Velkommen Til Ceres Huset Ceres Allé 15 Aarhus C Område Midtbyen Side
Velkommen til Ceres Huset På Ceres Husets vegne vil jeg gerne byde dig velkommen til din nye bolig. Vi ønsker, at du, din familie og venner, kommer til at få gode stunder og oplevelser. Selvfølgelig mest sammen med dig men måske også i det fællesskab du får med dine nye naboer og deres familie og venner. Vi ser frem til sammen at skabe en god hverdag, hvor du føler dig tryg ved at få hjælp til de ting, du ikke længere selv kan klare. Samtidig lægger vi vægt på, at du fortsætter med at gøre de ting der interesserer dig, og de ting du plejer at kunne gøre selv. Vi håber, at du vil betragte Ceres Huset som dit hjem, hvor din familie, dine venner og bekendte kommer på besøg, hjælper dig med de ting, de plejer at gøre vi har altid en kop kaffe på kanden. Med Venlig Hilsen Anette Poulsen Områdechef Område Midtbyen Tlf. 2920 9634 Mail: anpo@aarhus.dk I område Midtbyen er der plejeboliger på Vestervang, Møllestien, Carl Blochs Gade og Ceres Huset. Side 2
Om Ceres Huset Ceres Huset er et flot, lyst og moderne hus, som blev indviet januar 2011. Der er 72 boliger fordelt på 6 etager med 12 boliger på hver etage. På alle etager er der en stor fælles køkken/opholdsstue - hvor der er rigelig plads til at dække op til 30. I dagligdagen er der mulighed for, at du kan spise dine måltider, drikke kaffe og se tv sammen med de øvrige der bor i Ceres Huset. Din familie og venner er også velkomne til at benytte køkkenets muligheder når de besøger dig. Haven er anlagt med stor terrasse, fine stier, højbede samt en pavillon. Har du lyst og mulighed, vil vi gerne opfordre til at gå en tur i haven og nyde en kop kaffe eller frokosten i pavillonen. Bagest i haven er der bistader, og hvert år bliver der tappet frisk honning. Side 3
Om Ceres Huset Når du inviterer gæster, er du velkommen til at bruge de små dagligstuer. Herudover er der mulighed for at du kan låne den store sal i stueetagen, hvis du inviterer mange gæster. Vi vil gerne invitere til, at du benytter de muligheder der er. På den måde kan vi sammen skabe liv i hverdagen. Vores personale vil sammen med dig arbejde på at finde gode løsninger i hverdagen. Ved at have personale med forskellige uddannelser, kan vi få flere bud på, hvordan vi kan gribe tingene an. Ceres Huset har derfor ansat både ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundheds assistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, plejehjemsassistenter, husassistenter og pedeller. Det er dit liv, og vi glæder os til at blive budt velkommen i dit nye hjem. Jørgen N. Christensen Leder Ceres Huset 1-3.sal Tlf. 2920 3676 Mail: jonc@aarhus.dk Karen Marie Wendt Leder Ceres Huset 4-6.sal Tlf. 2920 9610 Mail: kmw@aarhus.dk Side 4
Fester og arrangementer I løbet af året har vi en række fester. Nytårskur Ceres Husets fødselsdag Julearrangementer Fastelavn Høstfest Påskefrokost Sct. Hans Musikarrangementer hen over året I løbet af året arrangeres der fællesspisning med god mad og hyggelige indslag Du er altid velkommen til at byde ind med initiativer og deltagelse i fester og arrangementer. Side 5
Før indflytning Når du flytter ind i din nye bolig, får du en kontaktperson. Kontaktpersonen bliver den gennemgående person i din hverdag. På den måde er der en, som får et tæt kendskab til dig og de ting, der er vigtige for dig. Hvis der er mulighed for det, vil vi gerne invitere dig, din familie/dine venner til at mødes med din kontaktperson inden du flytter ind. På den måde kan vi i fællesskab finde frem til, hvordan vi skaber et godt samarbejde om en god hverdag. Vi vil gerne høre om dit liv, dine vaner, interesser og hvad du gerne vil kunne gøre selv i hverdagen. Vi vil også gerne høre om, hvad du og din familie/venner plejer at gøre sammen og hvad I gerne vil fortsætte med at gøre. Mødet vil også give os mulighed for at aftale nærmere omkring praktiske ting i hverdagen. Vi vil derfor kontakte dig, så snart vi er informeret om, at du har sagt ja tak til en bolig. Du, din familie og dine venner er også altid velkomne til at kontakte os. (se kontakt oplysninger på side 4) Vidste du at.. I Område Midtbyen bor der ca. 32.500 borgere, hvoraf ca. 3.000 er pensionister. Side 6
