fokus: BELYSNING ENERGI NYT

fokus: BELYSNING ENERGI NYT I DEN MIDTJYSKE REGION FEBRUAR 2008

4 9 8 INDHOLD LEDER Lys fremtid 2 BELYSNING LED invaderer hjemmet 4 Det bløde lys 8 Tætheden på prøve 9 FORBRUGERGUIDE Forbrugerguide til godt lys 6 NYT FRA FOLK OG FORENINGER Bæredygtigt byggeri med ler 10 KALENDER Kurser og arrangementer 11 BAGSIDE Styr på energien i Skive 12 KOLOFON Ansvarshavende redaktør: Jakob Worm Redaktør, layout: Rikke Schak Toustrup-Jensen Miljøvenligt tryk: Lavpris-Trykkeriet, Axel Kiers Vej 40, Postboks 1835, 8270 Højbjerg. EnergiNYT er trykt på CyclusPrint som er tildelt miljømærkerne: Den Nordiske Svane, Den Blå Engel samt EU Blomsten. Udgiver: Energitjenesten Midt- og Østjylland samt Energi- og Miljøforeningerne i Midt- og Østjylland, Bakkelandet og Vestjylland. Kontakt: Energitjenesten Midt- og Østjylland c/o FEMMØ, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf.: 36 98 61 24 Mail: rsl@energitjenesten.dk www.energitjenesten.dk/midtogoest Udgives 4 gange årligt, oplag 1.000 stk. Forsidefoto: Julebelysning med dioder i True ved Århus Fotograf: Lene Adams Rasmussen Indlæg: Indlæg til bladet modtages gerne pr. mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det tilsendte. Næste nummer: Udkommer maj 2008 Deadline for indlæg: 21. april 2008 Lys Fremtid LEDER: Jakob Worm jw@energitjenesten.dk Belysningsområdet er inde i en rivende udvikling. LED lys spås at få et gennembrud i privatboligen i 2008. De øvrige lavenergipærer bliver bedre, både med hensyn til farvegengivelse og de enkelte pærers størrelse. Nu er det ikke længere et problem at finde en lavenergipære, der passer til en PH-lampe eller indbygningsspots. Markedet udvikles og efterspørgslen vil stige på kvalitetsprodukterne. De senere år har der været en tendens til, at lavenergipærerne - eller A-pærerne - skulle være billige, men det har desværre også fået dårlige produkter på markedet, som ikke har haft den levetid og lyskvalitet, man kunne forvente. Jeg håber ikke, at forbrugerne har fået for negative oplevelser med de dårlige lavenergipærer, for der er stadig store mængder el at spare i Danmark ved at skifte til energirigtig belysning. De dårlige A-pærer skulle nødig have givet A-pærerne i almindelighed et dårligt ry som noget bras. 2

KRAV TIL BRÆNDEOVNE OG VINDUER Miljøministeriet stiller nu bindende miljøkrav til, hvor mange sundhedsskadelige sodpartikler en brændeovn må sende ud gennem skorstenen. Kravet gælder både nye ovne og på brugtmarkedet. Fra 1. juni i år vil de mest forurenende ovne og mindre træfyringsanlæg ikke længere kunne sælges og tilsluttes i Danmark. Også på vinduesområdet er der nu politisk flertal både hos oppositionen og regeringspartierne for at skærpe energimærkningen for vinduer. Bygningsreglementet bliver skærpet i år, men kun i forhold til kravene fra 2006, der i virkeligheden er ringere end kravene fra 1995. www.altinget.dk og www.mim.dk KORT NYT BR08 - NYT BYGNINGSREGLEMENT I FEBRUAR Det nye bygningsreglement træder i kraft fra 1. februar, og afløser de hidtil gældende bygningsreglementer BR95 (erhverv) og BR-S98 (småhuse). Ændringerne går bl.a. på begyggelsesprocent, brandbestemmelser, max. fugtindhold i konstruktioner, installationer, indeklima, samt nye lydkrav. En ny lavenergiklasse for kontorer, skoler og institutioner er tilføjet og kommunerne skal fremover sørge for, at der i mindst 5 % af byggesagerne stilles krav om tæthedsprøvning med en blower door test. Reglementet træder i kraft 1. februar 2008. I en overgangsperiode frem til 1. august 2008 kan både de nye og de gamle regler anvendes. www.br08.dk Hvis man skal sætte fingeren på et stort sparepotentiale, så er det halogenbelysningen. I butikkerne og i privaten er de små halogenspots enormt populære, og mange har sikkert troet, at når bare pærerne er nye og små, så bruger de ikke så meget strøm. Det er desværre forkert. Med de små spots har der også været en tendens til at sætte flere op, så butikkerne