Kriminalforsorgen 1 03 03 03 Statistik 2003
2 Indhold Indhold Kriminalforsorgens statistik 4 Terminologi 5 Litteraturhenvisninger 5 Kriminalitet og straf 6 Anmeldte straffelovsovertrædelser 7 Strafmassetunge forbrydelser 7 Strafferetlige afgørelser 7 Ubetingede og betingede domme 9 Fængselsdomme og idømt strafmasse 10 Tabelafsnit 12 Kapacitet og belæg 14 Kapacitet 15 Belæg 15 Frihedsberøvede asylansøgere 16 Pensioner 16 Tabelafsnit 18 Udgang 24 Tabelafsnit 27 Orden og sikkerhed 28 Disciplinærstraf 29 Udelukkelse fra fællesskab 29 Tvungen udelukkelse fra fællesskab 29 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab 30 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. 31 Fund af ulovlige effekter 31 Sikringscelleanbringelser 33 Observationscelleanbringelser 33 Anvendelse af håndjern 33 Magtanvendelse 34 Tabelafsnit 35
Kriminalforsorgens Statistik 2002 3 Undvigelse 42 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthuse 43 Åbne fængsler 44 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 44 Tabelafsnit 45 Løsladelse, benådning, dødsfald 46 Løsladelse på prøve 47 Afslag på prøveløsladelse 48 Løsladelse på endt straf 48 Genindsættelse 48 Prøveudskrivning 48 Benådning 48 Dødsfald 48 Tabelafsnit 49 Domstolsprøvelse 52 Tabelafsnit 54 Personundersøgelser,tilsyn, 56 alternativer til frihedsstraf Personundersøgelser 57 Tilsyn 57 Samfundstjeneste 58 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse 59 Tabelafsnit 60 Kriminalforsorgen i Grønland 62 Tabelafsnit 64 Recidiv 66 Begrænsning i anvendelsen af statistikken 67 Fakta om statistikken 67 Resultater 67 Tabelafsnit 70
4 Kriminalforsorgens statistik Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Under en rutinemæssig narkorazzia undersøger 2 fængselsfunktionærer en af de celler, som er trukket ud til eftersøgning. Hver dag tjekkes mindst 2 celler på hver afdeling, og med mellemrum undersøges hele afdelinger. Af hygiejniske årsager bærer fængselsfunktionærerne plastichandsker.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 5 Direktoratets statistiksektion udarbejder statistik over indsatte i fængsler og arresthuse, beboere på Kriminalforsorgens pensioner samt klienter under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed. Der udarbejdes løbende statistik til Kriminalforsorgens ledelse, ligesom tjenestestederne m.fl. serviceres med periodiske statistikker. Derudover medvirker Statistiksektionen ved udfærdigelsen af ad hoc-undersøgelser og står endvidere for udarbejdelse af denne publikation. Endelig besvarer Statistiksektionen løbende forespørgsler frajournalister, studerende m.v. Denne publikation findes på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk under menugruppen Publikationer, Statistik. Terminologi Hvor intet andet fremgår, betyder: Fængsler Statsfængslerne Anstalten ved Herstedvester Fængselsafdelingen på Holsbjergvej Fængselsafdelingen Kærshovedgård Københavns Fængsler Vestre Fængsel Vestre Hospital Blegdamsvejens Fængsel Arresthusene Arresthusene i provinsen (ekskl. Tórshavn) Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg Arrestafdelingen i Statsfængsel i Horsens Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselile Københavns Fængslers afdeling på Politigården (nødkapacitet) Københavns Fængslers afdeling i Sandholm (nødkapacitet) Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Afdelingerne Afdelinger og lokalkontorer under Kriminalforsorgen i frihed Pensionerne Døgninstitutioner under Kriminalforsorgen i frihed Anvendte symboler Nul 0 Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 } enhed. Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til Kriminalforsorgens Statistik 2002 Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt. Statistikken beskriver befolkningens kriminalitet og retsvæsenets virksomhed og dækker blandt andet anmeldte lovovertrædelser, ofre for straffelovsforbrydelser, kriminalitet og national oprindelse samt strafferetslige afgørelser. Link: www.dst.dk. Politiets virksomhedsregnskab. Udgives af Rigspolitichefen. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedrørende anholdelser og varetægtsfængslinger samt anmeldte forbrydelser. Link: www.politi.dk. Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives af Kriminalvården i Sverige. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik med blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på: www.kriminalforsorgen.dk. Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet. Internetportal: www.kriminalstatistik.dk. Indeholder oplysninger og links om kriminalstatistik.
6 Kriminalitet og straf Nøglebundtet bruges hele tiden når man færdes i et fængsel.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 7 Anmeldte straffelovsovertrædelser Udviklingen i den registrerede kriminalitet kan belyses ud fra de straffelovsovertrædelser,der anmeldes til og registreres af politiet. I tidsrummet fra 1975-2003 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 290.450 til 484.826 svarende til en stigning på 67 %. Stigningen i anmeldelsestallet har været koncentreret om årene frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter anmeldelsestallet frem til 1998 svingede mellem 520.000 og 545.000 årlige anmeldelser. Siden 1998 har anmeldelsestallet bevæget sig omkring 500.000 årlige anmeldelser, desidste3årlige under 500.000. Anmeldelsestallet dækker over meget uensartede typer af forbrydelser, hvoraf nogle forbrydelser, f.eks. drab og biltyveri, i langt højere grad end andre forbrydelser, f.eks. butikstyveri, anmeldes til politiet. En betragtelig del af de anmeldte straffelovsovertrædelser består af forhold, der kun sjældent medfører frihedsstraffe. Lidt under hver femte anmeldte forbrydelse opklares. Anmeldte straffelovsovertrædelser. 1975-2003 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Kilde:Rigspolitiet Strafmassetunge forbrydelser Nogle forbrydelser kan medføre længerevarende frihedsstraffe. De omfatter drab, voldtægt, røveri og alvorlig narkokriminalitet og betegnes som strafmassetunge forbrydelser. Disse forbrydelser har særlig bevågenhed, da halvdelen af den idømte strafmasse stammer fra disse lovovertrædelser, selv om de kun udgør en beskeden andel 1 % af de anmeldte straffelovsovertrædelser. Antallet af anmeldte strafmassetunge forbrydelser har udvist en stigende tendens siden 1995. I 2003 blev der anmeldt 4.957 af disse forbrydelser, hvilket var 1 % færre end året før, hvorder blev anmeldt 5.010 strafmassetunge forbrydelser. Strafferetlige afgørelser Danmarks Statistiks seneste publicerede tal fra 2002 over strafferetlige afgørelser viser,atder i 2002 blev truffet 148.903 strafferetlige afgørelser, godt 16.000 færre end i 2001. Af de mange afgørelser var 15 % med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge. Afgørelse med bøde udgjorde 71 % af samtlige afgørelser. De resterende 14 % fordelte sig på tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse eller frifindelse.
Kriminalitetogstraf 8 Anmeldte strafmassetunge forbrydelser. 1988-2003 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Anmeldte strafmassetunge straffelovsovertrædelser. 1995-2003 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Røveri 288 2.039 2.280 2.523 2.606 2.781 3.152 3.192 3.238 3.181 Voldtægt 216, 217, 221 440 388 435 418 477 497 493 500 472 Narko 191,stk.1, 191,stk.2, 191 A 783 924 750 971 830 942 889 1.053 1.082 Drab, herunder forsøg på drab 237, 237, jf. 21 204 224 274 206 221 215 199 211k 223 Ialt 3.466 3.816 3.982 4.201 4.309 4.806 4.773 5.002k 4.958 Afvigelse år til år %. +10,1 +4,4 +5,5 +2,6 +11,5-0,7 +4,8k -0,9 Kilde:Rigspolitiet
Kriminalforsorgens Statistik 2003 9 Antallet af betingede og ubetingede domme. 1981-2002 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Betingede domme Ubetingede domme 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2002 Kilde: Danmarks Statistik Ubetingede og betingede domme Af de afgørelser, der træffes, er antallet af ubetingede og betingede domme af størst betydning for Kriminalforsorgen. En ændring af straffeloven i 2000 medførte et niveauskifte i forholdet mellem betingede og ubetingede domme. Straffelovændringen medførte en øget anvendelse af betingede domme på bekostning af anvendelsen af ubetingede domme, først og fremmest på færdselsområdet (spirituskørsel m.v.). Således blev der i 1999 afsagt 8.422 betingede domme, mens der i 2001 blev afsagt 12.967 betingede domme. De ubetingede domme faldt derimod fra 13.659 i 1999 til 9.521 i 2001.I2002 steg antallet af ubetingede domme med 565 til 10.086, mens de betingede domme faldt med 449 til 12.518.
Kriminalitetogstraf 10 Fængselsdomme og idømt strafmasse. 1984-2003 (1984=index 100) 170 160 150 Indeks domme Indeks strafmasse 140 130 120 110 100 90 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Fængselsdomme og idømt strafmasse Kriminalforsorgen udarbejder løbende opgørelser over tilgangen af fængselsdomme og strafmasse på baggrund af oplysninger fra politiet. Strafmassen angiver den samlede årlige idømte straf opgjort i måneder. I perioden fra 1984 og frem til starten af 1990 erne steg både antallet af domme og strafmasse, for herefter at stabilisere sig og ligge på samme niveau i en årrække. Fra 1999 til 2000 var der et fald i både antallet af domme og strafmasse. Dette kan tilskrives en ændring af straffeloven i 2000, der medførte en øget anvendelse af blandt andet samfundstjeneste. Strafmassen og Tilgang af strafmassemåneder for voldsdomme. 1995-2003 12.000 11.500 11.000 10.500 10.000 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kriminalforsorgens Statistik 2003 11 Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder. 1997-2003 % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 3 mdr. >3-11 mdr. >11-23 mdr. >23-47 mdr. >47 mdr. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Domme Strafmasse antallet af domme var nogenlunde tilsvarende i 2001, men i 2002 steg tilgangen af fængselsdømte, og denne udvikling fortsatte i 2003. Stigningen udgjorde 9 % fra 2002 til 2003. Stigningen i 2002 skyldtes blandt andet en øget tilgang af korte fængselsdomme med straflængder på op til 30 dage. Denne stigning er en følge af en straffelovsændring, der i 2001 medførte, at hæftestraffen blev afskaffet, og den tidsmæssige mindstegrænse for fængselsstraf blev nedsat til 7 dage, hvor den tidligere var 30 dage. Strafmassen er ikke steget i samme omfang som antallet af domme i 2003. Strafmassen steg med 4 %. Den begrænsede stigning har sammenhæng med et lille fald i antallet af domme inden for den strafmassetunge del særligt inden for røveri og alvorlig narkokriminalitet. Til gengæld iagttages et stigende antal domme og en stigende straflængde inden for voldskriminalitet. Af de anmeldte domme vedrører 64 % straffe på 3 måneder og derunder, mens domme på 1 år og derover tegner sig for 13 %. De føromtalte ændringer i tilgangen af fængselsdomme har hovedsagelig påvirket antallet af domme med korte straffe på op til 3 måneder. Der tegner sig et omvendt billede, når man betragter strafmassefordelingen. I 2003 vedrører strafmassen 15 % af domme på 3 måneder eller derunder, mens 64 % af strafmassen vedrører domme på 1 år eller derover.
