Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys

Transkript

1 Lyskilder til boligen din guide til energirigtig indretning med lys

2 2

3 Indhold Lyskilden styrer elforbruget Teknisk om lyskilder Glødepærer Sparepærer Halogenpærer Lysstofrør og kompaktlysstofrør Lysdiode-pærer Hvor gode er de forskellige lyskilder? Hvilke lyskilder kan man bruge hvor? Synet og øjet Tilbehør der sparer energi Energimærkning af lyskilder Hvad kan man spare? Udfasning af de mindst effektive lyskilder Indeks Udgivet af Elsparefonden, Amager Fælledvej 56, 2300 København S, tlf , Pjecen kan downloades på Elsparefondens hjemmeside 3

4 Lyskilden styrer elforbruget Elforbrug, klimadebat og CO 2 -udledning angår os alle. Det er vigtigt, at vi også derhjemme overvejer, hvor der kan spares på elforbruget. Lyskilderne er ingen undtagelse. Antallet af lyskilder eller pæretyper på markedet er meget stort, og man må kende deres egenskaber og elforbrug for at kunne vælge. At der findes så mange forskellige former og typer af lyskilder skyldes, at vi bruger lys overalt ja, selv i skabene kan vi have lys. De mange anvendelser stiller forskellige krav til størrelsen og den udsendte lysmængde. Lyset kan vi selvfølgelig ikke undvære, men man skal være oprmærksom på, at det er lyskilden og brugstiden, der bestemmer, hvor stort elforbruget bliver. Fem hovedgrupper af lyskilder Der er fem hovedgrupper af lyskilder til boligen: Glødepærer, halogenpærer, sparepærer, lysstofrør og lysdiodepærer hver med deres egenskaber og elforbrug. Et lysstofrør er op til otte gange mere effektivt end en glødepære. Men lysstofrøret er væsentlig større. Samtidig udsender det næsten fem gange mere lys og har ikke samme evne til at gengive farver som gløde- og halogenpærer. Der er generelt stor forskel på, hvor meget lys de enkelte lyskilder udsender, ligesom der også er stor forskel på elforbruget, levetiden og indkøbsprisen. Hvilken lyskilde, du vælger, er også afgørende for farvekvaliteten af lyset, dvs. om lyset er varmt eller koldt, og om det gengiver alle de forskellige farver virkelighedstro. Lyskilderne er desuden forskellige, når det gælder levetid og pris, ligesom lyset fra de forskellige lyskilder kan virke meget forskelligt tænk bare på forskellen på lyset fra en sparepære og en halogenspot eller en lysdiodepære. Lyskildetypen har således stor betydning for det færdige resultat herunder lysets stemning. Vælg energieffektive løsninger I mange tilfælde kan flere forskellige lyskilder anvendes til samme formål. Valget afhænger af din prioritering af de forskellige egenskaber til det givne formål derhjemme. Derudover er der en lang række anvendelser, hvor man, uden at skulle gå på kompromis med lysfunktion eller lyskvalitet, kan anvende meget energieffektive løsninger. Sparepæren har eksempelvis udviklet sig ganske betydeligt over de sidste 5-6 år og fås i dag i mange størrelser, kvaliteter og med flere forskellige fatninger, som i mange tilfælde kan erstatte gløde- og halogenpærer. Derudover kommer der hele tiden nye lyskilder på markedet med nye egenskaber. Der findes for eksempel sparepærer med indbygget skumringsrelæ og dæmpbare sparepærer 4

5 eller halogenpærer med skruegevind ligesom de gamle glødepærer. De nyeste lyskilder er lysdiodepærerne, som findes i en række udformninger og kvaliteter, der kan anvendes både indendørs og udendørs. Tjek lyskilden, før du køber lampen Lyskilden er således styrende både for elforbruget, for lysmængden og for lysfordelingen. Ofte vælges lampen, inden der er tænkt på, hvilken lyskilde der sidder i. Men det er vigtigt at tjekke lyskilden, før man køber lampen. Vær opmærksom på, at der findes en række eksempler på lamper med meget energislugende lyskilder, som ikke kan udskiftes med elbesparende alternativer, når lampen først er købt. Skal man indrette sin bolig med den mest optimale sammensætning af lyskilder, er det vigtigt, at man har overblik over, hvad de enkelte lyskilder er gode og dårlige til. Denne pjece giver dig overblikket over de lyskilder, der typisk anvendes i boligen, ligesom der også er et afsnit om andre måder at reducere elforbruget på, f.eks. ved brug af bevægelsesmeldere, skumringsrelæer og lysdæmpere. Billigst i længden Som Elsparefonden har vist i flere kampagner, er den billigste lyskilde i indkøb ofte den dyreste i længden. Den samlede pris bestemmes af lyskildens elforbrug og brugstiden i løbet af året. Når elforbruget skal reduceres, bør man starte med at fokusere på de lyskilder og lamper, der er tændt i længst tid i løbet af året og på de, som har de højeste watt-størrelser. På de følgende sider gennemgås lyskilder til boligen og deres egenskaber. 5

6 Teknisk om lyskilder Til lyskilder knytter sig forskellige egenskaber. Nogle af dem har med lysets oplevede kvaliteter at gøre, mens andre er mere målbare, herunder lyskildens effektivitet og levetid. I dette afsnit gennemgås de egenskaber, der har relevans for gennemgangen af lyskilder til belysning i boligen. Effektivitet De forskellige typer lyskilder fås alle i flere størrelser med forskelligt effektbehov (angives i watt). Effektbehovet eller watt-størrelsen fortæller, hvor meget energi lyskilden bruger, når den er tændt, men ikke hvor meget lys den udsender. En lyskildes effektivitet bestemmes som forholdet mellem den mængde lys, lyskilden udsender, og lyskildens effektbehov, altså hvor mange watt den bruger. Mængden af lys angives i lumen. I tabellen herunder kan du se eksempler på, hvor effektive de forskellige lyskilder typisk er. Af tabellen fremgår det, at sparepærer er 4-5 gange mere effektive end almindelige glødepærer, og at halogenpærer er mere effektive end glødepærer. Lysstofrør og kompaktlysstofrør er 4-8 gange mere effektive end glødepærer. Ved beregning af lyskilders effektivitet skal man være opmærksom på, at nogle typer lyskilder som for eksempel lysstofrør og lavvolt-halogenpærer, kræver forkobling eller transformer, som også bruger strøm. Elforbruget i moderne forkoblinger er typisk % af lyskildens elforbrug. Farveegenskaber Lys (synligt) er elektromagnetisk stråling med bølgelængder i området nanometer. Lyset kan være sammensat af stråling med én, flere eller alle bølgelængder mellem 380 og 780 nanometer. Man taler i den forbindelse om lysets spektrale sammensætning, som har betydning for lysets farveegenskaber, dvs. lysfarven og farvegengivelsen. På næste side er vist eksempler på spektralfordelinger for en glødepære, et almindeligt lysstofrør og for dagslys. Lyset fra både glødepærer og dagslys indeholder samtlige bølgelængder i det synlige spektrum og udsender lyset i et kontinuert spektrum. Lyset fra lysstofrør udsendes i et linjespektrum og indeholder ikke alle bølgelængder. Farvegengivelse Hvis lyset fra en lyskilde ikke indeholder alle bølgelængder i det synlige spektrum, vil lyset ikke kunne gengive alle farver lige godt. Lyskildens evne til at gengive farver angives ved et farvegengivelsesindeks, også kaldet Ra-indeks. Ra-indekset er et tal mellem 0 og 100, hvor 100 er bedst. Lyskilde Watt-størrelse Lysmængde Effektivitet Glødepære 60 watt 710 lumen 12 lm/watt Halogenglødepære 42 watt 630 lumen 15 lm/watt Stifthalogen (lavvolt) 35 watt + 3 watt *) 600 lumen 16 lm/watt Sparepære 15 watt 800 lumen 53 lm/watt Lysstofrør (HF) 36 watt **) 3250 lumen 90 lm/watt **) Tab i transformer vil typisk være +10 %. **) Det er forudsat, at lysstofrøret er HF-forkoblet. Hvis lysstofrøret i stedet er forkoblet med det, man kalder en konventionel forkobling, vil effektiviteten falde til ca. 74 lm/watt. 6