faktisk bliver overbelyst. Det giver dels et højt elforbrug, men også en ubehagelig mængde varme. I nogle butikker står det endda så grelt til, at der installeres aircondition anlæg for at køle varmen væk. Så bliver der for alvor brugt strøm uden reelt formål. I Energitjenesten har vi projektet Grøn Butik, hvor vores energivejleder Carsten Vejborg i disse uger gennemgår butikker i Skanderborg. En af de typiske besparelsesmuligheder er at udskifte halogenbelysning med metalhalogen. I de tilfælde kan strømforbruget til belysning nedsættes til ¼ del, uden at det går ud over kvaliteten. Samme besparelse vil kunne opnås ved at gennemgå og udskifte boligens halogenbelysning. Med de mange nye og gode sparepærer vil den gamle glødepære, som har tjent os trofast siden Edison opfandt den i 1800-tallet, være en uddød race. Selv USA s præsident Bush, der jo ikke just er kendt som miljøforkæmper, har nu underskrevet en lov, der udfaser glødepæren i løbet af otte år. Australien er gået et skridt videre og forbyder glødepærer ved lov fra 2012. Det er da et budskab, der er til at forstå og så har producenterne af pærer og lamper tid til at få kvalitet og ydelse helt på plads. I Danmark ser vi desværre ikke det samme initiativ, men vi kan jo håbe på, at folketingets energiforhandlinger, der stadig foregår mens dette skrives, bringer nye og spændende tiltag på energiområdet. Hvis man i denne sag følger Bush og udfaser glødepæren vil det sende et signal til forbrugeren, som ikke er til at overse.

PizzaKobra er en LED kontorlampe designet af Ron Arad. En normal skrivebordslampe med halogen bruger 50W, men Pizza- Kobra bruger 6W. Foto: iguzzini Underrubrik LED står foran det helt store gennembrud i 2008. Næste stop for lyskilden er din bolig. Netop derfor bør du stille dig kritisk som forbruger, for der er forskel på kvaliteten LED invaderer hjemmet Glødepærens design har holdt i 130 år, så måske er det på tide at tænke nyt. LED spås til at stå foran det helt store gennembrud i 2008. Foto: Elsparefonden Hvad er LED? LED eller lysdioder er små elektroniske halvlederchip, der i sig selv udsender lys, når der sendes strøm igennem dem. Der er ikke, som i andre lyskilder, glas eller gasser under tryk. De fås både i rød, grøn, blå og en række andre farver samt i hvide. 4 Kilde: Elsparefonden Da Thomas Alva Edison tog patent på en forbedret udgave af den elektriske glødepære i 1879, var det et design, der skulle holde sig stort set uændret frem til i dag. Der er løbende kommet nye opfindelser til, men den nyeste, LED-lys, spås til at stå foran det helt store gennembrud hos private forbrugere i 2008. LED står for Light Emitting Diode, og kaldes også for diodelys. Indtil nu har dioder primært været brugt i trafiklys, butiksskilte, hos tankstationer og i offentlige bygninger eller kontorlandskaber. På en konference som Elsparefonden afholdt for nylig i samarbejde med Lysteknisk Sel-skab, kom det frem, at udviklingen inden for LED nu er nået så langt, at det nu er på vej ud til private forbrugere i form af designede lamper til spisebordet, standerlamper og indbygningsspot til badeværelset og trappeopgangen. Lysdiode-pærer kan bruges til eksisterende lamper i hjemmet, da de kan fås med samme fatninger som gløde- og halogenpærer, men man kan også købe lamper specielt designet til dioder. Hindringem for diodernes gennembrud har hidtil været farvegengivelsen, men de to sidste år er lysdioder blevet bedre til at gengive farver, lysudbyttet er i de senere år fordoblet hvert tredje år, og prisen er i de sidste to år faldet med ca. 20 % pr. år. Alt sammen faktorer, der gør lyskilden mere attraktiv for forbrugeren. Åbenlyse fordele for energien Som de første i Danmark indviede Horsens kommune i november 2007 gadebelysning med dioder på Vedbæksvænget. Dioderne sparer kommunen 20 % på vejbelysningen. På samme tidspunkt opsatte Århus Musikhus en række lysekroner i foyeren med varmhvide lysdioder, der har samme lysfarve som