Forsikringsbetingelser - Letsikring ved kritisk sygdom

Relaterede dokumenter
Forsikringsbetingelser - Letsikring ved kritisk sygdom

Forsikringsbetingelser - Tab af erhvervsevne Basis

Børnedækning ved visse kritiske sygdomme

Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og FGs forsikringsbetingelser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

Forsikringsbetingelser - Letsikring ved sygdom

Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og FGs forsikringsbetingelser

Mølholm Forsikring A/S 1. januar 2008

Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS) Gældende fra 1. januar 2014

Forsikringsorientering for Gruppelivsforsikring

G R U P P E L I V S A F TA L E

Forsikringsbetingelser for Visse Kritiske Sygdomme mellem HK og Alka Forsikring

Betingelser ved visse kritiske sygdomme

Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS)

Forsikring ved visse kritiske sygdomme

GRUPPEF ORSIKRING. Forsikring ved visse kritiske sygdomme. Forsikringsbetingelser

bank//pension pensionskasse for finansansatte

GRUPPEFORSIKRING. Forsikring ved visse kritiske sygdomme til børn. Forsikringsbetingelser

Forsikring ved visse kritiske sygdomme. Nykredit Livsforsikring A/S

Kritisk Sygdom. Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringsbetingelser - Letsikring ved sygdom

Forsikringsbetingelser den 1. januar 2014 PFA Kritisk Sygdom - Obligatorisk gruppeforsikring

1 FORSIKRINGSDÆKNING 2 2 FORSIKRINGSTIDEN 2 3 BEGRÆNSNINGER I DÆKNING 2 4. DEFINITIONER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 3

Forsikringsbetingelser den 1. juli 2017 Plus Liv

1 FORSIKRINGSDÆKNING 2 2 FORSIKRINGSTIDEN 2 3 BEGRÆNSNINGER I DÆKNING 2 4. DEFINITIONER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 3

Forsikring ved visse kritiske sygdomme. Nykredit Livsforsikring A/S

Kundegruppelivsforsikring

Kritisk Sygdom. Nykredit Livsforsikring A/S

Almindelige forsikringsbetingelser for Kritisk Sygdom

Gruppesikring i Sydbank

Forsikring ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser

1 FORSIKRINGSDÆKNING 2 2 FORSIKRINGSTIDEN 2 3 BEGRÆNSNINGER I DÆKNING 2 4. DEFINITIONER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 3

DÆKNING VED UDVALGTE KRITI- SKE SYGDOMME FORSIKRINGSBETINGELSER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME DIAGNOSTICERET EFTER 1. JANUAR 2013

Kritisk Sygdom. Nykredit Livsforsikring A/S

Betingelser ved visse kritiske sygdomme

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Gruppelivsforsikring Forsikringsbetingelser

Bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom

Forsikringsbetingelser for Slagteriernes Gruppelivsforsikring og kritisk sygdom

Forsikring ved visse kritiske sygdomme LIV Privatpension CVR-nr Værdifuld hjælp i en svær tid

Forsikringsbetingelser for Visse Kritiske Sygdomme mellem HK og Alka Forsikring

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Forsikringsbetingelser visse kritiske sygdomme (VKS)

Alka Kundegruppelivsforsikring

Kundegruppelivsforsikring

GRUPPEFORSIKRING. Forsikring ved Visse Kritiske Sygdomme til børn. Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

1. Gruppeforsikringen Gruppemedlemmer og forsikringsdækning Gruppeforsikringens ophør 18

Betingelser ved visse kritiske sygdomme

HK Visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser. for. Forsikring ved visse kritiske sygdomme (obligatorisk) AP Pension

Sum ved visse kritiske sygdomme

HK+ VISSE KRITISKE SYGDOMME

Almindelige forsikringsbetingelser ved visse kritiske sygdomme

Betingelser. Forsikring ved visse kritiske sygdomme for medlemmer optaget før

Gør den hårde tid lidt lettere, hvis dit barn bliver ramt af alvorlig sygdom. Visse Kritiske Sygdomme til børn. Forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER GRUPPELIVSFORSIKRING ARBEJDMARKEDSPENSIONSORDNINGEN

