Forblad. Erstatningsboliger af Materialer fra Borgergadesaneringen. Troels Smith. Tidsskrifter. Arkitekten 1944, Ugehæfte

Relaterede dokumenter
Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering. Hans Hansen, Alvar Lauritzen. Tidsskrifter. Arkitekten 1936, Månedshæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Forblad. Aadalshusene. J. Houmøller Klemmensen. Tidsskrifter. Arkitekten. Tidsskrift for Bygningsvæsen. Månedshæfte. 1939

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte


Vedligeholdelseshåndbog

Forblad. Bredflagede Differdinger Specialprofiler. Tidsskrifter. Architekten, 2 jan 1904

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Annisse Kirke -Ikke fredet. Domme. Taksationskomm iss ionen.

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forblad. Anvendelsen af grønt tømmer. Oskar Bondo Svane. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Prædiken over Den fortabte Søn

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forblad. Byggeriets rationalisering. Preben Dal. Tidsskrifter. Arkitekten 1948, Ugehæfte

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Forblad. Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion. Poul H. Mørck.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Ark.No.36/1889

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

SVANEMØLLEN Svaneke.

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Forblad. Bedre lydisolation ved hensigtsmæssig planløsning. Fritz Ingerslev og Jørgen Petersen. Tidsskrifter. Arkitekten 1952, Ugehæfte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

Bemærkninger til partshøring om Nedenomsvej 14, matr. nr. 6 ag, Høsterkøb.

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Tiende Søndag efter Trinitatis

Hirtshalsvej Hjørring Tlf.: Anders: Henrik:

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Forblad. Dansk træs anvendelse til husbygning. A. Oppermann. Tidsskrifter. Særtryk af "Dansk Skovforenings Tidsskrift"

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Kildepakke 5: Fireburn-oprøret

Byudvikling på Limfjordstangerne

Optanter for Tyskland

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Sønderjyllands Prinsesse

Forblad. Om Bygningers varighed A. K. Tidsskrifter. Meddelelser fra Akademisk Architektforening AA

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

Morgensoldis. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN


Norden i Smeltediglen

Forblad. En Ny Staalskeletbygning. Peder Bruun. Tidsskrifter. Arkitekten 1931, Ugehæfte

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

Skipperstræde 16, ansøgning om lokalplangodkendelse

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Transkript:

Forblad Erstatningsboliger af Materialer fra Borgergadesaneringen Troels Smith Tidsskrifter Arkitekten 1944, Ugehæfte 1944

Nr.J9Nr.11 1706 1719 l 1715 f+<.~ ~ 1 >l--+-+-+-+-+-+--+--+--+-t--t--..,r-----<'----' 10 0 100 ISO D e jjaa Planen skrauertde Huse har efter J{edriu11i11g afgiuel i\4a terialr.r til omslaacnde.nybyg11i11ger. D f anforle Aarstal angiver l-/uscnes Alder Erstatningsboliger af Materialer fra Borgergadesaneringen A~ Arkitekt M.A.A. Troels Smith 728.1: 35r.778.52 Den herskende Materialemangel har ført til, a t K ø benhavns Kommune i Efteraaret 1943 besluttede a t a nvende d e brugelige Byggematerialer, som m aatte fremkomme ved de sidste Nedrivninger i Forbindelse med Borgergadesaneringen. Det drejede sig ialt om 12 Ejendomme og et Par Lagerbygninger, som man ønskede anvendt til Opførelse af ialt 30 Boliger. Byggeri med "gamle" Materialer er ingenlunde noget ukendt Fænomen. Under mit Arbejde med Nedbrydningen kunde jeg flere Steder se, hvordan 250 Aar gamle Tagspær og Bjælker havde været anvendt i endnu ældre Huse, ja endog i Skibe, før de var benyttet i de nuværende, ligesom Mui'værket enkelte Steder var opført med de middelalderlige Munkesten (disse Materialer var af udmærket Kvalitet og hai' fundet Anvendelse endnu en Gang). I de nyeste Tider har Sten og Tømmer fra Nedbrydningerne været anvendt i Yderkvarterernes Selvbyggerhuse. Eksempler paa Anvendelse af Vinduer og Døre findes mest i Smaaværksteder og Kolonihavebebyggelser. Husene i Borgergade betegnes i Saneringskommissionens Betænkning som "slidt op". Ejendommene var da ogsaa gennemgaaende daarlige, kun i enkelte var Byggematerialerne af en bedre Kvalitet. En Undersøgelse af Husenes Alder har vist, at de l l var fra 200-250 Aar gamle, et enkelt 100 Aar, og at Lagerbygningerne var 70 Aar gamle. En Sammenligning mellem det Etageareal, som fandtes i de gamle Huse - 6000 m 2 -, og det Etageareal, der er kommet ud af det i det nye Byggeri - 3000 m 2 -, viser da ogsaa, at der er sket en kraftig Kassering, og saa har det endda været nødvendigt at supplere med visse Materialer.. Selv de ældste Huse har dog kunnet yde brugeligt Tømmer, Brædder og Stenmateriale. Med Hensyn til Snedkermaterialerrie gælder det derimod, at kun de, som fandtes i Huset fra 1849 og i enkelte af de ældre Ejendomme, som har været istandsatte, har vist sig brugelige. Disse Materialer har dog kun strakt sig til det halve af det nye.byggeri.