glødepærer. Det offentlige har opdaget dioders fordele, næste stop er privaten. I dag udgør belysningen i private danske hjem 15 % af elregningen eller knap 1.500 GWh. - Udviklingen i LED-teknologien kan betyde, at vi fremover kan nedsætte det samlede elforbrug til belysning til 300-500 GWh. Det svarer til en besparelse på 2 milliarder kr. årligt. Så der er lys forude, når vi taler om elbesparelser, siger projektleder Poul Erik Pedersen fra Elsparefonden. Dioder er energieffektive, robuste og har en levetid på mellem 25.000 til 50.000 timer. Til sammenligning har en almindelig glødepære en levetid

LEDs historie: Lysdioden bliver opfundet af firmaet General Electric De første røde lysdioder lanceres på markedet. De bruges primært som indikatorer på radioer, fjernsyn og andre elektriske Farvede dioder er nu kraftige nok til at afgive lys Gennemrbud for blå dioder, der kan konvertere blåt lys til hvidt Forskningen opnår en milepæl: 50 lumen/ Watt, som dengang var den magiske grænse for lys blev Dioder med 100 lumen/watt lanceres Lysdioder er nu så gode, at de kan udkonkurrere en række eksisterende lyskilder 1962 1968 1980 erne 1993 2006 2007 2008 TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN rsl@energitjenesten.dk Lampeserien Svalen fra Tl Lyngsaa i Frederikshavn er et dansk designet bud på en række LED lamper til hjemmet. Foto: Tl Lyngsaa på ca. 1.000 timer. Andre fordele ved dioder er, at de mest effektive lysdioder er fem gange så effektive som almindelige glødepærer, hvilket svarer til sparepærer, og farvegengivelsen er på niveau med lysstofrør. Modsat sparepærer tænder lysdioder øje-blikkeligt og giver fuld lysstyrke fra starten. De er også velegnede til at dæmpe lyset uden af det ændrer farve, som det gør ved gløde- og halogenlys. Lysdiodernes udvikling fortsætter i højt tempo, både hvad angår lysudbytte og farvekvalitet. Forskel på kvaliteten I 2008 kører Elsparefonden en kampagne for at sætte spot på fordelene ved diodelys. Det skal få forbrugerne til at gå i den retning, når de køber nye lamper eller skifter pærer. Lysdioder bliver mere og mere udbredt i bygge- og supermarkeder, men der er grund til at være kritisk som forbruger, for der er forskel på kvaliteten og der findes ingen standarder at gå efter. Astrid Espenhain fra Lysteknisk Selskab siger: - Der findes mange typer og kvaliteter lysdiode-pærer på markedet lige nu, og et af problemerne for forbrugeren er, at det er svært at vælge. Mit råd er, at forbrugeren skal se lysdiode-pæren med lys i (det kan lade sig gøre i mange butikker) og vælge en lysdiode-pære, der giver et varmt lys og passer til lampen. Vi vil have hyggeligt lys Når LED lys invaderer hjemmet, er det en smagssag om lyset passer til indretningen. Det blå lys, som nogle dioder afgiver, er absolut ikke elsket af alle. Blåt lys har en høj farvetemperatur på 5-6.000 Kelvin (K), og det harmonerer ikke med, at danskerne foretrækker varmt lys, der har en lavere temperatur på typisk 2.800 K. Men i de seneste par år er det lykkedes at udvikle varmhvide lysdioder, der har en farvetemperatur på 2.700-3.000 K, hvilket matcher den velkendte glødepære. Producenterne har netop nu problemer med, at dioderne varierer i farvetemperatur, lysintensitet og effektivitet, men udviklingen går så stærkt, at Elsparefonden regner med, at det er et spørgsmål om måneder, før de forhindringer er overvundet. 2008 bliver et år med masser af spot på LED. Links: www.elsparefonden.dk/lysdioder www.lysteknisk.dk www.danishled.dk www.iguzzini.dk Mellow akryl pendel er et eksempel på en lampe til hjemmet med den nye LED teknologi. Billedet er fra Elsparefondens pjece om fremtidens belysning. Foto: Jesper Sand