Betingelser for forsikring ved visse kritiske sygdomme

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Betingelser. Forsikring ved visse kritiske sygdomme for medlemmer optaget før

Sådan sikrer I hinanden mod den andens død eller sygdom

HK+ VISSE KRITISKE SYGDOMME

LIV Privatpension CVR-nr Forsikring ved visse kritiske sygdomme. Værdifuld hjælp i en svær tid

HK+ VISSE KRITISKE SYGDOMME

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR FORSIKRING VED KRITISK SYGDOM TEGNET I NYKREDIT LIVSFORSIKRING A/S

Dækning ved visse kritiske sygdomme

Forsikringer for ansatte i HK

Nykredit Basisliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme

Samtykket omfatter oplysninger frem til det tidspunkt, hvor PensionDanmark har taget stilling til mit krav.

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Betingelser. plusliv. Nr Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen København Ø Telefon almbrand.dk.

Betingelser. Nr. 5274

Lifeline Kritisk Sygdom

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Dækning til børn ved visse kritiske sygdomme

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme

Tandlægernes Tryghedsordninger

Sum ved visse kritiske sygdomme

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Sikrer familien ved sygdom og død

Betingelser. FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme

Forsikringsbetingelser den 1. juli 2017 Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Gruppeliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Arbejdstid følger den arbejdstid, der er gældende inden for pågældende virkeområde.

Betingelser Betingelser for Gruppeforsikring i PMF Pension

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringer for ansatte i HK

HK Visse Kritiske Sygdomme: Se hvordan du er dækket PRIS 52 KR./MÅNED 2019

DÆKNING VED UDVALGTE KRITI- SKE SYGDOMME FORSIKRINGSBETINGELSER FOR UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME DIAGNOSTICERET EFTER 1. JANUAR 2015

Betingelser for forsikring ved visse kritiske sygdomme

Transkript:

Forsikringsbetingelser den 1. januar 2012 Letsikring ved kritisk sygdom Aftalegrundlag 1. Disse forsikringsbetingelser gælder fra den 1. januar 2012. Stk. 2. Letsikring ved kritisk sygdom tegnes i henhold til en gruppeforsikringsaftale indgået mellem Letpension og PFA Pension, og som det pågældende pengeinstitut har tiltrådt. Stk. 3. For forsikringen gælder eventuelle underliggende regulativer og skriftlige aftaler samt de til enhver tid til Finanstilsynet anmeldte forhold eller de af Finanstilsynet påbudte forhold. Stk. 4. For forsikringen gælder bestemmelserne i forsikringsaftaleloven, lov om finansiel virksomhed samt dansk rets almindelige regler, med mindre andet er bestemt i forsikringsbetingelserne eller på tilmeldingsblanketten. Stk. 5. PFA Pension kan med fuld gyldighed for forsikringstagerne træffe aftale med Letpension og/eller det pågældende pengeinstitut om alle spørgsmål vedrørende forsikringsaftalen. Definitioner 2. Ved forsikringstager forstås i disse forsikringsbetingelser det gruppemedlem, der - ifølge forsikringsaftalen indgået mellem Letpension og PFA Pension - er indtrådt som ejer af den aftalte forsikringsdækning. Stk. 2. Ved forsikrede forstås den, på hvis liv og helbred forsikringen er tegnet. Optagelse 3. Der kan ske optagelse i gruppeforsikringen, hvis nedenstående betingelser er opfyldt: 1. Forsikringstageren skal have et kundeforhold i pengeinstituttet og opfylde gældende kontokrav aftalt mellem Letpension og PFA Pension. 2. Forsikringstager må ikke være fyldt 50 år. 3. Der er afgivet risikooplysninger, herunder oplysninger om helbredsforhold og erhverv, og PFA Pension har fundet disse tilfredsstillende. Stk. 2. Ved forsikringstagers ændring af gruppeforsikringen gælder samme bestemmelser som ved optagelse i gruppeforsikringen. Stk. 3. PFA Pension fremsender til forsikringstager dokumentation for den indgåede aftale om forsikringsdækning. Urigtige oplysninger 4. Er der ved tegning eller senere af forsikrede afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, er retsvirkningerne som beskrevet i Lov om Forsikringsaftaler 4-10, hvorefter forsikringsdækningen helt eller delvis kan bortfalde. Ikrafttræden 5. Forsikringsdækningen træder i kraft, når PFA Pension har antaget gruppeforsikringen, medmindre anden ikrafttrædelsesdato fremgår af forsikringsbegæringen. Dækning 6. Gruppeforsikringen dækker kun, når en dækningsberettiget diagnose stilles i forsikringstiden. Stk. 2. Den valgte forsikringsdækning fremgår af tilmeldingsblanketten. Forsikringsdækningen kan også oplyses af pengeinstituttet. Stk. 3. Gruppeforsikringens forsikringsydelser reguleres hvert år den 1. januar med det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks. Dækningsberettigede diagnoser 7. De i stk. 2-19 anførte diagnoser anses for kritiske sygdomme, der kan give ret til udbetaling. Stk. 2. a) Hjerteinfarkt (akut blodprop i hjertet) Defineret som akut opstået henfald af en del af hjertets muskulatur som følge af ophørt blodtilførsel til den pågældende del af hjertet. Diagnosen skal kunne dokumenteres og være baseret på mindst to af følgende tre kriterier: I. Sygehistorie med typiske, vedvarende brystsmerter II. Nyopståede elektrokardiografiske forandringer, forenelige med diagnosen: akut myokardieinfarkt III. Signifikant forhøjelse af blodværdierne for relevante enzymer (CKMB, Tro ponin I/T). Diagnosen skal være stillet på en kardiologisk afdeling eller af kardiologisk speciallæge, og den forsikrede skal være i live mindst en måned efter, diagnosen er stillet. Side 1 af 7

