Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk Udskrevet: 12.1.2017
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 10/2007 Dato 5. december 2007 Rettet april 2011 J.nr. RA-2010-182-0001 Behandling af straffesager mod sundhedspersonale Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Generelt om behandling af straffesager mod sundhedspersonale 3. De sundhedsfaglige myndigheder og deres opgaver 4. Forelæggelse for de sundhedsfaglige myndigheder 4.1. Generelt om forelæggelse 4.2. Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen 4.2.1. Sager, som ikke er indbragt for Disciplinærnævnet 4.2.2. Sager, der altid bør forelægges for Sundhedsstyrelsen 4.2.3. Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen, herunder forelæggelse af sager 4.3. Særligt om straffesager mod autoriserede psykologer 4.4. Forelæggelse for Retslægerådet 5. Formuleringen af spørgsmål til Retslægerådet mv. 6. Tiltalespørgsmålet samt forelæggelse for statsadvokaten og Rigsadvokaten 7. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer - 1 -
Afsnit 1. Side 1 1. Indledning Denne meddelelse fastsætter retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af straffesager mod sundhedspersonale. Meddelelsen erstatter den tidligere udsendte Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1998. Meddelelsen blev revideret i december 2007, idet lovgivningen om bl.a. Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne på daværende tidspunkt var blevet ændret, ligesom en række love på sundhedsområdet var blevet ophævet ved lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (nu lov nr. 1350 af 17. december 2008). Meddelelsen er endvidere blevet revideret som følge af lov nr. 706 af 25. juni 2010 (Lov om ændring af klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love), der trådte i kraft den 1. januar 2011. Efter denne lov vil klager over bestemte sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed fremover blive behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afløser Patientklagenævnet. - 2 -
Afsnit 2. Side 1 2. Generelt om behandling af straffesager mod sundhedspersonale Denne meddelelse fastsætter retningslinjer for behandling af straffesager mod sundhedspersonale i de tilfælde, hvor straffesagen vedrører de pågældendes udøvelse af deres faglige virke. Ved fagligt virke forstås patientbehandling i bred forstand, herunder både lægelig behandling, indhentelse af informeret samtykke, udfærdigelse af lægeerklæringer, journalføring og videregivelse af helbredsoplysninger eller andre private oplysninger. Ved sundhedspersonale forstås de faggrupper, der er autoriseret i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Det er bl.a. læger, sygeplejersker og jordemødre. Straffebestemmelserne for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed fremgår af lovens kapitel 27. Strafferammen for overtrædelse af bestemmelserne går fra bøde til fængsel i indtil 4 måneder. Ud over de faggrupper, der er nævnt i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, gælder meddelelsen også for sager mod autoriserede psykologer. Reglerne om psykologer findes i lov om psykologer, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004. Lovens kapitel 5 indeholder straffebestemmelserne. Straffen for overtrædelse af loven er bøde. I straffesager mod sundhedspersonale vil det ofte være nødvendigt at indhente sundhedsfaglig bistand under sagens behandling. Der bør derfor allerede fra efterforskningens begyndelse inddrages en jurist i sagsbehandlingen, således at der tidligst muligt kan tages stilling til, om der er behov for sundhedsfaglig bistand. Spørgsmålet om forelæggelse for de sundhedsfaglige myndigheder er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4 og 5. Der kan endvidere være behov for at tage stilling til juridiske spørgsmål, herunder spørgsmålet om forældelse. Strafferammen for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om psykologer er som ovenfor anført bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Efter straffelovens 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen således 2 år. For at undgå, at sagen forældes, inden der er taget skridt til at afbryde forældelsesfristen, bør sagens behandling derfor tilrettelægges på en sådan måde, at der tages højde herfor. I forbindelse med forelæggelse af sagen for de sundhedsfaglige myndigheder bør disse således anmodes om hurtig besvarelse, ligesom tidspunktet for forældelsesfristens udløb bør oplyses. Der bør endvidere tages skridt til afbrydelse af forældelsesfristen, hvis der måtte vise sig behov herfor. - 3 -