Hclsi11gorsgade 4 1 sei fra Gaden ca. 250 Aar gammcll Samme set fra Gaardcn ', ~" ---~ - ". Gothersgade 24 og :22, sel fra Gadm ca, 200 Aar gamle Samme, set fra Gaardcn Borgergade 21, set fra Gaden ca. 100 Aar gammr!t Samme, sel fra Gaarde11 De nedbrudte Ejendomme var af yderst forskellig Karakter: smaa Borgerhuse, Patricierhuse, almindelige Lejehuse og Pakhuse. Det har derfor været heldigt, at den nye Bebyggelse ønskedes fordelt paa 4 forskellige Byggegrunde i Kommunens Periferi, idet det paa denne Maade har været muligt, frods det forskelligartede Materiale, at opnaa nogenlunde Ensartethed indenfor de enkelte Byggepladser. Bygherren har ønsket, at 3/ 4 af Husene skulde have

Det er tilsyneladende Ødelæggelse, men ved nærmere Eftersyn viser det sig at være en Art A1inedrift: Stenene brækkes ned med Koben, de hele Sten sorteres fra, læsses i Trillehøre og køres til e11 Slidske ad hvilken de glider ned i Lastvognene. Det støver enormtj alle Deltagere bliver graahaarede paa et Par Timer. Det afmærkede Snedkermateriale fires ned. Det er 5. Sals Højde - men del er he~ roligende at se, at det er Folk, der ofte har været hnade 20 og 30 Aar ved Professionen. Det gode Tømmer læsses og kor~s ud ved de ny Byggepladser Bi/leder fra Arbejdet ved Nedbrydningen af de gamle Huse, hvor der maatle tages særlige Hensyn for at redde saa mange Materz'aler som muligt til Brug ved Erstatningsboligerne I Opholdsrum og 2 Soverum, og at 1 / 4 skulde have I Opholdsrum og 3 Soverum, ligesom de maatte være rummelige, beregnet paa Familier under kommunal Forsorg med 6 til IO Børn.

I konstruktiv Henseende er Hustyperne baseret paa at kunne optage flest mulige irregulære Byggematerialer. - Som Kuriosum kan det nævnes, at Gulvstrøernes Dimension - som ikke behøver at være mere end 5" X 4" - varierer helt op til ro" X ro". Ved Husenes æstetiske Udformning har jeg lagt Vægt paa, at de gamle Materialer - specielt Snedkerarbejdet - ikke maatte komme ud i "fremmede" Omgivelser; det er nødvendigt at optage en ikke ringe Del af den Tradition, som præger Materialernes Udformning ogsaa i selve Bygningernes Udformning, hvad der jo heller ikke føles fremmed i Dag, hvor man ogsaa i almindeligt Nybyggeri er henvist til de gamle Træ- og Stenkonstruktioner. Haandværkerpriserne ligger kun ca. 5 pct. lavere end for et tilsvarende Byggeri udført med nye Materialer. Naar Besparelsen har vist sig saa ringe, skyldes det sikkert saavel det uensartede og meget gamle Materiale, som det Forhold, at Haandværkerne ikke har Erfaring for Arbejder af denne Art og derfor nødig vil løbe for stor en Risiko. Som Eksempel paa Materialernes Uensartethed kan det nævnes, at der maa regnes med at hugge noget af Bjælketømmeret af Tykkelse, Murværket maa for Størstedelen udføres af de smaa Flensborgersten, Overrammerne maa skæres af flere af Vinduerne, ligesom det gamle Snedkerarbejde har krævet en nøje Istandsættelse. Københavns Kommunes raadgivende Ingeniørkontor forestaai alle Ingeniørarbejder ved Bebyggelserne. Stadsgartneren forestaar Havearbejderne: Haandværkere og Leverandører: Nedbry dning: Chr. Hansen. Jord-, Beton-, Kloak-, Murer- og Tomrerarbqdet: A. Jespersen & Søn. Snedkerarbejdet: Johs. Madsen & Søn. Blikkenslagerarbqdet: Henrik Petersen. Glarmesterarbejdet: E. R. Craner. Elektrikerarbqdet: Viggo Dencker. Malerarbqdet: H. Mouritzen. Efterskrift Det er naturligt for mig at drage en Sammenligning mellem den Opgave, jeg her har haft Lejlighed til at løse, og det Forslag, jeg i Oktober 1942 (Arkitekten's Ugehæfte Nr. 40) var med at fremsætte til en Udhuling og Flytning af Baghuse ved en stærkt overbebygget Karre paa Gammelholm. Det vil kunne ses, at den tilsvarende Opførelsesudgift, inclusive Opkøb af Byggematerialer, medførte en Besparelse paa 15-20 pct. i Forhold til almindeligt Nybyggeri dengang. For at Besparelsen ved Borgergadesaneringen skal kunne sammenlignes hermed, maa der ogsaa regnes med de ved Salg af Husene til Nedbrydning indkomne Summer, hvilke svarer til 5 pct. af Byggeudgiften; altsaa ialt - til Sammenligning med ovenstaaende - en Besparelse paa 5 pct. + 5 pct. = ro pct. Besparelsen paa de 15-20 pct. vil det imidlertid ikke være utænkeligt at opnaa ved den langt mere regulære Opgave det er at udnytte 7o'erne og So'ernes fuldstændig ensartede Baghuse til Nybyggeri.