Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse



Relaterede dokumenter
Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

Uddannelse og beskæftigelse

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

KURSER 2018 STCW INCLUDING 2010 MANILA AMENDMENTS STCW CONVENTION AND STCW CODE

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

Vejledning om udstedelse af sønærings- og kvalifikationsbeviser m.m.

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Svendborg Søfartsskole

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Bekendtgørelse om HF-Søfart

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

Kurser og efteruddannelse for fiskere

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Kurser og efteruddannelse for fiskere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter

Studieordning for Skagen Skipperskole

STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Bekendtgørelse af lov om skibes besætning 1)

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE. Kystskipper

KOMPETENCECENTER FISKERISKOLEN

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Kontrakt om Professionspraktik

Information om professionspraktikophold

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske.

Studieordning for Skagen Skipperskole

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016

maritim fleksibilitet Kursuskatalog

StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

START KARRIEREN SOM UBEFAREN SKIBSASSISTENT

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2

BEK nr 963 af 28/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli Senere ændringer til forskriften BEK nr 233 af 05/03/2015

Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både 1

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Prøvekrav for navigatører

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

SØULYKKESRAPPORT. METTE HOLM Arbejdsulykke den 31. august februar 2004 Sag Arkivkode Vermundsgade 38 C 2100 København Ø

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

HF-søfart 3-ÅRIG. Fag du skal have: Faggrupper du skal have:

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse

Yachtskipper 3 kursus

EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIVE EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

Transkript:

Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse

Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette uddannelseskatalog vil vi gerne præsentere Skagen Skipperskole og vores uddannelser. Ud over de eftertragtede navigatøruddannelser tilbyder Skagen Skipperskole et bredt kursus- og efteruddannelsesprogram, som er præsenteret i et seperat kursuskatalog. Skagen Skipperskoles team I skolens personaleteam møder du foruden en forstander og en inspektør, et antal skipperskolelærer, radiolærer, timelærer, administrative assistenter samt serviceassistenter

Hvad kan en navigatøruddannelse bruges til? Fiskeskipper af 3. og 1. grad Fiskeskipperen er styrmand, skibsfører og arbejdsleder om bord på fiskeskibe. Som fiskeskipper af 3. grad har man ret til at sejle som styrmand på fiskeskibe i nærfart. Efter 12 måneders fartstid som styrmand må man også sejle som skipper på fiskeskibe med en længde under 45 meter i nærfart. Nærfart omfatter området syd for 62 o N bredde, nord for 48 o N bredde og øst for 12 o V længde samt fart i Østersøen, på Færøerne og Færø Banke samt langs Grønlands kyst i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien). Som fiskeskipper af 1. grad må man sejle som styrmand eller skipper om bord på alle fiskeskibe uanset størrelse og fartsområde. Kyst- og sætteskipper Kyst- og sætteskippere finder primært navigatørbeskæftigelse indenfor brancher som: offshore, færgefart, fragtskibe, kystredning, havneuddybning samt forsyning. Som kystskipper har man ret til at føre handelsskibe op til 500 BT i kystfart. Kystfart (Danmark) Fart i Nordsøen øst for 003 Ø. længde og syd for 062 N. bredde samt fart i Østersøen. Som sætterskipper har man ret til at føre handelsskibe op til 3000 BT i alle fartsområder (World Wide). Der er stort set 100% beskæftigelse for navigatører

Uddannelsesmuligheder Skagen Skipperskole tilbyder: Fiskeskipperuddannelsen studerende med erhvervserfaring fra fiskeriflåden Kyst-/sætterskipper samt styrmandsuddannelsen studerende med erhvervserfaring fra handelsflåden. Begge uddannelsesretninger læses i samme klasse der er reelt kun et fag i hver uddannelse, der adskiller de 2 uddannelser. Alle studerende er berettiget til deltagelse i alle fag (altså både de fag, der henvender sig til handelsflåden, og de fag der henvender sig til fiskeriflåden)