XX Halogenpærer er meget udbredte, men de giver et højt energiforbrug - især hvis de anvendes til generel rumbelysning. Forbrugerguide til godt lys Dit valg af lys styres i mange tilfælde af myter. Hvilke myter skal vi gøre op med - og hvordan skal vi så vælge lys? I midten af skinnen er der placeret en lysdiodepære, mens der på hver side er placeret sparepærer. De to pæretyper giver forskelligt lys. Diodepæren er kølig og blå i farven, sparepæren er gul. Når lysskinnen som her sidder i et køkken, er det vigtigt at vælge et lys, der gengiver farven på madvarerne korrekt - og ikke mindst appetitligt. Sparepærer har et mærkeligt lys, der overhovedet ikke er hyggeligt at sidde ved. Dioder giver et blåt lys og fås kun som udendørs lyskæder. Med det store udbud af lyspærer, vi har i dag, er der ikke noget at sige til, at usande myter som ovenstående lever i bedste velgående. Udviklingen på belysningsområdet går stærkt, og det kan være svært at orientere sig, når rådene både lyder i retning af at vælge de mest energibesparende pærer, samtidig med at arkitekter og andre indretningskyndige råber på lyskvalitet som et vigtigt hensyn at tage, for at vi føler os godt til tilpas i hjemmet. For at få den rette pære i lampefatningen er det er på sin plads at rydde nogle forkerte myter af vejen. Dårligt lys fra sparepærer? Mange holder på, at lyset fra sparepærer er dårligere end andet lys, og at det er for koldt. Det er en myte, mener Elsparefonden; det gælder kun, hvis man er så uheldig at købe en dårlig sparepære. Køber man sine pærer i velassorterede el-forretninger, kan man få vished for kvaliteten. I dag finder vi mange gode sparepærer også kaldet A-pærer, og der er hjælp at hente fra Elsparefondens A-pæreliste over anbefalede sparepærer. Her er kriterierne bla., at pæren skal kunne lyse i min. 6.000 timer, kunne tage lige så mange gange tænd-sluk som antal levetimer, og Ra-indekset, dvs. farvegengivelsesevnen, skal være mindst 80. Listen kan findes på www.a-paere.dk Klassens frække dreng Lyspærer kategoriseres i forskellige energiklasser, hvor sparepærerne med deres A-mærkning er i topklasse rent energimæssigt. Sparepærerne har været på markedet længe, og lyskvaliteten er blevet forbedret gennem årene. Halogenpærerne er meget populære, men bruger også meget

Glødepæren - pragtfuldt lys eller en uddøende, miljøbelastende race? Vandene er delte, og når der tales om ekstra afgifter eller et decideret forbud mod glødepæren, er diskussionslysten stor. Tjek selv stemmerne på følgende hjemmesider: www.banthebulb.org/ www.savethebulb.org/ George Bush har netop underskrevet en energilov, der udfaser glødepæren i USA med udgangen af 2014. Også Australien og Storbritannien har udfasningsplaner. Selv om der ser ud til at være politisk flertal for et forbud i Danmark, er der p.t. ikke konkrete planer dette. Nyhed på www.ing.dk den 7. jan. 2008 Foto: Elsparefonden TEKST og FOTOS: LENE ADAMS RASMUSSEN, lar@energitjenesten.dk Glødepærer og halogenpærer bør kun anvendes særlige steder som spot- og punktbelysning, for eksemstrøm. De ligger i energiklasse C-E. Hertil kommer glødepæren som klassens frække dreng med et spænd i energiklasse fra E-F. Op mod julen 2007 blev det trendy at købe lavenergi diodelyskæder til haven og juletræet, og lysdioder spås en enorm udvikling til indendørs brug i det kommende år. Diodepærer bruger typisk 0,1-5 watt. Selv om lysdioderne bruger meget lidt energi, er de endnu ikke effektive nok til at udkonkurrere A-pærer og lysstofrør. Lysdioder den nye løsning? En af myterne om lysdioder er, at de kan benyttes til alle belysningsformål. Det kan de ikke, pointerer Elsparefonden. Deres fysiske størrelse, de relativt små lysmængder og prisen i sig selv gør, at lysdioderne ikke egner sig til alle formål. En anden udbredt myte er, at man tager skade af at kigge direkte ind i lysdioderne. Selv om lyset fra dioderne ganske vist er meget skarpt og har en høj lysstyrke, så får man ikke øjenskader af det. Hvis du vil have lysdioder som en del af din belysning, bør du holde dig følgende råd fra Elsparefonden for øje: 1. Lysdiode-pæren skal have den rigtige sokkel, så den passer til lampen. 2. Lyset skal passe til både lampen og til lysets funktion. Husk at lysdioden lyser i én retning, men kan have en mere eller mindre smal lysstråle. 