Kapiteloverskrift 12 Tabelafsnit Tabel1: Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse. 1984-2003 Antal domme Strafmasse i måneder n indeks n indeks 1984 5.647 100 43.054 100 1985 5.568 99 44.614 104 1986 5.851 104 42.660 99 1987 6.177 109 45.078 105 1988 6.780 120 47.286 110 1989 6.706 119 48.783 113 1990 6.678 118 47.495 110 1991 7.050 125 49.188 114 1992 7.436 132 53.250 124 1993 7.620 135 51.170 119 1994 8.356 148 50.146 116 1995 7.414 131 46.841 109 1996 7.428 132 50.705 118 1997 7.451 132 48.251 112 1998 7.471 132 52.886 123 1999 7.554 134 54.438 126 2000 6.737 119 49.245 114 2001* 7.045 125 49.013 114 2002 8.755 155 58.099 135 2003 9.498 168 60.169 140 *Statistikbrud:I2001 blev hæftestraf afskaffet som sanktion. I stedet er den tidsmæssige mindstegrænse for sanktionen fængsel nedsat til 7 dage, hvor den før var 30 dage.
13
14 Kapacitet og belæg Det åbne statsfængsel på Søbysøgård - motionsrummet. Fængselsfunktionær,LarsVang Sørensen, viser den indsatte, Per, teknikken bag stepmaskinen.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 15 Kapacitet Kriminalforsorgens hovedopgave er blandt andet at fuldbyrde idømt frihedsstraf og gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der altid er tilstrækkelig pladskapacitet til at gennemføre varetægtsfængslinger og afvikle ubetingede domme, herunder bøder, der forvandles til frihedsstraf, fordi de ikke bliver betalt. Den samlede gennemsnitlige kapacitet i 2003 var i alt 3.774 pladser mod 3.622 pladser i 2002.Arresthussektoren havde i 2003 en gennemsnitlig pladskapacitet på 1.641 pladser mod 1.633 i 2002. I de åbne fængsler var der i gennemsnit 1.310 pladser mod 1.249 året før. Afde1.310 pladser i de åbne fængsler var 141 halvåbne. I de lukkede fængsler var den gennemsnitlige kapacitet 823 pladser mod 740 i 2002. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse. 1994-2003 4500 Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Belæg Det gennemsnitlige belæg i fængsler og arresthuse i 2003 udgjorde i alt 3.641 indsatte mod 3.435 året før. Belægget er således steget med 6 % i 2003 set i forhold til året før. Stigningen skyldes dels en stigning i antallet af varetægtsfængslede på 6 % og dels en stigning i antallet af afsonere på 5 %, som følge af den øgede tilgang af idømt strafmasse i 2003. Set i forhold til belægget for 10 år siden var der i 2003 flere varetægtsarrestanter og færre bødeforvandlingsstraffede, mens belægget af ubetin- Gennemsnitligt belæg. Indsættelseskategorier. 1994 og 2003 Anholdte og varetægts- Bøde- og Fængsels-, hæfte- År arrestanter bidragsafsonere og forvaringsdømte Andet Ialt 1994 Gnms. belæg 836 71 2.599 32 3.538 Andele i % 24 2 73 1 100 2003 Gnms. belæg 1.060 40 2.493 48 3.641 Andele i % 29 1 68 1 100
Kapacitet og belæg 16 Gennemsnitligt belæg. Indsættelsessted. 1994 og 2003 Indsættelsessted År Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler og arresthuse Ialt 1994 Gnms. belæg 698 1.326 1.514 3.538 Andele i % 20 37 43 100 2003 Gnms. belæg 753 1.281 1.607 3.641 Andele i % 21 35 44 100 get dømte, dvs. fængsels-, forvarings- og hæftedømte, var lidt lavere. En årsag til det lavere belæg af dømte i 2003 i forhold til 1994 er, atderikkeharværettilstrækkelig med pladskapacitet i 2003 til løbende at kunne modtage nydomfældte. Dels har det høje varetægtsbelæg lagt beslag på flere pladser end tidligere, dels har tilgangen af ny strafmasse været større, end pladskapaciteten i 2003 har kunnet opsuge. Som følge af manglende pladskapacitet er en række domfældte i løbet af 2003 blevet placeret på venteliste med henblik på at blive tilsagt til afsoning på et senere tidspunkt. I 2003 var 21 % af de indsatte placeret i lukkede fængsler og 35 % i åbne fængsler, mens de resterende 44 % var indsat i Københavns Fængsler og arresthusene. Set i forhold til 1994 er fordelingen mellem den åbne og den lukkede sektor (lukkede fængsler og arresthuse) ændret lidt, idet andelen af indsatte i den lukkede sektor i dag er 2 procentpoint højere. Frihedsberøvede asylansøgere I 2003 rådede Kriminalforsorgen i gennemsnit over 127 pladser, der blev benyttet i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Asylkapaciteten var fordelt med 117 pladser i Sandholmlejren og 10pladseri en særlig afdeling i Arresthuset i Åbenrå. Asylansøgere skal ifølge internationale regler holdes adskiltfrakriminelle. Antallet af asylansøgere varierer meget og afhænger blandt andet af konfliktomfanget i de lande, hvorfra ansøgerne kommer, ogafdenpolitiske holdning såvel herhjemme som hos vore nabolande til at modtage asylansøgere. Udnyttelsesgraden af pladserne er derfor svingende. I 2003 har minimumsbelægget samlet været på 67 indsatte, mens maksimumsbelægget har været på 129 indsatte. Det gennemsnitlige belæg var i 2003 på 89 indsatte. Til sammenligning var der i 2002 gennemsnitligt 98 indsatte. Pensioner Kriminalforsorgen driver en række pensioner, hvor der optages klienter under tilsyn og personer, der udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn. Der er i alt 8 pensioner, som er meget forskellige. På de fleste pensioner er der særlige tilbud om behandling eller undervisning. Eksempelvis har Pensionen Lysholmgård særlige undervisningshold, der følger de såkaldte kognitive færdighedsprogrammer.kontraktpensionen på Fyn er målrettet mod klienter med stofproblemer.på Pensionen Lyng gennemgår beboerne ADL-træning, som er træning i almindelig daglig livsførelse, ligesom der er knyttet et landbrug til pensionen. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2003 på 181 pladser.det gennemsnitlige belæg i 2003 var 168 beboere,
Kriminalforsorgens Statistik 2003 17 Kapacitet og belæg på pensionerne. 1994-2003 200 Kapacitet Belæg 160 120 80 40 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 inklusiv11 ikke-klienter. Betegnelsen ikke-klienter anvendes om beboere, der flytter ind på Pensionen Skejby uden at have begået en lovovertrædelse. Et statistikbrud pr. 1. april 2003 betyder,atder før denne dato, i et vist omfang, er medtalt børn og gæster til beboere. Fra og med 1. april 2003 er børn og gæster ikke længere medtalt i opgørelsen.
Kapacitet og belæg 18 Tabelafsnit Tabel1 Indsættelser i fængslerne Efter dom Overtrådt Overført Anden vilkårfor fra ind- Fængsel Forvaring Hæfte/ prøveløsladelse/ anden sættelsesbødeforv. -udskrivn. institution 1) grund Total Mænd i alt 6.452-253 23 1.233 21 7.982 Lukkede i alt 589 13 322 18 942 Åbne i alt 5.863 253 10 911 3 7.040 Kvinder i alt 317 62 3 53 435 Total 2003 6.769 315 26 1.286 21 2) 8.417 Total 2002 5.722 722 22 1.075 28 7.569 Total 2001 4.556 3 2.717 21 859 30 8.186 Total 2000 4.702 2 3.575 26 914 33 9.252 Total 1999 4.982 3 5.253 35 690 54 11.017 Total 1998 4.995 4 5.108 36 797 60 11.000 Total 1997 4.963 2 5.232 25 796 239 11.257 Total 1996 4.574 3 5.347 21 1.079 176 11.200 1) Midlertidige overførsler af disciplinære årsager er ikke medtaget i statistikken. 2) Heraf 6 indsat som varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens 777. Tabel2 Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2003 Gnms. 2003 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 Lukkede i alt 809 823 91,5 93 94 95 92 92 92 92 Åbne i alt 1.406 1.310 97,8 95 91 93 94 91 91 88 Københavns Fængsler og arresthusene 1.676 1.641 98,0 95 89 90 93 92 91 90 Total 3.891 3.774 96,5 95 91 92 93 92 91 90 Tabel3 Kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2003 Gnms. 2003 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 Total 108 127 71,2 77 58 70 56 61 56 67
Kriminalforsorgens Statistik 2003 19 Tabel4 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Mænd og kvinder Varetægt/ Bødefor- Udlænanholdte Hæfte Fængsel Forvaring vandling dingeloven Andet Total Lukkede i alt 7,7 708,3 21,3 0,0 15,9 753,2 Åbne i alt 0,3 3,2 1.244,0 0,9 32,3 1.280,7 Københavns Fængsler og arresthusene 1.052,2 1,8 512,3 0,7 7,8 27,3 5,1 1.607,2 Total 2003 1.060,2 5,0 2.464,6 22,9 40,1 27,4 21,0 3.641,1 Total 2002 1.003,4 18,5 2.321,8 23,8 30,9 19,9 16,5 3.434,9 Total 2001 849,1 99,7 2.168,9 23,7 48,7 33,8 12,2 3.236,1 Total 2000 886,8 128,5 2.252,9 22,9 54,2 24,4 11,8 3.381,6 Total 1999 901,3 200,2 2.265,6 20,9 50,7 27,7 10,5 3.476,9 Total 1998 947,6 200,4 2.164,9 19,9 49,4 32,5 7,2 3.421,9 Total 1997 917,4 212,3 2.147,8 21,7 61,9 28,9 6,7 3.396,7 Total 1996 826,1 216,0 2.118,2 22,9 94,1 25,8 7,7 3.310,9 Total 1995 793,7 244,7 2.276,9 23,1 102,0 30,4 6,7 3.477,7 Tabel5 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Kvinder Varetægt/ Bødefor- Udlænanholdte Hæfte Fængsel Forvaring vandling dingeloven Andet Total Lukkede i alt 0,2 30,0 0,0 30,3 Åbne i alt 0,6 53,4 0,6 54,6 Københavns Fængsler og arresthusene 54,9 0,2 21,1 0,5 2,7 0,1 79,6 Total 2003 55,1 0,8 104,5 1,1 2,7 0,2 164,4 Total 2002 45,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Total 2001 44,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161,1 Total 2000 47,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163,3 Total 1999 56,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177,4 Total 1998 54,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174,6 Total 1997 54,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183,8 Total 1996 56,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193,0 Total 1995 53,7 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,6
Kapacitet og belæg 20 Tabel6 Gennemsnitligt belæg. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Asylansøgere frihedsberøvet iht. udlændingeloven Total heraf kvinder Total 2003 89,7 11,7 Total 2002 98,3 6,5 Total 2001 74,0 6,7 Total 2000 74,9 5,3 Total 1999 74,6 3,4 Total 1998 84,9 6,5 Total 1997 72,4 7,9 Total 1996 107,7 15,5 Total 1995 96,8 11,7 Tabel7 Kapacitet og belæg i arresthusene og Københavns Fængsler Godkendt kapacitet Gnms. godkendt ultimo 2003 kapacitet Gnms. belæg i alt Total 2003 1.676 1.640,5 1.607,2 Total 2002 1.636 1.633,4 1.559,1 Total 2001 1.589 1.590,2 1.421,1 Total 2000 1.637 1.663,8 1.494,3 Total 1999 1.667 1.652,5 1.531,6 Total 1998 1.619 1.651,5 1.517,0 Total 1997 1.699 1.662,5 1.510,7 Total 1996 1.577 1.578,7 1.426,5 Total 1995 1.578 1.578,0 1.433,3
