Kvalitetssikring af en vandforsyning Lektion 19 Kapitel 19 side 82
Bekendtgørelse 132-3 Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) at kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2 2) at kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. 3) at vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet 4) at udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3 5) at løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 1 Kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten Formålet med at kortlægge vandforsyningen er, at man som vandforsyning har overblik over sin forsyning og kender kvaliteten af denne. Kvaliteten af de enkelte komponenter skal beskrives. Det kan f.eks. være, hvor gamle de er, hvornår de sidst er repareret, deres almene tilstand (revner, slid, rustangreb o.l.) og andre bemærkninger. Beskrivelsen af kvaliteten af de enkelte komponenter kan være en del af den tjekliste, man efterfølgende løbende udfylder ved gennemgang af sit system.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 1 Bilag 2: Komponenter der skal kortlægges A. Kildeplads Grundareal, aflåsning, hegn, beplantning. B. Boringer DGU-nr., borejournal, pejlbarhed, aflåsning, udluftning, tørbrønd, overbygning, stigrør, borerør, borerørsforsegling, råvandsmåler, råvandspumpe, filterrør, kontraventil, ventil, råvandsledning, gruskastning, lerspærre, el-kabel. C. Bygning Tag, murværk, fundament, gulve, vinduer, udluftning, tagrende/afledning af regnvand, affugter, el-tavle, styresystem, SRO-anlæg, alarm, tyverialarm, telefon. D. Behandlingssystem Iltningstrappe, kompressor iltning, beluftningsanlæg, kapselblæser, åbent sandfilter, trykfilter, kompressorfilter, skyllepumpe, slambassin.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 1 Bilag 2: Komponenter der skal kortlægges E. Beholderanlæg Højdebeholder, rentvandstank, murværk/materiale, aflåsning, indhegning, ventilation, overløbsrør, beskyttelse af ventilationsåbning, beskyttelse af overløbsrør F. Udpumpningsanlæg Frekvensstyrede pumper, hydrofor, membranhydrofor, elektronisk vandmåler G. Ledningsanlæg Kort over ledningsanlæg, hovedledning, forsyningsledninger, stikledninger, vandmålere hos forbrugere, trykforøgerstation, trykpumpe, stophane, elektronisk flowmåler H. Andet
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 2 Kortlægge vandforsyningens driftsrutiner Formålet med at kortlægge driftsrutinerne er, at blive bevidst om, hvilke arbejdsgange der er hensigtsmæssige på vandværket og andre steder i produktionssystemet, og om noget af det man gør, eventuelt er uhensigtsmæssigt i forhold til, at undgå forurening af vandet. Renoveringsarbejder i vandforsyningen er ofte årsag til forurening af vandet. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgangene i en renoveringssituation beskrives nøje, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan blive rettet.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 2 Man kan komme i gang med arbejdsgangsbeskrivelserne ved at stille spørgsmål som: Kortlægge vandforsyningens driftsrutiner Hvem kommer på vandværket? Hvilket tøj/fodtøj har de på? Hvilket værktøj bliver brugt i driften? Hvilke rengøringsmidler anvendes? Hvordan opbevares værktøj og rengøringsmidler? Hvem tager prøver af vandet? Hvem reparerer på vandværket, på ledninger, på boringer? Hvem foretager nyanlæg? Osv.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 3 Vurdere risikoen for forurening Når vandforsyningen og arbejdsgangene, som beskrevet i punkt 1 og 2, er kortlagt, skal risikoen for forurening af vandet fra de enkelte komponenter og som følge af uhensigtsmæssige arbejdsgange og driftsrutiner vurderes og prioriteres i forhold til hinanden. Formålet er, at det bliver klart for forsyningen, hvilke forhold, der udgør den største risiko for forurening af drikkevandet, så forsyningen kan sætte ind disse steder.
Konsekvens Bekendtgørelse 132-3 - punkt 3 Vurdere risikoen for forurening Ved hjælp af et pointsystem, kan risici prioriteres i forhold til hinanden. Stor = 3 3 6 9 Mellem = 2 2 4 6 Lille = 1 1 2 3 Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Sandsynlighed 1 2 = Lille risiko for forurening. 3 4 = Mellem risiko for forurening 6 9 = Stor risiko for forurening
Eksempler: Bekendtgørelse 132-3 - punkt 3 Vurdere risikoen for forurening Hændelse Konsekvens Sandsynlighed Point = Risiko Brud på 50 år gammelt afløb fra håndvask som går gennem rentvandstank 3 3 9 En dryppende ventil på afgangshanen forurener drikkevandet 2 2 4 Vandværkspasserens beskidte fingre forurener drikkevandet 2 1 2
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 4 Udarbejde en handleplan Der skal udarbejdes en handleplan, hvori det beskrives, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, både hvad angår de fysiske anlæg men også de identificerede arbejdsgange. Arbejdsgangene skal skrives ned, så de gode nye rutiner som følge af indførelse af kvalitetssikring på vandforsyningen huskes fremadrettet. Dermed er det lettere for eventuelt nye driftsansvarlige at overtage driften af vandforsyningen.
Bekendtgørelse 132-3 - punkt 5 Løbende følge op på og dokumentere Forsyningen skal kunne dokumentere, at den har overblik over risiciene for forurening af drikkevandet, og løbende arbejder på at identificere nye risici og mindske de identificerede risici.