7 Eksempel på varmt og koldt lys. Dagslys har den bedste farvegengivelse på 100, glødepærer og halogenpærer har en farvegengivelse på 99. Sparepærer og almindelige lysstofrør har typisk en farvegengivelse på Lysstofrør produceres dog med farvegengivelser fra og fås derfor både i udgaver med ekstra god farvegengivelse og i udgaver med ringe farvegengivelse. Forskellige lyskilder med samme Ra-indeks gengiver ikke nødvendigvis de samme farver ens, og man kan ikke sige, at lyset fra en bestemt lyskilde kun kan gengive et bestemt antal farver korrekt. Ligesom der kan være stor forskel på en farve i dagslys og den samme farve i lyset fra en glødepære, kan der også være forskel på, hvilke farver der gengives bedst i forskellige typer lyskilder med samme Ra-indeks. Lysfarve Det hvide lys fra en lyskilde har i sig selv en lysfarve, også kaldet farvetemperatur. Lysfarven opleves enten som kold, varm eller neutral. Farvetemperaturen angives i Kelvin. Det varme lys som for eksempel fra en glødepære har en lav farvetemperatur, mens koldt lys har en høj farvetemperatur. Nogle lyskilder fås kun i en enkelt lysfarve, mens andre, som for eksempel lysstofrør, fås i flere forskellige lysfarver, både kolde, varme og neutrale. Køligt lys med en høj farvetemperatur vil som udgangspunkt passe fint til blå og grønne farver, mens varmt lys med en lav farvetemperatur egner sig godt til gule og røde farver. Eksempler på spektralfordelinger for henholdsvis dagslys, glødepærer og lysstofrør: Dagslys Gløde- og halogenpærer Lysstofrør nm nm nm 7

8 Teknisk om lyskilder Lysfordeling og blænding Lysudsendelsen fra en lyskilde kan være meget forskellig. Lyset fra en halogenpære med indbygget reflektor er for eksempel rettet og udsendes inden for en bestemt vinkel, der kan være mere eller mindre smal, mens lyset fra glødepærer og lysstofrør udsendes i næsten alle retninger. Man taler i den forbindelse om lyskildens lysfordeling. En lyskildes lysfordeling har betydning for, hvordan vi oplever lyset, samt om og hvordan lyset sendes derhen, hvor vi har brug for det. Når man skal vælge en lampe til et bestemt formål, bør man overveje hvilken type lysfordeling og dermed lyskilde, der vil egne sig bedst, og dernæst vælge en lampe, som harmonerer med valget af lyskilde. Selv om en lyskilde ofte er placeret i en lampe, skal man være opmærksom på, at nogle lyskilder blænder mere end andre. Små, kraftigt lysende lyskilder, som for eksempel stifthalogener og reflektorpærer, giver ofte et skarpere og mere blændende lys end spare- og glødepærer og kræver i nogle sammenhænge en bedre afskærmning for ikke at give generende blænding. Levetid Levetider for lyskilder opgives ikke altid ens. For glødepærer, sparepærer og halogenpærer er det typisk middellevetiden, altså den gennemsnitlige levetid, der oplyses. Middellevetiden for glødepærer er typisk timer. Men eftersom der er tale om et gennemsnit, kan den faktiske levetid variere, hvilket er årsagen til, at en glødepære sommetider holder mere eller mindre end timer. For lysstofrør og kompaktlysstofrør oplyser man som regel en såkaldt økonomisk levetid, som er lidt kortere end middellevetiden. Typiske levetider for de forskellige typer lyskilder er vist i diagrammet timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer Glødepærer Sparepærer Halogenpærer Lysstofrør Kompaktlysstofrør Lysdioder Figuren viser typiske levetidsintervaller for de forskellige lyskildetyper. F.eks. har nogle sparepærer en levetid på timer, mens andre har en levetid på helt op til timer. For nogle lyskilder kan levetiden afhænge af, hvordan de benyttes. For eksempel vil levetiden for gløde- og halogenpærer blive længere, hvis de benyttes med lysdæmpning. For nogle sparepærer påvirker det levetiden, hvor ofte de tændes og slukkes. Det er en af grundene til, at Elsparefon- 8

9 den har etableret en liste over såkaldt anbefalede A-pærer på markedet, se Sparepærer, der findes på A-pærelisten, er energimærket i klasse A og har også dokumentation for at have en god holdbarhed (kan bl.a. tåle at blive tændt mange gange) og god farvekvalitet. Pris Der er stor forskel på prisen for forskellige typer lyskilder. Men eftersom der er store forskelle på både levetid og energieffektivitet for de forskellige lyskildetyper, er der endnu større forskel på prisen, når man regner udskiftning og elforbrug med. Hvis man medregner alle de faktorer, der har indflydelse på prisen for anskaffelse og drift af lyskilden, vil både glødepærer og halogenpærer typisk være 3-4 gange dyrere end sparepærer samt op til 10 gange dyrere end lysstofrør. Indret efter dagslyset Den bedste lyskilde er stadig dagslyset. Dagslyset er gratis, effektivt og har optimale farveegenskaber. Vær derfor opmærksom på at udnytte dagslyset i det omfang, det er muligt. På den måde får du alle dagslysets gode kvaliteter og sparer både energi og penge. Figuren viser, hvordan de forskellige lyskildetyper klarer sig i forhold til energieffektivitet, pris, levetid og farvegengivelse. Figuren benyttes på de følgende sider til at illustrere de forskellige lyskildetypers hovedegenskaber. Energieffektivitet Levetid Pris Farvegengivelse