Kriminalforsorgens Statistik 2003 21 Tabel8 Gennemsnitligt belæg af unge i alderen 15-17 år i fængsler og arresthuse Fængsel Forvaring Hæfte Bøde Anholdt Varetægt Andet Ialt Lukkede i alt 5,1 0,0 5,2 Åbne i alt 0,6 0,6 Københavns Fængsler og arresthusene 2,6 0,9 9,7 13,3 Total 2003 8,4 0,9 9,8 19,0 Total 2002 7,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14,4 Total 2001 6,8 0,3 0,8 3,4 11,3 Total 2000 5,4 0,5 0,6 7,7 14,3 Total 1999 7,3 0,3 0,2 4,8 12,6 Total 1998 9,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Tabel9 Fængsels-, forvarings- og hæftedømte i fængsler og arresthuse den 27/12/01, 20/12/02 og 02/12/03. Indsættelseskriminalitet 27/12/2001 20/12/2002 02/12/2003 Indsættelseskriminalitet n % n % n % Drab (forsætligt) 189 8,8 168 6,9 171 6,3 Voldiøvrigt 433 20,2 495 20,3 606 22,3 Ildspåsættelse 21 1,0 39 1,6 43 1,6 Anden personfarlig kriminalitet 43 2,0 63 2,6 60 2,2 Voldtægt 45 2,1 40 1,6 60 2,2 Anden sædelighedskriminalitet 43 2,0 42 1,7 52 1,9 Narkotikakriminalitet straffelov 343 16,0 384 15,7 406 15,0 Narkotikakriminalitet lovgivningen om euforiserende stoffer 97 4,5 109 4,5 95 3,5 Røveri 358 16,7 440 18,0 449 16,6 Tyveri, hæleri samt brugstyveri 296 13,8 332 13,6 373 13,8 Anden berigelseskriminalitet 79 3,7 90 3,7 82 3,0 Hærværk 1 0,0 5 0,2 3 0,1 Færdselslovskriminalitet 124 5,8 137 5,6 210 7,8 Straffeloviøvrigt 58 2,7 73 3,0 66 2,4 Særlove i øvrigt 16 0,7 23 0,9 33 1,2 Total 2.146 100,0 2.440 100,0 2.709 100,0
Kapacitet og belæg 22 Tabel10 Kapacitet og belæg i pensionerne Kapacitet Pr.31. december Årsgennemsnit Gennemsnitligt belæg 1) n n n Total 2003 181 181 167,5 Total 2002 181 182 169 Total 2001 183 175 168 Total 2000 168 168 160 Total 1999 169 166 156 Total 1998 164 164 146 Total 1997 164 160 140 Total 1996 146 139 128 1) Opgjort på grundlag af antal opholdsdage i kalenderåret. Tabel11 Belæg på pensionerne pr.31. december 2003. Retlig status n % Retsplejelovens 723 Betinget dømte 11 7,1 Prøveløsladte 17 10,9 Straffelovens 68 3 1,9 Udstationerede 87 55,8 Varetægtssurrogat Straffelovens 78 19 12,2 Frivilligetilsyn 8 5,1 Ikke-klienter 11 7,1 Total 2003 156 100,0
23
24 Udgang Det åbne statsfængsel på Søbysøgård. En indsat har fået tilladelse til ledsaget udgang med fængselsfunktionær Anette Andersen. De skal nu køres til banegården.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 25 De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner,atderikkeerrisikofor, atdenindsattevil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Udgang er et vigtigt led i princippet om åbenhed, der skal styrke den indsattes mulighed for at opretholde forbindelsen til familie og det omgivende samfund. Der blev i 2003 afviklet i alt 59.609 udgange, hvilketerca. 6.100 flere end i 2002. De 57.621 udgange forløb planmæssigt, svarende til 97 %. De resterende 1.988 udgange blev misbrugt. Misbrug omfatter forsinket tilbagekomst, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager,nykriminalitet samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Stigningen i antallet af udgange kommer efter et år, hvor antallet af udgange var ekstraordinært lavt. Hertil kommer at belægget steg med 6 % i 2003. Udgange fordelt efter formål. 1994-2003 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 Frigang Besøg hos familie Ifm. besøg Udstationering Andre formål 0% 20% 40% 60% 80% 100% Af de 1.988 misbrugte udgange blev der registreret ny kriminalitet i 106tilfælde. Detsvarertil, at 0,2 % af samtlige udgange blev misbrugt ved, at indsatte blev sigtet for kriminalitet begået under udgangen eller udeblivelse fra udgangen. "Misbrug med ny kriminalitet" omfatter sigtelser, som politiet har rejst inden for 3 måneder efter udgangens afslutning. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Andelen af udgange, der misbruges med ny kriminalitet, har i en årrække udgjort 0,2-0,3 %.
Udgang 26 Udgange samt antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet. 1994-2003 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Udgange i alt 59.307 54.042 51.489 52.174 51.088 57.070 58.076 56.090 53.511 59.609 Antal udgange misbrugt med ny kriminalitet 178 133 104 128 94 114 106 119 100 106 Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Af de i alt 59.609 udgange blev 19.571 eller 33 % givet til indsatte med henblik på at besøge familie m.v. En del af disse udgange afvikles som "weekendudgange", der medfører overnatning på udgangsadressen, og 908 af disse udgange er sket med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen. 14.734 udgange eller 25 % af udgangene er givet som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. I denne gruppe af udgange var 808 med ledsagelse. Frigang, der tegner sig for 39 % af samtlige udgange i alt 23.283 er udgang til arbejde eller undervisning, hvor der typisk er tale om udgang flere gange om ugen. Udstationering til arbejde eller uddannelse, der f.eks. kan ske til en af Kriminalforsorgens pensioner, udgør godt 1 % af samtlige udgange, i alt 376. Endelig er der i næsten 3 % eller i 1.634 tilfælde tale om udgang til indkøb, fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen eller kontakt med tilsynsmyndigheden. I denne gruppe af udgange er 426 sket med ledsagelse. Af de 59.609 udgange blev de 2.142 afviklet med ledsagelse. Forinden Kriminalforsorgen træffer afgørelse i sager om uledsaget udgang til indsatte, der har begået alvorlig kriminalitet eller har haft hyppige tilbagefald inden for de seneste år, skalpolitiet høres om tilrådeligheden af, at der gives tilladelse til udgang. Der forelægges årligt mellem 1.000 og 1.300 sager for politiet. I 9 ud af 10 forelagte sager er resultatet af høringen, at der er enighed mellem politiet og Kriminalforsorgen. Den seneste opgørelse viser en enighed på 95 %.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 27 Tabel1 Udgang og misbrug af udgang. Misbrugets art Misbrug Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Udeblevne/ undvegne Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny endnu på Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet frifod 1) ialt n n % n % n % n % n % n % Lukkede i alt 10.601 46 0,4 18 0,2 348 3,3 21 0,2 6 0,1 439 4,1 Åbne i alt 43.404 215 0,5 11 0,0 1.082 2,5 46 0,1 17 0,0 1.371 3,2 Københavns Fængsler og arresthusene 5.604 57 1,0 2 0,0 106 1,9 8 0,1 5 0,1 178 3,2 Total 2003 59.609 318 0,5 31 0,1 1.536 2,6 75 0,1 28 0,0 1.988 3,3 Total 2002 53.511 315 0,6 36 0,1 1.395 2,6 64 0,1 25 0,0 1.835 3,4 Total 2001 56.090 407 0,7 44 0,1 1.704 3,0 75 0,1 42 0,1 2.272 4,1 Total 2000 58.076 484 0,8 43 0,1 1.922 3,3 63 0,1 47 0,1 2.559 4,4 Total 1999 57.070 574 1,0 50 0,1 2.259 4,0 64 0,1 38 0,1 2.985 5,2 Total 1998 51.088 549 1,1 49 0,1 2.197 4,3 45 0,1 33 0,1 2.873 5,6 Total 1997 52.174 631 1,2 77 0,1 2.196 4,2 51 0,1 37 0,1 2.992 5,7 Total 1996 51.489 674 1,3 67 0,1 2.127 4,1 37 0,1 62 0,1 2.967 5,8 Total 1995 54.042 744 1,4 63 0,1 2.419 4,5 70 0,1 50 0,1 3.346 6,2 1) Udeblevne/undvegne, der endnu ikke er anholdt inden for det første kvartal efter udeblivelsen eller undvigelsen, opgjort den 31. december. Tabel2 Udgange. Formålsfordelt n % Frigang til arbejde/uddannelse 23.283 39 Udstationering til arbejde/uddannelse 376 1 Udgang til besøg hos familie 19.571 33 Udgang i forbindelse med besøg 11 0 Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse 10.388 17 Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab 4.346 7 Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen 1.634 3 Total 2003 59.609 100
28 Orden og sikkerhed Det åbne statsfængsel på Søbysøgård - Afdeling A. Fængselsfunktionær Jørgen Badstue Pedersenførerenindsattilsinstue.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 29 Disciplinærstraf De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være besiddelse af narkotika eller alkohol, ved undvigelse, ved misbrug af udgang eller ved vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen være en advarsel, bøde (eventuelt kombineret med betinget strafcelle) eller ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimumlængden for anbringelse i strafcelle er 4 uger. I 2003 steg antallet af disciplinærstraffe med 14 % fra 9.207 i 2002til10.541 i 2003. Hovedparten (81 %) af disse var bøder. I 2003 blev der ikendt i alt 8.584 bøder, hvilketvarenstigning på 1.103 bøder i forhold til året før, elleren stigning på 15 %. Antallet af strafcelleanbringelser steg med 12 % i forhold til året før. I2003 var der 1.643 strafcelleanbringelser, hvilketvar 181 flere end året før. Stigningen i anvendelsen af disciplinære straffe sker efter et par år med markante fald i anvendelsen. Stigningen antages at hænge sammen med stigningen i belægget i 2002-2003. Desuden afskaffede man hæftestraffen ved straffelovændringen i 2001. Da hæfteafsonere ikke kunne ikendes bøder, har lovændringen givet øget adgang til at anvende bødestraf, hvilket afspejles i den store stigning i ikendte bøder. Disciplinærstraffe. 1994-2003 12.000 Ubetinget strafcelle Bøder 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Udelukkelse fra fællesskab Tvungen udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskabet. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængsletellerpåegencelle. I 2003 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab i 672 tilfælde, hvilket svarer til et fald på 18 % i forhold til 2002,hvor 815 blev udelukket fra fællesskabet. 65 % af udelukkelserne blev bragt til ophør inden for 7 dage. I 19 tilfælde varede udelukkelsen over 28 dage. Dette er færre end i året før, hvorantallet var 26. Den gennemsnitlige varighed af udelukkelser over 28 dage er i 2003 opgjort til 51 dage mod 47 dage i 2002.