Deltagelse Der er stor opmærksomhed på at du og din familie/venner bliver hørt og medinddraget. Det betyder blandt andet, at vi gerne vil opfordre jer til at være aktive i afdelingsbestyrelsen og som frivillig. Afdelingsbestyrelsen I boligerne ved Ceres Huset er der en afdelingsbestyrelse som er valgt blandt både beboere og familie. Bestyrelsen varetager beboernes interesser, er med til at planlægge og afholde arrangementer og er derfor vigtige samarbejdspartnere og væsentlige i forhold til at skabe liv og glæde for beboerne. Frivillige: Med det formål at bringe mere liv i dagligdagen og øge livskvaliteten i vore boliger og Lokalcentre, har vi kontakt med en stor gruppe aktive borgere, som yder en frivillig indsats. De fungerer f.eks. som besøgsvenner, hjælper ved arrangementer eller som chauffør for lokalcenterbussen. Alle kan melde sig som frivillig. I forhold til arrangementer der foregår på Ceres Huset, vil vi af og til kontakte din familie/venner, for at høre om de har mulighed for at give en hånd med og gøre arrangementet muligt. Alt der bydes ind med er velkomment. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af dette, kan du henvende dig til lederen, som vil hjælpe dig videre. Vidste du at.. Der er omkring 170 frivillige i Lokalområde Midtbyen. Side 7
Indflytning og indretning Når du skal flytte ind i din nye bolig, er det vigtigt at du vælger at tage det med, som har betydning for dig, og som vækker gode minder. Hvis du har brug for gangstativ, kørestol eller lignende hjælpemidler, som kræver at du har plads, skal du være opmærksom på at møblere lejligheden, så du frit kan komme omkring. Hvis du ønsker råd og vejledning i forhold til indretningen, vil lederen eller din kontaktperson være behjælpelige. At flytte i plejebolig er på mange måder som at flytte ind i en hver anden boligforening. Du og din familie/venner står for indflytningen, ophæng af lamper, billeder, gardiner o.l. Der hører to høje klædeskabe til lejligheden. De er flytbare, så du har mulighed for selv at beslutte, hvor de skal stå. Der er loftlifte i alle lejlighederne. Hvis der er brug for loftliften, er det nødvendigt, at loftlampen i soveværelset er af typen roset så liften kan køre frit. Hvis du har brug for hjælp af 2 personer i plejesituationer, er der retningslinjer for, hvor meget plads der skal være omkring sengen. Ligeledes kan der være andre hensyn som skal tilgodeses for at kunne hjælpe dig. Lederen eller din kontaktperson kan give dig nærmere oplysninger. Skulpturen som hænger i forhallen ved Ceres Huset, er skænket af Ceres Bryggerierne i anledning af åbningen af plejeboligerne. Ceres Gudinden er her placeret på bunden af et øl-anker. Ceres var gudinde for plantevækst især korn, og for moderlig kærlighed. Navnet Ceres stammer fra det indoeuropæiske ord ker, som betyder at bekymre sig om. Side 8
Plantegning (tegningen er ikke målfast) I kælderen er der mulighed for at opbevare nogle få ting (svarende til ca. 2 m3). Du bedes være opmærksom på, at der ikke er mulighed for individuel aflåsning. Side 9
Økonomi/ praktiske oplysninger På Borger.dk kan du finde oplysninger om: Flytteanmeldelse Flyttetilskud Boligstøtte Pension Betaling: Opkrævning for indskud, husleje, vand, varme og servicepakker sker på et giro-indbetalingskort som bliver sendt til dig. De fleste vælger at tilmelde betalingen til PBS, så det fremadrettet sker automatisk. I forbindelse med indflytningen vælger du, hvilken serviceaftale du ønsker i forhold til tøjvask og eventuel leje af linned. Forsikring: Aarhus Kommune har tegnet en fælles brandforsikring for bygningerne. Øvrige forsikringer som indbo-/ tyveri-/ansvarsforsikring tegner du selv. Forsikringen gælder efter samme betingelser som i en hvilken som helst anden bolig. Nøgler og syn: Når du overtager lejligheden, laver vores pedel et indflytningssyn sammen med dig. Ved synet registreres, om der er fejl eller mangler, som du ikke er ansvarlig for. Samtidig får du udleveret en nøgle til postkassen, og 3 nøglebrikker til din dør. Side 10
Praktiske oplysninger Post: Din post vil blive omdelt af Post Danmark til postkassen uden for din dør. Du har også mulighed for at omdirigere posten, så den sendes til et familiemedlem. Antenneforhold/netadgang: Via huslejen betaler du for den lille Stofa-pakke. Du kan tilkøbe flere kanaler via Stofa. Der er trådløst gæste-netværk som alle der kommer i dit hjem kan logge sig på. Net-café: På lokalcenter Carl Blochs Gade er der en net-café. Her er der PC er, som du er velkommen til at bruge. Tirsdag og torsdag formiddag kan du få hjælp af frivillige Vaskeri: På hver etage er der et mindre vaskeri, som du er velkommen til at bruge. Da der er mange som anvender vaskeriet, vil vi gerne bede dig om at sætte et mærke i tøjet, så vi altid kan finde frem til ejermanden. Personalet hjælper også gerne med tøjvask. Lokalcenter bussen: Hvis du og din familie gerne vil på udflugt, er der mulighed for at låne lokalcenterets bus. Tal med personalet, hvis du ønsker at høre mere om muligheden for at låne bussen. Side 11