10 Glødepærer såkaldte krone- og kerteformede, og mange typer fås med både klar, mat eller opaliseret glas, sidstnævnte går ofte under betegnelserne Soft eller Softone. Derudover findes dels reflektorpærer med en spejlbelægning på siderne, som styrer lyset fremad og giver et spotagtigt lys og dels topforspejlede glødepærer, som sender lyset bagud. Energieffektiviteten er lav Energieffektiviteten for glødepærer ligger mellem 6 og 15 lumen/watt, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre lyskilder. Den ringe effektivitet skyldes, at kun en meget lille Glødepæren er den ældste og mest kendte af alle elektriske lyskilder. Samtidig er den en af de mest simple. En glødepære består grundlæggende af en glødetråd omsluttet af en glaskolbe, som indeholder en gas. Soklen på en glødepære er som regel en skruesokkel, E27 eller E14, men der findes også glødepærer med specielle typer sokler. Når der sendes en strøm gennem glødetråden, varmes tråden op, og glødepæren udsender lys. Mange typer og størrelser Glødepærer findes i mange forskellige udformninger og størrelser. Udover den typiske pæreformede findes også de Elsparefonden anbefaler: Glødepære Sparepære 25 watt 7-9 watt 40 watt 11 watt 60 watt 15 watt 75 watt 20 watt 100 watt 23 watt På sparepæreemballagen angiver producenten ofte en watt-størrelse, som giver lidt mindre lys end den glødepære, der sammenlignes med. For at opnå den samme mængde lys bør du gå lidt op i watt-størrelse, når du vælger sparepære. Tabellen viser Elsparefondens anbefalinger til, hvilke sparepærer, der passende kan erstatte glødepærer. 10

11 del af den energi, en glødepære forbruger, omdannes til lys. Glødepærer til brug i almindelige lamper findes typisk fra ca. 15 til 100 watt. Farveegenskaber Glødepærer udsender lys med en varm lysfarve og god farvegengivelse. Lyset fra en glødepære har et farvegengivelsesindeks på 99, og farvetemperaturen er typisk Kelvin. I det varme lys fra en glødepære vil især røde og orange farver fremstå meget flotte, mens det kan være svært at se forskel på blå og sort, hvis belysningsniveauet er lavt. Levetid Middellevetiden for glødepærer er timer, hvilket er kort. Hvor ofte en glødepære tændes og slukkes har ingen betydning for levetiden eller driften i øvrigt. Derimod vil glødepærer, der dæmpes, have længere levetid end glødepærer, der ikke dæmpes. Dyr i drift Prisen for en glødepære er lav sammenlignet med andre lyskilder. Til gengæld bruger den meget strøm. Når man medregner både anskaffelse og eludgift, er glødepæren derfor blandt de dyreste af alle lyskilder. Da energieffektiviteten af glødepærer er ringe, anvendes de især på steder, hvor det er vigtigt, at lyset har særlig gode farvegengivende egenskaber. Typiske anvendelser er over spisebordet, ved spejlet og til håndarbejde eller andre aktiviteter, hvor gengivelse af alle farvenuancer er særlig vigtig. Fordele Billig i anskaffelse Mange udformninger og watt-størrelser Varm lysfarve Meget god farvegengivelse Ulemper Dyr i drift Kort levetid Afgiver meget varme Lav effektivitet Glødepærer er de mindst energieffektive lyskilder til boligen. Til gengæld er farvegengivelsen meget god. Energieffektivitet Levetid Pris Farvegengivelse nm

12 Sparepærer Da en sparepære i princippet er det samme som et lysstofrør eller kompaktlysstofrør med indbygget forkobling, fremkommer lyset fra en sparepære på samme måde, nemlig via en såkaldt udladningsproces i lyskilden (se forklaring side 19). Mange typer og størrelser Sparepærerne findes i mange varianter og størrelser, typisk med sokler som glødepærer (E27 og E14) eller med sokler som halogenpærer. Ikke alle sparepærer egner sig til dæmpning. Hvis en sparepære er velegnet til dæmpning, vil det fremgå af emballagen. Vær opmærksom på, at sparepærens størrelse og udformning passer til lampen. Det kan ofte være en fordel at vælge en sparepære med samme facon som en glødepære. Sparepærerne findes efterhånden i mange varianter og er i dag den mest gængse energirigtige lyskilde til boligen. En sparepære er et tyndt lysstofrør, som enten er snoet eller bukket. I en række tilfælde er de lysende rør omsluttet af en transparent, opaliseret eller mælkehvid skal (kolbe) og ligner en almindelig glødepære, mens andre er egentlige spotpærer med indbygget reflektor og samme sokkel som reflektor-halogenpærer til 230 V. I en sparepære er forkoblingen indbygget i selve soklen. Derfor kan sparepæren nemt skrues i mange af de lamper, vi normalt benytter i hjemmet. Energieffektivitet Sparepærer er 4-5 gange mere effektive end glødepærer. Effektiviteten for sparepærer ligger mellem 30 og 65 lumen/watt. Farveegenskaber Sparepærens farveegenskaber afhænger af kvaliteten af den pulverbelægning, der findes på lysstofrørets inderside

13 Langt de fleste sparepærer er 3-pulver-udgaver og har en farvegengivelse, der kan betegnes som god (Ra 80-85). Sparepærer udsender som regel et varmt lys med en lysfarve på Kelvin svarende til den lysfarve, vi kender fra glødepærer, men der findes også udgaver, som giver et koldere lys. Lang levetid og billig drift Sammenlignet med glødepærer er levetiden for sparepærer meget lang, typisk mellem og timer. Den lange levetid og den høje energieffektivitet gør sparepæren til en billig lyskilde, når man medregner både anskaffelsesog elomkostninger. Ligesom for lysstofrør og kompaktlysstofrør gælder dette også, selvom man medregner miljømæssige omkostninger i forbindelse med produktion og håndtering af de udtjente lyskilder. Sparepærer er et godt alternativ til glødepærer på steder, hvor der ikke stilles ekstra høje krav til farvegengivelse. Det kan for eksempel være i gangen og arbejdsværelset eller i nogle lamper i stuen og på børneværelset. 5-pulver-sparepærer har bedre farveegenskaber end 3-pulver-sparepærer (Ra over 90). Der findes i dag enkelte 5-pulver-sparepærer i almindelig handel, og flere er på vej. De 5-pulverudgaver, der kan fås i dag, har en meget kold lysfarve, som ikke er velegnet til alle typer belysning i boligen. Fordele Energieffektiv og billig i drift Mange udformninger og watt-størrelser Fås i mange lysfarver også varme Lang levetid Ulemper Ikke samme farveegenskaber som glødepærer Mange forskellige dimensioner Nogle sparepærer har opvarmningstid På findes de af Elsparefonden anbefalede A-pærer på den såkaldte A-pæreliste. Læs mere om A-pærer på side 31. Sparepærer er et godt og energirigtigt alternativ til glødeog halogenpærer i boligen. Energieffektivitet Levetid nm Pris Farvegengivelse