Afsnit 2. Side 2 Særligt for så vidt angår sager, der er indbragt for Disciplinærnævnet, jf. nærmere herom nedenfor, og hvor der rejses tiltale, inden Disciplinærnævnets afgørelse foreligger, bør nævnet underrettes om den skete tiltalerejsning med henblik på, at nævnet kan tage stilling til, om nævnet vil afvente den strafferetlige afgørelse. - 4 -
Afsnit 3. Side 1 3. De sundhedsfaglige myndigheder og deres opgaver Som anført i afsnit 2 kan det i forbindelse med behandling af sager mod sundhedspersonale være nødvendigt med bistand fra de sundhedsfaglige myndigheder. Der vil navnlig være tale om følgende myndigheder: Sundhedsstyrelsen skal ifølge sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet, ligesom styrelsen fører tilsyn med den virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Styrelsen afgiver endvidere indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren om hel eller delvis fratagelse af autorisation for personer inden for sundhedsvæsenet, jf. kapitel 3 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008). Såfremt Sundhedsstyrelsen finder, at et forhold vil kunne give anledning til kritik eller anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet, skal styrelsen indbringe sagen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (lov nr. 547 af 24. juni 2005). Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 13, stk. 1-2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Disciplinærnævnet afgiver efter 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner, herunder indgive politianmeldelse. Disciplinærnævnet kan efter lovens 16, stk. 1, jf. 12, stk. 1, forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse i en sag. Psykolognævnet fører tilsyn med de autoriserede psykologers faglige virksomhed, jf. 17, stk. 4, i lov om psykologer (lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004). Ifølge 1 i lov om Retslægerådet (lov nr. 60 af 25. marts 1961) er Retslægerådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners forhold. - 5 -
Afsnit 4. Side 1 4. Forelæggelse for de sundhedsfaglige myndigheder 4.1. Generelt om forelæggelse I straffesager mod sundhedspersonale vil der kunne foreligge en afgørelse fra Disciplinærnævnet, hvor nævnet har anmodet politi og anklagemyndighed om at overveje at rejse tiltale mod en sundhedsperson. Der kan også være tilfælde, hvor Disciplinærnævnet har behandlet sagen og ikke fundet grundlag for at anmode politi og anklagemyndighed om at rejse tiltale, men hvor patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse. I andre tilfælde kan Disciplinærnævnet være i gang med at behandle sagen samtidig med, at der er indgivet politianmeldelse. Hvis anklagemyndigheden i disse tre situationer skønner det nødvendigt, at der indhentes yderligere sundhedsfaglige oplysninger, skal dette ske ved forelæggelse af sagen for Retslægerådet, jf. afsnit 4.4. om forelæggelse for Retslægerådet. Sagen kan således ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen, jf. dog afsnit 4.2.2. om visse sager, der altid skal forelægges for Sundhedsstyrelsen. Det skyldes, at Disciplinærnævnet som ovenfor anført er et uafhængigt klageorgan, hvis afgørelser er endelige. Nævnets afgørelser kan således ikke indbringes for andre offentlige myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen. Hvis sagen ikke er indbragt for Disciplinærnævnet, skal sagen, såfremt det vurderes, at der er behov for sundhedsfaglig bistand, forelægges for Sundhedsstyrelsen, jf. afsnit 4.2. Anklagemyndigheden kan ikke forelægge sagen for Disciplinærnævnet, idet nævnet alene behandler klager over den faglige virksomhed vedrørende patientbehandling, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, og således ikke afgiver udtalelser til brug for anklagemyndighedens behandling af sager mod sundhedspersonale. 4.2. Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen 4.2.1. Sager, som ikke er indbragt for Disciplinærnævnet Som anført i afsnit 4.1. kan anklagemyndigheden forelægge sager for Sundhedsstyrelsen, såfremt disse ikke er indbragt for Disciplinærnævnet. Sager vedrørende autoriserede psykologer kan dog ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen, jf. nærmere herom i afsnit 4.3. Det vil således være relevant at forelægge sager for Sundhedsstyrelsen, hvor patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage til Disciplinærnævnet. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt vedrørende spørgsmål om - 6 -