Bekendtgørelse 132-3 Hvorledes gør vi det så? Der er ingen formkrav til hvorledes kvalitetssikring dokumenteres. Dvs. det er frit om man dokumenterer på papir, i tekstbehandling eller i et system der er udviklet til formålet. Tethys er FVD's digitale ledelsesværktøjer til vandforsyninger. www.tethys.dk Hvem var Tethys Tethys var en Titan, der forud for de gamle græske guder overskuede ledelsen af verdens rentvandskilder. Hun var moder til verdens floder og hjalp med at overskue og styre alle kilder til drikkevand verden over.
Antal forbrugere Tethys - priser Oprettelse Årligt abonnement 0 100 1.200 kr. 700 kr. 101 500 1.600 kr. 2.400 kr. 501 1.500 2.200 kr. 3.800 kr. 1.501 3.000 3.600 kr. 4.400 kr. 3.001-4.200 kr. 5.200 kr.
Bekendtgørelse 132-3 Naturstyrelsens vejledning Naturstyrelsen har sendt et udkast til vejledning om kvalitetssikring på almene vandforsyninger i høring frem til den 14. marts 2014. Vejledningen indeholder en uddybning af kravene i bekendtgørelse nr. 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg af 8. februar 2013. Endvidere sendes udkast til hjemmeside om kvalitetssikring-, miljø- og energiledelse på vand- og spildevandsforsyninger i høring frem til den 14. marts 2014. http://hoeringsportalen.dk/hearing/details/17518
Beredskab og forsyningssikkerhed Lektion 20 Kapitel 20 side 85
Lovgrundlag Beredskabsloven, LBK nr. 660 af 10/06/2009 Vejledning om Planlægning af beredskab for vandforsyningen fra Miljøstyrelsen nr. 8 2002. Akutte drikkevandsforureninger en praktisk guide fra Beredskabsstyrelsen - august 2000. FVD vejledning nr. 300, Beredskabsplan for vandværker.. Vandforsyningen skal ikke have en beredskabsplan, men jf. flere bekendtgørelser og vejledninger, opfordres vandforsyningen til at have en..
Formål Formålet med en beredskabsplan, er at sikre opretholdelsen af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer. Det fritager hverken vandforsyning eller kommune for ansvar, at der er udarbejdet en beredskabsplan, men det hjælpe i en krisesituation, da ansvarsfordeling og procedure for håndtering af krisen er beskrevet..
Beredskabsplan Vandforsyningen skal: Straks orientere kommunen ved vandkvalitetsproblemer. Koordinere indsatsen i beredskabssituation med kommunen men også beredskab, politi og Sundhedsstyrelse kan have en rolle. Sørge for at problemerne stoppes og at vandkvaliteten genoprettes hurtigst muligt. Informerer de berørte forbrugere. Fremvise beredskabsplanen ved kommunens tekniske tilsyn, hvis en sådan haves..
Beredskabsplan Bestyrelsen kan med fordel spørge forbrugerne på en generalforsamling, hvilket serviceniveau der ønskes, i en given beredskabssituation, og hvilken pris man er villige til at betale, for et givent serviceniveau..
Beredskabsplan General ansvarsfordeling og handling Beredskabssituationer Mulige beredskabsydelser Rapportblad Eksempler på information Myndigheder og nyttige navne og adresser Bilag Vandværksprofil Alarmeringsliste Beredskabsydelser Vurdering af potentielle større driftsforstyrrelser..
Beredskabsplan Plan for, hvordan akutte/unormale situationer håndteres: Forbrugerklage vedr. dårligt vand (smag, lugt, misfarvning) Ikke kritisk overskridelse af vandkvalitetens grænseværdier Kritisk overskridelse af vandkvalitetens grænseværdier Akut forurening af kildeplads Lækage på ledningsnettet Strømudfald Hærværk eller indbrud Brand og eksplosion Trusler om sabotage Større driftsforstyrrelse Klordesinficering..
Beredskabsplan For hver enkelt situation, er der en tjekliste: Alarm indgået Varsling Konsekvenser Handling Information Udbedring af skade Opfølgning NB!.
Beredskabsplan Eksempel på tjekliste ved beredskabssituationen Kritisk overskridelse af vandkvalitetens grænseværdier Forureningen vil som regel blive konstateret ved den regelmæssige kontrol af vandkvaliteten, Tjekliste men kan også fremkomme ved afsmag i vandet eller ved sygdom blandt forbrugerne..
Alarm indgået Beredskabsplan Noter tidspunkt og hvordan meldingen kom. Varsling Hvis ikke kommunes tilsyn allerede ved besked fra analyseresultaterne, varsles kommunens tilsyn. Konsekvenser Tjekliste Risiko for sygdom blandt forbrugerne, og i værste tilfælde død. Risiko for at levnedsmiddelproducenter kan sprede forureningen yderligere..
Handling Beredskabsplan Tjekliste Nødvendige initiativer i form af information til forbrugerne. Kogeanbefaling m.m. vurderes af kommunens tilsyn i samarbejde med embedslægen. Hvis muligt, etableres alternativ vandforsyning i form af nødforsyning fra naboværk. Overvej initiativer overfor sårbare forbrugere. Teknisk gennemgang iværksættes, for opsporing af kilden til forureningen..
Information Beredskabsplan Tjekliste Forbrugerne (først sårbare forbrugere) orienteres om situationen i pressemeddelelser og / eller løbesedler. Forbrugerne orienteres om, hvordan de skal forholde sig i form af f.eks. kogeanbefaling, muligheder for alternativ vandforsyning..