14 Halogenpærer brillant og lysfarven lidt koldere end lyset fra en glødepære, typisk mellem og Kelvin. Halogenpærer kan opdeles i følgende typer. Reflektorpærer (med indbygget reflektor, som sender lyset fremad), halogenpærer (med form som almindelige glødepærer), stifthalogener og rørformede (med to sokler). Herunder gennemgås halogenpærer til almindelige belysningsformål. Halogenpæren er en videreudvikling af den almindelige glødepære og har de samme farveegenskaber. De primære forskelle på de to typer lyskilder er, at halogenpærens glaskolbe er meget mindre end glødepærens, og at gassen i kolben er tilsat et halogen, som indgår i en kemisk reaktion med glødetråden, hvilket forlænger halogenpærens levetid. Ligesom for glødepærer fremkommer lyset fra en halogenpære ved, at glødetråden opvarmes og udsender lys. Mange typer Halogenpærer har samme farveegenskaber som glødepærer, hvilket betyder, at halogenlys har et farvegengivelsesindeks på 99. Lyset fra en halogenpære er lidt mere Reflektor-halogenpærer Reflektor-halogenpærer findes i flere forskellige udgaver og udformninger. Effektstørrelserne er typisk mellem 10 og 75 watt. Nogle er beregnet til lavvolt (12 V) og kræver en transformer, mens andre typer kan kobles direkte til netspændingen (230 V). Ligesom glødepærer udvikler halogenpærer generelt meget varme. Nogle reflektorer er konstrueret på en måde, som sikrer at ca. to tredjedele af varmen ledes bagud i forhold til lysretningen. Disse reflektorer kaldes koldtlysreflektorer, fordi varmen skilles fra lyset. Andre reflektorer leder varmen fremad. Det er vigtigt, at koldtlysreflektorer ikke anvendes på steder, hvor den bagudledte varme giver anledning til skader. Tag derfor altid den udtjente pære med, når du skal købe en ny! Reflektorens udformning har også betydning for, hvordan lyset udsendes, det vil sige, om lyskeglen er smal eller bred. Typiske spredningsvinkler for halogenreflektorpærer er 10, 24, 36, 45 eller 60. Energieffektiviteten for reflektorpærer varierer, og nogle typer er mere energieffektive end andre. De mest effektive 14

15 typer har typisk betegnelsen Energy Saver, evt. forkortet ES, eller IRC (Infra-Red-Coating). Effektiviteten for lavvolt-udgaverne er typisk mellem 12 og 27 lumen/watt alt efter størrelse og type. Effektiviteten for 230 V-udgaverne er lavere, typisk mellem 10 og 15 lumen/watt, dvs. cirka samme effektivitet som almindelige glødepærer. Levetiden for reflektor-halogenpærer er timer. Nye typer halogenpærer De nye typer halogenpærer fås i udgaver, som ligner almindelige glødepærer, dvs. den klassiske pæreformede, kerte og krone. Der findes desuden enkelte udgaver med spejl eller spejlbelægning i selve kolben. Man kan genkende halogenpæren på, at glødetråden er erstattet af en lille halogenpære. De nye typer halogenpærer, der er forsynet med skruesokkel til 230 V, findes typisk i effektstørrelser mellem 18 og 100 watt og anvendes i de samme typer lamper som almindelige glødepærer. Denne type halogenpærer er % mere effektive end de tilsvarende almindelige glødepærer og har en energieffektivitet på lumen/watt. Levetiden er typisk timer. Stifthalogener Stifthalogener, også kaldet halogenstifter, er små halogenpærer uden reflektor med typiske effektstørrelser mellem 5 og 75 watt. Stifthalogener benyttes primært i mindre pendler eller i spots og arbejdslamper, hvor reflektoren er en del af selve lampen. Ligesom for reflektorpærer er nogle beregnet til lavvolt (12 eller 24 volt) og kræver en transformer, mens andre kan kobles direkte til 230 V. Enkelte typer stifthalogener har en reflektorbelægning på kolbens inderside og fungerer derfor som en mini-reflektorpære, typisk med en spredningsvinkel på 20 eller 30. Energieffektiviteten for stifthalogener svarer til effektiviteten for reflektor-halogenpærerne, men også her er nogle typer mere energieffektive end andre. De mest effektive typer har typisk betegnelsen Energy Saver (ES) eller IRC. Levetiden for stifthalogener er typisk timer. Skift til samme type! Halogenpærer findes i så mange udgaver, at de kan være en jungle at finde rundt i. Da de forskellige halogenpærer har meget forskellige sokler, bør du altid tage den udtjente pære med, når du skal købe en ny. På den måde sikrer du også, at effektstørrelsen og spredningsvinklen bliver den samme. Hvis du ikke anvender den mest effektive halogenpære, kan forhandleren hjælpe dig med at finde den mest effektive udgave af den lyskilde, du skal skifte. Et godt og energirigtigt alternativ til reflektor-halogenpærer er reflektorpærer med lysdioder. Hvis der er tale om lavvolt-lyskilder, bør den udtjente lyskilde i øvrigt skiftes med det samme, da den ellers vil kunne påvirke de øvrige lyskilder, som er tilkoblet samme transformer. Halogenpærer er følsomme over for fingeraftryk og bør derfor ikke berøres direkte. Dyre i drift Ligesom glødepærer hører halogenpærerne til blandt de dyreste lyskilder, hvis man medregner både anskaffelse og el-udgift. Hvis der er krav om en meget god farvegengivelse, så er de nye typer halogenpærer imidlertid et mere energieffektivt alternativ til den almindelige glødepære. 15

