brug for midlertidig mellemlagring af forbrændingsegnet affald, hvorefter det hentes og brændes på et mere passende tidspunkt. *** Registreringen er ændret fra 2003: Dagrenovation og Storskrald er blevet til Husholdningsaffald, og flere store anlæg, der tidligere var byggeri og anlægsvirksomheder, er nu registreret som andre erhvervsmæssige kilder. Alle værdier er målte. Tilført energi, vand og hjælpestoffer Tabel 4 Ovnlinie 1-3 Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 El-forbrug* MWh 4.133 4.961 4.757 5.208 5.309 El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,24 0,24 0,26 0,17 0,14 Vandforbrug** m 3 4.588 7.538 8.860 9.769 11.532 Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,27 0,36 0,48 0,33 0,30 Hjælpestoffer Hydratkalk til røggasrensning ton 362 451 362 367 - Sorbacal SP (erstatter hydratkalk) ton - - - - 694 Stålkugler til kedelrensning ton 5 13 10 3 10 * Inklusiv fjernvarmecentral, silobygning m. kran, neddeler og transportbånd. ** Inklusiv vandforbruget til fjernvarmecentralen. Alle forbrug er målte. Side 10 af 19

Tabel 5 Ovnlinie 4 Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 El-forbrug* MWh 7.500 7.144 7.923 7.304 8.337 El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,084 0,084 0,087 0,091 0,098 Vandforbrug** m 3 27.152 22.448 25.651 25.699 31.323 Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,30 0,26 0,28 0,32 0,37 Kedelvand m 3 5.314 4.497 4.743 5.439 6.846 Gasforbrug Naturgas forbrugt ved bl.a. ved opstaret/nedlukning af ovn m 3 281.565 415.346 74.919 209.055 318.041 Naturgasforbrug pr. ton affald m 3 /ton 3,10 4,88 0,82 2,61 3,76 Hjælpestoffer NH3 (til kedelvandsbehandling) liter 100 100 100 100 100 Til røggasrensningen: Kalksten til absorber ton 354 344 440 242 450 Wulfrasorp ton 54 33 67 6 - Aktivt kul (erstatter wulfrasorp) ton - - - 44 47 Ammoniakvand (24%) ton - - - - 364 Til spildevandsbehandling: ton Natriumlud ton 91 92 107 116 137 TMT 15 (fældningsmiddel) ton 11 11 13 2 - Metalsorb (erstatter TMT) ton - - - 1 2 Jernklorid ton 5 5 2 3 4 Polymer kg 35 35 25 30 30 Kalksten ton 130 71 19 34 47 * Inklusiv rensning af spildevand og ny neddeler. ** Bruges til køling af slagger og scrubbersystemet (vask af røggas). Alle forbrug er målte. Tabel 6 Fælles for ovnlinie 1-4 Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Hjælpestoffer Hydraulikolie, smøreolie mv. liter 832 2.576 3.224 1.866 4.136 Smørefedt kg 765 779 1.047 669 346 Truckgas til intern transport kg 803 847 781 770 891 Alle forbrug er målte. Tabel 7 Fjernvarmecentral og vandbehandling Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Naturgas m 3 216.226 800.494 478.603 516.943 107.315 Naturgas pr. produceret varme m 3 /MWh 72 188 186 163 92 Kedelstensvæske liter 1.450 2.875 3.650 2.800 150 Salttabletter kg 125 175 150 175 400 Alle forbrug er målte. Side 11 af 19

Produktion Tabel 8 Produktion Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Varmeproduktion, affaldsforbrænding MWh 212.254 225.626 236.518 244.900 276.048 Varmeproduktion pr. brændt ton affald MWh/ton 1,99 2,13 2,16 2,23 2,25 Varmeproduktion pr. driftstime MWh/time 13,0 11,6 12,4 11,4 12,2 Elproduktion, affaldsforbrænding MWh 48.599 44.546 49.560 42.919 35.491 Elproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 0,54 0,52 0,55 0,54 0,42 Elproduktion pr. drifttime MWh/time 6,3 5,9 6,3 6,0 4,5 Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,4 2,6 2,6 2,6 2,5 Varmeproduktion, fjernvarmecentral MWh 2.992 4.266 2.577 3.162 1.161 Varmesalg MWh 155.172 181.458 214.099 217.243 235.192 Graddage* 2.916 3.021 2.944 2.864 2.741 % af normalår (=3.112 graddage) % 94 97 95 92 88 * Graddage opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut og fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning på baggrund af klimaet. Værdier under 100 % betyder, at året har været varmere end et normalt år. Alle værdier er målte. Figur 2 MWh 300.000 Varmeproduktion Elproduktion/salg Varmesalg 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 Side 12 af 19