Udbedring af skade Beredskabsplan Tjekliste Udbedring af skader påbegyndes. F.eks. i form af rengøring af rentvandsbeholder eller ledningsnet, skadesudbedring på boring m.m. Under udbedringen af skaden vurderes vandkvaliteten løbende vha. analyser, og kommunes tilsyn holdes orienteret. Forbrugerne holdes løbende orienteret, hvis processen er langvarig..
Opfølgning NB! Beredskabsplan Tjekliste Forbrugerne informeres om, at skaden er udbedret og situationen igen er normal. Hele forløbet noteres på et rapportblad med tid og initialer samt udførlige beskrivelser og stedbetegnelser. Dette er at betydning for evt. senere efterforskning til hjælp for forsikringsselskab, politi eller andre myndigheder..
Forsyningssikkerhed Vandforsyningen bør have vurderet, hvilke potentielle større driftsforstyrrelser man kan blive ramt af. Det kan f.eks. være: 1. Vandværket har flere boringer, men der indvindes fra det samme grundvandsmagasin, som forurenes. 2. Vandværket har kun 1 boring. Den falder sammen eller der sker noget andet, der gør at boringen må nedlægges eller tages ud af drift i længere tid. 3. Vandværket har kun et iltningstårn/iltningstrappe, som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. 4. Vandværket har kun et filter, som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. 5. Vandværket har kun en rentvandstank som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. 6. Vandværket har kun en rentvandspumpe, som går i stykker..
Forsyningssikkerhed For hver driftsforstyrrelse, bør man have besluttet og beskrevet, hvad man gør på henholdsvis kort og lang sigt, for at genoprette forsyningen. Ligeledes bør man på vigtige administrative funktioner, have besluttet og beskrevet, hvad man gør ved mandefald..
Forbindelsesledning (Nabovandværk) Kan være en del af beredskabsplanen, og kan i øvrigt være en alternativ forsyning i tilfælde af manglende produktionsevne i eget område. Selv om der ikke kan opnås 100% forsyning, kan en forbindelsesledning alligevel være relevant, da lidt vand er bedre end intet med tankvogne og dunke til følge. En sådan forbindelse bør være i drift hele tiden, hvilket kan gøres ved at tilkoble forbrugere så de holder vandet i ledningen frisk. Ledningen kan også tømmes for vand. Når situationen opstår hvor den skal bruges, nytter det ikke meget at den først skal gennemskylles og kontrolleres..
Tilbagestrømningssikring Lektion 21-22 Kapitel 17 side 63
Definition Risici Lovgivning Historie Mediumkategori Sikringstyper Praktisk anvendelse Ansvar Vedligehold Program
Hvad menes med Tilbagestrømningssikring? At sikre, at drikkevandet ikke forurenes ved tilbagestrømning!
Eksempel på forurening af drikkevand 2007 Kraftig forurening af drikkevandet på Køge egnen. Efterfølgende undersøgelser viste, at 224 personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. Øget fokus på tilbagestrømningssikring.
Risici for tilbagestrømning i Parcelhuset
Risici for tilbagestrømning i Lystbådehavn
Risici for tilbagestrømning i Landbrug
Risici for tilbagestrømning i institutioner/vaskerier
Risici for tilbagestrømning i rensningsanlæg
Risici for tilbagestrømning
Lovgivning/retningslinjer DS 439 - man skal sikre ud fra forureningsgrad 2008 EN1717 bliver indskrevet i Bygningsreglementet (BR) Man skal nu sikre ud fra medium kategori Vanskelig at forholde sig til. 2009 Rørcenter-anvisning nr. 015 bliver udarbejdet af Erhvervs- og byggestyrelsen i samarbejde med et udvalg bestående af medlemmer fra vandforsyninger, FVD, DANVA, off. instanser og repræsentanter fra erhvervslivet. 2010 Rørcenter-anvisning nr. 015 bliver indskrevet BR.
Lovgivning Hvor er mindstekravet til en installation hos forbrugerne angivet?
Bygningsreglementet: Lovgivning
Bygningsreglementet: Lovgivning
Lovgivning Hvad siger Rørcenteranvisning 015? www.fvd.dk/drift-og-administration/love/vejledninger
Rørcenteranvisning 015 Hvornår kan man forlange at en installation skal leve op til nye byggekrav?
Rørcenteranvisning 015 Nye installationer og væsentlige ændringer: Eksempler på forhold, som kræver at anlægget skal opfylde gældende nybygningskrav, er fx: Ændring af procesanlæg i industri Skift fra brug af drikkevand til brug af sekundavand i industriprocesser Omlægning af hele eller dele af en installation Flytning, ændring eller ombytning af en målerinstallation Etablering af et regnvandsanlæg Ændret/ny brug af en bygning Opførelse af tilbygning, hvori der indgår vandinstallationer Installation af en enkeltkomponent, der er i en mediumkategori ud over almindeligt husholdningsbrug Omlægning eller flytning af jordledning Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvor der samtidig sker en ændring af eksisterende installation
Rørcenteranvisning 015 I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Vi skal sikre ud fra det behandlede vands sundhedsfarlighed. Medium kategori.
Mediumkategorier DS/EN1717 Kategori Forureningens eller risikoens art 1 2 3 4 5 Vand til menneskeligt forbrug, som kommer fra vandledningsnet med drikkevand. Medium, som ikke medfører menneskelig sundhedsrisiko. Medium som er anerkendt egnet til menneskeligt forbrug, inklusiv vand aftaget fra drikkevandssystem, som kan have gennemgået et skift i smag, lugt, farve og temperatur (opvarmning eller køling) Medium, som medfører nogen menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere skadelige stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere giftgie eller meget giftige stoffer, eller et eller flere radioaktive, mutagene eller kræftfremkaldende stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko, som følge af tilstedeværelse af mikrobiologiske elementer eller virus.