16 Halogenpærer Fordele Længere levetid end glødepærer Meget god farvegengivelse Tænder med det samme Lavvolt-udgaver er mere effektive end 230 V-udgaver Ulemper Dyre i drift og relativt dyre i indkøb Pæren bliver meget varm Kræver forkobling med transformer (lavvolt) Relativt ringe effektivitet Halogenpærer er på grund af deres gode farvegengivelse velegnede til spejlbellysning. Hvis lyset fra en halogenpære dæmpes, kan det forlænge pærens levetid. Pæren skal dog med jævne mellemrum lyse med fuld styrke, da kolben ellers vil sværte til, og glødetråden brænde over hurtigere, så levetiden reduceres. Da energieffektiviteten for halogenpærer er lav, bør de primært anvendes på steder, hvor det er vigtigt, at lyset har særlig god farvegengivelse. Typiske anvendelser er over spisebordet, ved spejlet og til håndarbejde eller andre aktiviteter, hvor gengivelse af farver er specielt vigtig. Halogenpærer er kun lidt mere effektive end glødepærer. Levetiden er timer, og farvegengivelsen er meget god. Energieffektivitet Levetid Pris Farvegengivelse nm

17 Lysstofrør og kompaktlysstofrør Betegnelsen kompaktlysstofrør bruges om lyskilder med bukkede lysstofrør i mere eller mindre kompakte udgaver, som ligner sparepærer, men har en såkaldt stiftsokkel i stedet for skruesokkel. Kompaktlysstofrør har ikke en indbygget forkobling i soklen. Lysstofrør og kompaktlysstofrør hører til blandt de mest energieffektive lyskilder og kan anvendes i flere af boligens rum. Betegnelsen lysstofrør bruges primært om aflange lysstofrør med sokkel i begge ender af røret. Derudover findes enkelte varianter som for eksempel cirkulære lysstofrør og andre, som sjældent anvendes i boligen. Mange typer og størrelser De aflange lysstofrør findes i flere tykkelser: T5 (16 mm), T8 (26 mm) og T12 (38 mm). T12 anvendes stort set ikke mere, men de kan stadig ses i gamle installationer, hvor de bør udfases grundet deres ringe effektivitet i forhold til T8. Både T5 og T8 findes i mange watt-størrelser og tilhørende længder. T5 er mere effektive end T8 og flimrer i øvrigt ikke, idet T5 altid er HF-forkoblet. Også kompaktlysstofrørene findes i mange varianter, både hvad angår udformning, sokkel-typer og watt-størrelser. Både lysstofrør og kompaktlysstofrør kræver forkoblingsudstyr, som kan bestå af enten en konventionel eller en elektronisk (HF) forkobling og er monteret i lampen. Da det kan være svært at kende forskel på de mange varianter, bør du altid tage den udtjente lyskilde med, når du skal købe en ny. Energieffektiv lyskilde Lysstofrør og kompaktlysstofrør hører til blandt de mest energieffektive lyskilder, og HF-forkoblede lysstofrør og kompaktlysstofrør er op til 25 % mere energieffektive, end når de er monteret med konventionel forkobling. Energieffektiviteten for de aflange lysstofrør er lumen/watt og lidt lavere for kompaktlysstofrør,

18 Lysstofrør og kompaktlysstofrør stemplet på røret. Mange aflange lysstofrør fås desuden med meget kolde lysfarver helt op til Kelvin. Udover 3-pulverrør findes nogle typer desuden i såkaldte 5-pulver udgaver med meget god farvegengivelse (Ra 90-98). Disse typer fås som regel kun i neutrale eller kolde lysfarver, fordi de ofte anvendes på steder og til opgaver, hvor det neutrale lys er velegnet. Derudover findes enkelte aflange lysstofrør i 1-pulver udgaver med dårlig farvegengivelse (Ra 50-79), som ikke egner sig til belysning, hvor man opholder sig. Det er muligt at købe lysstofrør med ringe farvegengivelse i almindelig handel. Disse lysstofrør er typisk billigere i indkøb, men har en lavere effektivitet og er dermed dyrere i drift. Lysstofrør er velegnede til boligens sekundære rum, for eksempel bryggerset. lumen/watt. Effektiviteten afhænger dels af watt-størrelsen, dels af om der anvendes konventionel eller elektronisk forkobling. Jo højere watt-størrelse, jo højere effektivitet. Farveegenskaber Både for lysstofrør og kompaktlysstofrør gælder det, at lysets farveegenskaber afhænger af pulverbelægningen på lysrørets inderside. De fleste rør er såkaldte 3-pulverrør. Lyset fra 3-pulverrør har en god farvegengivelse (Ra 80-89) og fås med farvetemperaturer på Kelvin (varmt lys), Kelvin (neutral lysfarve) og Kelvin (koldt lys) med betegnelserne 827, 830 og 840, der normalt er Levetid Både lysstofrør og kompaktlysstofrør har generelt lang levetid. Den typiske levetid for lysstofrør ligger i intervallet timer, mens levetiden for kompaktlysstofrør typisk er timer. Billig i drift På grund af den høje energieffektivitet er 3-pulver lysstofrør og kompaktlysstofrør blandt de billigste lyskilder, når man medregner både anskaffelses- og elomkostninger. Det samme gælder i øvrigt, hvis man også medregner miljømæssige omkostninger i forbindelse med produktion og håndtering af den udtjente lyskilde. Derfor benyttes disse lyskilder på steder, hvor man ikke har krav om meget god farve- 18

19 gengivelse som for eksempel i bryggerset, kælderen, garagen eller udendørs. 5-pulverudgaverne har som nævnt væsentlig bedre farvegengivelse end 3-pulverudgaverne og er kun lidt dyrere i anskaffelse og drift. Disse udgaver benyttes derfor på steder, hvor lysstofrør er velegnede som for eksempel i køk- Lyset fra lysstofrør og kompaktlysstofrør fremkommer via en såkaldt udladningsproces, som sker, når der sendes en strøm gennem lyskilden. Når elektronerne i den elektriske strøm støder sammen med kviksølvatomerne i den gas, som findes inde i røret, udsendes UV-stråling. Pulverbelægningen, som findes på indersiden af røret, omdanner UV-strålingen til hvidt lys. Pulverbelægningen på indersiden af røret er bestemmende for lysets farveegenskaber, herunder lysfarve og farvegengivelse. Der findes to typer forkobling: Konventionel og elektronisk. Med en konventionel forkobling vil lysstofrøret drives ved en frekvens på 50 Hz, mens en elektronisk forkobling vil omforme frekvensen på netspændingen (50 Hz) til en højfrekvent (HF) vekselspænding på Hz. Den elektroniske HF-forkobling bevirker, at røret ikke blinker ved start og giver desuden et jævnt flimmerfrit lys. T5-lysstofrør fungerer kun med elektronisk forkobling. Hvis man ønsker at kunne dæmpe lyset fra et lysstofrør eller et kompaktlysstofrør, kræver det, at forkoblingen er elektronisk og forberedt til dæmpning. kenet eller i badeværelset, hvor man både ønsker god farvegengivelse og høj energieffektivitet. Fordele Energieffektive og billige i drift Mange udformninger og watt-størrelser Lang levetid Ulemper Dyre i indkøb Mange dimensioner og sokler Skal afleveres som særligt affald på genbrugspladsen Lysstofrør og kompaktlysstofrør fås i flere kvaliteter med forskellig farvegengivelse. Energieffektiviteten er høj og levetiden lang. Lysfarve (1-pulverrør) nm Energieffektivitet Levetid Pris Farvegengivelse Lysfarve 830 (3-pulverrør) nm Lysfarve 930 (5-pulverrør) nm