Praktiske oplysninger Læge: Når du flytter i plejebolig, beholder du din nuværende læge. Tandlæge: Som udgangspunkt beholder du din tandlæge. Det kan være aktuelt at vælge en tandlæge som har gode adgangsforhold. Hvis du har meget nedsat førlighed og/eller et vidtgående handicap, som betyder, at du ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud, kan du søge om omsorgstandpleje. Personalet vil være behjælpelige med at ansøge. Frisør og Fodterapeut: Hvis du ikke længere er i stand til at komme til din vanlige frisør, er der mulighed for at kontakte en mobilfrisør, som kan komme til dig. Ligeledes er der mulighed for at du kan kontakte en mobil fodterapeut. Indkøb: Hvis du ikke selv har mulighed for at købe ind, er der mulighed for at bestille varer via nettet eller at ringe. Personalet har en liste over købmænd som bringer varer ud. Hver torsdag eftermiddag kommer der en kioskvogn på alle etager. Vidste du at Område Midtbyen har et havehus, som I er velkomne til at benytte jer af. I kan f.eks. tage familien en tur med i Havehuset og få en hyggelig oplevelse ud af det. Havehuset er indrettet, så man kan komme omkring også hvis man sidder i kørestol. Personalet kan fortælle dig mere, også om muligheden for at låne lokalcenterets bus. Side 12
Praktiske oplysninger Mad: Aarhus kommune har en målsætning om at 60% af maden i kommunens køkkener skal være økologisk i 2015. Din betaling for maden fastsættes én gang årligt af Aarhus Byråd. Byrådet giver et tilskud, så du ikke betaler den fulde pris for maden. Hvis din familie eller venner ønsker at spise med, er der også mulighed for dette. Personalet kan fortælle jer mere herom. Træning: Du skal have mulighed for at bevare din evne til at kunne klare ting i hverdagen. Derfor vil terapeuten kontakte dig, så I sammen kan finde frem til dine muligheder for at træne. Rengøring: Rengøring tildeles efter kommunens visitationskriterier. Tal eventuelt med personalet om, hvad du, din familie og venner kan gøre. Overnatning: Vi har gæstesenge, som din gæst kan låne. Der er også mulighed for at leje et værelse på Lokalcenter Carl Blochs Gade, som ligger ca. 300 meter fra Ceres Huset. Parkering: Der er mulighed for at parkere ved Ceres Huset. Ved parkering over 2 timer, kan du få parkeringskort ved personalet. Side 13
Få besøg i dit nye hjem Når du flytter i plejebolig, er det vigtigt at være opmærksom på stadig at være en del af familien og vennekredsen. Tænk på, hvad du tidligere har holdt af at gøre sammen med din familie og venner, og fortsæt med at gøre de ting I kan. Det vigtigste er ikke, hvad man gør, men at man gør noget. På Ældre Sagens hjemmeside, har de tips til ting man kan gøre sammen: Del et måltid, dine gæster kan tage en madkurv med, eller I kan bestille en ekstra portion, så dine gæster kan spise med. Yndlingskagen til kaffen kan også vække glæde. Tal om oplevelser I har haft. Se billeder eller videooptagelser af de seneste begivenheder i familien. Sæt jer med en kop kaffe og skriv fødselsdags- og julekort til familie og venner. Har din familie eller venner en hund, så er den velkommen. Måske vækker den også liv og glæde for de øvrige beboere. Side 14
Få besøg i dit nye hjem Gå eller kør en tur. I kan evt. låne en transportkørestol. Det er hyggeligt når børne og oldebørnene kommer med på besøg. Lad dem gøre det, de altid har gjort når de har været på besøg spille spil, se børneudsendelser, Dvd'er med film m.m. Spil, puslespil, gamle fotoalbum, gamle ugeblade, kryds og tværs kan også være ting at være fælles om. Hvis en i din familie eller vennekreds spiller et instrument, så tilbyd at holde koncert til glæde for alle. Se en film (DVD) sammen og hyg jer med lidt snack. Gamle danske film plejer at være et hit. Hvis man har svært ved at kommunikere, kan det være rart, at der er en der stryger hånden og taler om tidligere oplevelser. Side 15
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg OMRÅDE MIDTBYEN Carl Blochs Gade, Møllestien & Vestervang Grønnegade 10, 8000 Århus C Tlf. 87 13 46 00 Læs mere om Område Midtbyen på www.ommidtbyen.dk Side 16