3. Lyset skal være kraftigt nok til formålet. 40 og 60-watts glødepærer kan endnu ikke erstattes af lysdioder, da de ikke giver tilstrækkelig meget lys. 4. Vælg lysdioder med god farvegengivelse. Lyset fra hvide lysdioder kan være både varmt og koldt. Den bedste farvegengivelse får du, hvis det såkaldte farvegengivelsesindex (Ra-index) er mindst 80. Lys til enhver lejlighed Hvordan kan vi lade energieffektivitet og lyskvalitet gå hånd i hånd? Ifølge direktør Kenneth Munck fra Lysteknisk Selskab gælder det om at finde den rigtige balance mellem lystyperne. Det giver både bedre variation og smukkere lysrum at blande de forskellige lystyper. pel over spisebordet, i badeværelset og andre steder, hvor farver skal gengives præcist. Glødepæren kan anbefales som lyskilde til steder med kort brændetid. Glødepæren har en varm lysfarve og et blødere lys end halogenpæren, hvis lys er mere koncentreret end glødelyset. Sparepæren er sammen med kompakte eller almindelige lysstofrør - det bedste valg som grundbelysning i husets rum, hvor lyset brænder i lang tid. Eksempelvis i gangarealer. Sparepærer fås i dag i mange former, så man kan sagtens undgå den klodsede pære, der stikker ud forneden LINKS: www.energitjenesten.dk Læs temaet om belysning - med cases og faktaark www.boliglys.dk Råd om, hvordan vi bør indrette os med lys i vores bolig www.elsparefonden.dk Find A-pærelisten, der også stiller krav til kvaliten, f.eks. farvekvalitet www.lysteknisk.dk Lysteknisk selskab er et videns-center for lys og belysning

Forbrugernes skærpede bevidsthed omkring klimaforandringer mærkes som større efterspørgsel i de butikker, der sælger miljøvenlige produkter. Det bløde lys TEKST og FOTO: JETTE SKOVBAKKE, jsk@energitjenesten.dk Rådgiver Petra Juel Pedersen mærker den større efterspørgsel på miljøvenlige produkter i NRGis butik. Sparepærerne gav tidligere et lidt koldt lys, men i dag laves der pærer, der udsender et varmt, blødt lys. 8 NRGi har i fem et halvt år været indehaver af butikken på Rådhuspladsen i Århus, som sælger lamper, elsparepærer og A-mærkede hårde hvidevarer. Petra Juel Pedersen er ansat som rådgiver og fortæller, at de i butikken mærker en afsmittende effekt af den store medieomtale af problemet med klimaforandringerne. Der er kommet større efterspørgsel efter de miljøvenlige produkter. Samtidigt sker der løbende en forbedring af udbuddet. Man kan i dag få elsparepærer, som minder om de almindelige glødepærer, og som kan bruges i alle lamper. I butikken sælger de i dag mange forskellige typer pærer. F.eks. 11 W normalpærer,som svarer til en 60 W glødepære. Ved at bruge denne pære sparer man 449,50 kr. i strøm i pærens levetid. Der er også den dæmpbare pære, som ligesom normalpæren har en levetid på 10.000 timer, eller 8 W softtone-pærer, der giver en besparelse på 80 % i strøm. Desuden er der udviklet elsparekertepærer og -kronepærer. Varmt, blødt lys Sparepærerne kunne tidligere give et lidt koldt lys, men i dag laves der pærer, der udsender et varmt, blødt lys. Denne kvalitative udvikling gør produkterne langt mere attraktive for forbrugeren. I butikken har de valgt udelukkende at sælge pærer af høj kvalitet, som udsender et varmt lys. Petra Juel Pedersen oplever, at der i befolkningen er et stort behov for information. - Nogle ved, hvad A-mærkede varer er. Andre skal have mange ord med på vejen, fortæller hun. Hun synes, at de i butikken har fat i den brede befolkning. Forbrugerne skal alligevel være opmærksomme på, at der findes mange billige pærer af ringere kvalitet andre steder på markedet, som udsender det kolde lys. Det er en stor fordel, at butikken ligger i hjertet af Århus, så det er let at lægge vejen forbi og komme ind og få en snak. Butikken holder desuden temarrangementer, der handler om elbesparelser. Indtil nu har der været afholdt 20 arrangementer, og der er en god tilstrømning til arrangementerne.

