Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Transkript

1 Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer, netværk, nyhedsbrev Udviklingsprojekter om lys Ungt Lys

2 LYS og BELYSNING Astrid Espenhain

3 Hvad er lys? Lyskildetyper Lovstof og lyskvalitet - hvad skal man vælge? Energibestemmelser og dagslys

4

5

6 Spektralfordeling Dagslys Glødelampe Lavtryksnatriumlampe Lysstofrør

7 Lysfarve - farvetemperatur Ca K Ca K

8

9 Farvegengivelse Ra-indeks Ra Ra Ra < 80 Rigtigt god God Dårlig

10

11 Temperaturstrålere Strøm sendes gennem en glødetråd, tråden opvarmes og udsender lys Kontinuert spektrum Optimale farveegenskaber

12 Luminescensstrålere - udladningslamper Lyset fremkommer via en udladningsproces i lyskilden Linjespektrum

13 Lysdioder - LED Elektronisk komponent (halvleder), som udsender lys, når der sendes en strøm igennem den LED-spektrum Mange kvaliteter på markedet

14 Effektivitet Lysmængde Energiforbrug = Lumen Watt

15 Glødepærer 8-12 Lumen/Watt Halogenglødepærer Lumen/Watt Lysstofrør og sparepærer Lumen/Watt Damplamper (til spots) Lumen/Watt Lysdiodepærer Lumen/Watt

16 Nogle lyskilder kræver forkobling eller transformer Forkoblinger Transformere Konventionel (Ikke elektronisk) Konventionel (ikke elektronisk) HF/elektronisk - ingen flimmer - mindre tab Elektronisk - større interval - mindre tab

17 Kilde: Elsparefonden

18 Udskiftningsmuligheder Besparelser: Halogenglødelamper 30-50% Sparepærer 75-80% LED?

19 Vælg så energieffektive løsninger som muligt i forhold til øvrige krav, herunder krav til farveegenskaber!

20 BR08 Afsn Elektrisk belysning Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang Belysningen udføres i henhold til standarderne i DS700-serien

21 DS700: - Kvaliteter for god belysning - Krav til belysningsstyrker - Krav til blænding - Krav til farvegengivelse for de anvendte lyskilder

22 Den gode belysning God belysning - Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum - God fordeling af lyse og mørke flader - Ingen generende blænding - God farvegengivelse og passende lysfarve - Ingen generende støj og flimmer - Ingen generende varme fra belysningen - Lyset afstemt til lokalet - Lavt effektbehov og energiforbrug

23 Kontrast Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst)

24 Skyggedannelse En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

25 Rettet eller diffust lys

26 Farvegengivelse Reference Test

27 Hvilken belysningsløsning skal man vælge? Hvad skal lyset lyse på og hvordan skal det virke? Belysningsformer Farveegenskaber Energihensyn Andre hensyn, f.eks. varme, pladsforhold, pris og tænding

28 Øjet indstiller sig efter lysmængden Øjet søger lyset Et højt lysniveau er ikke altid den bedste løsning!

29 Lyset er et fantastisk visuelt element Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010

30 Lyset er en nødvendighed Udfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslyset

31 Dagslyset er gratis næsten

32 Kunstlyset bruger energi hele året

33 Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslys

34 EU Energikrav EU Energikrav Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger ved renovering Energimærkning af bygninger ved opførelse, salg og udlejning Implementeret i dansk byggelovgivning 2006

35 BR08 Energi BR08 Kap. 7 Energiforbrug

36 BR08 Energi Energibehov uden belysning: Boliger, kollegier, hoteller mv. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

37 BR08 Energi Energibehov med belysning: Kontorer, skoler, institutioner og andre, der ikke er omfattet af Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

38 EU Energikrav Krav til kwh/m 2 pr. år 1 kwh = watt timer 60 watt * timer = watt timer = 60 kwh Benyttelsestid = timer pr. år Areal = 10 m 2 60 kwh pr. år 10 m 2 = 6 kwh/m 2 pr. år

39 BR08 Energi Lavenergibygninger kontorer mv. Lavenergibygninger klasse 1: 50 kwh/m² pr. år kwh pr. år divideret med etagearealet Lavenergibygninger klasse 2: 70 kwh/m² pr. år kwh pr. år divideret med etagearealet

40 Energimærkning af nye bygninger Nye bygninger skal energimærkes! Energimærkning af gamle bygninger: Ved salg, udlejning eller hvert 5. år (offentligt byggeri eller > 1000 m 2 ) Offentlige myndigheder og kommuner er forpligtede til at offentliggøre energimærkningen og efterfølgende gennemføre rentable energibesparelser

41 SBi-anvisning 213 Indhold påcd: SBi anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 Beregningseksempler for: Administrationsbygning Etagehus Parcelhus

42 Be06-eksempel: Administrationsbygning Samlet behov max. 95 kwh/m² pr. år kwh pr. år/650,2 m² = 98,4 kwh/m² pr. år

43 Be06-eksempel: Administrationsbygning Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Bygningen overholder BR08: 98,1 kwh/m² pr. år

44 Zoneindeling Den elektriske belysning beslaglægger mindst 25% af bygningens energibehov Opdel bygningen i zoner med ensartede belysnings og dagslysforhold Anvend dagslysstyring

45 BR08 dagslys BR08 Afsn Dagslys

46 BR08 dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved en glastransmittans på 0,75), eller når der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne.

47 BR08 dagslys Stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

48 Dagslysfaktor Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol Dagslysfaktoren afhænger bl.a. af: vinduernes udformning glasareal og type rumgeometri og rumfarve permanente skygger

49 Faba Light Faba Light Beregning af både kunstlys og dagslys Demo kan downloades fra

50 Faba Light

51 Faba Light

52 Faba Light

53 Varighedskurver DF = 2%: besparelse 60% (8-16) Varighed i % Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)

54 Be06-eksempel: Administrationsbygning U: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslys M: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonen A: Automatisk on/off regulering efter dagslyset i zonen K: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen

55 Be06-eksempel: Administrationsbygning Max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år Med dagslysstyring (DF 3% og 0,5%): Uden dagslysstyring: 98,1 kwh/m² pr. år 114,2 kwh/m² pr. år Alm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 0,5%): 98,1 kwh/m² pr. år Svagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%): 103,6 kwh/m² pr. år Kraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% og 0,1%): 115,3 kwh/m² pr. år

56 Et godt dagslysindfald har stor betydning for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er vigtig, hvis energirammen skal holdes Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet