Sund Sport Visuel identitet & kommunikation Maria Ekelund, Thomas Riis, Stephanie Rosborg, Rasmus Seye
Indholdsfortegnelse 1.0 Problemformulering 1.1 Afgrænsning 1.2 Læringsmål 1.3 Tidsplan 2.0 Kommunikationsplan 2.1 Moodboard 3.0 Visuel Identitet 3.1 Skitser 3.2 Farver 3.3 Logo 3.4 Pjece 3.5 Merchandise 3.6 Brevpapir og kuverter 3.7 Plakater 3.8 Billboard 3.9 Specialiseret reklame 3.10 Website 3.11 Banner reklame 3.12 Facebook 4.0 Procesevaluering 4.1 Konklusion 5.0 Bilag 1 5.1 Bilag 2 5.3 Bilag 3 2 2 3 4 5 7 8 9 11 12 13 14 15 16 18 19 20 22 23 24 24 25 26 28 1 28
Problemformulering Eftersom den danske ungdom har et stadig stigende problem med mindre idrætsudøvelse, større brug af præstationsfremmende- og euforiske stoffer samt spiseforstyrrelser, ønsker Dansk Idrætsforbund at få lavet et udkast til en informationskampagne der skal oplyse de unge mellem 15 og 25 år om dette stigende problem. Afgrænsning En kampagne som denne kan umuligt nå alle folk. Målgruppen er simpelthen al for bred og der er for mange kommunikationsmåder og retningslinjer man skal tage hensyn til, når man kommunikerer med de forskellige segmenter. Derfor har vi valgt kun at henvende os til unge ikke allerede ude i misbrug, uden ernæringsproblemer osv. På baggrund af dette har vi valgt følgende overordnede problemstilling. Vi vil skabe en visuel identitet for en informationskampagne, som skal sætte fokus på ovennævnte problemer og henvende sig til en specifik målgruppe. Den visuelle identitet skal kunne fungere som en overordnet, selvstændig identitet, men også et miljø for de underliggende identiteter for de enkelte segmenter. For at besvare denne problemstilling bedst muligt vil vi også komme ind på følgende problemstillinger. - Grafiske elementer (heriblandt former, farver, typografi, font mv.) - Kommunikation til målgruppe (kommunikationsplan- og model) - Analysere førhen brugte kampagner - Valg af medier - Afsenders nuværende image 2 28
Læringsmål Vi vil gerne lære at analysere en afsenders image og lave en visuel identitet der repræsenterer denne. Til at formidle denne visuelle identitet vil vi benytte værktøjer såsom Photoshop, Illustrator og InDesign alle programmer i Adobe pakken. Ikke alle disse programmer har vi bekendtskab med, så det er et mål at lære disse at kende. Et andet mål er at få analyseret målgruppe, afsender og budskab med det formål at tilpasse vores visuelle identitet til modtageren/målgruppen. Samtidig vil vi lære at sikre os, at vores præsentation af grafiske såvel som skrevne elementer, overholder afsenderens standarder, og samtidig ikke er stødende overfor visse grupper i samfundet. Vi vil også sikre os, at grafiske elementer overholdte en vis standard, så de er pæne både på web og i print, for at sikre en vis kvalitet og professionalisme. 3 28
Tidsplan Fredag d. 23/10: Udarbejdelse af tidsplan. Lørdag d. 24/10: Overvejelser til slogan, navn og logo til den visuelle identitet. Søndag d. 25/10: Overvejelser til slogan, navn og logo til den visuelle identitet. Mandag d. 26/10: Præsentation til gruppen af forslag til slogan, navn og logo. Diskussion af målgruppe og segmenter. Tirsdag d. 27/10: Udarbejdelse af problemformulering, kommunikationsplan samt afgrænsning. Onsdag d. 28/10: Udarbejdelse af frise samt rentegning af logodesign. Torsdag d. 29/10: Udarbejdelse af moodboard samt skitser af visuel identitet. Fredag d. 30/10: Finpudsning af problemformulering og kommunikationsplan. Begge sendt til godkendelse hos lærerne. Onsdag d. 4/11: Udarbejdelse af forslag til præsentation af produkt i de forskellige medier der er relevant til vores målgruppe. Udvikling af website design. Torsdag d. 5/11: Samling og finpudsning af forslag til præsentation af produkt i de forskellige medier. Website design vurderes. Fredag d. 6/11: Finpudsning og afslutning af websitedesign samt andre visuelle elementer. Rapport udvikling, samling og skrivning. Lørdag d. 7/11: Buffer. Søndag d. 8/11: Buffer. Mandag d. 9/11: Buffer. Gruppebestemt deadline af færdig rapport. Tirsdag d. 10/11: Buffer. Onsdag d. 11/11: Buffer. Deadline kl. 14.00. Mandag d. 2/11: Finpudsning af problemformulering og kommunikationsplan på baggrund af tilbagemelding, udarbejdelse af medie-matrix samt start på begrundelse og valg af visuel identitet. Dette indeholder valg af farver, fonte, grafiske elementer lign. Ydermere vil vi diskutere og vælge et specifikt segment i målgruppen vi vil arbejde med. Tirsdag d. 3/11: Udarbejdelse af forslag til præsentation af produkt i de forskellige medier der er relevant til vores målgruppe. Udvikling af website design. 4 28