Tætheden af huset skal testes! Sådan lød opgaven, da det månedlige Stambord satte Hans Dollerup, TætHus ApS, stævne i et hus i Skejby. Det var en perfekt aften til termografering: Koldt og vindstille. Kameraet viser utæthed i samlingen mellem loft og væg. Ved at skabe undertryk i huset, kan kulden mærkes med hånden. Tætheden på prøve TEKST og FOTO: Rikke Schak Toustrup-JenseN, rsl@energitjenesten.dk Aftenen var råkold, og en snes fremmødte fortrinsvis mænd skuttede sig i kulden og trykkede hænderne dybere i lommen foran huset i Skejby. Den eneste, der konstant havde hænderne oppe af lommen, var Hans Dollerup. Han havde travlt med at indstille termografikameraet, og måle temperaturen på husets facade og sokkel. - Det er en perfekt aften til termografering, det er helt vindstille og tilpas koldt, siger han, mens han går en runde om huset med folk i hælene. At det er koldt kan alle hurtigt blive enige om. Det er den første tirsdag i måneden og tid til Stambord, som arrangeres i fællesskab af Energitjenesten og EMMØ. Denne gang er Stambord rykket ud i felten. En rød laserprik på facaden viser os andre, hvor kameraet måler lige nu. Hans Dollerup fortæller, at soklen er et typisk problemområde i ældre parcelhuse, men at der her ikke er de store problemer. Det er en udmærket nyhed for Ejvin, som ejer huset, og som selv var med, da huset blev bygget for ti år siden. Fundamentet er speciallavet, så der er mindst muligt varmespild. I stedet for én blok på 30 cm tykkelse, har vi to blokke af ti cm tykkelse med plads til isolering imellem. Populært sagt løber isoleringen fra loft til jordniveau hele vejen igennem, forklarer han. Hans Dollerup finder nu alligevel et problematisk sted ved indgangspartiet. Ejvin nikker, han er godt klar over at den er gal dér; varme fra gulvvarmen inden for siver ud under døren ved dørtrinnet. Blå er koldt og rød er varmt Termograferingen fortsætter indenfor. En specialfremstillet ventilationsdør (Blower Door) er sat i i stedet for hoveddøren, og skaber undertryk i huset, så kulden trækkes ind gennem de utætheder, der måtte være. Der, hvor kulden siver ind, slår temperaturforskellen ud på skærmen af det varmefølsomme termografikamera som blå tunger midt i et rødt varmefelt. Hans Dollerup peger enkelte steder ud, og folk konstaterer ved selvsyn, hvor det trækker ind. Man kan ganske enkelt mærke det ved at lægge hånden på væggen. Det er typisk i overgangen mellem loft og væg, at den er gal. Kameraet reagerer i spisestuen og soveværelset. Her trækker det ind, til trods for at loftet både har et godt lag isolering af mineraluld plus et ekstra lag af papirisolering, som er blæst ind for at dække alle huller. Problemerne kan opstå, når dampspærren gennembrydes for eksempel af elinstallationer, og ikke tætnes godt nok efterfølgende. Hans Dollerup krydrer med grelle historier. - Der er eksempler på, at folk har brugt gaffatape og endda almindelig kontortape til at forsøge at tætne hullerne med. Det virker overhovedet ikke, understreger han. Tid til spørgsmål Det er gør-det-selv folket, der er mødt frem, og der er mange spørgsmål og emner, som bliver vendt i den efterfølgende debat, bl.a. isolering, vinduer, a-mærkning, indeklima og genvinding af varme. Efter et par timer bryder selskabet op. Når det bliver den første tirsdag i måneden er der Stambord igen. Næste gang handler om belysning om glødepærer, sparepærer, diodelys og om at vælge det rigtige lys til dit hjem. Det er gratis og for alle interesserede. Læs mere på www.emmoe.dk 9