Orden og sikkerhed 30 Udelukkelse fra fællesskab. 1994-2003 1.200 1-7 dage 8-14 dage 15-28 dage over 28 dage 1.000 800 600 400 200 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ca. 33 % af udelukkelserne fra fællesskab skete for at hindre strafbar virksomhed i 2003. Denne andel er uændret i forhold til tidligere år. Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskab medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2003 blev antallet af afsluttede frivillige udelukkelser fra fællesskab i de lukkede fængsler og Københavns Fængsler opgjort til 467, hvilket er en stigning på 4 % i forhold til 2002. Statusindberetninger fra den første tirsdag i måneden viser, at 76 % af de frivillige udelukkelser fra fæl- Afsluttede frivillige udelukkelser fra almindeligt fællesskab. 1994-2003 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kriminalforsorgens Statistik 2003 31 lesskab er med mulighed for begrænset fællesskab med andre indsatte, og at 24 % af de frivillige udelukkelser fra fællesskab er helt uden mulighed for fællesskab. Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. Indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel, eller hvis de selv ønsker at blive overført. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til arresthus med henblik på videre overførsel til lukket fængsel, når pladsforholdene tillader en overførsel. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at visse indsatte, der vurderes uegnet til fortsat ophold i åbne fængsler, kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i arresthus eller i lukket fængsel. Det samlede antal overførsler er opgjort til i alt 506 overførsler, hvilket svarer til et fald på 23 % iforholdtilåretfør, hvor antallet af overførsler var 658. Dette skyldes især et fald på 42 % i kategorien undvigelse, som omfatter overførsler som følge af undvigelse, forsøg på undvigelse, herunder forebyggelse af undvigelse. Derudover er overførsler begrundet med at indsatte har været i besiddelse af eller handlet med euforiserende stoffer faldet med 18 %, ligesom overførsler begrundet i at indsatte har udøvet overgreb på medindsatte er faldet med 27 % og overførsler begrundet i at indsatte har udøvet overgreb på personale er faldet med 44 %. Omvendt er der foretaget knap 40 % flere overførsler for at forebygge strafbart forhold m.v. i2003 iforholdtilåretfør. Overførsler fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. 1997-2003 700 600 500 400 300 200 100 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Fund af ulovlige effekter Fund af ulovlige effekter i fængslerne og arresthusene er blevet statistikført siden 1998. Statistikken er opdelt i fund af mobiltelefoner, våben og rusmidler. Antallet af fundne mobiltelefoner har været stigendefraårtilår, og i 2003 blev der fundet 1.165 mobiltelefoner. Antallet af fundne våben har indtil 2002 ligget under 200 årlige fund. Herefter er der sket en stigning til 230 i 2002 og 252 i 2003. Stigningen fra 2002 til 2003 udgør 10 %. Stikvåben tegner sig for 73 % de samlede
Orden og sikkerhed 32 Fund af mobiltelefoner. 1998-2003 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 fund af våben i 2003. Der blev ikke indberettet fund af skydevåben i 2003. For så vidt angår fund af rusmidler var der 4.189 af sådanne fund i 2003. Heraf udgjorde fund af cannabis 3.538 tilfælde (84 %), mens andre eufori-serende stoffer end cannabis udgjorde 513 tilfælde (12 %). I 138 tilfælde (3 %) blev der fundet alkohol. I forhold til 2002 er der i 2003 sket en stigning i antallet af fund af cannabis under 10 gram, af andre euforiserende stoffer og af alkohol, mens der er sket et fald i antallet af fund af cannabis på 10 gram og derover. Fund af våben. 1998-2003 260 240 220 200 180 160 140 120 100 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kriminalforsorgens Statistik 2003 33 Sikringscelleanbringelser Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltet seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Vedfiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord. I 2003 blev fiksering anvendt i 77 % af anbringelserne mod 69 % i 2002. Knap halvdelen af anbringelserne blev i 2003 bragt til ophør inden for 6 timer, og 93 % blev bragt til ophør inden for et døgn. I 2002 steg antallet af anbringelser med 31 %til 267, mens antallet for 2003 er uændret. I perioden 1997-2001 faldt antallet af anbringelser med 29 %. Afsluttede anbringelser i sikringscelle. 1994-2003 400 Uden fiksering Med fiksering 350 300 250 200 150 100 50 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Observationscelleanbringelser En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f.eks. ved mistanke om stofindtagelse. Antallet af anbringelser var 1.108 i 2003, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2002, hvor antallet var 1.044. Af anbringelserne i 2003 varede 41 % under 6 timer, mens 88 % blev bragt til ophør inden for et døgn. Anvendelse af håndjern I 2003 blev håndjern, herunder transportbælte, anvendt 1.700 gange, hvilket er mindre end i 2002, hvor de blev anvendt 1.854 gange. Der er dog stadig tale om hyppigere brug af håndjern end for 4-5 år siden. I 1999 blev håndjern anvendt 639 gange. Den markante stigning skyldes, at institutionerne har strammet praksis i brug af håndjern ved transport efter en række voldsomme undvigelser. Endvidere har institutionerne forbedret risikovurderingen af indsatte. Ud af det samlede antal håndjernsanvendelser i 2003 er 99,9 % sket i forbindelse med transport.
Orden og sikkerhed 34 Anvendelse af håndjern under transport. 1994-2003 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Håndjern kan også anvendes, hvis en indsat nægter at lade sig visitere og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. I 2003 var dette nødvendigt i 2 tilfælde. Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. Den mest brugte begrundelse for anvendelse af magt i 2003 var for at afværge personlig overlast. Tidligere har magt oftest været anvendt i forbindelse med flytning af indsatte. I 2003 blev magt anvendt i 202tilfælde, hvilket er 20 tilfælde mere end i 2002. Håndkraft blev anvendt i 91 % af tilfældene, stav i 3 % af tilfældene, mens tåregas blev brugt 1 gang og skjold blev anvendt 13 gange.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 35 Tabel1 Disciplinærstraffe. Straffens art Ubetinget Betinget strafcelle strafcelle Bøde Total Lukkede i alt 291 65 2.133 2.489 Åbne i alt 482 125 5.317 5.924 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 870 124 1.134 2.128 Total 2003 1.643 314 8.584 10.541 Total 2002 1.462 264 7.481 9.207 Total 2001 1.289 232 6.306 7.827 Total 2000 1.386 276 6.640 8.302 Total 1999 1.745 353 7.037 9.135 Total 1998 1.832 307 6.906 9.045 Total 1997 1.920 294 7.413 9.627 Total 1996 1.932 333 6.623 8.888 Tabel2 Disciplinærstraffe. Forseelsens art Ubetinget Betinget strafcelle strafcelle Bøde Total Uretmæssigt skaffet sig levnedsmidler 9 7 16 Beskæftigelsesvægring 8 1 554 563 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af euforiserende stoffer 720 147 3.078 3.945 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol 58 2 68 128 Indsmugling/besiddelse af våben 21 3. 24 Undladt at følge personalets anvisninger 116 45 776 937 Upassende sprogbrug 48 9 122 179 Undvigelse eller forsøg herpå 24 2 4 30 Uretmæssige dispositioner over effekter og penge 123 18 1.033 1.174 Afvist at lade sig fotografere Overtrædelse af regler om brevveksling og besøg 5 10 15 Udeblivelse fra udgang 33 3 33 69 Forsinket hjemkomst fra udgang 9 1 437 447 Andet misbrug af udgang 27 3 207 237 Øvrige overtrædelser af straffelovgivningen 187 46 318 551 Øvrige overtrædelser af bestemmelser om orden og sikkerhed 255 34 1.937 2.226 Total 2003 1.643 314 8.584 10.541
Orden og sikkerhed 36 Tabel3 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Varighed Over 28 dage Gennemsn. 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage 15-28 dage Antal varighed Total Lukkede i alt 52 39 58 17 6 53 172 Åbne i alt 154 26 6 1 1 29 188 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 75 94 47 84 12 52 312 Total 2003 281 159 111 102 19 51 672 Total 2002 325 225 126 113 26 47 815 Total 2001 208 222 116 99 43 62 688 Total 2000 239 242 126 108 27 97 742 Total 1999 271 172 121 103 66 46 733 Total 1998 290 204 120 88 32 58 734 Total 1997 394 185 157 112 34 63 882 Total 1996 648 116 128 98 54 61 1.044 Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. Tabel4 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Begrundelse 1-3 4-7 8-14 15-28 Over 28 Total dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse 37 15 8 6 2 68 For at forebygge voldsom adfærd 38 33 30 30 7 138 For at hindre strafbar virksomhed 91 69 34 29 2 225 Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt 62 32 29 33 7 163 Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger 4 3 1 3 11 Modsat sig sundhedsforanstaltninger 2 1 1 4 Nægtet at påtage sig beskæftigelse 35 4 8 1 1 49 Afgivelse af urinprøve 12 2 14 Total 2003 281 159 111 102 19 672 Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 37 Tabel5 Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og Københavns Fængsler.Varighed 1-3 4-7 8-14 15-28 Over 28 Total dage dage dage dage dage Total 2003 52 41 55 74 245 467 Total 2002 61 68 44 65 212 450 Total 2001 56 52 63 87 238 496 Total 2000 75 61 70 90 299 595 Total 1999 101 65 71 95 310 642 Total 1998 82 49 47 69 287 534 Total 1997 96 60 77 89 362 684 Total 1996 128 77 89 100 303 697 Note: Den gennemsnitlige varighed af anbringelser over 28 dage var 152 dage i 2003. Tabel6 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Total 531 487 496 456 658 1) 506 Note: Statistikgrundlaget er ændret, jf. lov om straffuldbyrdelse i 2001. 1) Ændret indberetningspraksis i en af institutionerne. Tabel7 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelse Begrundelse for overførsel 1) Handel/ Beskytte Til Antal besiddelse Udøvet Udøvet Forebygge pågæl- Herstedover- af eufo- overgreb overgreb Fore- strafbart dende vester/ Efter førsler Und- riserende på med- på per- bygge forhold mod Vestre eget ialt vigelse stoffer indsatte sonale overgreb m.v. overgreb Hospital ønske Total 2003 506 91 162 49 10 74 143 28 1 50 Total 2002 658 158 198 67 18 63 103 32 1 49 1) En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler.