Restprodukter Tabel 9 Restprodukter Enhed 2002 2003 2004 2005 2006* Ovnlinie 4, gips** ton 117 146 142 140 406 Ovnlinie 1-4, total restprodukt*** ton 3.346 3.273 3.365 3.317 2.822 Samlet mængde restprodukt pr. ton brændt affald ton/ton 0,032 0,032 0,032 0,031 0,026 * Fra 2006 bortskaffes gips og slam sammen, mens flyveasken opsamles i en restproduktsilo og bortskaffes for sig. Tidligere blev gipsen håndteret for sig, mens slam og flyveaske blev håndteret sammen. ** Gipsen blev deponeret på Skibstrup Affaldscenter frem til efteråret 2005. Herefter deponeres den i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold.. *** Flyveasken fra alle fire ovnlinier deponeres i Tyskland hos NDH E, Nordhäuser Strasse, Bleicherode. Dansk Restprodukt Håndtering (DRH) står for afsætningen, herunder eksporten. Alle mængder er målte. Slagger Tabel 10 Slagger Enhed 2002 2003 2004 2005* 2006* Samlet mængde slagge ton 17.303 17.554 17.728 17.455 21.799 pr. ton brændt affald ton/ton 0,16 0,17 0,16 0,16 0,18 * Slaggen håndteres af AFATEK og er i år 2006 tilført Kalvebod Slaggesorteringsplads. Alle mængder er målte. Tabel 11 Parameter Enhed 2002 2003 2004 2005 2006* Grænseværdi Kategori 1 Kategori 2-3 Arsen mg/kg TS 23 26 18 22 29 0-20 >20 Cadmium mg/kg TS 4,9 2,7 2,4 2,5 2,9 0-0,5 >0,5 Krom mg/kg TS 118 110 125 115 125 0-500 >500 Kobber mg/kg TS 2.750 2.200 2.700 2.350 2.933 0-500 >500 Nikkel mg/kg TS 92 89 105 94 106 0-30 >30 Bly mg/kg TS 1.645 793 1.015 833 857 0-40 >40 Zink mg/kg TS 2.775 2.867 2.800 2.975 3.300 0-500 >500 TOC (organisk materiale) g/kg TS 6,8 9 6 9 7 <30 <30 ph 10,3 10,1 10 10,5 10,9 - - Ledningsevne ms/m 465 477 415 425 410 - - Klorid mg/liter 683 743 600 795 587 0-150 150-3000 Sulfat mg/liter 858 993 1.090 785 940 0-250 250-4000 Natrium mg/liter 703 717 620 680 139 0-100 100-1500 Calcium mg/liter 270 283 270 243 660 - - Arsen mg/liter <0,005 0,0016 0,0013 0,0024 0,0053 0-0,008 0,008-0,05 Cadmium mg/liter 0,0005 0,0003 0,000435 0,0003 0,0003 0-0,002 0,002-0,04 Krom (total) mg/liter 0,034 0,017 0,007 0,0242 0,0605 0-0,01 0,01-0,5 Kobber mg/liter 0,96 0,45 0,21 0,46 0,30 0-0,045 0,045-2,0 Nikkel mg/liter 0,015 0,003 0,0024 0,004 0,0023 0-0,1 0,01-0,07 Bly mg/liter <0,016 0,00059 0,0017 0,0018 0,0036 0-0,01 0,01-0,1 Zink mg/liter <0,063 0,0032 0,007 0,0096 0,0284 0-0,01 0,01-1,5 * Slaggen er analyseret ved udtagelse af stikprøver i 3 forskellige bunker. Resultatet er herefter beregnet som en gennemsnitsværdi. Side 13 af 19