20 Lysdiode-pærer Det hvide lys kan enten komme fra en eller flere hvide dioder eller fra en blanding af røde, grønne og blå dioder (RGB). Lysdioder har mange fordele. De indeholder ikke glødetråd, glas eller andet, der kan gå i stykker, og er derfor robuste lyskilder. Derudover er lysdioderne små, energieffektive og har en lang levetid. Lysdioder er en ny energieffektiv lyskilde, og lysdiodepærer forventes at blive en af de mest anvendte lyskilder i løbet af få år. Lysdioder anvendes i dag til flere slags lyskilder med forskellige typer sokler. De fleste lysdiode-pærer i almindelig handel har sokler, som vi kender fra gløde- og halogenpærer, og kan bruges i eksisterende lamper i hjemmet. Mange lysdioder findes desuden som halvfabrikata til indbygning i lamper og andet, f.eks. under skabe, ligesom nogle lamper er specielt designet med lysdioder, som ikke kan skiftes ud, da lysdioderne kan holde lige så længe som selve lampen. En lysdiode er en lille elektronik-komponent, der udsender hvidt eller farvet lys, når der sendes en strøm gennem den. Erstatning for gløde- og halogenpærer Lysdiode-pærer ligner som regel enten halogenreflektorpærer eller glødepærer, både hvad angår form og sokler. De fås med lysmængder op til lumen, hvilket svarer til en 75 watt glødepære, og watt-størelserne ligger typisk mellem 1 og 20 watt. Reflektorpærer med lysdioder har typisk spredningsvinkler mellem 5 og 60. Der er stor forskel på, hvor meget lys de forskellige lysdiode-pærer udsender. Nogle kan bruges til egentlig belysning, mens andre udsender så lidt lys, at de primært egner sig til markeringslys og dekoration (effektbelysning). Hvis en lyskilde udsender en lysmængde, der er mindre end 100 lumen, hvilket svarer til en 15 watt glødepære, er den sjældent egnet til egentlig belysning i boligen. Lyser i én retning Mens de fleste almindelige lyskilder udsender lys i mange retninger, sender lysdioder al lyset fremad. Derfor egner lysdiode-pærer sig bedst til lamper, der sender lyset i én retning. Det gælder for eksempel spots og lamper, som udelukkende lyser opad eller nedad. 20

21 Stigende energieffektivitet Udviklingen inden for lysdioder går meget stærkt, og effektiviteten stiger hele tiden. De lysdiode-pærer, der i dag kan købes i almindelig handel, har en energieffektivitet på lumen/watt og er 2 til 5 gange så effektive som glødepærer. Farveegenskaber Lysdioder fås i mange udgaver med varierende farvekvaliteter. De bedste lysdiode-pærer har en god farvegengivelse (Ra 80-90) på højde med sparepærer eller bedre, men der findes også lysdiode-pærer med ringe farvegengivelse (Ra under 80). Enkelte lysdiode-pærer har Ra større end 90. Hvidt lys fra lysdiode-pærer kan have meget forskellig lysfarve. Mange udsender et koldt lys, men man kan også få lysdiode-pærer med varmt hvidt lys. En kold lysfarve angives typisk med CW (cool white), mens den varmhvide typisk kaldes WW (warm white). Pris De billigste lysdiode-pærer koster under 50 kr., de dyreste langt over kr. Der er ingen tvivl om, at denne lyskildetype er kommet for at blive. Udviklingen går som sagt meget stærkt, og priserne forventes at falde med samme tempo. Hvis du vil vide mere om lysdioder, kan du gå ind på hvor du bl.a. kan finde Elsparefondens pjece»lysdioder til belysning 2008«. Fordele Meget lang levetid Tænder med det samme Energieffektiv Tåler kulde Ulemper Pæren kan blive meget varm Nogle kræver forkobling med transformer, såkaldt driver (lavvolt) Stor forskel på kvaliteten Relativt dyr Lever længe Levetiden for lysdioder er som regel mellem og timer, men kan være kortere. Levetiden afhænger i høj grad af, hvordan lysdioden behandles. Lysdioder fungerer bedst i kulde, og for høje temperaturer vil reducere levetiden. Derfor egner mange lysdiodepærer til erstatning af reflektor-halogenpærer sig heller ikke til brug i lukkede lamper, hvor der ikke er en god ventilation. Lysdiode-pærer fås i mange kvaliteter og hører til blandt de gode alternativer til gløde- og halogenpærer. Energieffektivitet Levetid Pris Farvegengivelse nm

22 Hvor gode er de forskellige lyskilder? De fem lyskildetyper, der gennemgås i denne pjece, anvendes alle i boligen. Anvendelsen af de forskellige typer varierer, og ikke alle egner sig lige godt til alle typer belysning. Sparepæren egner sig f.eks. bedst til én type belysning, mens reflektor-halogenpæren egner sig til en anden. Da lyskilderne er forskellige på flere punkter, giver det sjældent mening at sammenligne dem direkte. Om en lyskilde er god afhænger af, hvad den skal bruges til. Lysstofrør på loftet Hvis vi skal have lys i garagen eller på loftet, vil vi gerne have en lyskilde, der giver et tilstrækkeligt lys og ikke bruger for meget energi. Her har vi ikke brug for en»rolls Royce«-lyskilde, så her er et ganske almindeligt lysstofrør meget velegnet. Men hvis det gælder belysningen over spisebordet, foretrækker mange en gløde- eller halogenpære. Derfor bør du altid tage stilling til, hvilke af lyskildens egenskaber der vejer tungest i den konkrete sammenhæng. Når du skal vælge en lyskilde, vil det ofte være disse parametre, der er væsentlige; energiforbrug, levetid og farveegenskaber. Dit valg vil næsten altid være et kompromis mellem disse tre størrelser. Derudover har prisen naturligvis betydning. Men her er det vigtigt at huske på, at den billigste kan blive den dyreste, når vi medregner udgiften til el i løbet af lyskildens levetid. På side findes eksempler på besparelser, hvor udgiften til el er indregnet. Blødt eller spotagtigt lys? Funktionen for den konkrete belysning er vigtig. Hvis du øn- 22