Orden og sikkerhed 38 Tabel8 Fund af våben og mobiltelefoner Antal fundne mængder Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobiltelefoner Lukkede i alt 14 94 19 102 Åbne i alt 17 64 4 819 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 12 25 3 244 Total 2003 43 183 26 1.165 Total 2002 55 1 147 27 825 Total 2001 37 1 107 8 632 Total 2000 51 1 118 15 433 Total 1999 45 1 102 13 329 Total 1998 52 2 112 16 183 Tabel9 Fund af rusmidler i fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Cannabis Cannabis Euforiserende < 10g 10g stoffer i øvrigt Alkohol Lukkede i alt 561 54 169 24 Åbne i alt 1.506 252 191 104 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 1.054 111 153 10 Total 2003 3.121 417 513 138 Total 2002 2.660 474 446 121 Total 2001 2.141 304 481 129 Total 2000 2.102 329 493 169 Total 1999 1.944 261 490 227 Total 1998 1.761 288 541 219
Kriminalforsorgens Statistik 2003 39 Tabel10 Anbringelse i sikringscelle m.v. Indtil 3 døgn heraf med 6 timer 6-12 timer 12-24 timer 1-3 døgn og derover Total fiksering Lukkede i alt 28 17 19 7 71 69 Åbne i alt Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 100 37 45 10 1 193 133 Total 2003 128 54 64 17 1 264 202 Total 2002 132 60 59 14 2 267 183 Total 2001 91 34 61 14 4 204 151 Total 2000 114 50 64 12 3 243 150 Total 1999 153 49 51 11 2 266 150 Total 1998 137 59 55 11 2 264 147 Total 1997 155 58 65 8 286 157 Total 1996 125 49 45 4 1 224 128 Total 1995 175 68 94 13 2 352 162 Note: Tabellen omfatter anbringelser iht. Bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse i Fuldbyrdelse af straf m.v.2001. Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde vil derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk være registreret som sikringscelleanbringelse. Tabel11 Anbringelse i observationscelle. Varighed Indtil 3 døgn 6 timer 6-12 timer 12-24 timer 1-3 døgn og derover Total Lukkede i alt 76 41 50 36 40 243 Åbne i alt 26 7 17 1 51 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 348 165 242 51 8 814 Total 2003 450 213 309 88 48 1.108 Total 2002 419 202 265 109 49 1.044 Total 2001 306 190 257 87 57 897 Total 2000 407 194 282 73 60 1.016 Total 1999 363 175 253 89 63 943 Total 1998 351 189 259 82 57 938 Total 1997 369 177 220 90 35 891 Total 1996 341 151 170 53 39 754 Total 1995 379 183 225 65 23 875
Orden og sikkerhed 40 Tabel 12 Anvendelse af håndjern Under transport for at hindre I stedet I forbindelse vold og for anbr. med vold m.v. undvigelse undvigelse i sikringscelle visitation Total Lukkede i alt 34 479 3. 516 Åbne i alt 40 43 2. 85 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 78 1.017 2. 2 1.099 Total 2003 152 1.539 7. 2 1.700 Total 2002 121 1.692 28. 13 1.854 Total 2001 72 1.676 127. 18 1.893 Total 2000 98 904 119. 26 1.147 Total 1999 94 469 53 14 9 639 Total 1998 95 482 43 29 27 676 Total 1997 82 261 55 32 39 469 Total 1996 87 322 38 30 12 489 Total 1995 88 329 39 33 19 508 Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde vil derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk være registreret som sikringscelleanbringelse. Tabel 13 Magtanvendelse. Anvendelsesart Håndkraft Stav Tåregas Skjold Antal episoder 1) Lukkede i alt 59 4 1 9 72 Åbne i alt 41 1 42 Københavns Fængsler, Sandholmlejren og arresthusene 84 3 3 88 Total 2003 184 7 1 13 202 Total 2002 175 2 3 7 182 Total 2001 164 3 5 8 172 Total 2000 174 3 11 185 Total 1999 171 5 20 194 Total 1998 163 4 8 2) 173 Total 1997 190 1 1. 192 Total 1996 185 2. 187 Total 1995 213 5 1. 219 1) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder. 2) Statistikført fra og med den 1. april 1998.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 41 Tabel 14 Anvendelse af magt over for indsatte. Begrundelser. 1996-2003 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 % % % % % % % % Afværge personlig overlast 20 23 26 23 25 32 34 44 Hindre selvmord/selvbeskadigelse 6 7 7 4 4 5 1 3 Hindre undvigelse 7 6 4 4 5 8 5 5 Gennemføre fremstilling i retten 3 1 Gennemføre visitation 18 16 17 16 20 19 16 18 Gennemføre flytning 49 48 46 50 45 36 42 29 Andet...... 1 Ialt 100 100 100 100 100 100 100 100 (n=187) (n=192) (n=173) (n=194) (n=185) (n=172) (n=182) (n=202)
42 Undvigelse Det lukkede statsfængsel i Nyborg. På en af arbejdspladserne for de indsatte indtastes lønoplysninger i Kriminalforsorgens særlige lønsystem for indsatte. De indsatte oppebærer typisk en løn, eller dusør som det kaldes, på cirka 400-600 kr.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 43 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthuse Opgørelsen af undvigelser fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene opdeles overordnet i henholdsvis undvigelser over muren og i undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, under hospitalsophold eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten pågribes af det tjenestegørende personale. Der var i 2003 i alt 9 undvigelser "over muren" fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Heraf var kun 1 undvigelse fra et af de lukkede statsfængsler. Opgørelsen fra 2003 udviser således et markant fald i forhold til 2002, hvor 21 indsatte undveg "over muren". Antallet af undvigelser "over muren" er i 2003 det laveste Undvigelser "over muren" fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. 1994-2003 90 Arresthuse m.v. Anstalter 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Undvigelser "i øvrigt" fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. 1994-2003 90 Arresthuse m.v. Anstalter 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Undvigelse 44 Undvigelser fra åbne fængsler. 1994-2003 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 idesidste10år. Samme tendens ses inden for undvigelser i øvrigt. Antallet af undvigelser i øvrigt er faldet fra 74 i 1994 til 13 i 2003. Åbne fængsler Undvigelser fra åbent fængsel er tilfælde, hvor en indsat i et åbent fængsel undviger fra fængslet, under transport, fra retten eller fra indlæggelse på hospital eller lignende. Fra de åbne fængsler undveg 109 indsatte i 2003. Udover at være det laveste antal undvigelseridesidste10 år er det næsten en halvering afantalletiforholdtilåretfør, hvorantalletaf undvigelser var 199. Faldet i antallet af undvigelser fra åbne fængsler i 2003 kan skyldes, at Folketinget i 2002 vedtog en lovændring, der medførte, at det er blevet strafbart at undvige. Den faldende tendens kan desuden skyldes, at personalebemandingen om natten generelt er blevet styrket, og at der i modtagelsesproceduren gøres meget ud af at indskærpe de indsatte konsekvenserne ved at undvige. Endvidere har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter de seneste år, hvorfor faldet i undvigelser kan ses i sammenhæng med den skærpede fokus på sikkerheden. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Fra Kriminalforsorgens 2 institutioner for frihedsberøvede asylansøgere var der i 2003 i alt 15 undvigelser "over muren", hvilket er en halvering af antallet i forhold til 2002. Detstorefaldi antallet af undvigelser fra Sandholmlejren kan ligeledes skyldes, at institutionen har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne i begyndelsen af 2003.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 45 Tabel1 Undvigelser. Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Undvigelsesmåde Tabel2 Undvigelser. Åbne fængsler Undvigelser Undvigelser over muren i øvrigt Ialt Lukkede i alt 1 5 6 Københavns Fængsler og arresthusene 8 8 16 Total 2003 9 13 22 Total 2002 21 27 48 Total 2001 30 35 65 Total 2000 39 36 75 Total 1999 32 42 74 Total 1998 42 39 81 Total 1997 45 52 97 Terminologi: Undvigelser over muren" er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt" er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Ialt Total 2003 109 Total 2002 199 Total 2001 232 Total 2000 277 Total 1999 380 Total 1998 402 Total 1997 382 Terminologi: Undvigelser er tilfælde, hvor indsatte i åbne fængsler undviger fra fængslet, fra fængslets udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital eller lignende. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel3 Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde Undvigelser "over muren" Undvigelser i øvrigt Ialt Total 2003 15 8 23 Total 2002 30 4 34 Total 2001 33 2 35 Total 2000 12 4 16 Total 1999 23 23 Total 1998 3 3 6 Total 1997 10 5 15 Total 1996 14 2 16 Terminologi: Undvigelser "over muren" er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt" er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital eller lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet.