Kommunikationsplan Målgruppen for denne informationskampagne er defineret til de unge mellem 15 og 25 år. For at ramme denne målgruppe med den ønskede effekt har vi udarbejdet denne kommunikationsplan med udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius kommunikations -model. Dog er hendes model meget omfattende og derfor vil vi lægge mest vægt på følgende 5 punkter: Afsender - Afsender - Budskab - Mediet - Modtager - Effekt hos målgruppe Afsenderen af denne kampagne er Dansk Idrætsforbund (primær afsender), som er en paraplyorganisation som varetager interesserne for de 60 specialforbund som ligger under den. DIF vil have udformet en informationskampagne der skal informere de unge om idræt, ernæring og misbrug. Vi er også selv en afsender (sekundær afsender) da det er os der laver et udkast til hvordan denne kampagne kunne se ud. Det skal dog siges, at vi som den sekundære afsender ikke har nogen indflydelse på det indholdsmæssige, men blot det kvalitetsmæssige af kampagnen. Budskab Formålet med denne kampagne er at oplyse de unge mellem 15 og 25 år om, at de ikke dyrker nok idræt, der bliver taget for mange stoffer og præstationsfremmende midler og ernæringen er for dårlig. Budskabet er derfor Sund sjæl, sundt legeme hvor vores identifikation af dette er Sund Sport. Vi mener Sund Sport rammer de punkter som DIF vil oplyse om, rigtig godt. Mediet Vi har valgt flere medier til at formidle vores kampagne på, både trykte og digitale medier. De trykte medier er følgende: - Billboards - Plakater på skoler, gymnasier, stationer mv. - Tryk på merchandise (kuglepinde, fodbolde mv.) - Pjece (ved sportscentre, sports begivenheder mv.) - Papir (kuverter og brevpapir) Vores digitale medier er følgende: - Internettet (bannerreklamer, facebook gruppe mv.) Disse medier tror vi på rammer vores målgruppe bedst muligt. Grunden til dette er, at plakater på f.eks. skoler og gymnasier vækker opsigt og er samtidig et billigt medie. Tryk på merchandise, f.eks. en basketball, som bliver udleveret sammen med en pjece til f.eks. et sportsevent, vil i vores mening fungere godt og er stadig forholdsvis billigt. Samtidig er dette samspil mellem merchandise og pjece vigtigt, da vi personligt mener en pjece i sig selv er for kedelig her vil en basketball, fodbold eller andet vække interessen hos modtageren, som derved vil læse den medfølgende pjece. Hvis modtageren alligevel vælger at smide denne pjece væk, vil navnet på kampagnen stadig stå på det udleverede stykke merchandise og derved reklamere på denne måde. Modtager Som sagt er målgruppen (den primære) de unge mellem 15 og 25 år som endnu ikke er ude i stofproblemer, præstationsfremmende stoffer osv. Dog er der også andre modtagere såsom familie og venner til den primære målgruppe (den sekundære), som er vigtige at ramme godt det er nemlig svært for en individuel at starte noget, uden den persons venners accept. Effekt hos målgruppe Den ønskede effekt af denne informationskampagne er helt klart at forhindre de unge i at komme ud i stofmisbrug, præstationsfremmende stoffer samt ernæringsproblemer, men også bare at få flere unge i gang med at dyrke idræt - også selvom det er alternative idrætsformer. 5 28
Kommunikationsmodel Vores kommunikationsmodel, som ses nederst på siden, viser den cyklus vi kommer igennem med denne kampagne. A fs e n d e r Ko nte kst Modtager Primær: DIF Sekundær: Projekt gruppen Budskab / Produkt De medier vi har valgt at benytte os af Budskab / Produkt Unge mellem 15-25 i de forskellige segmenter Effekt 6 28