b) Hjerteoperation på grund af svær kranspulsåreforkalkning (by-pass/ballonudvidelse (PCI)) Defineret som revaskulariserende behandling ved kranspulsåreforkalkning af et eller flere af hjertets kar, som ikke kan behandles tilfredsstillende medicinsk. Herunder regnes: I. Planlagt eller gennemført ballonudvidelse af en eller flere hjertepulsårer (PCI), evt. med indlæggelse af stent, eller II. Planlagt eller gennemført åben hjertekirurgisk revaskularisering (by-pass op eration) af en eller flere hjertepulsårer. Ved planlagt operation skal den forsikrede være optaget på venteliste. Den forsikrede skal være i live en måned efter operationen. Ved optagelse på venteliste skal den forsikrede være i live en måned efter optagelse på ventelisten. c) Kronisk hjertesvigt med svære symptomer og nedsat funktionsevne Defineret som kronisk hjerteinsufficiens med en uddrivningsfraktion (EF) i ventriklerne på 30 % eller derunder, som medfører begrænsning i hvile (fx dyspnø, træthed og/eller palpitationer) og som forværres ved enhver form for aktivitet (jf. New York Heart Associations klassifikation (NYHA) gruppe III eller IV). Diagnosen skal være stillet på en kardiologisk afdeling eller af kardiologisk speciallæge, og den forsikrede skal være i live mindst en måned efter, diagnosen er stillet. d) Livstruende rytmeforstyrrelser med indoperation af ICD-enhed Defineret som planlagt eller gennemført implantation af implanterbar cardioverter defibrillator (ICD) på grund af livstruende hjerterytmeforstyrrelse. Ved planlagt operation skal den forsikrede være optaget på venteliste. Udbetaling forudsætter, at den forsikrede er i live en måned efter operationen eller i tilfælde af optagelse på venteliste en måned efter optagelsen. Stk. 3. Hjerteklapoperation på grund af hjerteklapfejl Defineret som planlagt eller gennemført hjertekirurgisk behandling for hjerteklapfejl (forsnævring eller utæthed), med indsættelse af kunstig mekanisk eller biologisk hjerteklapprotese samt homeograft eller klapplastik. Ved planlagt operation skal den forsikrede være optaget på venteliste. Udbetaling forudsætter, at den forsikrede er i live en måned efter operationen eller i tilfælde af optagelse på venteliste en måned efter optagelsen. Stk. 4. Hjerneblødning/blodprop i hjernen (apopleksi) Defineret som en beskadigelse af hjernen eller hjernestammen, der medfører objektive udfaldssymptomer fra nervesystemet af mere end 24 timers varighed, og som enten skyldes: I. En spontant eller traumatisk opstået blodansamling i eller udenpå hjernen, som følge af en bristet pulsåre eller en misdannelse i hjernens kar, eller II. En forsnævring eller tillukning af en pulsåre i hjernen. Hjernebeskadigelsen skal have medført blivende neurologiske udfald og være påvist ved en hjernescanning (CT/MR). Hvis blodprop i hjernen ikke er bekræftet ved en CT/MR-scanning, er tilfældet omfattet af dækningen, hvis samtlige klassiske kliniske tegn på blodprop i hjernen er opfyldt, og der er vedvarende objektive udfaldssymptomer fra nervesystemet af mere end 24 timers varighed. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk eller neurokirurgisk afdeling, eller være bekræftet af en neurologisk speciallæge. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 5. Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (aneurisme) eller intrakraniel arteriovenøs karmisdannelse (AV-malformation) Dækningen er defineret som operation eller behandling for en defekt i hjernens kar, med en eller flere sækformede udvidelser af hjernens pulsårer eller arteriovenøse karmisdannelser, som skal være påvist ved røntgen af hjernens pulsårer (angiografi) eller CT-scanning. Dækningen omfatter også tilfælde, hvor operation eller behandling ikke kan gennemføres af tekniske grunde. Defekten skal være diagnosticeret på en neurologisk eller neurokirurgisk afdeling. Ved planlagt operation skal den forsikrede være optaget på venteliste. Den forsikrede skal være i live en måned efter operation eller behandlingen er tilendebragt eller en måned efter optagelse på venteliste. Kan behandling ikke gennemføres, skal den forsikrede være i live en måned efter, dette er endeligt konstateret. Stk. 6. Svær sygdom i aorta (hovedpulsåren) Defineres som en bristning (ruptur) eller lokal udvidelse af aorta (aortaaneurisme) til over 5 cm i diameter, en tillukning af aorta (aortaokklusion) eller en aortadissektion med ruptur i aortas indre lag og blødning ind i aortavæggen. Side 2 af 7