Mediumkategorier Forskellen på kategori 3 og 4 LD50 = 200mg/kg legemsvægt. LD står for "Lethal Dose". LD50 er mængden af et stof, som indtaget på en gang gennem munden, forårsager døden for 50 ud af 100 forsøgsdyr i løbet af 15 dage. I praksis anvendes kun sikring imod mediumkategori 4.
AA Sikringsmetoder/mediumkategorier Sikringsmetoder der primært anvendes i Danmark Frit luftgab Anvendelse AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) Anvendes Anvendes enten med 50 eller 20 mm frit gab AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning Anvendes ifm. bl.a. WC-cisterner. BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbar trykzone Anvendes CA DA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner Lavtryksvakuumventil Anvendes for tiden ikke i Danmark, man kan blive aktuel ved kategori 3 Anvendelse bl.a. i forbindelse med brusearmaturer og bidet DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft Anvendes indbygget i komponent DC Rørafbryder med permanent adgang for luft Anvendes indbygget i komponent EA Kontrollerbar kontraventil Anvendes EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse beboelsesejendomme anvendelse kan være specificeret ifm frivillig VA-godkendelse.
Sikringsmetoder/mediumkategorier Sikringsmetoder der primært anvendes i Danmark Anvendelse HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring Er normalt indbygget i armatur HB Bruseslangekobling med vakuumventil Anvendes indbygget i komponent HC HD Automatisk omstiller Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) Anvendes Kun i visse beboelsesejendomme. Anvendelse kan være specificeret ifm. VAgodkendelse Anvendes i Danmark (i en enkelt VAgodkendelse) Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil LB Anvendes monteret nedstrøms Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (fx AA, BA, CA, GA, GB)
Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode 1 2 3 4 5 AA Frit luftgab AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) AC Luftgab med dykket indkøb og luftindtag samt overløb - - AD Luftgab med injektor AF Luftgab med cirkulært overløb (begrænset) - AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning - - BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner - CA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner - - DA Lavtryksvakuumventil O O O - - DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft O O O O - DC Rørafbryder med permanent adgang for luft O O O O O EA Kontrollerbar kontraventil - - - EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse bebo.ejend. EC Kontrollerbar dobbelt kontraventil - - -
Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode 1 2 3 4 5 ED Ikke-kontrollerbar dobbelt kontraventil Kun i visse bebo.ejend. GA Mekanisk afbryder, direkte aktiveret - - GB Mekanisk afbryder, hydraulisk aktiveret - HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring O - - HB Bruseslangekobling med vakuumventil O O - - - HC Automatisk omstiller Kun i visse bebo.ejend. HD Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil O - - LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) O O - - - Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret LB O - - nedstrøms Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (fx AA, BA, CA, GA, GB ) Metoden dækker risikoen O Metoden dækker kun risikoen, hvis p atm - dækker ikke risikoen er ikke anvendelig
Sikringsmetode for mediumkategori 1 Kontraventil Type EB
Sikringsmetode for mediumkategori 2 Kontrollerbar kontraventil Type EA Vandmåler Til huset M Ventil Kontrollerbar kontraventil Fra vandværk
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil Type BA
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil type BA - Normale forhold ved forbrug
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil Type BA - Normale forhold uden forbrug
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil Type BA - Tilgangstrykket forsvinder
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil type BA - Overtryk forbrugsside/utæt kontraventil afgangsside
Sikringsmetode for mediumkategori 3/4 TBS ventil type BA - Utæt kontraventil tilgangsside
Sikringsmetode for mediumkategori 5 Luftgab type AA
Forudsætning: Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 Simple installationer hvor indvendig undersøgelse er muligt og sikkerhed tilstrækkelig.
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 Forefindes i forbindelse med: Drikkevand der opfylder drikkevandsbekendtgørelsen. Dette kan være vand aftaget fra en offentlig forsyning, eller fra en privat boring der er underlagt kontrol. Vand under højt tryk.
Sikres med: Eksempel på sikringsmetode Kontraventil type EB Mediumkategori 1 OBS! Kontraventil skal udskiftes efter 10 år (jf. RCA, afsnit 8.1)
Forudsætning: Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 Parcelhusinstallationer med varmvandsanlæg, hvor de enkelte installationspunkter ikke kan kontrolleres. Dog kan der forefindes enkelte installationspunkter der skal sikres separat med højere sikringstype.
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 Forefindes i forbindelse med: Varmtvandsinstallationer. Vandvarmere hvor andet ikke er specificeret i en frivillig VAgodkendelse. Slagterforretninger, cafeterier, hotelkøkkener og andre storkøkkener Virksomheder der blander vandet med næringsmidler (suppe, juice, syltetøj eller alkohol) Brandslukningsanlæg (slangevinder). Sprinkleranlæg tilsluttet vandforsyning. Tapventil ved håndbruser ved håndvask, køkkenvask og bad. Tilslutning til centralvarmeanlæg hvor der ikke indgår inhibitorer i centralvarmevandet. Blødgøringsanlæg (afkarbonatiseringsanlæg) til tekniske brug Kulfiltre og mekaniske filtre til teknisk brug Vandbehandlingsanlæg til omvendt osmose Drikkevandskølere (krav kan være specificerede i en frivillig VA godkendelse) Andet: Sterilt vand, demineraliseret vand, ismaskiner Vandkølede airconditionssystemer Drikkevandsbeholdere uden tilsætning af ingredienser
Sikres med: Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 Kontrollerbar kontraventil type EA. OBS: Almindelig kontraventil type EB kan anvendes, såfremt hver enkelt installationspunkt er tilstrækkeligt sikret og indvendig undersøgelse muligt. Kontraventil type EB skal udskiftes efter 10 år.