Afsnit 4. Side 2 - overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven ved udøvelse af faglig virksomhed, - fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr, - overtrædelse af sundhedsloven, herunder problemstillinger om ligsyn og obduktion mv. samt om transplantation, sterilisation og kastration eller om svangerskabsafbrydelse, - særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Sundhedsstyrelsen tidligere har udsendt cirkulærer, vejledninger eller retningslinjer til sundhedsvæsenet og dets personale, - ansvarsfordelingen mellem flere sundhedspersoner af forskellig titel og/eller uddannelse og - mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for sundhedsvæsenet. I sager vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed kan anklagemyndigheden endvidere forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt en nærmere beskrevet situation er en overtrædelse af eksempelvis straffebestemmelsen i 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Efter denne bestemmelse straffes en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Hvis det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der foreligger et strafbart forhold, vil styrelsen returnere sagen til anklagemyndigheden med tilkendegivelse herom. Såfremt styrelsen vurderer, at der ikke foreligger et strafbart forhold, men dog skønner, at den autoriserede sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed har overtrådt lovgivningen, jf. eksempelvis autorisationslovens 17, som ikke er strafbelagt, vil styrelsen returnere sagen til politiet med tilkendegivelse herom og derefter indbringe sagen for Disciplinærnævnet, hvis forholdet er omfattet af nævnets kompetence. Dette skyldes, at Sundhedsstyrelsen ifølge 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet skal indbringe sager, hvor styrelsen finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet, for Disciplinærnævnet. I disse sager, hvor sagen tillige sendes til Disciplinærnævnet, bør anklagemyndigheden som udgangspunkt afvente nævnets behandling af sagen. Opmærksomheden henledes dog på spørgsmålet om forældelse i disse sager, jf. afsnit 2. 4.2.2. Sager, der altid bør forelægges for Sundhedsstyrelsen Følgende sager bør altid forelægges for Sundhedsstyrelsen - 7 -
Afsnit 4. Side 3 - sager, der ikke direkte angår udøvelse af faglig virksomhed, f.eks. lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser, - sager om kvaksalveri, jf. kapitel 26 i lov om autorisation af sundhedspersoner om sundhedsfaglig virksomhed, samt - sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens 78-79. Dette gælder også for sager af den nævnte art, som af andre grunde har været behandlet af Disciplinærnævnet. Årsagen hertil er, at Disciplinærnævnet alene behandler sager vedrørende udøvelse af den faglige virksomhed, hvorimod sager vedrørende f.eks. lov om markedsføring af sundhedsydelser samt sager om kvaksalveri henhører under Sundhedsstyrelsens kompetence. 4.2.3. Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen, herunder forelæggelse af sager Sager, der efter retningslinjerne i afsnit 4.2. skal forelægges for Sundhedsstyrelsen, sendes til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S. For så vidt angår samarbejdet med Sundhedsstyrelsen henvises til Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/1994 om samarbejdet med særmyndigheder, herunder navnlig meddelelsens pkt. 1.2. om underretning til særmyndigheden om sagens udfald. Underretning bør så vidt muligt ske i god tid, således at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke. 4.3. Særligt om straffesager mod autoriserede psykologer Hvis anklagemyndigheden i straffesager mod autoriserede psykologer, hvor Disciplinærnævnet behandler eller har behandlet sagen, skønner det nødvendigt, at der indhentes yderligere oplysninger, skal dette ske ved forelæggelse af sagen for Retslægerådet, jf. afsnit 4.4. om forelæggelse for Retslægerådet. Hvis sagen ikke er indbragt for Disciplinærnævnet, og det skønnes nødvendigt med sundhedsfaglig bistand, kan sagen forelægges for Psykolognævnet, der fører tilsyn med de autoriserede psykologers faglige virksomhed, jf. 17, stk. 4, i lov om psykologer, lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004. Psykolognævnet kan bl.a. vurdere, hvorvidt den autoriserede psykolog har udvist den påkrævede omhu, samvittighedsfuldhed samt uhildethed i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed samt udfærdigelsen af erklæringer, jf. 12 og 16 i den ovenfor nævnte lovbekendtgørelse. Sagen kan derimod ikke forelægges for Sundhedsstyrelsen, idet Sundhedsstyrelsen ikke fører tilsyn med autoriserede psykologer, jf. 215, stk. 1, 2. pkt., i sundhedsloven. Sagen sendes til Psykolognævnet, Holmens Kanal 22, 1060 København K. - 8 -