46 Løsladelse, benådning, dødsfald Det lukkede statsfængsel i Nyborg. En fængselsfunktionær låser sig ud af fabriksbygningen, der huser de fleste arbejdspladser for de indsatte.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 47 Løsladelse på prøve Indsatte med fængselsstraffe på 3 måneder eller derover kan blive løsladt på prøve, når 2/3 af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 1 og stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan indsatte løslades på prøve, allerede når halvdelen af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 2. Der kan ske prøveløsladelse af genindsatte, jf. 40, stk. 6, ogaflivstidsdømte, jf. 41,stk.1. I 2003 var det samlede antal prøveløsladelser 3.062, hvilket er en stigning på 9 % sammenlignet med 2002, hvor det samlede antal var 2.810. I perioden 1994-2003 har antallet af prøveløsladelser ligget mellem ca. 2.700 og 3.400. Antalletafløsladelserihenholdtil 38, stk. 1, i 2003 var 2.836, hvor antallet i 2002 var 2.644, hvilket svarer til en stigning på 7 %. Antallet af løsladelser i henhold til 38, stk. 2, var i 2003 i alt 226, hvilket er en stigning i for- Prøveløsladelser iht. straffelovens 38, stk. 1 og 38, stk. 2. 1994-2003 4.000 38, stk. 1, ( 40, stk. 6)/ 41, stk.1 38, stk. 2 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Afslag på prøveløsladelse på tidspunktet for 2/3 tid i procent af alle afgørelser. 1994-2003 % 25 20 15 10 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Løsladelse, benådning, dødsfald 48 hold til 2002, hvor 166 blev løsladt i henhold til 38,stk.2. Afslag på prøveløsladelse I 2003 fik 22 % af de domfældte, der opfyldte de tidsmæssige betingelser for at blive prøveløsladt, afslag på prøveløsladelse. Der blev i 2003 givet 756 afslag med årsagen, at Kriminalforsorgen havde fundet prøveløsladelse utilrådelig på det pågældende tidspunkt og 26 afslag med årsagen, at den pågældende ikke ville acceptere de fastsatte vilkår i forbindelse med prøveløsladelsen. En del af de indsatte, der fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, blev senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 tid og endt straf. Afslagsprocenten for indsatte i de lukkede fængsler var 45 %, mens den var 43 % i Københavns Fængsler, 33 % i arresthusene og 12 % i de åbne fængsler. Den samlede afslagsprocent er i 2003 steget fra 20 % til 22 % set i forhold til 2002. Løsladelse på endt straf En stor del af de indsatte opfylder ikke de tidsmæssige betingelser m.v. forprøveløsladelse.ialt blev ca. 5.000 løsladt på endt straf efter udståelse af en kortvarig frihedsstraf i 2003. Prøveudskrivning Indsatte, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Prøveudskrivning kan ske på begæring af anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte selv. I 2003 blev 3 forvaringsdømte prøveudskrevet, hvilket er 1 mindre end året før. Genindsættelser udståelse af reststraffen, jf. straffelovens 40, stk. 2. I 2003 blev der truffet bestemmelse om genindsættelse i 31 tilfælde. Heraf blev 24 genindsat i fængslerne og 7 i arresthusene, herunder Københavns Fængsler.I2002 blev i alt 29 personer genindsat i anstalter og arresthuse. Desuden blev 2 prøveudskrevne forvaringsdømte genindsat i 2003, hvilket er det samme som året før. Benådning Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder som f.eks. livstruende sygdom, hvis der ikke efter reglerne er mulighed for prøveløsladelse. I 2003 blev 4 indsatte benådet under strafudståelsen. Endvidere blev 44 benådet, inden straffen kom til udståelse, eller efter at strafudståelsen midlertidigt var blevet afbrudt. En lovændring i 2000 gav mulighed for at idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn med samfundstjeneste eller alkoholistbehandling i stedet for en ubetinget straf for visse færdselslovsovertrædelser. I den forbindelse kom der en overgangsordning for personer, der før lovændringen var idømt en ubetinget straf, men som endnu ikke havde afsonet straffen. Disse kunne administrativt få ændret deres dom til samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, såfremt de blev skønnet egnet hertil. I 2003 blev 85 personer benådet for en ubetinget straf efter endt alkoholistbehandling eller udført samfundstjeneste. Dødsfald I 2003 var der 19 dødsfald blandt indsatte. 12 dødsfald skete under ophold i Kriminalforsorgens varetægt. Heraf begik 5 selvmord. I 2002 var der 15 dødsfald. 10 dødsfald skete under ophold i Kriminalforsorgens varetægt. Heraf begik 3 selvmord. Overtræder den prøveløsladte de vilkår,derer fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen, kan der træffes bestemmelse om genindsættelse til
Kriminalforsorgens Statistik 2003 Tabelafsnit 49 Tabel1 Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel og tilsynstid. 1996-2003 Løsladelseshjemmel 38, stk. 1/ 41, stk. 1 38, stk. 2 Tilsynstid i mdr. Tilsynstid i mdr. Ingen 1-3 4-6 7-12 13 Ialt Ingen 1-3 4-6 7-12 13 Ialt Lukkede i alt 103 3 48 149 25 328 61 1 5 6 73 Åbne i alt 1.092 10 418 555 15 2.090 31 1 9 33 5 79 Københavns Fængsler og arresthusene 200 5 80 127 6 418 70 1 3 74 Total 2003 1.395 18 546 831 46 2.836 162 1 11 41 11 226 Total 2002 1.309 17 548 715 55 2.644 106 1 14 40 5 166 Total 2001 1.274 28 519 742 44 2.607 106 2 7 33 15 163 Total 2000 1.274 48 620 786 45 2.773 130 3 17 42 7 199 Total 1999 1.405 53 601 815 38 2.912 128 16 59 6 209 Total 1998 1.422 42 557 845 25 2.891 116 13 47 12 188 Total 1997 1.413 44 681 795 21 2.954 114 2 15 52 10 193 Total 1996 1.349 77 643 813 24 2.906 84 1 10 47 11 153 Note 1: Af de 2.836 prøveløsladte i henhold til 38, stk. 1/ 41, stk. 1, er de 64 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Note 2: Af de 226 prøveløsladte i henhold til 38, stk. 2, er de 122 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Tabel2 Afslag på prøveløsladelse i henhold til straffelovens 38, stk. 1. Afgørelsesmyndighed. 1996-2003 Afgørelsesmyndighed Anstalter og arresthuse Justitsministeriet Ialt Løsl.iht. Afslag Løsl.iht. Afslag Løsl.iht. Afslag 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent Lukkede i alt 307 257 46 21 8 28 328 265 45 Åbne i alt 2.086 272 12 4 2.090 272 12 Københavns Fængsler og arresthusene 415 245 37 3 418 245 37 Total 2003 2.808 774 22 28 8 22 2.836 782 22 Total 2002 2.619 652 20 25 11 31 2.644 663 20 Total 2001 2.580 696 21 27 7 21 2.607 703 21 Total 2000 2.754 745 21 19 1 5 2.773 746 21 Total 1999 2.893 635 18 19 1 5 2.912 636 18 Total 1998 2.853 620 18 38 10 21 2.891 630 18 Total 1997 2.924 599 17 30 5 14 2.954 604 17 Total 1996 2.878 565 16 28 2 7 2.906 567 16
Løsladelse, benådning, dødsfald 50 Tabel 3 Dødsfald blandt indsatte i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. 1996-2003 Død indtrådt under ophold Død indtrådt under ophold uden i Kriminalforsorgens varetægt for Kriminalforsorgens varetægt Ialt Dødsfald heraf Dødsfald heraf Dødsfald heraf ialt selvmord ialt selvmord ialt selvmord 2003 12 5 7 1 19 6 2002 7 3 8 15 3 2001 14 10 2 16 10 2000 9 5 8 3 17 8 1999 13 8 5 1 18 9 1998 8 5 9 2 17 7 1997 9 7 10 1 19 8 1996 10 8 4 14 8
51
52 Domstolsprøvelse Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Fængselsfløjens gangmand gør rent på de indsattes fællesarealer. De lange perioder med overvågning bruger fængselsfunktionærerne blandt andet til at få afviklet sagsbehandlingsarbejde på computeren.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 53 Straffuldbyrdelsesloven giver de indsatte adgang til domstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser og krav på erstatning på objektivt grundlag for visse uforskyldte indgreb under strafudståelsen. I 2003 har der været 39 anmodninger fra indsatte om indbringelse af Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Heraf handlede langt hovedparten 30 sager om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning (3 sager), genindsættelse (4 sager) og konfiskation (2 sager). 2004), mens 1 sag er verserende. Byretten stadfæstede i 30 af sagerne Kriminalforsorgens afgørelser, mens byretten i 2 af sagerne ændrede Kriminalforsorgens afgørelser. Afgørelserne blev dog efterfølgende stadfæstet af landsretten, således at byrettens afgørelser blev ændret. 6 sager er blevet opgivet. Set i forhold til 2002 er antallet af indkomne sager faldet i 2003. Det er primært indsatte i lukkede fængsler og arresthuse, der har anmodet om domstolsprøvelse. Ud af de 39 sager, der i 2003 blev indbragt, er de 38 sager færdigbehandlet (opgjort ultimo februar
Domstolsprøvelse 54 Tabelafsnit Tabel1 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Indkomne sager og afgjorte sager Indkomne sager Sagsbyrde Afgjorte sager Straffetidsberegning ( 112,stk.1) 3 4 Tilbageholdelse af brev ( 112,stk.2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112,stk.3) Konfiskation af genstande/penge ( 112,stk.4, 123) 2 2 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) 30 39 Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 4 Genindsættelse af betinget benådet ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112,stk.9) Total 2003 39 49 Total 2002 43 41 Note: Grunden til at antallet af afgjorte sager ikke svarer til antallet af indkomne sager er, at afgørelsen ikke nødvendigvis finder sted i det indkomne år. Tabel2 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Afgjorte sager fordelt efter afgørelsens art Afgørelsens art Opgivet Afvist Stadfæstet Ændret Ophævet Straffetidsberegning ( 112,stk.1) 3 1 Tilbageholdelse af brev ( 112,stk.2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112,stk.3) Konfiskation af genstande/penge ( 112,stk.4, 123) 1 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) 7 32 Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 Genindsættelse af betinget benådede ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112,stk.9) Total 2003 7-40 2 Total 2002 5 4 31 1
55