Benævnelsen aorta inkluderer både den thorakale og abdominale aorta, men ikke deres forgreninger. Diagnosen aortaaneurisme eller aortadissektion skal være stillet ved ultralyd af abdomen, ekkokardiografi, CT-skanning, MR-skanning eller evt. aortografi. Aortaokklusionen skal være diagno-sticeret ud fra kliniske fund samt en aortagrafi eller MR-angiografi. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 7. Cancer (kræft) Defineret som ondartet (malign) svulst (tumor), der mikroskopisk er karakteriseret ved ukontrollabel, infiltrativ vækst ud i tilstødende væv og klinisk ved en tendens til lokalt recidiv og spredning til regionale lymfeknuder og andre organer (metastaser). Desuden er akut leukæmi, behandlingskrævende kronisk lymfatisk leukæmi stadie III og IV (high risk/stadie B og C), lymfomer (lymfeknudekræft) og Hodgkin s sygdom omfattet. Undtaget fra dækningen er: I. Ikke-infiltrerende forstadier til kræft (præmaligne) som f.eks alle former for in situ-cancer og dysplasi. II. Alle former for hudkræft. Modermærkekræft (malignt melanom) er dog dækket, med mindre der er tale om malignt melanom in situ. III. Kronisk lymfatisk leukæmi stadie I og II og blærepapillomer. Diagnosen skal være baseret på histologisk eller cytologisk undersøgelse af fjernet svulst eller biopsi heraf foretaget af speciallæge i vævs- og celleundersøgelser (patologisk anatomi). Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 8. Visse godartede svulster i hjerne eller rygmarv Defineret som godartede (benigne) svulster opstået i hjerne, hjernestamme, rygmarv eller disse organers hinder, som ikke har kunnet fjernes helt ved operation, eller som efter operation efterlader følgetilstande i nervesystemet, der medfører en méngrad på mindst 30 % fastsat efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Dækningen omfatter også tilfælde, hvor operation ikke kan gennemføres af tekniske grunde. Undtaget fra dækningen er cyster, granulomer og fhypofyseadenomer. Udbetaling forudsætter, at den forsikrede er i live en måned efter operationen og i tilfælde af, at operation ikke har kunnet gennemføres, en måned dette er endeligt konstateret. Er svulsten fjernet, men efterlader den følgetilstande, kan forsikringssummen først udbetales, når følgetilstanden kan vurderes. Stk. 9. a) Dissemineret sklerose (DS) Defineret som en kronisk sygdom i centralnervesystemet, der har vist sig ved I. En eller flere episoder af neurologiske udfaldssymptomer fra forskellige dele af nervesystemet, som er efterfulgt af hel eller delvis remission, eller II. Et hastigt fremadskridende forløb af progressiv MS med vedvarende neurologiske udfaldssymptomer fra forskellige dele af centralnervesystemet. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk afdeling og være bekræftet ved typiske forandringer af hjernens hvide substans ved MR-scanning, eventuelt suppleret med fund af typiske oligoklonale bånd i spinalvæsken (intrathekal antistof produktion). Ved udtalte læsioner kan hypodense bånd på CT-scanning bekræfte diagnosen, ligesom forlænget latenstid ved neurofysiologiske undersøgelser/evoked potentials (især VEP) også kan støtte diagnosen. Det er ikke tilstrækkeligt med synsnerveudfald (opticusneurit) alene. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. b) Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) eller motorisk neuronsygdom Defineret som en kronisk sygdom af ukendt årsag med fremadskridende nedbrydning (degeneration) af nervesystemets motoriske celler i rygmarv, hjernestamme og hjerne, der medfører lammelser, muskelsvind og spasticitet. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk afdeling og være bekræftet ved elektromyografi (EMG). Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 10. Kronisk nyresvigt Defineret som dobbeltsidig nyresvigt, hvor begge nyrer kronisk og uigenkaldeligt er holdt op med at fungere, hvilket medfører behov for varig dialysebehandling. Den forsikrede skal være i live en måned efter, dialysebehandlingen er påbegyndt. Stk. 11. Større organtransplantation Defineret som den situation, hvor forsikrede på grund af organsvigt modtager organtransplantat. Nedenstående transplantater er omfattet af forsikringen: a. hjerte b. lunge c. lever Side 3 af 7