Fagemner i skipperuddannelsen Kystskipper: Uddannelsen til kystskipper omfatter fagemnerne: navigation, vagttjeneste, meteorologi, søret og administration, engelsk, kommunikation (ROC i GMDSS), sikkerhed og miljøbeskyttelse, brandbekæmpelse og brandledelse, sygdomsbehandleruddannelse (medicinkiste B ), skibsteknik og lastbehandling samt maskinlære (DUMO). Sætteskipper: Uddannelsen til sætteskipper omfatter fagemnerne: navigation, vagttjeneste, meteorologi, søret og administration, maritim ledelse, engelsk, kommunikation (GOC i GMDSS), sikkerhed og miljøbeskyttelse, brandbekæmpelse og brandledelse, maritim sikring, sygdomsbehandleruddannelse (medicinkiste A ), skibsteknik og lastbehandling samt maskinlære og maritim teknologi. Fiskeskipper af 3. grad Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad omfatter fagemnerne: navigation, vagttjeneste, meteorologi, søret og administration, administration i fiskeskibe, engelsk, kommunikation (ROC i GMDSS), sikkerhed og miljøbeskyttelse, brandbekæmpelse og brandledelse, sygdomsbehandleruddannelse (medicinkiste B ), skibsteknik og lastbehandling samt maskinlære (DUMO). Fiskeskipper af 1. grad Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad omfatter fagemnerne: navigation, vagttjeneste, meteorologi, søret og administration, administration i fiskeskibe, maritim ledelse, engelsk, kommunikation (GOC i GMDSS), sikkerhed og miljøbeskyttelse, brandbekæmpelse og brandledelse, maritim sikring, sygdomsbehandleruddannelse (medicinkiste A ), skibsteknik og lastbehandling, maskinlære og maritim teknologi, fiskerilære samt biologi og havlære.

Optagelseskrav Krav for optagelse på uddannelsen til fiskeskipper af 3. eller 1. grad: 1) Har gennemført erhvervsfiskeriets grunduddannelse og erhvervet bevis herfor (Blåt bevis) eller 2) Dokumentation for minimum 24 måneders effektiv dækstjeneste i fiskeskibe med en længde på 12 meter eller derover a. (dækstjeneste i søgående skibe på 20 BT eller derover, registreret som handelsskibe eller tilhørende Søværnet kan medregnes, dog skal 12 måneder være erhvervet i fiskeskibe). 3) Gyldig sundhedsbog (såkaldt blå bog udstedt af søfartslæge) 4) Kursusbevis for grundlæggende søsikkerhed Studerende på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal endvidere kunne dokumentere at have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve ( FS10 ) i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst have opnået prøvekarakteren 02 på 7-trinsskalaen eller karakteren 6 på 13-skalaen, i hvert fag eller have bestået maritimt forberedelseskursus. Krav for optagelse på uddannelsen til kyst- og sætteskipper: 1) Bevis for at du har gennemført grundkursus for skibsassistenter kombineret med 12 måneders fartstid som styrmandsaspirant eller 18 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, eller 2) Bevis for gennemført afslutningskursus for skibsassistenter kombineret med 15 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, eller 3) Bevis for gennemført faglig uddannelse inden for jern og metal og uddannelse til skibsassistent for personer med svendebrev kombineret med 12 måneders fartstid som skibsassistent, eller 4) en uddannelse som skibsmekaniker, eller 5) 36 måneders relevant fartstid som ubefaren skibsassistent i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt har gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, om Basic Training.

For optagelse på kystskipperuddannelsen skal fartstid være erhvervet ved dækstjeneste i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover. For optagelse på sætteskipperuddannelsen skal fartstid være erhvervet ved dækstjeneste i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover heraf 6 måneder udenfor kystfart. Dækstjeneste i skibe registreret som fiskeskibe eller tilhørende Søværnet kan medregnes, dog skal 12 måneder være erhvervet i handelsskibe. Adgang til kyst- eller skipperuddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren kan dokumentere følgende: gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger, er skikket til udkig, er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis og har gennemført praktisk uddannelse under fartstiden, som den er beskrevet i en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog. Studerende på uddannelsen til sætteskipper skal endvidere kunne dokumentere at have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve ( FS10 ) i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst have opnået prøvekarakteren 02 på 7-trins-skalaen eller karakteren 6 på 13-skalaen, i hvert fag eller have bestået maritimt forberedelseskursus. Skulle ansøgere inden uddannelsesstart være i besiddelse af yderligere maritime kursusbeviser, kan der eventuelt gives merit i enkelt fagemner. Det kunne f.eks. være bevis for: Brandkursus (STCW) Duelighed i motorpasning Radiokursus (ROC, GOC eller LRC) Medicinkiste kursus B eller A Tankskibskendskab 16 Arbejdsmiljøkursus Duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og redningsflåder.