56 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf Det lukkede statsfængsel i Nyborg. Fængselsfunktionær på prøve Dina Andersen gennemgår personsager med kollegaen Heidi Nielsen.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 57 Kriminalforsorgen har en række afdelinger og lokalkontorer rundt om i landet. Deres hovedopgaver er at føre tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, at udarbejde personundersøgelser til brug for retten i forbindelse med domsafsigelsen samt at forestå forsorgsarbejdet for varetægtsarrestanter. Personundersøgelser I et stort antal straffesager anmodes afdelingerne om at udarbejde personundersøgelser.i personundersøgelsens konklusion vurderer afdelingen blandt andet, om den sigtede vil være egnet til en betinget afgørelse og have gavn af et tilsyn af Kriminalforsorgen og om der er behov for at fastsætte særlige vilkår. Som følge af en ændring af Straffeloven i 2000 er der udarbejdet langt flere personundersøgelser desidste4åriforholdtiltidligere. Derblevi 2003 udarbejdet i alt 10.544 personundersøgelser, hvilket er 6 % flere end i 2002, hvor antallet var 9.959. Tilsyn Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene og dels administrativt i forbindelse med f.eks. prøveløsladelser. Tilsynets funktion retter sig mod såvel forsorgsmæssige opgaver som kontrolopgaver. Antallet af tilsyn er fortsat stigende. Ved udgangen af 2003 udgjorde antallet af tilsynsklienter i alt 8.523 mod 8.244 på samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på 3 %. I løbet af en 10-årig periode er antallet af klienter i tilsyn steget fra 5.360 til 8.523, hvilket svarer til en stigning på 59 %. Stigningen er koncentreret inden for tilsyn med samfundstjenestedømte og tilsyn med personer, der er dømt for spirituskørsel. Stigningen inden for disse to områder skyldes en ændring af straffeloven i 2000, hvorefter der blev mulighed for at idømme samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for overtrædelse af færdselsloven. Tilsyn opgjort den 31. december. 1994-2003 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Personundersøgelser, tilsyn,alternativertilfrihedsstraf 58 Personer i udvalgte tilsynsgrupper opgjort den 31. december. 1994-2003 3.000 Samfundstjeneste Prøveløsladte Psykisk syge ( 68) Spritbilister *) 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 (*) Heri er indeholdt den tidligere benådningsordning samt betinget dømte efter færdselslovens 53 med vilkår om struktureret alkoholistbehandling. Samfundstjeneste Domstolene kan, i stedet for en ubetinget dom, idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Den dømte skal i et antal timer, der fastsættes af retten, udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde. Omfanget af samfundstjeneste er mellem 30 og 240 timer.arbejdspligtens nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver forestås af Kriminalforsorgens afdelinger. I samarbejde med arbejdsstedet skal afdelingerne føre tilsyn med, at arbejdspligten overholdes i overensstemmelse med dommens bestemmelser. Der var i 2003 en tilgang på i alt 4.022 afgørelser med vilkår om samfundstjeneste, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til 2002. For domme til samfundstjeneste, der skyldes anden kriminalitet end færdselslovsovertrædelser, er væksten fortsat i 2003. Inden for dette om- Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste. 1994-2003 4.500 Straffelov m.v. Færdselslov 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kriminalforsorgens Statistik 2003 59 råde blev der i 2003 afsagt 2.011 domme, hvilket er 14 % flere end i 2002, hvor der blev afsagt 1.767 domme for straffelovsovertrædelser m.v. Væksten i antallet af samfundstjenestedomme gør sig gældende inden for alle former for kriminalitet. For voldskriminalitet er væksten på 11 % og for narkotikakriminalitet på 29 %. For så vidt angår overtrædelse af færdselsloven er der dog tale om et fald i 2003 til 2.011,hvor antallet i 2002 var 2.149. Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse Straffuldbyrdelseslovens 78 giver mulighed for at tillade, at en frihedsstraf kan afsones i en institution uden for fængsler og arresthuse, hvis den dømte skønnes at have et behov for særlig behandling eller pleje. Sådanne afsoninger kan både foregå i Kriminalforsorgens egne pensioner og i institutioner, der hører under de sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet. I de fleste tilfælde er der en sammenhæng mellem den dømtes kriminalitet og behandlingsbehovet. Tilladelse til afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse gives derfor også ud fra ønsket om, at behandlingen vil nedsætte den dømtes risiko for at begå ny kriminalitet. Endelig benyttes denne form for afsoning i udstrakt grad over for helt unge afsonere. Afsoninger efter straffuldbyrdelseslovens 78 har været stigende fra 2002 til 2003, en stigning på 20 %. Samlet er der dog gennem de seneste år sket et fald på 10 %, fra 317 anbringelser i 2000 til 284 i 2003. Antallet af anbringelser begrundet i alkoholmisbrug steg fra 11 tilfælde i 2002til26tilfældei 2003. For anbringelser begrundet i narkotika- og blandingsmisbrug steg antallet fra 93 i 2002til 124 i 2003. Anbringelser af 15-17 årige (ung alder) var på 93 tilfælde i 2003 mod 82 anbringelseråretfør. Afsoning i medfør af straffelovens 78. Udvalgte kategorier. 2000-2003 350 Alkohol Stof- og blandingsmisbrug Ung alder I alt 300 250 200 150 100 50 0 2000 2001 2002 2003
Personundersøgelser, tilsyn,alternativertilfrihedsstraf 60 Tabelafsnit Tabel1 Færdiggjorte personundersøgelser Tabel2 Tilsyn pr.31. december n Total 2003 10.544 Total 2002 9.959 Total 2001 9.927 Total 2000 7.941 Total 1999 4.638 Total 1998 4.147 Total 1997 3.857 Total 1996 3.706 Total 1995 3.254 Der er i 2003 foretaget følgende ændringer i afdelingerne: Afdelingerne i København øst, Nord og Vest blev lukket den 30. juni 2003. Afdelingen i København og lokalkontoret på Nørrebro blev åbnet den 1. juli 2003. n Total 31/12/03 8.523 Total31/12/02 8.244 Total31/12/01 7.976 Total31/12/00 7.365 Total31/12/99 5.960 Total31/12/98 5.719 Total31/12/97 5.523 Total31/12/96 5.262 Total 26/12/95 5.347 Total 27/12/94 5.360 Tabel3 Tilsyn pr.31. december 2003. Retlig status n % Retsplejelovens 723 3 0,0 Betinget dømte 1.688 19,8 Betinget dømte, fl. 53 1.327 15,6 Samfundstjeneste 1.589 18,6 Samfundstjeneste, færdselslov 1.180 13,8 Straffuldbyrdelseslovens 78 50 0,6 Forsøgsordningen vedr. sexdømte 51 0,6 Alkoholistbehandlingsordningen Prøveløsladte m.v. 1.175 13,8 Straffelovens 68-69 1.366 16,0 Frivilligetilsyn 94 1,1 Total 2003 8.523 100,0
Kriminalforsorgens Statistik 2003 61 Tabel4 Samfundstjenesteafgørelser. Hovedkriminalitet Afgørelser fordelt på hovedkriminalitet Anden Narko- Sæde- Færdsels- Anden Tyveri Røveri berigelse tika Vold lighed lov krim. Ialt Total 2003 356 59 417 160 642 20 2.011 357 4.022 Total 2002 301 73 491 124 579 21 2.149 178 3.916 Total 2001 287 71 429 87 407 11 2.828 118 4.238 Total 2000 227 73 366 95 253 5 1.235 94 2.348 Total 1999 218 57 362 64 187 14. 68 970 Total 1998 208 45 318 54 77 7. 58 767 Total 1997 208 41 287 28 57 8. 50 679 Total 1996 188 42 268 25 33 7. 43 606 Total 1995 156 22 245 29 21 6. 37 516 Note:Inkl.afgørelser, hvor det administrativt er besluttet at ændre en ubetinget afgørelse til samfundstjeneste i henhold til over-gangsordningen, der blev indført i forbindelse med lovændringen i 2000. Tabel5 Iværksatte anbringelser i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesindikation. 2000-2003 2000 2001 2002 2003 n % n % n % n % Alkoholmisbrug 15 5 28 9 11 5 26 9 Narkotika- og blandingsmisbrug 142 45 117 39 93 39 124 44 Sociale grunde 13 4 15 5 17 7 10 4 Udviklingshæmning 4 1 2 1 1 0 1 0 Psykiske grunde 25 8 9 3 20 9 16 6 Fysiske grunde 2 1 1 0 4 1 Ung alder 95 30 118 39 82 35 93 33 Sexologisk behandling 17 5 8 3 4 2 8 3 Andet 4 1 5 2 7 3 2 1 Total 317 100 302 100 236 100 284 100
62 Kriminalforsorgen i Grønland Det åbne statsfængsel på Søbysøgård Værkmester Bjørn Heiseberg viser de indsatte, hvordan man planter perlehyacinter.det foregår ved søen, som ligger ved siden af fængslet.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 63 Retsvæsenet i Grønland, herunder Kriminalforsorgen, er et af de få områder, der endnu ikke er overført til Grønlands Hjemmestyre. Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra det danske. De foranstaltninger,retten kan anvende, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om blandt andet behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. I særlige tilfælde kan der dømmes til anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark. Domme til anbringelse i anstalt fuldbyrdes i dag i henholdsvis de åbne anstalter i Grønland, i politiets detentioner og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Grønland. Endvidere er et lille antal dømt til anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark, herunder Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte. Disse indsatte er idømt tidsubestemt anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark på grund af kriminalitetens art. Anbringelsen skal være begrundet i psykiatriske behandlingshensyn eller i sikkerhedshensyn. I Anstalten ved Herstedvester kan der endvidere undtagelsesvis anbringes tilbageholdte i forbindelse med mentalobservation eller anbringelse på psykiatrisk hospital. I Grønland er der 4 åbne anstalter, i Nuuk/Godthåb, Aasiaat/Egedesminde, Qaqortoq/Julianehåb og Ilulissat/Jakobshavn. Endvidere er der en ungdomspension i Sisimiut/Holsteinsborg. Kriminalforsorgen i frihed har hovedkontor i Nuuk/Godthåb, og der er afdelinger/lokalkontorer i 9 kommuner. Politiet i Grønland råder over bemandede detentionsceller i 16 byer. Derudover er der ubemandede eller delvist bemandede detentioner i nogle få byer og bygder.
Kriminalforsorgen i Grønland 64 Tabelafsnit Tabel1 Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov. 1997-2003 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Psykiatrisk hospital i Danmark 17 15 10 8 7 8 10 Anstalten ved Herstedvester 5 6 10 11 12 14 16 Anstalter i Grønland 62 59 75 74 76 88 102 Afsonere i detention i Grønland....... Ungdomspension i Grønland 11 14 9 14 14 8 7 Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår 148 124 106 118 144 171 195 Total 243 218 210 225 253 289 330 Tabel2 Belæg i de grønlandske anstalter. 1999-2003 Antal dømte Antal tilbageholdte Ialt Den 5.10.1999 69 6 75 Den 3.10.2000 65 7 72 Den 2.10.2001 66 15 81 Den 1.10.2002 73 8 81 Den 7.10.2003 84 9 93 Tabel3 Belæg i de grønlandske pensioner. 1999-2003 Dømt til Udstationeret, anbringelse prøveløsladt m.v. Andet Ialt Den 5.10.1999 6 1 7 Den 3.10.2000 13 2 15 Den 2.10.2001 11 11 Den 4.10.2002 3 3 Den 7.10.2003 7 7
Kriminalforsorgens Statistik 2003 65 Tabel4 Anbragte i detention i Grønland. 2002-2003 Antal dømte Antal tilbageholdte Ialt Den 1.10.2002 11 22 33 Den 18.11.2003 24 12 36 Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen. Tabel5 Antal tilsynsklienter i Grønland. 1999-2003 Ialt heraf heraf med vilkår om prøveløsladte psykiatrisk behandling Den 5.10.1999 116 36 20 Den 3.10.2000 115 28 20 Den 2.10.2001 163 48 26 Den 1.10.2002 184 49 36 Den 18.11.2003 190 73 31 Tabel6 Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester. 2001-2003 Antal Antal dømte tilbageholdte Ialt Den 2.10.2001 12 12 Den 23.10.2002 15 1 16 Den 18.11.2003 16 16