Eksempel på sikringsmetode Sikringstype EB eller EA? Mediumkategori 2 Placering Mindre husholdningsbrug hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige Større husholdningsbrug, og for de ikke husholdningsmæssige brug, hvor indvendige undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige Tilbagestrømssikring Kontraventil anbragt i vandmåler Kontrollerbar kontraventil Type EA Type EB
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 En enkel måde at sikre med kontrollerbar kontraventil
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3 Forefindes i forbindelse med: Deminiraliseringsanlæg til teknisk brug Dosseringsapparat (tilbagestrømningssikring kan være indbygget i apparat) Fjernvarmecentraler. Tilslutning til centralvarmeanlæg, hvor der indgår inhibitorer eller kemiske stoffer i centralvarmevandet Befugtningsanlæg til konvektionsovn Industriopvaskemaskine med indbygget blødgøringsanlæg Højtryksrenser med rengørings- og desinfektionsanlæg Armatur/apparater Varmt vand. Brus og bad i boliger. Vaskemaskiner (ikke i forbindelse med sundhedspersonale) fx i sygeplejeboliger Vaske- og opvaskemaskiner i boliger, kontorer og frisørsaloner? Vand i wc-cisterner. Vaske m.m. i frisørsaloner. Udvendig vandhane i bolig med håndholdt vandslange? Drikkevandsbeholdere med tilsætning af ingredienser Haner med tilsluttet slange i husholdning (bortset fra vask, bidet og toilet) Industrielt eller privat vandingsanlæg med sprinkler placeret 150 mm. over jordoverfladen.
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3 Andet: Skylning af nye rørsystemer før ibrugtagning Sundhed/sygehus Hjemmedialyseapparater Opvaskemaskiner i beskyttede boliger Handel og industri Skyllevand til frugt, grønsager (catering) Skyllevand, kogegrej Fremkaldemaskiner (uden blanding af fremkaldevæske) Sodavandsmaskiner (kulsyretilsætning) Campingpladser med tilslutning til individuelle campingvogne Campingpladser med midlertidig tilslutning til campingvogne Landbrug og gartneri Midlertidige landbrugsudstillinger/festivalpladser
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4 Blødgjort vand, ikke til drikkebrug Vand + anti-korrosionsmidler, ikke drikkevand Vand + frostmiddel Vand + algermidler Vand + vaskemidler Vand + midler til nedsættelse af overfladespændingen Vand + desinfektionsmidler, ikke til drikkebrug Vand + detergenter Vand + kølemiddel Bryggeri og destillationsudstyr (RA)
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4 Forefindes i forbindelse med Kemiske industrier (se liste over kemikalier og kategorier) Laboratorier, dog ikke med mikrobiologiske materialer Medicinalvirksomheder. Galvaniseringsvirksomheder Installationer i forbindelse med svømmebade (kemikaliedosering) Industriinstallationer hvor der foretages kemikaliedoseringer til processer Samlet sikring af industrikøkkener og storkøkkener i institutioner. Der kan eventuelt foretages en sikring af enkeltkomponenter hver for sig. Havevandingssystemer nedgravet Industri og handel Fremkaldemaskiner (med blanding af fremkaldevæske) Industrivaskemaskiner, industriopvaskemaskiner Laboratorier i skoler inkl. stinkskabe Landbrug og gartneri Gartnerier for den del der har med dosering af kemikalier og gødning at gøre Permeable ledningsmaterialer i private arealer
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4 Påfyldning af centralvarmeanlæg:
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 5
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 5 Forefindes i forbindelse med Installationer i forbindelse med rensningsanlæg Installationer i pumpebrønde for spildevand Installationer i forbindelse med sparebassiner/regnvandsbassiner mv. Virksomheder med mikrobiologiske processer Landbrugs avls- og driftsbygninger såfremt installationer ikke kan verificeres til en lavere kategori Installationer hvor der er mulighed for at få tilbagestrømning af væsker med biologiske materiale Laboratorier der arbejder med biologisk og mikrobiologisk materiale Komponenter der anvendes til skylning og desinficering af komponenter der indeholder urin, fæces o.l., fx bækkenskyller. Luftgab kan være indbygget i komponenten Kartoffelskrællemaskine (luftgab normalt indbygget i maskine) Bilvaskeanlæg Anlæg hvor regnvand anvendes til tøjvask og WC skyl (Rørcenteranvisning 003) Sprinkler anlæg med vandreservoir Ridecentre og hestestutterier. Stalde og områder med dyrehold Gartnerier med nedgravede vandingssystemer.