Husk lige Foto: Lene Adams Rasmussen, Energitjenesten Bliv medlem Ubrændt lersten er en naturlig del af bæredygtigt byggeri i følge formanden for EMMØ, Hans Jakob Jakobsen. Fotoet viser en væg af ubrændt lersten i hans eget hus. Et medlemskab af en energi- og miljøforening gør en stor forskel. Foreningerne arbejder for at informere om vedvarende energi og arrangerer events, der inspirerer dig til at skabe miljøvenlig forandring i din hverdag. Et personligt medlemskab koster 250 kr årligt og for virksomheder 450 kr. Giro: 960-0574. Mail navn og adresse til jsk@energitjenesten.dk. Læs om alle fordelene på www.emmoe.dk Nyt fra folk & foreningerne bæredygtigt byggeri med ler TEKST og FOTO: HANS JAKOB JAKOBSEN, Arkitekt maa, formand for EMMØ Bæredygtigt byggeri er et nyere udtryk, som efterhånden bliver brugt i flæng. Når jeg tænker på et bæredygtigt hus, indgår ubrændt ler i en eller anden udstrækning pga. det lille energiforbrug, der bruges ved fremstillingen. I denne lille artikel fortæller jeg om nogle af de erfaringer jeg har gjort med dette materiale, fortrinsvist i Andelssamfundet i Hjortshøj, AiH nord for Århus. I AiH har vi i stor udstrækning brugt lerblokke lavet på stedet. Formatet er det såkaldte munkestensformat 15 cm i bredden, cirka 30 cm lange og ni cm højde, og med en vægt på ti kg. Cirka 17 % ler, resten sand og silt og materialet bliver tilsat lidt vand 9 15%. Ubrændte lersten i murstensformat Der er efterhånden bygget en del boliger med indervægge i normalt murstensformat. Fordelen ved at bruge dette format er, at man kan bruge brændte mursten på udsatte steder, f.eks døråbninger og hjørner som er ømme over for stød. Der må ikke bruges cement i mørtlen, når man murer med lersten. Lersten kan under tørring skrumpe en lille smule. Hvis der er cement i mørtlen vil der forekomme svindrevner omkring fugerne. Mørtel, puds og malede overflader Den mørtel vi har brugt i AiH er den samme jordmasse, som vi bruger til at lave lerblokke. Ved puds og vandskuring/filsning bruges den samme masse. Der kan med fordel blandes små træflisstykker i, hvilket giver pudslaget mere styrke. Der kan også blandes farve i, i form af f.eks. pulveriseret teglsten. I Hjortshøj brugte vi benlim for at give lersten og puds en ekstra stærk overflade, hvor sandkornene bliver fikseret. Der kan også bruges limfarve, tapetklister og farvestof, som giver en meget smuk og levende overflade som er diffusionsåben. Brug aldrig plastmaling. Denne malingstype hindrer fugten fra lerstenene i at slippe ud. Denne artikel er et uddrag af en større artikel bragt i Praktisk Økologi 6/2007. Energi- og miljøforeningen for Midt og Østjylland EMMØ påtænker at lave en udflugt til efteråret til et eller flere huse, der bruger ubrændte lersten som byggemateriale. Truslen om voldsomme klimaforandringer har sat spor i bevidstheden. Så markant, at 42 procent har ændret vaner for at reducere deres personlige udledning af CO 2. Det viser en meningsmåling, som MetroXpress har fået foretaget. Det kan ses på husholdningens samlede energi- og CO 2 -regnskab, når den enkelte dansker skifter til elsparepærer og slukker standby-funktionen på tv et, isolerer huset bedre, skifter til lavenergikøleskabe og biler, der kører langt på literen.