23 sker et spotagtigt lys, for eksempel på en væg eller et maleri, vil en lysdiode-pære eller halogen-reflektorpære være velegnet. Hvis du ønsker den allerbedste gengivelse af farver, er reflektor-halogenpæren den mest velegnede. Hvis energiforbruget eller levetiden vejer tungere end farvegengivelsen, vil en reflektorsparepære eller en diodereflektorpære være mest velegnet. Hvis du derimod ønsker et blødt og ikke spotagtigt lys, er en spare-, gløde- eller halogenpære velegnet. Igen er den ene væsentligt mere energieffektiv end den anden, ligesom farvegengivelsen er forskellig. Nogle kompromiser er bedre end andre Selv om man ikke kan få den bedste farvegengivelse samtidig med den bedste energieffektivitet og den længste levetid, er nogle kompromiser bedre end andre. Et godt eksempel er lysstofrør over køkkenbordet, ofte monteret under overskabene. Lysstofrørene er energieffektive og har lang levetid. Farvegengivelsen er ikke den allerbedste, men som nævnt i afsnittet om lysstofrør findes lysstofrørene i flere udgaver, og for nogle typer er farvegengivelsen meget god. For eksempel kan lysstofrør over et køkkenbord med fordel være såkaldte 5-pulverrør, som har meget god farvegengivelse, men ikke er helt så effektive som andre typer lysstofrør (giver ca. 20 % mindre lys). Lysmængden varierer meget fra den ene lyskildetype til den anden, og der er stor forskel på, hvor meget lys der er behov for i forskellige situationer. Er afstanden til lyskilden lille, kan en lille stifthalogen på 5-10 watt være mere velegnet end en af de mere effektive lyskilder. Alternativt kan også en lille lysdiodepære benyttes. Lyskilderne er forskellige og egner sig til meget forskellige anvendelser. Det giver ikke mening at tale om gode og dårlige lyskilder, men derimod om gode lyskilder til forskellige anvendelser. Vælg altid den mest energieffektive lyskilde, der opfylder kvalitetskravene til den givne anvendelse, herunder krav til farvekvalitet! 23

24 Hvilke lyskilder kan man bruge hvor? Skemaet viser hvor de forskellige typer lyskilder er velegnede Lys over spisebord Lys over stuebord Glødepære Reflektor-glødepære Sparepære Standerlampe Lys over køkkenbord Læselampe Spotbelysning Væglampe Bord- og reollamper Loftlampe Sengelampe Arbejdslampe til håndarbejde Skrivebordslampe Lys på badeværelse Spejlbelysning Lys på indendørs trapper Orienteringslys Lys i bryggers, kælder og lign. Indbygget skabslys Lys på udendørs arealer Udendørs effektlys Lys i carport eller garage Reflektor-sparepære Sparepære med meget god farvegengivelse *) Halogenpære Stifthalogen Reflektor-halogenpære Kompaktlysstofrør Lysstofrør Lysstofrør med meget god farvegengivelse *) Reflektor-lysdiodepære * *) Lysdiodepære * *) Betegnelsen reflektorpære benyttes om lyskilder, der har en indbygget reflektor, som styrer lyset fremad. Betegnelsen pære benyttes om lyskilder, der har form som en pære, eller hvis form minder om forskellige typer glødepærer, herunder kerte- og kronepærer. Velegnet. Velegnet hvis meget god farvegengivelse ønskes. * *) 5-pulver lysstofrør. **) Kvaliteten af disse typer lyskilder varierer meget, både hvad angår lysmængde, lysfarve og farvegengivelse. Vælg varmt lys med bedste farvegengivelse. Vær opmærksom på, at lysstofrør, sparepærer og lysdioder både fås med varme og kolde lysfarver. 24

25 Glødepærer anvendes, hvor det er vigtigt, at lyset har meget god farvegengivelse, som her i spots over køkkenbord. Over køkkenbordet kan også anvendes lysstofrør evt. såkaldte 5-pulverrør med meget god farvegengivelse. Til belysning i gange og på trapper kan passende anvendes sparepærer eller kompaktlysstofrør. Arbejdslampen med halogenpære giver et godt rettet lys til for eksempel læsning. Til den generelle belysning på værelset er her anvendt en sparepære i en velegnet lampe en god og energirigtig løsning. I en garage kan passende anvendes lysstofrør eller kompaktlysstofrør. 25

26 Synet og øjet kan øjet indstille sig både til at se og opfatte omgivelserne i måneskin og til at se ved høje lysniveauer, som for eksempel på en solskinsdag med strålende sol. Hvis vi bevæger os hurtigt fra et meget lavt lysniveau til et meget højt lysniveau, vil vi opleve, at lyset blænder, og vi ingenting kan se. Det skyldes, at øjet skal omstille sig til det nye lysniveau (kaldes adaptation). Tilsvarende vil vi, hvis vi kommer fra meget lys til meget lidt lys, opleve at alt er mørkt, indtil øjet har indstillet sig til det nye niveau. For store forskelle mellem lyse og mørke flader eller områder i synsfeltet kan være generende. Når man skal planlægge belysningen i et rum eller område, gælder det om at få lyset fordelt, så der er en passende variation i lyset uden for store spring. Øjets evne til at omstille sig fra et belysningsniveau til et andet svækkes med alderen. Synet og øjet er udgangspunktet for al planlægning og indretning med lys. I dette afsnit beskrives, hvordan lyset påvirker øjet. For de fleste mennesker er synssansen den vigtigste af vores fem sanser. Lyset, både mængde, kvalitet og type, har stor betydning for, hvad vi kan se, og hvor tydeligt detaljer og andet træder frem. Synscellerne på nethinden, kaldet tappe og stave, påvirkes direkte af lyset. Tappene kan skelne farver og anvendes til at se i dagslys og generelt ved høje belysningsniveauer, mens stavene især bruges ved lave lysniveauer. Øjet indstiller sig efter lysmængden Pupillen i øjet regulerer den mængde lys, der passerer øjets hornhinde, linse og glaslegeme og samles til et billede på nethinden bagest i øjet. Ved hjælp af pupillens størrelse og ved hjælp af kemiske reaktioner i nethinden indstiller øjet sig til mængden af lys i omgivelserne. På den måde Øjet stiller skarpt Det normale øje er i stand til at danne skarpe billeder på nethinden af både fjerne og nære genstande. Det sker ved, at øjelinsen ændrer sin krumning afhængig af, om vi fokuserer på ting på lang eller kort afstand. Man kan sige, at linsens brændvidde justeres. Øjets evne til at stille skarpt svækkes med alderen, fordi linsen bliver mindre elastisk. Broderiet til venstre er belyst med et spotagtigt rettet lys, mens broderiet til højre er belyst med et diffust lys. Resultaterne er vidt forskellige. I det diffuse lys er det svært at se stoffets struktur, fordi skyggerne mangler. 26