Moodboard Moodboardet er sammensat af billeder fra DIF s blad Idrætsliv, som kan downloades fra www.dif.dk. Det betyder meget for DIF at de unge har et godt idrætsmiljø, hvor alle bliver hørt og får oplevelsen af kvalitet. Flertallet af billederne består af glade idrætsudøvende. Det giver et indtryk af, at sammenhold, glæde og succes er en vigtig del af afsenders identitet. 7 28
Visuel identitet Designet generelt Vi var med det samme enige om, at de grafiske elementer skulle gå igen på alle de forskellige produkter i de forskellige medier, sådan så den visuelle identitet blev bibeholdt og var let genkendelig. For at opnå det ønskede resultat gik vi efter mottoet En ting er ikke færdig når der ikke kan lægges mere til, men når der ikke kan trækkes mere fra. Dette var noget vi fulgte meget efter i udviklingen af logoet - læs mere under logo punktet. overskrifter og logo har vi valgt Hobo std. da vi synes den giver en god, kraftig effekt og samtidig er sådan lidt glad for livet - præcis det denne kampagne går ind for. Denne rapport overholder også disse punkter. Online: Calibri er dog ikke så god til vores website, da det formegentlig kun er Windows Vista brugere der har denne skrifttype. Derfor er vores online skrifttype faldet på Lucida, da den minder meget om Calibri. Hvis brugeren ikke har Lucida vil der blive anvendt Helvetica eller Verdana. Hvis disse heller ikke findes bruges brugerens default sans-serif font (altså en uden seriffer). Under udvikling af denne visuelle identitet har vi brugt følgende programmer: Adobe Photoshop CS4: Dette har vi brugt til korrektion af diverse billeder brugt på websitet, i pjece, plakater mv. Adobe Illustrator CS4: Logoet er blevet designet i Illustrator og er derved lavet med vektorgrafik hvilket gør logoet skalerbart. Adobe InDesign CS4: Udvikling af pjece samt rapport er blevet lavet i InDesign. Adobe Dreamweaver CS4: Websitet er blevet udviklet i Dreamweaver. Dog har vi benyttet firebug (plugin til Firefox) til at teste websitet i. Skrifttyper Print: Til printede ting, altså plakater, pjece osv. har vi valgt at bruge Calibri til almindelig tekst, da vi synes den passer godt til kampagnens identitet. Til 8 28
Skitser For at komme frem til vores visuelle identitet har vi lavet nogle skitser. Disse ses på de kommende sider. Som det ses er nogle af skitserne lavet i Illustrator, men vi har også nogle håndtegnede. I starten af forløbet prøvede vi med navnene Ren Sport og Klog Sport, men vi fandt et problem i, at disse ikke repræsenterede emnet ernæring. Til slut faldt valget på Sund Sport. Der er et slags forløb i vores skitser, da de første er de allerførste udkast og den sidste skitse (tegnet på papir) er en ide udvikling af det endelige logo. 9 28
10 28
Farver Nedenfor ses de farver som vi har valgt til de forskellige segmenter. Rød har vi valgt at bruge til produkter der oplyser om stoffer. Dette valgte vi fordi vi i denne sammenhæng ser rød som en stop-op farve der varsler fare. Gul valgte vi til præstationsfremmende stoffer da vi, ligesom med den røde, ser denne farve som en stop-op farve der varsler fare. Samtidig betyder farven gul bl.a. noget farligt. Lilla valgte vi på instinkt. Vi var alle enige om at denne farve repræsenterede alternative idrætsformer rigtig godt, da den både kan være en maskulin og feminin farve. Det er en dyster men samtidig varm farve, så den passede godt til vores produkter omkring alternativ idræt. Farven repræsenterer samtidig dynamik, som gør den et oplagt valg. Grøn har vi valgt til at repræsentere ernæringsdelen af kampagnen. Grøn er en naturlig og sund farve og der er ingen bedre farve til at repræsentere dette område. #9B2429 c20 m100 y100 k11 r155 g36 b41 #C13936 c6 m93 y88 k0 r193 g57 b54 #CC9933 c16 m42 y98 k0 r197 g150 b56 #FFCC33 c0 m22 y89 k0 r241 g198 b68 #003300 #336600 c84 m51 y86 k68 c89 m34 y100 k30 r31 g50 b31 r57 g100 b57 #330033 #622562 c68 m93 y46 k62 c60 m100 y28 k17 r50 g18 b50 r98 g37 b98 11 28