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 5 Andet Vand fra svømmebade. Anlæg med genbrug af gråt spildevand Alle former for opdæmmet/opmagasineret vand (å, kær, sø) Anlæg med en alternativ vandforsyning Renseanlæg for spildevand både renset og urenset spildevand Spildevandsslam, spildevandspumpestationer, kloakledninger til regn- og spildevand Tømning af tanke med toiletvand, fx fra tog/lystbåde/campingvogne/ toiletskure/tankskibe m.v. Armatur/apparat Vand brug i husholdning: Badevand, vand i wc-skåle, vand til tøjvask Haner med tilsluttet slange i husholdning over vask, bidet, toilet. Sundhed/sygehus Tandlægeudstyr/regulering. Obduktionsrum på hospitaler og medicinsk byggeri Udstyr brug i forbindelse med ligkapeller og begravelse, bækkenvaskere, Operationsstuer på hospitaler, medicinsk eller dentalt udstyr med dykket tilløb Vaskemaskiner ifm. sundhedspersonale, opvaskemaskiner på plejehjem Vand indeholdende antibiotica, pathologiske laboratorier Klinikker med colon-behandling (tarmskylning)
Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 5 Industri og handel Anlæg of håndtering, blanding og fremstilling af kemiske- og mikrobiologiske produkter Olie og gas produktion og transport Bilvaskeanlæg med recirkulering af vand Behandling af radioaktivt materiale Galvanisering, affedtning mv. Laboratorier i industri og på universiteter Haner med tilsluttede slanger i laboratorier (bortset fra skolelab.) Vand i kontakt med kød. Udstyr i slagterier Skyllevand til frugt, grønsager (catering)(forvaske- og opvaskevand) Forvaske- og opvaskevand, kogegrej Landbrug og gartneri Permeable ledningsmaterialer i offentlige arealer Vandingsvand til husdyr Opsamling af vand til landbrugsmæssigt brug Vask af grøntsager. Gartnerier for nedgravede vandingssystemer Vand indeholdende gødning, ukrudtsmidler, insektmidler Drikkehaner og trug. Vaskemaskiner i dyreinternater (hunde/katte) Haner med tilsluttede slange i dyrekenneler o.l.
Ansvar? Det er til enhver tid Ejerens ansvar at installationen lever op til lovens Krav! VVS installatører skal følge BR, vandforsyningslovgivningens opstillede krav, samt evt. krav opstillet af vandforsyningen. Går vandværket således fri? Målerskift?! En VVS-installatør, der opdager forhold, der kan medføre fare for mennesker eller skade på ledningsnettet har pligt til at underrette ejeren og vandforsyningen.
Ansvar? Hvad er vandværkets interesse? At beskytte handelsvaren! Løsning: Som central part er vandværket den eneste der kan sikre systematisk sikring mod forurening! Så vandværket bør tage ansvar!
Vedligehold? Komponent Ref.stand. Anbefalet tilsyn Anbefalet vedligeh. Frit luftgab AA EN 13076 Hver 6. måned Hver 6. måned Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning AG Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare tykzoner BA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke kontrollerbare trykzoner CA EN 14623 En gang om året En gang om året EN 12729 Hvert 6. måned En gang om året EN 14367 Hvert 6. måned En gang om året Lavtryksvakuumventil DA EN 14451 En gang om året En gang om året Lavtryksvakuumventil, åbner under vakuum LA EN 14455 En gang om året En gang om året Mekaniske afbryder, direkte aktiveret GA EN 13433 Hver 6. måned En gang om året Kontrollerbare kontraventil EA EN 13959 En gang om året En gang om året Ikke kontrollerbar kontraventil EB EN 13959 En gang om året Udskift hvert 10. år Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil (HD) EN 14455 En gang om året En gang om året
Afrunding Tilbageløbssikring er for at sikre mod forurening af drikkevandet! Brug Rørcenteranvisning 015 www.fvd.dk/drift-og-administration/love/vejledninger Vælg ikke hvad kan vi nøjes med - vælg det sikre!
Vandkvalitet Lektion 23-25 Kapitel 18 side 74
Program Formål og lovgrundlag Hvilke stoffer skal der analyseres for? Analysepakkerne Hvor ofte skal der analyseres? Hvor skal analysen udtages? Vandværkets ansvar Omfang og sammensætning af analyser Hvordan forstås en vandanalyse? Forholdsregler ved eventuelle overskridelser Løbende bearbejdelse af analyseresultater Information til forbrugerne
Formål At sikre, at den driftsansvarlige har viden og kendskab til reglerne for vandkvalitet og de gældende grænseværdier Gennemgang af de vigtigste stoffer og parametre som kan give problemer på vandværket
Lovgrundlag Baggrund for fastsættelse af kvalitetskrav 21. september 2001 trådte en ny drikkevandsbekendtgørelse i kraft. Baggrund i EU s drikkevandsdirektiv. Revision senest i 2011, bekendtgørelse nr. 1024 Nye stoffer Skærpede kvalitetskrav Tydeliggørelse af ansvarsområder Forbrugerinformation Ingen vejledende værdier Ingen grænseværdier på råvand
Grænseværdier Grænseværdier for drikkevand Fastsat efter forsigtighedsprincip Fastsat så vandrensning ikke er nødvendigt Første grænseværdier for pesticider fastsat efter detektionsgrænser Grænseværdier for fødevarer Sundhedsmæssig vurdering Normal daglig indtagelse af hver fødevare
Grænseværdier Eksempler her gælder for afgang fra vandværk og forbruger. Der findes ikke mere grænseværdier for boringer. Drikkevandet skal blot kunne overholde grænseværdierne. Stof Afg. Vandv. Forbruger Ammonium 0,05 mg/l 0,05 mg/l Nitrit 0,01 mg/l 0,1 mg/l Ilt Min. 5 mg/l Jern 0,1 mg/l 0,2 mg/l Mangan 0,02 mg/l 0,05 mg/l Klorid 250 mg/l 250 mg/l Ledningsevne Min 30 ms/m Arsen 5 µg/l 10 µg/l Bly 5 µg/l 10 µg/l
Grænseværdier Grænseværdier for flere pesticider og nedbrydningsprodukter: Danske grænseværdier for drikkevand 0,1 µg/l Ny EU-vejledning for drikkevand 10 µg/l I DK er grænseværdier fastsat efter forsigtighedsprincip, (den lavest mulige målelige koncentration på tidspunktet), og grundvandet renses ikke. I EU er grænseværdierne fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn. Samtidig renses drikkevandet i de fleste EU-lande.