d. hjerte-lunge e. hjerte-lunge-lever f. nyre g. bugspytkirtel h. knoglemarv Ved planlagt transplantation skal den forsikrede være optaget på venteliste. Den forsikrede skal være i live en måned efter, transplantationen er foretaget. Ved optagelse på venteliste, skal den forsikrede være i live en måned efter optagelse på ventelisten. Stk. 12. a) AIDS Defineret som AIDS i udbrud. Hvis forsikrede allerede er HIV-positiv ved optagelse i ordningen, dækkes AIDS i udbrud kun, hvis denne diagnose stilles mere end fem år efter optagelse i ordningen. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i infektionsmedicin, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. b) HIV-infektion ved blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte Defineret som I. Infektion med HIV som følge af blodtransfusion eller anden lægelig behandling modtaget efter den forsikredes optagelse i gruppeforsikringen. Dækning forudsætter, at den forsikrede er berettiget til godtgørelse for transfusionsoverført HIV-infektion af Sundhedsstyrelsen. II. Infektion med HIV som følge af en arbejdsbetinget læsion eller smitteudsæt telse på slimhinderne under udførelse af forsikredes professionelle erhverv. Dækningen forudsætter, at den forsikrede er blevet smittet med HIV efter optagelsen i gruppeforsikringen. Til dokumentation af smitteoverførslen kræves, at uheldet er anmeldt som arbejdsskade, og at der foreligger en negativ HIV-test udført inden for den første uge efter smitte-udsættelsen, efterfulgt af en positiv HIV-test inden for de næste tolv måneder. Udbetaling forudsætter, at den forsikrede er i live en måned efter, at denne af Sundhedsstyrelsen er fundet berettiget til godtgørelse, eller i tilfælde af arbejdsbetinget smitte en måned efter, at resultatet af den positive HIV-test foreligger. Stk. 13. a) Muskelsvind Defineret som Limp-Girdle Muskeldystrofi, Distal Muskelatrofi (Charcot-Marie- Tooth), Facio-scapulohumeral dystrofi eller Inklusionslegeme myositis. Diagnosen skal være stillet på neurologisk afdeling eller af neurologisk speciallæge, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. b) Myasthenia gravis Defineres som en autoimmun neuromuskulær sygdom kendetegnet ved kraftnedsættelse og hurtig udtrætning. Diagnosen skal være bekræftet ved mindst to af følgende kriterier: I. EMG der viser defekt neuromuskulær transmission II. Acetylcholinreceptorantistoffer i blodet III. Klart behandlingsrespons på relevant medicinsk behandling Desuden skal diagnosen være stillet på neurologisk afdeling eller af neurologisk speciallæge, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 14. Blindhed Defineret som permanent synstab på begge øjne, hvor synsstyrken på bedste øje er 1/60 eller derunder. Diagnosen skal være stillet af en øjenlæge, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 15. Døvhed Defineret som permanent høretab på begge ører, hvor høreevnen er totalt ophævet. Diagnosen skal være stillet af en ørelæge, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Stk. 16. Parkinsons sygdom (paralysis agitans, rystelammelse) Defineret som kronisk sygdom kendetegnet ved øget muskelstivhed (rigiditet), rysten (tremor) og nedsættelse af de spontane bevægelser (oligokinesi). Diagnosen skal være stillet på en neurologisk afdeling eller af en speciallæge i neurologi på baggrund af de klassiske symptomer. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Side 4 af 7