Afsnit 4. Side 4 4.4. Forelæggelse for Retslægerådet I straffesager mod sundhedspersonale, hvor Disciplinærnævnet behandler eller har truffet afgørelse i sagen, kan anklagemyndigheden som tidligere anført alene forelægge sagen for Retslægerådet, jf. dog afsnit 4.2.2. Hvis Disciplinærnævnet inden nævnets afgørelse har forelagt sagen for Retslægerådet, må det i almindelighed anses for ufornødent at indhente en yderligere udtalelse fra Retslægerådet. I de sager, hvor Disciplinærnævnet ikke har fundet grundlag for at indhente en udtalelse fra Retslægerådet, bør anklagemyndigheden konkret vurdere, om der er behov for, at sagen forelægges for Retslægerådet, eller om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag. Det bør i denne vurdering indgå, at Disciplinærnævnet ved sin behandling af sagen ikke har fundet grundlag for at indhente en sådan udtalelse. I andre sager, herunder sager som har været forelagt Sundhedsstyrelsen, må det ligeledes efter en konkret vurdering afgøres, om sagen bør forelægges for Retslægerådet. - 9 -
Afsnit 5. Side 1 5. Formuleringen af spørgsmål til Retslægerådet mv. Forelæggelse af sagen for Retslægerådet skal ske ved et brev fra anklagemyndigheden, hvori spørgsmålene formuleres. Samtlige sagens akter vedlægges, herunder alt relevant lægeligt materiale som f.eks. røntgenbilleder og skanningsresultater. En eventuel bilagsfortegnelse bør ligeledes vedlægges. Spørgsmålene skal formuleres klart og konkret, og det skal ved forelæggelsen klart angives, hvilke faktiske forhold Retslægerådet skal udtale sig om. Anklagemyndigheden må derfor i henvendelsen til Retslægerådet beskrive den faktiske adfærd, således som anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen i sagen opfatter denne, og stille de enkelte spørgsmål til rådet i relation hertil. Hvis der er tvivl om, hvilke faktiske omstændigheder der kan lægges til grund ved sagens afgørelse, bør dette oplyses, ligesom det bør overvejes, om der behov for at stille alternative spørgsmål, f.eks. på baggrund af de forklaringer, som er afgivet af den sigtede om hændelsesforløbet. Spørgsmålene må ikke stilles således, at der lægges op til en bevismæssig vurdering eller stillingtagen til, om den sigtede kan anses for skyldig i bestemte lovovertrædelser, idet denne vurdering henhører under retten. Der bør endvidere ikke stilles spørgsmål, hvor Retslægerådet anmodes om en gennemgang af, om et længere hændelsesforløb er foregået i overensstemmelse med de gældende regler. Tilsvarende fremgangsmåde bør anvendes ved forelæggelse af sager for Psykolognævnet, jf. dog afsnit 4.3. for så vidt angår Psykolognævnets kompetence. - 10 -
Afsnit 6. Side 1 6. Tiltalespørgsmålet samt forelæggelse for statsadvokaten og Rigsadvokaten Påtalekompetencen i sager vedrørende overtrædelse af 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed tilkommer statsadvokaten. Statsadvokatens påtalekompetence fremgik tidligere direkte af autorisationslovene (lægelovens 18, stk. 2, sygeplejerskelovens 10, stk. 2, tandlægelovens 19, stk. 2, lov om kliniske tandteknikere 14, stk. 2, lov om jordmødre 14, stk. 2, og lov om kiropraktorer 14, stk. 2). Da de tidligere gældende autorisationslove blev samlet i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, blev det ikke samtidig anført i bestemmelsen i 75, at statsadvokaten har påtalekompetencen. Der fremgår dog følgende af bemærkningerne i lovforslaget vedrørende 75: Bestemmelsen, der er en videreførelse af lægelovens 18 og tilsvarende bestemmelser i de andre autorisationslove, fastslår at en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, og at statsadvokaten påtaler overtrædelse heraf. Henset hertil er det min opfattelse, at det fortsat er statsadvokaten, som har påtalekompetencen i sager vedrørende grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. I sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse af autorisation på grund af strafbart forhold, jf. straffelovens 78-79, skal der ske forelæggelse for Rigsadvokaten. - 11 -
Afsnit 7. Side 1 7. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer Denne meddelelse erstatter Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1998, der samtidig ophæves. Jørgen Steen Sørensen - 12 -