27 Former og detaljer Hvis mængden af lys er tilstrækkelig, kan vi opfatte former og detaljer i det, vi betragter. En af de ting, der er afgørende for formsansen, er kontrasten mellem den form, vi skal se, og dens baggrund. I nogle tilfælde er kontrasten stor som for eksempel mellem lys og mørke eller sort og hvidt. I andre tilfælde er kontrasten lille. Hvis vi har svært ved at se detaljerne i det, vi betragter, kan det enten skyldes, at der er for lidt lys eller, at kontrasten ikke er tilstrækkelig. Det sidste er ofte tilfældet. Farvesynet Menneskets evne til at opfatte farver afhænger af øjet og hjernen. Farvepåvirkningen sker i øjet, og farven opfattes i hjernen. Farveblindhed eller andre defekter i øjet eller hjernen kan ændre på opfattelsen af farver. Oplevelsen af farver afhænger desuden af lyset. Hvis der er mørkt eller kun lidt lys, kan vi ikke se farver. Derudover har lysets spektrale sammensætning betydning for, hvordan og hvor godt lyset gengiver farverne. De farver, vi ser, er ofte lysstråler, der reflekteres fra en farvet overflade. Hvis lyset ikke indeholder alle bølgelængder i det synlige spektrum ( nanometer), vil det ikke kunne gengive alle farver lige godt. Man kan dog ikke tale om, at lys, der ikke indeholder alle bølgelængder i det synlige spektrum, kun kan gengive et bestemt antal farver korrekt. Synet svækkes med alderen Øjet og synet ændrer sig med alderen, og evnen til at modtage synsindtryk bliver mindre. Med tiden gulner linsen i øjet, hvilket betyder, at der kommer mindre lys frem til nethinden. Samtidig sker der en ændring af vores evne til at opfatte farver. Der er individuelle forskelle på, hvor meget lys en ældre person behøver i forhold til en yngre. I mange tilfælde har ældre brug for mere lys, altså et højere belysningsniveau, end yngre. Men sygdomme eller uklarheder i øjet kan betyde, at lyset virker generende i stedet for at give bedre synsbetingelser. Det har afgørende betydning, at kontrasterne er så gunstige som muligt. En god arbejdslampe med for eksempel en glødepære giver godt lys til håndarbejdet. Sørg for at udnytte dagslyset i det omfang, det er muligt. 27

28 Tilbehør der sparer energi Der findes forskellige typer tilbehør til belysning, som kan være med til at reducere elforbruget. Fælles for alle typerne er, at de enten skruer ned for lyset, når der er tilstrækkelig meget dagslys eller helt slukker lyset, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Nogle løsninger er simple at anvende og installere. Det gælder for eksempel ur-styring, der sættes direkte i stikkontakten før lampen. Andre løsninger, som for eksempel dagslyssensorer, der dæmper lyset, når der er dagslys nok, er ofte lidt mere vanskelige at installere. Ur-styring Simple ur-styringsenheder, også kaldet tænd/sluk-ure, kan købes i de fleste byggemarkeder. De er enkle at betjene og installere og slukker lyset på bestemte tidspunkter af døgnet. Ur-styring er velegnet til alt fra akvarielys og julebelysning til lys i garagen eller udendørs, hvor man gerne vil have lys, når man kommer hjem, og det er mørkt. Bevægelsesmeldere En af de største besparelser på belysning, får man ved at sikre sig, at lyset er slukket, når der ikke er mennesker til stede. Til dette anvendes bevægelsesmeldere, som findes i mange kontorer og institutioner, men også kan benyttes i boligen. Det kan for eksempel være på steder, hvor der er langt til kontakten, eller hvor der ofte er lys, uden at der er nogen til stede. Mange bevægelsesmeldere har indbygget en tidsforsinkelse, inden de slukker. Det giver den fordel, at lyset ikke tænder og slukker uafbrudt, hvis man går ind og ud, men holder lyset tændt inden for det indstillede antal minutter. Dagslysstyring Dagslysstyring er den mest avancerede form for lysstyring. 28

29 Her har man en sensor, som registrerer, hvor meget dagslys, der er i rummet, og regulerer lysmængden efter dagslyset. I kontorbyggeri kan dagslysstyring give elbesparelser på 50 % eller mere, men da det er en relativ dyr installation, anvendes den sjældent i boligen. De største fordele ved dagslysstyring opnår man i store rum, hvor flere lamper kan reguleres samtidig. Skumringsrelæer med bevægelsesmeldere Der findes en række sensorløsninger, der automatisk tænder lyset, når det bliver mørkt, og der samtidig er personer til stede inden for sensorens synsvinkel. Disse har både et såkaldt skumringsrelæ og en bevægelsesmelder indbygget. Enhederne anvendes ofte udendørs til carporte, indkørsler og andre steder, hvor man vil undgå, at lyset er tændt, når der ikke er behov for det. Enhederne er ofte bygget sammen med lampen, men de findes også som selvstændige enheder, der kan slukke for en eller flere lamper. Sparepærer med indbygget skumringsrelæ kan også anvendes til at undgå unødigt elforbrug. Disse har ingen bevægelsesmelder, men når de skrues i en eksisterende fatning, tænder de automatisk, når det bliver mørkt, og slukker selv, når det bliver lyst. Afbrydere Den simpleste form for lysstyring er en afbryder. Let tilgængelige afbrydere kan være med til at reducere elforbruget væsentligt. Det er ikke så let at flytte en afbryder, når den først er monteret. Men ved renovering og nybygning er det vigtigt at tænke på, hvor afbryderne skal sidde, så det bliver enkelt at tænde og slukke lyset. Afbrydere til lyset bør placeres ved rummenes ind- og udgange. Der findes også trådløse afbrydere på markedet, som gør, at man i princippet kan placere afbryderen, hvor det ønskes. Disse afbrydere fungerer enten sammen med en central styreenhed eller direkte via trådløs kontakt med lampen. Derudover findes fjernbetjente trådløse afbrydere, der kan sættes i stikkontakten og kan betjenes fra sofaen med en fjernbetjening. Dæmpere Dæmpning af lyset giver både komfort- og energimæssige fordele, men ikke alle lyskilder kan dæmpes. Glødepærer, halogenpærer samt nogle sparepærer kan dæmpes. Desuden kan lysstofrør og kompaktlysstofrør dæmpes, hvis forkoblingen er beregnet til det. De mest anvendte dæmpere fungerer sammen med alle typer af gløde- og halogenpærer. Ved at dæmpe lyset re- Lysdæmper, der kan spare strøm, når lysniveauet sænkes. Trådløs fjernbetjening til regulering af lysniveauet. Anvendes sammen med en modtager. Lyssensor, der automatisk kan sænke lysniveauet, når dagslyset er tilstrækkeligt. Bevægelsessensor, der tænder lyset, når der er personer i rummet. 29