Logo Det primære mål var at skabe et enkelt og stilrent logo. Det var tilmed vigtigt at det kunne benyttes både i stort og lille format uden problemer. Logoet skulle kunne fungere lige godt i flere forskellige medier og være let genkendeligt. Samtidigt skal det passe til den overordnede kampagne, men også være relevant for de enkelte segmenter. Font: Hobo std medium / bold I logoet ønskede vi at vise den sportslige del af kampagnen ved at benytte et piktogram for et menneske. For at give lidt bevægelse, har vi roteret det en smule mod højre. For at få den mere følelsesmæssige del af kampagnen (spiseforstyrrelser og misbrug) med, har vi valgt et hjerte, som bliver placeret rundt om mennesket. Hjertet er rødt, da det først og fremmest er den naturlige farve til et hjerte. Udover det symboliserer rød livet, men også aktivitet. Samtidigt indgår den røde farve også i DIF s eget logo, hvilket gør det lettere at bruge vores logo og DIF s logo sammen. Mennesket har vi valgt skal være orange, da farven orange symboliserer livskraft, styrke og energi, men også fremstår motiverende hvilket passer perfekt til kampagnen. Font: Hobo std medium / bold Til højre ses nogle forskellige udgaver af vores endelige logo, samt nogle tests af nogle skrifttyper til logoet. I punktet Skitser kan udviklingen ses af vores logo. Font: Century gotic / bold Det skal dog siges, at det kun er nedenstående logo vi har brugt i kampagnen, samt det tilsvarende i sort/hvid, men at nogle af eksemplerne til højre er for at vise andre udgaver af logoet, hvis det skulle interessere DIF. På websitet bruger vi dog den lidt mere effektprægede version (ses til højre, 3 ned fra toppen). 12 28
Pjece Her ses et screendump af vores pjece. Vi forstiller os, at disse ting kan uddeles til f.eks. sportsbegivenheder. Bemærk: Printet pjece findes i bilag 3. 13 28
Merchandise Merchandise fungerer som en støtte til en pjece. En pjece fanger oftest ikke opmærksomheden hos folk på samme måde som f.eks. en bold eller taske gør. Dog fungerer merchandise ikke godt til at give detaljeret information om en kampagne, som en pjece gør. Kombinationen af disse to ting er føler vi dog vil løse dette problem, da du får et stykke merchandise der vækker din interesse, hvilket medfører at du har lyst til at læse den vedlagte pjece. Det udvalgte merchandise til denne kampagne er ting som enten kan bruges i hverdagen eller i forbindelse med sport. Kuglepennen og nøgleringen er hverdagsting, mens tasken, vandflasken og bolden er mere relevante i sportsverdenen. Andre merchandise kan findes i bilag 1. Nogle af de merchandise der findes i bilag 1 er dog ikke relevant på denne måde, hvilket også er grunden til de er havnet i bilag. 14 28
Brevpapir og kuverter Vi har valgt at lave et udkast til hvordan et brev og kuvert kunne se ud i forbindelse med vores informationskampagne. For at følge den visuelle identitet, har vi anvendt vores logo i forstørret udgave både på kuvert og brevpapir. Samtidig er det blevet gjort mere gennemsigtigt så det ikke står så tydeligt frem, og derved bliver fokus også lagt på teksten og ikke på grafikken dog er læseren bevidst om grafikken og er ikke i tvivl om hvor brevet kommer fra. Stephanie Rosborg Hansen Æbletoftsvej 44 3700 Rønne Lorem Ipsum København 3.11.2009 Ciderum at quae mod estemperum facero que experum, quas ese nia quassint atior aut aut faceati a enecatibusa quis et pro et eume eosa quis et enturias arum que eossit vel il ma dolorero mod magnimus aut moluptatus adipsunt. Utestem. Nam quunt. Fugit harunt audisin nimpores volendipis net quamus dolorum, verovidunt fuga. Nemquia epeliquatia consecturi omnim eatem sit ipis earum qui reperum recto volupienis milluptiore vendis ut quis eosam quisitio tem faciis nestio corempo repelese cone la coresequi dis veliquia commos cumquis sint quam dolorem estibusam et inulliciet asi volut rerum fugia consed ut volore eumquidem quo omnim ipid quundit que ped qui core nos et maioste stotaeptati sum fugit