Stk. 17. Creutzfeldt-Jakobs sygdom Defineret som spastisk pseudosklerose kendetegnet ved hurtig udviklende demens, ufrivillige muskeltrækninger og karakteristiske elektroencefalografiske forandringer. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk afdeling eller af en speciallæge i neurologi. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Diagnosen skal være påvist ved relevante specifikke antistoffer i serum og spinalvæske. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk eller medicinsk afdeling, og de blivende neurologiske følger skal være vurderet og bekræftet af en neurologisk speciallæge. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. lægelig undersøgelse ikke kan påvises objektive tegn på tilstedeværelse af mén eller sygdom. Ved en ikke-objektiv bestemt lidelse forstås en lidelse, hvis diagnose er bestemt ved en lægelig undersøgelse, som udelukkende baserer sig på forsikredes udsagn eller handling. Eksempler på ikke-objektive bestemte lidelser kan være syns- og høreforstyrrelser, nervøst hjerte, svimmelhed, hovedpine, hysteri, krisereaktioner, stress, myoser og lign. lidelser. Stk. 18. a) Blivende følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse Defineret som vedvarende betydelige neurologiske følger efter infektion i hjerne, hjernenerverødder eller hjernehinder, forårsaget af bakterier, vira, svampe mv. Beskadigelsen skal have medført blivende neurologiske udfald og dokumenteres ved: I. Påvisning af mikrober i spinalvæsken (eller eventuelt i blod), eller II. En rygmarvsvæskeundersøgelse med påvisning af tydelig inflammatorisk reaktion (pleocytose), herunder forhøjet antal hvide blodlegemer og protein, og evt. suppleret med MR-/CTscanning. Diagnosen skal være stillet på en neurologisk eller medicinsk afdeling, og de blivende neurologiske udfald skal være vurderet og bekræftet af en neurologisk speciallæge. Den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. b) Følger efter Borrelia og Tick-Born-Encephalitis (TBE) i nervesystemet efter flåtbid Defineret som vedvarende betydelige neurologiske følger forårsaget af Borreliabakterie eller TBE-virus påført ved flåtbid. De neurologiske følger skal have været til stede tre måneder eller mere. Stk. 19. Større forbrænding (ambustio) Defineret som brandsår (inkl. forfrysninger eller ætsninger) af tredje grad, der dækker 20 % eller mere af kroppens overflade. Diagnosen skal fremgå af journaludskrift eller epikrise fra en brandsårsafdeling, og den forsikrede skal være i live en måned efter, diagnosen er stillet. Udbetaling 8. Retten til udbetaling ved kritisk sygdom indtræder, når forsikrede i forsikringstiden - på grund af sygdom eller ulykke - får stillet en af de i 7, stk. 2-19, anførte diagnoser. Stk. 2. Udbetaling sker til forsikrede selv. Undtagen risiko 9. Gruppeforsikringen dækker ikke, hvis den kritiske sygdom skyldes forsikredes forsætlige handlinger. Stk. 2. Gruppeforsikringen dækker ikke sygdom eller tilstand, hvor der alene er subjektive klager over smerter, gener og lign. D.v.s. situationer, hvor der ved Stk. 3. Gruppeforsikringen dækker ikke, hvis den kritiske sygdom er fremkaldt af forsikredes brug fx af alkohol, medicin eller, euforiserende stoffer. Stk. 4. Gruppeforsikringen dækker ikke skader, som er en direkte følge af udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter. Stk. 5. Under krig, krigslignende tilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, eller hvor følgerne af en fareforøgelse rammer dansk område, ophører dækningen efter gruppeforsikringen. Ved krig, krigslignende tilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art forstås væbnede konflikter eller andre handlinger, der beror på anvendelse af magt mellem Danmark og en fremmed magt eller mellem fremmede magter indbyrdes samt borgerkrige, oprør eller borgerlige uroligheder. Det tidspunkt, hvorfra krigstilstandens (fareforøgelsens) indtræden og ophør skal regnes, fastsættes af brancheorganisationen eventuelt i samråd med myndighederne. Stk. 6. Udenfor dansk område dækker gruppeforsikringen ikke skader, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør el.lign. operation, medmindre forsikrede kan bevise, at skadetilfældet ikke er en følge deraf. Side 5 af 7