I februar sættes der spot på hjemmets belysning og hvordan du vælger det rigtige lys til det rigtige sted. På Stambord er der foredrag og uformel debat. Bliv klogere på emner inden for energi og miljø første tirsdag i hver måned. Kalender, kurser & arrangementer Stambord: Spot på hjemmets belysning 5. februar, kl. 19-21.30 Lysdioder - også kaldet LED lys - og sparepærer er alternativer til halogenpærer og glødepærer. I boligen er det vigtigt at vælge det rigtige lys. Messe: Gør din bolig bedre (Århus) Energitjenesten giver gratis og uvildig vejledning om energi på inspirationsmessen til hus og hjem. Husk at bestille tid i forvejen. Messe: Gør din bolig bedre (Viborg) Konference: El-produktion i husstanden 14. marts, kl. 10-15 Konferencen behandler emner som central vs. decentral elproduktion; solceller; husstandsvindmøller; systemtilpasning og nettilslutning for Det Grønne Kontorhus Dannebrogsgade 8A, 8000 Århus C v/ Carsten Vejborg, Energitjenesten Midt- og Østjylland Ny Ryomgård Frederikslundvej 4 8550 Ryomgård Gratis Arr.: EMMØ og Energitjenesten Midt- og Østjylland www.emmoe.dk Stambord: Livscyklusanalyse og CO 2 4. marts, kl. 19-21.30 Niels Dengsø er ny sekretariatsleder hos OVE (Organisationen for vedvarende Energi- og Miljø). Han holder oplæg om livscyklus og CO 2 Energitjenesten giver gratis og uvildig vejledning om energi på inspirationsmessen til hus og hjem. Husk at bestille tid i forvejen. Scandinavian Congress Center Margrethepladsen 1 8000 Århus C Det Grønne Kontorhus Dannebrogsgade 8A, 8000 Århus C v/ Niels Dengsø OVE Tinghallen Tingvej 2 8800 Viborg 15.-17. februar Bestil tid til uvildig energivejledning på jsk@energitjenesten.dk eller 36 98 61 24 www.energitjenesten.dk/midtogoest Gratis Arr.: EMMØ og Energitjenesten Midt- og Østjylland www.emmoe.dk Kursus: Vinduer og passiv solvarme i lavenergihuset 6. marts, kl. 9.30-16 Fokus er et lavenergihus med store sydvendte vinduer. Husets Be06 energiberegning samt valg af vinduer og døre gennemgås. Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A, 8210 Århus V v/ Niels Hørby Sørensen og Christian Oxenvad, Energitjenesten Pris: 1.500 kr. ekskl. moms. Inkl. forplejning. Arr.: Energitjenesten www.energitjenesten.dk/midtogoest Tilmelding senest 28. feb. på jsk@ energitjenesten.dk eller 36 98 61 24 7.-9. marts Bestil tid til uvildig energivejledning på jsk@energitjenesten.dk eller 36 98 61 24 www.energitjenesten.dk/midtogoest Arr: Energitjenesten Midt- og ØstJylland, EMMØ og Ny Ryomgård. Pris: 150 kr, inkl. frokost og drikkevarer. Tilmelding og program: www.energitjenesten.dk/midtogoest Kursus: Energiregler og energibereninger 24. april, kl. 9.30-16 Energireglerne i det helt nye bygningsreglement BR2008 bliver forklaret i detaljer. Du laver desuden beregning på et lavenergihus med Be06. Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A, 8210 Århus V v/ Niels Hørby Jørgensen, Energitjenesten Vestjylland Pris: 1.500 kr. ekskl. moms. Inkl. forplejning. Arr.: Energitjenesten www.energitjenesten.dk/midtogoest Tilmelding senest 17.april på jsk@ energitjenesten.dk eller 36 98 61 24 11

STYR PÅ ENERGIEN I SKIVE I Skive er byens rådhus og bibliotek prisbelønnet for sin energirigtighed. El og varme kommer fra både solvarmeanlæg, rapsoliefyrede dieselmotorer og genvinding. Ved at sammentænke driften af flere af byens større anlæg behøver rådhuset og biblioteket på ialt 10.700 m2 kun ekstra energi tilført svarende til et parcelhus på 130 m2. Dermed er CO 2 -udslippet på 25 % af et traditionelt rådhus - og skøjtebanen er næsten CO 2 -neutral. Som afslutning på 2007 arrangerede EMMØ en ekskursion til rådhuset for alle interesserede. 6 Foto: Michael Pedersen, Skive Kommune Når skibonitterne spænder skøjterne på i de kolde måneder, suser de i virkeligheden henover et ægte varmeeventyr. Skøjtebanens overskudsvarme fra køling af isen genbruges som rumvarme på rådhuset. På 90 dage genvindes der 370-570 MWh. Maskinerne blev studeret grundigt, da EMMØ var på besøg. Foto: Carsten Vejborg, Energitjenesten Både solvarme og rapsolie bruges til opvarmning af biblioteket og rådhuset. Foto: Skive Kommune Afsender: Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V