Spildevand Tabel 12 Udledning til offentligt kloaksystem Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Spildevand, ovnlinie 1-3* m 3 990 1.202 1.360 1.520 1.838 pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,058 0,058 0,073 0,051 0,048 Spildevand, ovnlinie 4** m 3 5.616 9.279 5.571 4.093 6.196 pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,063 0,109 0,061 0,051 0,073 * Spildevand stammer fra blødgøringsanlægget. Mængden er skønnet. ** Spildevandet stammer fra røggasrensningen og overløb fra kedlen. Mængden er målt. Tabel 13 Spildevandsanalyse* Enhed 2002 2003 2004 2005 2006*** Grænseværdi**** Sølv (Ag) µg/l 1,8 2,0 4,8 5,4 <6 250 Sølv (Ag)** kg/år 0,010 0,019 0,027 0,022 <0,037 - Cadmium (Cd) µg/l 2,6 1,9 2,2 2,8 1,9 3 Cadmium (Cd)** kg/år 0,015 0,018 0,012 0,011 0,012 - Krom (Cr) µg/l 3,4 1,7 8,3 18,1 <2 300 Krom (Cr)** kg/år 0,019 0,016 0,046 0,074 <0,012 - Kobber (Cu) µg/l 3,7 9,7 15 7,8 10,9 500 Kobber (Cu)** kg/år 0,021 0,090 0,084 0,032 0,068 - Kviksølv (Hg) µg/l 2,8 1,8 1,4 0,9 1,0 3 Kviksølv (Hg)** kg/år 0,016 0,017 0,008 0,004 0,006 - Nikkel (Ni) µg/l 13 28 10 8,3 6,6 250 Nikkel (Ni)** kg/år 0,071 0,260 0,056 0,034 0,041 - Bly (Pb) µg/l 12 11 15 13,1 16,7 100 Bly (Pb)** kg/år 0,070 0,102 0,084 0,054 0,103 - Zink (Zi) µg/l 142 72 72 130 385 3.000 Zink (Zi)** kg/år 0,797 0,668 0,401 0,532 2,385 - * Analysen udføres på spildevandet fra ovnlinie 4. ** Beregnet på baggrund af analyseresultatet. *** Resultatet er et gennemsnit af 6 målinger. **** Grænseværdierne findes i udledningstilladelsen fra Hørsholm Kommune af 11. april 2000. Side 14 af 19

Udledninger til luften Tabel 14 Udledt gennem skorstenen Enhed 2002 2003 2004 2005* 2006 Grænseværdi pr. 28.12.2005 Røggas (ovnlinie 1-4) Nm 3 x 10 3 679.283 719.833 714.353 661.898 714.940 - pr. ton brændt affald Nm 3 x10 3 /ton 6,4 6,8 6,5 6,0 5,8 - Saltsyre (HCl)** kg/år 7.025 5.618 3.746 4.117 4.162 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,066 0,053 0,034 0,037 0,034 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 10 8 5 6 6 10 Støv** kg/år 3.085 3.809 1.370 885 792 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,029 0,036 0,013 0,008 0,006 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 5 5 2 1 1 10 Svovldioxid (SO 2 )** kg/år 5.068 14.239 2.600 6.938 6.272 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,05 0,13 0,02 0,06 0,05 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 7 20 4 10 9 50 Nitrogenoxider (NO x )*** kg/år - - - 65.557 45.850 - pr. ton brændt affald kg/ton - - - 2,2 1,2 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 - - - 304 233 500 Nitrogenoxider (NO x )**** kg/år - - - 208.421 86.017 - pr. ton brændt affald kg/ton - - - 2,6 1,0 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 - - - 467 166 200 Kulilte (CO)** kg/år 12.932 13.349 11.500 5.426 3.699 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,121 0,126 0,105 0,049 0,030 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 19 19 16 8 5 50 TOC** kg/år 1.397 913 1.621 87 130 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,013 0,009 0,015 0,001 0,001 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 2 1 2 0,13 0,18 10 Fluorbrinte (HF) kg/år 136 188 149 0 16 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,001 0,002 0,001 0,000 0,0001 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 0,20 0,26 0,21 0,00 <0,2 1 Antimon+arsen+bly+krom+ kobolt+kobber+mangan+ kg/år - - - 12,12 5,76 - nikkel+vanadium pr. ton brændt affald kg/ton - - - 0,0001 0,00005 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 - - - 0,0141 0,0098 0,5 Cadmium+thallium kg/år - - - 0,00 0,80 - pr. ton brændt affald kg/ton - - - 0,0000 0,00001 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 - - - <0,0004 0,0014 0,05 Kviksølv kg/år - - 3,3 0,88 4,22 - pr. ton brændt affald kg/ton - - 0,00003 0,00001 0,00003 - pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 - - 0,005 0,002 0,011 0,05 * Analyseprogrammet er ændret, så det følger bestemmelserne i miljøgodkendelsen af 2. marts 2004. ** Fra og med 2005 er resultaterne beregnet ud fra kontinuerte målinger og ikke punktmålinger som tidligere. *** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 1-3. **** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 4. Side 15 af 19