Uddannelsesforløb Fiskeskipper af 3. grad og/eller kystskipper er et forløb på 1 semester svarende til 22 ugers undervisning. Fiskeskipper af 1. grad og/eller sætteskipper er et forløb på i alt 3 semester svarende til 66 uger undervisning hertil kommer evt. 10 ugers deltagelse i maritim forberedelse (såfremt kravet om FS10 ikke kan dokumenteres) Maritim forberedelse kan læses samtidig med fiskeskipper af 1. grad/sætteskipper f.eks. som 2 moduler i 1. semester og 2. moduler i 2. semester. Prøverne skal være bestået forinden opstart af 3. semester. Vi anbefaler dog, at Maritim forberedelse læses og afsluttes inden påbegyndelse af 1. semester. Såfremt fiskeskipper af 3. grad og/eller kystskipper gennemføres i et kontinuerligt uddannelsesforløb med fiskeskipper af 1. grad og sætteskipper eller såfremt de 2 uddannelser er bestået tidligere svarer dette til at 1. semester er gennemført.

Efter gennemført eksamen - sønæringsrettigheder Efter endt eksamen udstedes eksamensbeviset til den uddannelse, den studerende blev optaget på baggrund af. F.eks. ved erhvervserfaring i fiskeriet udstedes udelukkende eksamensbevis for fiskeskipper af 3. eller 1. grad. På baggrund af dette eksamensbevis skal den studerende efterfølgende ansøge Søfartsstyrelsen om sønæringsrettighed: Vi henviser til betingelserne i Bekendtgørelse for søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser BEK nr. 473 af 29. maj 2006. Såfremt den studerende er optaget på uddannelsen med baggrund i erhvervserfaring i fiskeriet og har deltaget i undervisning til kyst-/sætteskipper udstedes der tillige, med det rettelige eksamensbevis en attest, hvori skolen bekræfter, at den studerende har bestået den teoretiske uddannelse til henholdsvis kyst- eller sætteskipper. Samtidig meddeles, at eksamensbeviset til kyst/sætterskipper udstedes, når vedkommende opfylder sejltidskravet. Sejltidskravet for udstedelse af eksamensbevis til kyst/sætteskipper er meget divergerende og individuelt for den enkelte studerende med fiskeribaggrund, idet der tages udgangspunkt i den studerendes tidligere erhvervserfaring. Vi henviser derfor til BEK nr. 473 nævnt ovenfor. F.eks. har det indflydelse, hvilken størrelse (fiskeskibe) man har sin erfaring fra ligesom det har betydning, hvilket hverv man har haft om bord.

Økonomi Det er omkostningsfrit for den studerende at deltage i undervisningen, men der er naturligvis omkostninger forbundet til studiet. Bogudgifter for en kystskipper/fiskeskipper af 3. grad uddannelse er ca. DKK 4.000 Bogudgifter for sætteskipper/fiskeskipper af 1. grad uddannelse er ca. DKK 8.000 Vi anbefaler desuden, at den studerende er i besiddelse af en bærbar PC. På skolens bibliotek er der mulighed for at benytte gratis stationær pc samt printe og kopiere til rimelige priser. Ved uddannelseskontrakter med f.eks. jobcentre eller kommuner afregner skolen efter statens gældende takster. På nuværende tidspunkt modtager skolen et taxametertilskud pr. årsstuderende på kr. 102.000 hvilket betyder en kommunal udgift for: Kystskipper og fiskeskipper af 3. grad på kr. 51.000 Sætteskipper og fiskeskipper af 1. grad på kr. 153.000

Bomuligheder under uddannelsen på Skagen Skipperskole Skagen Kollegium se mere på: www.skagenkollegium.dk Lejet værelse hos private i byen vi har få værelsestilbud liggende Boligforeninger HAR DU VILJEN KENDER VI VEJEN!

Generhvervelse Står du og skal generhverve dit sønæringsbevis hjælper vi dig gerne. Prøver for fornyelse af sønæringsbeviser som sætteskipper, kystskipper, styrmand af 3. og 4. grad, bedstemand samt duelighedsbevis i sejlads kan afholdes på Skagen Skipperskole. Inden prøven skal der ansøges om fornyelse gennem Søfartstyrelsen. Forberedelse til prøven sker ved selvstudie. Kontakt gerne Skagen Skipperskole for yderligere oplysninger om generhvervelse.

På Skagen Skipperskole kommer du sikkert i havn