dolecte cuptaturiam, nullaut abores quidebi scimpor rernam sed ut ommoluptate volorep rovidit quae voloria sperio verovid mintis eicil imi, veni non consendiasit autemposae corum volorion el ipsam que preserit dolorit repudandiati doluptat eumquis ipsa que cum voluptatur, ulla ditaepe roreic te dolore expeditae doloribus, sum aliquae dolorporeni imaio to tendit odi remossumque sumqui andebit iasped magnimp orrovid eribusam, od quunt vid et as explignis et, exceper atiunte mporrovit ea sum et acearion reped et dolorum voluptam lant aut etus alictes torataectur, exerovitias dis aut eos ent. Ipidus dolore magnamusanda natempor sed eatia voloresequam etur? Ces audiatemquae optat excea del et hicius nis eat lam idemodi taerferum eossimendis susciat ut volorae ssitas dolupta tatur, erspicium sum aut quis conet quam nist ex el ius, nones et et ullore non expliciumque cones enisquiam ium simillandam quasit essim voloreriatis entis mi, sitatur ad que pelenis sunt est lates molor aut quias aut eaquiae dolorem quisciderum harcium rerro ma voluptatiae ant odis dem sus restiis rerume et peribusandem fugit ipsam, iur adi odi tendit prat ea am, nectatur, ab in possimus, sapisimpori omniendam, nonem volo quaecto resequo to bernatem adisci blaudaestrum quibus re volorru ptaepeliquid maiossuntur? Occum faccabo. Git vollabo rundia vendem quae dendia num res comnimus modi ut facilitat liquasi delles eaque landempor receate mporem volesti odiciat iorecte mporpos essimaxim facculpa cus volore velicipsa digendunt re volore poreicit, quiataquo eosa que dolu - Lorem Ipsum Ipsalla Lorem Lorem 15 28
Plakater Øverst i venstre hjørne findes logoet som tydeligt identificerer kampagnen. Desuden har vi som nævnt valgt at benytte fire farver for de forskellige temaer. Lilla for alternativ idræt, grøn for ernæring, gul til præsentationsfremmende stoffer og rød til euforiserende stoffer. Disse farver går igen på de to streger under logoet og på frisen i bunden af plakaten. På frisen gentages det velkendte logo igen. Frisen er som nævnt en del af den visuelle identitet på plakater og websitet. Til højre ses et eksempel på en hvordan den visuelle identitet vil tage sig ud på en plakat i bybilledet. Vi har lagt vægt på at identiteten på plakater er afdæmpet og rolig således at det er selve kampagnens budskab der er den dynamiske del af plakaten. Bemærk frisen i bunden der sammen med logoet er en rød tråd i plakat og website designet. Eksemplet til højre er en plakat der henvender sig til doping segmentet. Andre plakatdesigns kan ses i bilag 2. 16 28
Her ses forskellige designs til plakater til de forskellige segmenter - som det ses overholdes vores grundlæggende designprincipper. Lad vær Drop det - du snyder dig selv! Sport er ikke bare fodbold og håndbold... Check vores hjemmeside - vigtig viden om præsentationsfremmende stoffer www.sund-sport.dk Check vores hjemmeside - vigtig viden om alternative idrætsgrene www.sund-sport.dk 17 28
Billboard Til vores billboard designs har vi valgt at følge plakaternes design, da det hjælper til at holde den visuelle identitet og samtidig gør det let for modtageren at identificere kampagnen. Designet er dog ændret en smule, bl.a. er frisen udeladt, da den ikke vil fungere på grund af formatet. Bemærk: Baggrunds billedet har vi fået lov til at bruge af AFA JCDecaux og rettighederne tilhører dem. 18 28
Specialiseret reklame Her ses en specialiseret reklame. Den er specialiseret i og med sådanne reklamer højst sandsynligt vil blive lavet lige til dette specifikke formål. Stilladser er altid af forskellige størrelser, og materialet hvorpå disse reklamer er trykt, varierer også fra gang til gang. Grunden til vi har sådan et eksempel er, at reklamer på længerevarende byggeprojekter vil hænge fremme i en længere periode og derved blive eksponeret godt. I så store formater bør den visuelle identitet kun være baseret på logo, font og et enkelt budskab. Desuden refererer den til kampagne websitet så modtager kan søge mere information på websitet. Vi er klar over denne løsning let kan blive dyr, men det viser mulighederne i logoet. 19 28