Tabel 15 Udledt gennem skorstenen Enhed 2002 2003 2004 2005 2006 Grænseværdi pr. 28.12.2005 Dioxin (ovnlinie 1-3)* g/år - - - 0,010 0,002 - pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 - - - 0,0046 0,0124 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton - - - 329 64 - Dioxin (ovnlinie 4)* g/år 0,0472 0,0534 0,1220 0,0402 0,0093 - pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 0,086 0,098 0,220 0,090 0,018 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton 526 627 1.342 501 110 PAH (Polyaromatiske hydrocarboner)** g/år - 71 50 0,89 0,01 - pr. Nm 3 røggas ng/nm 3-130 90 2 0,021 5.000 pr. ton brændt affald ng/ton - 831.779 550.341 11.143 129-1 ng = 1 nanogram = 0,000000001 g * Resultatet er et gennemsnit af årets målinger. ** I forbindelse med tilladelsen til medforbrænding af kreosotbehandlet træ i 2003, blev der fastsat et vilkår om måling af PAH (tjærestoffer) for ovnlinie 4. Tabel 16 Præstationsmålinger Ovn 1 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,2 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 0,00052 0,0018 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,029 0,0018 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,015 0,0058 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,032 0,0036 0,1 Præstationsmålinger Ovn 2 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 0,23 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0005 0,002 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,017 <0,0008 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,014 0,0093 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,0085 0,0071 0,1 Præstationsmålinger Ovn 3 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,02 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,003 0,0019 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,0076 0,028 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,017 0,0031 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,019 0,0043 0,1 Side 16 af 19

Tabel 16 - fortsat Præstationsmålinger Ovn 4 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,1 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0003 0,0015 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,00023 0,0055 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,0041 0,0100 0,5 PAH (Polyaromatiske hydrocarboner) ng/nm 3-0,021 5.000 Dioxin ng/nm 3 0,025 0,011 0,1 Unormal drift Tabel 17 Kontinuerte målinger - Døgnmiddelværdi Enhed 2006 Ovn 1 døgn* 3 Ovn 2 døgn* 3 Ovn 3 døgn* 14 Ovn 4 døgn* 20 * Antallet af døgn, hvor middelværdien over døgnet overskrider grænseværdien jf. Miljøgodkendelsen. Forklaring på overskridelserne kan ses under afsnittet Ledelsens redegørelse Kontinuerte målinger - Halvtimesmiddelværdi Enhed 2006 Ovn 1 timer* 9,5 Ovn 2 timer* 22,5 Ovn 3 timer* 12,5 Ovn 4 timer* 0 * Antallet af timer, hvor middelværdien over en periode på en halv time overskrider grænseværdien (kolonne A) jf. Miljøgodkendelsen. Det er tilladt at have op til 60 timers overskridelser pr. ovn pr. år. Udledninger fra naturgasfyret spidsbelastningskedel Tabel 18 Parameter Enhed 2006* Grænseværdi pr. 28.12.2005 CO mg/m 3 <2 75 CO kg/år <8,8 - NO x (regent som NO 2 ) mg/m 3 64 65 NO x (regent som NO 2 ) kg/år 281 - * Gennemsnit af 2 målinger Side 17 af 19

Side 18 af 19

Side 19 af 19