Stk. 7. Hvis forsikrede tidligere har fået stillet en af de i punktet Dækningsberettigede diagnoser nævnte diagnoser, ydes der ikke erstatning for samme diagnose eller for diagnoser, som direkte eller indirekte kan have sammenhæng med denne. Indskrænkninger i forsikringsdækningen 10. De første to år af forsikringstiden ydes der ikke erstatning ved diagnoser, der direkte eller indirekte har sammenhæng med en tilstand, som forsikrede har modtaget behandling for inden indtræden i forsikringen. Skatte- og afgiftsforhold 11. Forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler for forsikringer uden fradragsret (skattekode 5). Stk. 2. Skatter og afgifter, som det i henhold til lovgivningen påhviler PFA Pension at opkræve og afregne, fragår i ind- og udbetalingerne. Præmieberegning og præmiebetaling 12. Præmien for gruppeforsikringen fastsættes for ét år ad gangen ved meddelelse til Letpension. Stk. 2. Præmien beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer samt gruppens sammensætning med hensyn til alder, køn og erhvervsmæssig beskæftigelse. Endvidere kan præmien reguleres i det omfang, gruppeforsikringens skadeforløb tilsiger det. Stk. 3. Præmien, der betales årligt forud, trækkes på den aftalte konto primo januar måned. Fra tilmeldingstidspunktet og betalingsterminen ud beregnes en forholdsmæssig præmie. Stk. 4. Betales første præmie ikke, ophører forsikringen syv dage efter påkrav om betaling. Betales en senere præmie ikke, kan forsikringen opsiges med den virkning, at den ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage efter opsigelsen. Stk. 5. Hvis forsikringen opsiges, skal der betales præmie, indtil forsikringen ophører. Hvis forsikringen ophører af andre årsager end opsigelse, bliver præmie ikke tilbagebetalt. Stk. 6. Pengeinstituttet og Letpension er efter aftale med PFA Pension berettiget til et administrationshonorar, som er indregnet i præmien. Størrelsen af administrationshonoraret vil til enhver tid på forlangende kunne søges oplyst hos pengeinstituttet, Letpension eller PFA Pension. Præmiefri dækning 13. Gruppeforsikringen giver ikke ret til præmiefritagelse. Rådighedsforhold 14. Hvis forsikrede udtræder af gruppeforsikringen, vil forsikringen ikke have opnået nogen værdi. Stk.2. Gruppeforsikringen kan ikke på nogen måde afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for omsætning eller retsforfølgning. Forsikringsdækningens ophør 15. Forsikringsdækningen ophører den sidste dag i den betalingstermin, hvori forsikrede fylder 62 år. Stk. 2. Hvis forsikringstagers kundeforhold til pengeinstituttet ophører, eller forsikringstager ikke længere opfylder kontokravene, jf. 3, stk. 1, pkt. 1, ophører forsikringsdækningen fra den dato, hvortil der er betalt præmie. Stk. 3. Når forsikringssummen én gang er udbetalt. Stk. 4. Forsikringsdækningen ophører ligeledes, hvis gruppeaftalen opsiges af Letpension og/eller pengeinstituttet, eller PFA Pension. Opsigelse 16. Letpension og/eller pengeinstituttet kan overfor PFA Pension opsige gruppeforsikringen med et varsel på tre måneder til udgangen af et kalenderår med den virkning, at forsikringsaftalen ophører for forsikringstager på samme tidspunkt. Stk. 2. PFA Pension kan overfor Letpension opsige gruppeforsikringen med et varsel på tre måneder til udgangen af et kalenderår med den virkning, at forsikringsaftalen ophører for forsikringstager på samme tidspunkt. Stk. 3. Den forsikrede kan opsige sin dækning i gruppeforsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned. Stk. 4. Meddelelse om opsigelse skal ske skriftligt. Side 6 af 7