66 Recidiv Fængselsfunktionærer bruger en del af arbejdstiden på sagsbehandling.
Kriminalforsorgens Statistik 2003 67 Kriminalforsorgen har i 2001 indført en ny statistik over dømtes tilbagefald til ny kriminalitet også kaldet recidivstatistikken. Med etableringen af den nye statistik har Kriminalforsorgen mulighed for årligt at publicere tal over recidivet, hvilket hidtil kun har kunnet ske ca. hvert fjerde år. Recidivstatistikken er baseret på udtræk af data fra politiets kriminalregister. Begrænsning i anvendelsen af statistikken Recidivstatistikken kan ikke anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konstatering af, at andelen af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet, er så og så stor.forat kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk osv. såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person. Fakta om statistikken Definition af recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode. Statistikpopulation I statistikken indgår årspopulationen af følgende grupper af dømte: dømte, der er løsladt efter at have udstået ubetinget frihedsstraf, dømte, der er idømt en betinget frihedsstraf med eller uden vilkår om samfundstjeneste og dømte, der er betinget benådet fra en ubetingetfrihedsstraf. Metode og datakilde Statistikken er tilrettelagt som en registerstatistik, hvilket her vil sige, at Rigspolitichefens dataafdeling på grundlag af Kriminalforsorgens designbeskrivelse har forestået registerkørslerne på politiets kriminalregister. Sammenligning med tidligere recidivstatistik Den nye statistik kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere statistik over recidiv,idet den nye statistik i modsætning til den tidligere omfatter alle grupper af frihedsstraffede personer. I den gamle recidivstatistik var gruppen af hæftedømte samt gruppen af betinget benådede ikke medtaget. Resultater Den samlede recidivprocent er opgjort til 27,5 % i 2001. Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 4 dømte falder tilbage til ny kriminalitet inden for 2år. Recidivstatistikken viser,atdererstoreforskelle i recidivet i de enkelte grupper af dømte. Størst tilbagefald tegner gruppen af ubetinget dømte sig for. I denne gruppe recidiverede 37,6 % inden for 2 år fra løsladelsen. 22,3 % af de betinget dømte og 21,7 % af de samfundstjenestedømte blev dømt for ny kriminalitet, inden der var gået 2 år fra seneste dom. Laveste recidiv kan konstateres i gruppen af dømte, der blev betinget benådet, hvor 12,8 % recidiverede. Den samlede recidivprocent har efter 1996 udvist en faldende tendens fra 29,2 % i 1997 til 27,5 % i 2001 hvilket er ensbetydende med et fald i recidivet på knap 6 %. Faldet i den samlede recidivprocent dækker over modsatrettede tendenser i de undersøgte grupper. De mest markante udsving kan konstateres i gruppen af betinget benådede, hvor recidivet i 1998 var 4,8 % og i 2001 12,8 %. Det må antages, at stigningen har sammenhæng med en ændret personsammensætning i gruppen af betingede benådede som følge af en ændring af straffeloven, der trådte i kraft i 2000. Lovændringen medførte blandt andet, at den administrative spritbenådningsordning, der havde eksisteret siden 1990, blev afskaffet. I stedet indførtes en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoho-
Recidiv 68 listbehandling. En større persongruppe med et forholdsvis lavt recidiv har således skiftet status fra betinget benådede til betinget dømte. Recidivet for sidstnævnte statusgruppe er samtidig faldet fra 24,0 % i 1999 til 22,3 % i 2001. Recidivet falder, når de dømte bliver ældre. I aldersgruppen 15-19 år er recidivet på 34,0 %, mens det for aldersgruppen på 50 år og derover er på 13,5 %. Recidiv inden for 2 år. 2001 % 40 35 37,6 Recidiv-% Gennemsnitlig % 30 25 20 22,3 21,7 27,5 15 12,8 10 5 0 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet Recidivprocenter. 1997-2001 % 40 35 30 37,6 35,4 35,5 34,3 36,3 1997 1998 1999 2000 2001 29,2 28,7 27,9 27,8 27,5 25 20 24,5 23,9 24,0 22,9 22,3 22,7 21,7 19,9 17,8 18,3 15 12,8 10 5 0 4,9 4,8 5,8 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet I alt 8,4
Kriminalforsorgens Statistik 2003 69 Når det gælder recidivdommens art, ses det, at hovedparten af recidivisterne får en ubetinget dom. I 2001 blev 19,9 % idømt en ubetinget dom, mens 7,4 % fik en betinget dom. 0,2 % blev idømt en behandlingsdom i medfør af straffelovens 68-69. Recidivprocenter og alder. 2001 % 40 35 30 25 27,5 34,0 32,4 33,1 29,1 25,9 20 19,8 15 13,5 10 5 0 I alt 15-19 å r 20-24 å r 25-29 å r 30-34 å r 35-39 å r 40-49 å r 50 å r Recidiv inden for 2 år. 1997-2001. Recidivdommens art % 25 23,3 22,4 Betinget dom Ubetinget dom Behandlingsdom 20 20,2 19,7 19,9 15 10 5,7 6,1 7,5 7,9 7,4 5 0 0,2 0,2 0,2 0,2 1997 1998 1999 2000 2001 0,2
Recidiv 70 Tabelafsnit Tabel1 Undersøgelsespopulationen. 1997-2001 Population Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe Ialt mænd kvinder 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-49 50 n n n n n n n n n n 1997 Betinget dom 8.598 7.231 1.367 1.619 2.113 1.372 1.225 817 956 496 Samfundstjenestedom 649 558 91 85 152 108 106 69 88 41 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.400 9.762 638 437 1.886 1.968 1.944 1.412 1.863 890 Betinget benådede 860 732 128 5 32 96 106 128 278 215 Ialt 20.507 18.283 2.224 2.146 4.183 3.544 3.381 2.426 3.185 1.642 1998 Betinget dom 8.602 7.239 1.363 1.657 1.899 1.367 1.248 903 1.000 528 Samfundstjenestedom 774 665 109 81 179 156 116 68 106 68 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.267 9.652 615 397 1.837 1.929 1.919 1.509 1.800 876 Betinget benådede 818 723 95 1 48 61 108 133 286 181 Ialt 20.461 18.279 2.182 2.136 3.963 3.513 3.391 2.613 3.192 1.653 1999 Betinget dom 8.572 7.229 1.343 1.639 1.859 1.410 1.158 893 1.047 566 Samfundstjenestedom 912 789 123 119 221 147 135 101 120 69 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.137 9.590 547 364 1.736 1.983 1.876 1.560 1.743 875 Betinget benådede 998 829 169 5 53 82 133 147 319 259 Ialt 20.619 18.437 2.182 2.127 3.869 3.622 3.302 2.701 3.229 1.769 2000 Betinget dom 8.990 7.662 1.328 1.882 1.878 1.233 1.083 1.037 1.205 672 Samfundstjenestedom 1.850 1.650 200 153 362 276 254 236 328 241 Løsladt efter udstået frihedsstraf 8.421 8.011 410 349 1.556 1.706 1.497 1.275 1.427 611 Betinget benådede 699 626 73 6 39 71 92 121 212 158 Ialt 19.960 17.949 2.011 2.390 3.835 3.286 2.926 2.669 3.172 1.682 2001 Betinget dom 10.593 9.166 1.427 2.071 2.001 1.421 1.314 1.223 1.602 961 Samfundstjenestedom 3.482 3.171 311 238 528 512 510 465 734 495 Løsladt efter udstået frihedsstraf 7.564 7.198 366 329 1.440 1.503 1.285 1.179 1.284 544 Betinget benådede 39 34 5 4 5 4 6 7 13 Ialt 21.678 19.569 2.109 2.638 3.973 3.441 3.113 2.873 3.627 2.013
Kriminalforsorgens Statistik 2003 71 Tabel2 Recidivprocenter. 1997-2001 Recidivprocenter Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe Ialt mænd kvinder 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-49 50 % % % % % % % % % % 1997 Betinget dom 24,5 25,9 17,3 33,7 27,7 25,9 21,8 21,9 15,2 6,0 Samfundstjenestedom 22,7 24,4 12,1 45,9 36,2 18,5 15,1 11,6 5,7 9,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,4 35,8 29,0 47,4 43,3 44,0 39,7 33,3 22,9 13,9 Betinget benådede 4,9 5,2 3,1 20,0 12,5 11,5 3,8 3,1 4,3 2,8 Ialt 29,2 30,3 19,6 37,0 34,9 35,3 31,3 27,2 18,5 10,0 1998 Betinget dom 23,9 25,3 16,5 31,5 27,5 24,4 22,3 21,2 16,8 8,1 Samfundstjenestedom 17,8 19,4 8,3 39,5 24,6 22,4 14,7 4,4 4,7 2,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,5 36,1 26,5 49,4 44,1 44,3 36,8 32,7 25,6 13,7 Betinget benådede 4,8 5,0 3,2 0,0 10,4 3,3 6,5 5,3 3,8 3,9 Ialt 28,7 30,0 18,3 35,1 34,8 34,9 29,8 26,6 20,2 10,4 1999 Betinget dom 24,0 25,9 14,0 33,1 26,8 25,5 22,1 20,9 16,3 8,0 Samfundstjenestedom 18,3 19,3 12,2 32,8 24,0 19,7 14,1 15,8 5,0 7,2 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,3 34,7 27,6 52,2 43,4 41,7 35,8 32,6 23,3 14,3 Betinget benådede 5,8 6,2 4,1 0,0 13,2 6,1 8,3 6,1 4,4 4,6 Ialt 27,9 29,3 16,5 36,2 33,9 33,7 29,0 26,7 18,5 10,6 2000 Betinget dom 22,9 24,5 13,6 32,0 26,6 24,2 18,8 21,1 14,6 8,8 Samfundstjenestedom 19,9 21,0 11,0 32,0 25,7 18,5 19,7 18,2 14,9 13,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 36,3 36,4 34,4 44,4 43,6 42,2 39,3 36,5 24,9 15,4 Betinget benådede 8,4 9,1 2,7 33,3 10,3 12,7 9,8 5,8 8,5 6,3 Ialt 27,8 28,9 17,2 33,8 33,2 32,8 29,1 27,5 18,9 11,7 2001 Betinget dom 22,3 23,2 12,8 31,8 25,4 24,5 21,7 19,2 14,2 10,1 Samfundstjenestedom 21,7 22,5 12,9 31,1 25,2 21,9 24,3 21,3 17,3 17,6 Løsladt efter udstået frihedsstraf 37,6 37,9 31,4 49,5 44,9 45,0 38,7 34,6 28,3 16,2 Betinget benådede 12,8 11,8 20,0 0,0 60,0 25,0 16,7 0,0 0,0 Ialt 27,5 28,7 16,1 34,0 32,4 33,1 29,1 25,9 19,8 13,5
Recidiv 72 Tabel3 Recidivsanktion. 1997-2001 Recidivdommens art Betinget Ubetinget Behandlings- År Undersøgt gruppe dom dom dom 68-69 Ialt % % % % 1997 Betinget dom 8,3 16,0 0,2 24,5 Samfundstjenestedom 5,5 16,8 0,3 22,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 31,3 0,1 35,4 Betinget benådede 1,3 3,5 0,1 4,9 Ialt 5,7 23,3 0,2 29,2 1998 Betinget dom 8,8 14,9 0,2 23,9 Samfundstjenestedom 3,6 14,2 0,0 17,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,4 30,8 0,2 35,5 Betinget benådede 1,0 3,4 0,4 4,8 Ialt 6,1 22,4 0,2 28,7 1999 Betinget dom 9,5 14,4 0,2 24,0 Samfundstjenestedom 4,4 13,9 0,0 18,3 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,6 27,5 0,2 34,3 Betinget benådede 2,9 2,8 0,1 5,8 Ialt 7,5 20,2 0,2 27,9 2000 Betinget dom 8,9 13,8 0,2 22,9 Samfundstjenestedom 5,7 14,1 0,1 19,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 7,5 28,6 0,2 36,3 Betinget benådede 5,7 2,3 0,4 8,4 Ialt 7,9 19,7 0,2 27,8 2001 Betinget dom 8,2 13,9 0,2 22,3 Samfundstjenestedom 6,3 15,4 0,1 21,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,8 30,6 0,2 37,6 Betinget benådede 2,6 7,7 2,6 12,8 Ialt 7,4 19,9 0,2 27,5