Website For at kunne samle kampagnen er det vigtigt med en kampagne website hvor målgruppen kan læse mere omkring hvad kampagnen handler om og kan modtage de forskellige budskaber der er i segmenterne. Det er vores idé at websitet udelukkende skal fokusere på de forskellige segmenter. For nemt at kunne identificere segmenterne alternativ idræt, ernæring, præsentationsfremmende- og euforiserende stoffer, har vi valgt et farve tema pr. segment bl.a. grøn for ernæring og lilla for alternativ sport. Brugeren vil tydeligt via hovedmenuen kunne identificere de forskellige emner. Farverne vil fungere som et indeks. For at understrege dette vil en streg i farven for det pågældende segment, tone frem lige under hovedmenuen. Denne effekt skal gerne give en interferens oplevelse. Samtidig vil frisen i bunden skifte til samme farve. Hovedmenu er en gitterstruktur jvf. de navigative funktioner i Lisbeth Thorlaucius kommunikations model. Den vil altid være synlig så brugeren kan hoppe rundt mellem de forskellige miljøer/sider. For at komme tilbage til forsiden benyttes et klik på logoet, som alle webbrugere ved. Vi har valgt at frisen både skal optræde på websitet og plakaterne. Selve den visuelle identitet er tydelig nemlig logo et i venstre hjørne og frisen i bunden samt fonten. Link: http://stud67.webkn.dk/vi/ 20 28
Det bagerste screendump er til for at vise vores brug af frisen, som er nævnt på foregående side. Link til websitet, som dog kun er semi-funktionelt, er XXX. Siden er dog kun optimeret firefox, noget der selvfølgelig vil være rettet i en endelig version. 21 28
Banner reklamer Nedenfor ses et eksempel på et banner på DIF s website. Dette banner er et generelt banner, der har til funktion at linke til kampagne siden. Det der menes med generelt er, at det ikke er under et af de specifikke segmenter, hvilket vil sige det følger vores overordnede farvevalg, og ikke et af vores segment specifikke farver. 22 28
Facebook gruppe Et andet eksempel på et online medie er facebook. Facebook er meget populært blandt såvel unge som ældre, og er derfor et helt naturligt sted at reklamere for sådan en kampagne. På denne facebook gruppe vil der være information om kampagnen, debat fra medlemmer samt relevante billeder og videoer. 23 28
Procesevaluering Vi har været de forskellige Adobe programmer igennem, som er nævnt i Visuel Identitet punktet, og har fået et godt fundament for fremtidig arbejde i disse - men der er altid plads til at lære mere. Vi har fået et godt indblik i analysering af målgruppe, afsender og budskab vha. Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel. Vi har været modellen igennem mange gange, og vi kan se potentialet i dette værktøj. Samarbejdet i gruppen har været rigtig godt. Vi har alle haft mulighed for at sige hvad vi har haft på hjertet, og ingen forslag er blevet udelukket uden overvejelser og diskussion. Samtidig har alle gruppemedlemmer bidraget med en ide som er i det endelige produkt. Konklusion Vi er af den opfattelse at vores visuelle identitet afspejler opgave brief rigtig godt. De elementer som skal være repræsenteret er forbundet til vores fremlagte visuelle identitet i en større eller mindre grad. Kampagnen fungerer både som en selvstændig iden-t itet, men har også god mulighed for at informere om et specifikt område alene. Ydermere fungerer kampagnens visuelle identitet godt sammen med DIF s egen. Samtidig har vi været meget opmærksomme på kvaliteten af vores grafiske elementer, og vi har fået en god indsigt i at overholde standarder til forskellige medier. Desuden mener vi at vi har taget hensyn til og været mange problemstillinger igennem. Vi er meget tilfredse med resultatet af dette projekt og føler at vi har lært mange ting både gruppemæssigt og individuelt. 24 28
Bilag 1 Her er andre eksempler på noget merchandise vi har lavet. 25 28
Bilag 2 Her er andre eksempler på plakater vi har lavet. 26 28
27 28
Bilag 3 - Pjece 28 28