Grænseværdier Nitrat Grænseværdier for drikkevand 50 mg/l Grænseværdi for frossen spinat 2000 mg/kg Grænseværdi for frisk salat (friland) 2500 mg/kg Grænseværdi for frisk salat (væksthus) 4000 mg/kg Nitrat findes naturligt i grøntsager, men ved gødning kan der opstå en forurening med nitrat. En dansker indtager gennemsnitligt 50 mg nitrat dagligt fra frugt og grøntsager.
Hvilke stoffer skal der analyseres for? De angivne parametre i drikkevandsbekendtgørelsen er medtaget, da de kan medføre: Sundhedsmæssige effekter (giftig virkning) Hygiejniske effekter (bakterier *1) Æstetiske problemer (udseende, smag, lugt) For stor opløsning af andre stoffer med sundhedsmæssig effekt i drikkevandet (følgevirkninger *2) *1 Grænseværdier for bakterier: Coliforme bakterier/ E.coli: i.m. (ikke målelig) Kimtal 22 C: 50/200 Kimtal 37 C: 5/20 *2 ph skal være indenfor området ph 7,0 8,5. Surt vand kan medføre metaller i vandet. Ved ph > 8,5 kan vandets indhold af kalk udfældes i ledningsnettet.
Hvilke stoffer skal der analyseres for? Biologiske parametre Naturligt forekommende stoffer Ikke naturligt forekommende stoffer F. eks.: Pesticider eller klorerede opløsningsmidler Analysepakker Hyppighed En del parametre har skærpede maksimal grænseværdi ved afgang Vandværk, f. eks. kim v/ 22 C og kim v/ 37 C, jern, mangan og farvetal. Det er Naturstyrelsen, der fastsætter antallet af stoffer der skal analyseres for, grænseværdier og analysehyppigheden?
Anvendte enheder Det er ofte meget små mængder laboratorierne arbejder med. g/l (gram pr. liter) mg/l (milligram pr. liter) µg/l (mikrogram pr. liter) ng/l (nanogram pr. liter) 1 g/l ~ 1 dråbe i 5 cl (en dobbelt snaps) 1 mg/l ~ 1 dråbe i 50 l (et normalt brusebad) 1 µg/l ~ 1 dråbe i 50.000 l (5 store tankvogne) 1 ng/l ~ 1 dråbe i 50 mio. l (ca. 25 svømmebassiner (50 m)
Analysepakkerne - boringen Boringskontrol (prøvehanen skal være ved boringen) Kvalitetskrav til drikkevand Kvaliteten af vandet: Naturligt forekommende stoffer Forureningsindikatorer Vandbehandling på vandværket De behandlingsbare parametre, f. eks. jern og mangan kræver iltning og en effektiv filtrering, ellers risikerer man at få jernaflejringer (okker) i ledningsnettet. En forøget stigning i turbiditeten, kan skyldes nedsat funktion af filtre eller utilstrækkelig returskylning, samt udfældning af kalk.
Analyserapport - boring
Analysepakkerne - på vandværket Normal kontrol Udvidet kontrol Organiske mikroforureninger
Analysepakkerne - på vandværket Normal kontrol Forureningsindikatorer: nitratnedsivning, spildevand, losseplads Vandbehandling på vandværket: jern, mangan, ammonium Mikrobiologi
Analyserapport - normal kontrol
Analysepakkerne - på vandværket Udvidet kontrol Alle naturligt forekommende stoffer Forureningsindikatorer: nitratnedsivning, spildevand, losseplads Vandbehandling på vandværket: jern, mangan, ammonium + aggressivt kuldioxid. Svovlbrinte og methan ved fund i boring Mikrobiologi Hårdhed Klor kun ved desinfektion
Analyserapport - udvidet
Analysepakkerne - på vandværket Organiske mikroforureninger Obligatorisk del Obligatorisk del på særlige betingelser gælder hele EU Tilpasset de mulige forureningskilder
Analyser på internettet Eksempel BAM Gjessø Vandværk Årsagen til nedgangen i BAM er, udførelse af separationspumpning ved at nedsætte 1 pumpe nederst i boringen og 1 pumpe øverst i boringen. Vandet fra nederste pumpe sendes ud til forbrugerne, og vandet fra den øverste pumpe ledes til kloak
Analysepakkerne - ledningsnettet Begrænset kontrol Parametre der kan ændre størrelse: Mikrobiologi Uorganiske sporstoffer
Analyserapport - begrænset
Analysepakkerne - ledningsnettet Uorganiske sporstoffer Herunder tungmetaller i grundvand eller afgivet fra ledningsnettet Under 350.000 m³ Arsen, bor, kobolt og nikkel Andre ved særlige forhold, f. eks. strontium Over 350.000 m³ Alle
Hvor ofte skal der analyseres?
Hvor ofte skal der analyseres? Begrænset kontrol
Hvor skal analysen udtages? - O rg a n is k e m ik ro fo r u re n in g e r - U d v id e t k o n t ro l - B o r in g s k o n t ro l - N o rm a l k o n t ro l - B e g ræ n se t k o n t ro l V A N D V Æ R K - U o rg a n is k e sp o rsto ffe r F ig u r 1
Vandværkets ansvar Vandets kvalitet. Ansvaret er indtil ejendomsgrænsen hos forbruger. Tydeliggjort ved hjælp af kvalitetskrav. Kommunens kontrolprogram. Forsikringerne skal være i orden. FVD s håndbog for bestyrelsesmedlemmer.