Ændring af betingelser eller tarif 17. PFA Pension kan ændre forsikringsbetingelser og tarif med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned. Stk. 2. Ved ændringer af forsikringsbetingelser og ved tarifændringer, som medfører højere præmie for forsikringsordningen, er Letpension og/eller pengeinstituttet berettiget til at opsige gruppeforsikringen med et varsel på 30 dage under forudsætning af, at opsigelsen finder sted inden 30 dage efter meddelelsen om ændringen. Stk. 3. Forsikringstager vil modtage meddelelse om sådanne ændringer fra pengeinstituttet, Letpension eller PFA Pension. Anmeldelse af forsikringsbegivenhed, dokumentation m.v. 18. Kritisk sygdom skal hurtigst muligt anmeldes til PFA Pension. Stk. 2. Krav på udbetaling af Letsikring ved kritisk sygdom i anledning af en forsikringsbegivenhed, som ikke er anmeldt inden forsikredes død, betragtes som bortfaldet. Forældelse 19. I det omfang andet ikke følger af disse forsikringsbetingelser, forældes krav, der er begrundet i forsikringsaftalen, i henhold til lovgivningens til enhver tid gældende bestemmelser. Klageadgang 20. PFA Pension er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, som behandler klager fra forbrugerne vedrørende forsikringsforhold. Stk. 2. Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt skema. Skemaet kan rekvireres hos PFA Pension, Ankenævnets sekretariat eller hos Forbrugerrådet. Stk. 3. Når klagen indleveres, skal der betales et gebyr fastsat af Ankenævnet. Får klageren helt eller delvist medhold i klagen, tilbagebetaler Ankenævnet gebyret. Administration 21. Forsikringen er oprettet i PFA Pension, forsikringsaktieselskab, København, CVR 13 59 43 76. Stk. 3. Hvis forsikringsdækningen bortfalder på grund af ophør eller opsigelse, skal en forsikringsbegivenhed, der er indtrådt i forsikringstiden, anmeldes til PFA Pension uden ophold og senest seks måneder efter, at forsikringsdækningen er bortfaldet. Hvis forsikringsbegivenheden ikke er anmeldt indenfor denne frist, dækker forsikringen ikke. Side 7 af 7