Omfang og sammenlægning af analyser Kommunen er øverste myndighed. Kommunen har tilsynspligt, har kompetencen til at kræve opfølgningsprøvetagning ved overskridelse af grænseværdier. I samarbejde med vandværkerne tilrettelægges kontrol af vand og anlæg. Beslutning om yderligere prøvetagning. Kommunen fastsætter hyppigheden ud fra den udpumpede vandmængde. Vandværket er ansvarlig for kontrolprogrammet.
Omfang hvornår - analysestyring Vandværkets analysestyring Analyser 5 år frem 2013 2014 2015 2016 2017 Kontrolprogram/Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Begrænset kontrol Normal kontrol Udvidet kontrol Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Borignskontrol Boring 1 - DGU nr. Borignskontrol Boring 2 - DGU nr. Borignskontrol Boring 3 - DGU nr. Borignskontrol Boring 4 - DGU nr. Ekstraordinære prøver
Omfang og sammensætning af analyser Dispensation Kommunen griber ind ved overskridelser. Kommunen rådfører sig med embedslægen. Kommunen giver vandværket et påbud med en dispensation. Dispensation fastsætter ændrede grænseværdien i en periode. Dispensation må maksimalt gælde i 3 år. Dispensation skal indeholde oplysninger om årsag, varighed, højst tilladte værdi, ny kontrolplan m.m.
Omfang og sammensætning af analyser Punktkilder Viden om brugte/brug af stoffer i indvindingsoplandet Linjekilder Fladkilder Kortlægning
Omfang og sammensætning af analyser Amtskort der viser punktforureningskilder med grønt
Hvilke stoffer findes hvor? Beboelsesområder Fyringsolietanke: Benzinstationer: Mineralolie Mineralolie Aromater Aromater PAH MTBE Nedsivningsanlæg: Mikrobiologisk Fosfor Nitrat Organisk stof Kalium Grønne arealer: Forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter de samme som er kendt fra landbruget f.eks. atrazin og MCPA
Autoreparation: Olie Aromater TOC Detergenter Hvilke stoffer findes hvor? Erhvervsområder Træimprægnering: Tin Arsen Fluorid Fenoler Renserier: Klorede opløsningsmidler Garverier: Klorede opløsningsmidler Jern og metalstøberier: Fenol Formaldehyd Screening for metaller Olie produkter Industrilakering: Klorede opløsningsmidler
Hvilke stoffer findes hvor? Landbrugs- og skovområder - pesticider Bruges mod Pesticid Handelsnavn Insekter Parathion Bladan, Parathion Insekter Dimethoat Mortalin, Dimethoat, Perfekthion Svamp Maneb Maneb, Aamangan, Ami skimmel Ukrudt Atrazin Atrazin, Pramiton Ukrudt 2,4-D Herbatox, Plænerenser, Resolut Ukrudt MCPA Toxan, Herbatox, Cambilene Ukrudt Simazin Simazin, Giegy Ukrudt Terbutylazin Faneron, Gardoprim, Vegoran Ukrudt Glyphosat Roundup, Touchdown, Grassat
Eksempler på årsager til problemer Diskussion og eksempler Boringer: Utætheder, saltvand, BAM, bakterier m.m. Råvandsledning: Bakterier Iltningstårn: Udfældning, åben luftkanal, bakterier Åbne filtre: Bakterier Membranhydrofor: Bakterier Kompressor: Olie, bakterier Rentvandstank: Utætheder, rødder, bakterier Prøvehaner (boring, vandværk, forbruger): Bakterier Ledningsnet: Reparationer, dødt vand, temperatur, bakterier
Hvordan forstås en vandanalyse? FVD Håndbog 4, bilag 2, side 33: Gruppering af stoffer efter sundhedsmæssige effekter FVD Håndbog 4, bilag 7, side 42 50 Hvordan læses en vandanalyse? Analyseordbog kort forklaring for grupper og enkelte parametre i alfabetisk orden Vejledning nr. 350 på FVD s hjemmeside.
Forholdsregler ved evt. overskridelser Vandbehandling på værket Stoffer Løsninger Jern, mangan Iltning, pumper, returskylning Ammonium, nitrit Beluftning, filtreringstid, pumper Nikkel Pumper, hindre iltning af kalkmagasin Bakterier Fjerne utætheder
Løbende bearbejdelse af analyseresultater Hvordan er udviklingen? Kvalitetssikring af laboratorier Overvågning er vigtigt!
Information til forbrugerne Vandværket skal mindst en gang årligt offentliggøre følgende på deres hjemmeside eller i et trykt medie, der er til rådighed for alle brugere af deres vandværk: Vandværkets navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e- mail adresse, hjemmesideadresse samt kontaktpersoner. Generel information om vandkvaliteten, herunder hårdhed, jern, mangan og mikrobiologiske stoffer, samt stoffer af lokal betydning f.eks. nitrat, nikkel og udvalgte pesticider. Information om overskridelser Herudover skal der oplyses om, hvor forbrugeren får yderligere oplysninger om bl.a.: Forsyningsområde, forsyningsmængde, indvindings-mængde, Indvindingsopland, vandbehandling samt alle udførte analyser.
Information til forbrugerne Overskridelser der har sundhedsmæssig risiko meddeles alle berørte husstande! Beredskabsplanen er vigtig! Hjemmesider er sikker og hurtig formidling af analysedata og andre informationer.