Transkript

1 Page 1 of Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni :02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede filer: punkt 2.mat.liste.DOC; punkt3.mat.liste.doc Fra: Kis Thuesen Sendt: 19. december :47 Til: Henrik Lange Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: privat/offentlig Kære Henrik Hermed yderligere materiale. Det drejer sig om bidrag vedr. pkt. 2 og 3 på materialelisten. Vh kis

2 Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Slotsholmsgade København K Rigsrevision - Punkt 2 (materialeliste) Notat vedr. godkendelsen af og tilsynet med de private sygehuse (jf. aftale med ministeriet ved mødet den 30. september 2008) Samlet er vi interesseret i relevante dokumenter, der beskriver rammerne for godkendelsen af private sygehuse samt for udførelsen af generelle tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed. skal præcisere, at styrelsen ikke har hjemmel til at godkende private sygehuse. Der er hidtil tale om, at styrelsen har rådgivet Amtsrådsforeningen og senere Danske Regioner mht. visse behandlinger på private sygehuse. Det fremgår af Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, 215, at fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer indenfor sundhedsvæsenet. Dette gælder såvel den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer i det offentlige som i det private sundhedsvæsen. 28. april 2009 j.nr /1/HRA Tilsyn Islands Brygge København S Tlf Fax E-post [email protected] Dir. tlf E-post [email protected] Der er ikke forskel på kravene til offentlige eller private sygehuse/klinikker bortset fra, at de private sygehuse, hvor der er tilknyttet mere end én læge, skal meddele, hvem der er virksomhedsansvarlig læge jævnfør lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger. Sundhedspersonerne på både offentlig og private sygehuse/klinikker skal således overholde den gældende lovgivning på sundhedsområdet. De autoriserede sundhedspersoner skal eksempelvis udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke jævnfør lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligt virke 17, føre patientjournaler over deres virksomhed jævnfør 21 i samme lov, der er udmøntet i bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring videregivelse og overdragelse m.v.) samt informere og indhente informeret samtykke til behandlingen jævnfør Sundhedsloven, 15. s tilsyn baseres på oplysninger tilgået styrelsens embedslæger ved retslægelige ligsyn, retslægelige obduktionserklæringer eller dødsattester. Sundhedspersoner, pårørende, patienter eller andre kan gøre opmærksom på formodede kritisable sundhedsfaglige forhold.

3 Når bliver bekendt med mulige kritisable sundhedsfaglige forhold, kan styrelsen afkræve personer inden for sundhedsvæsenet de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet. Finder grundlag for kritik af en sundhedsperson, skal styrelsen som hovedregel oversende sagen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn til videre behandling jævnfør lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 2, stk. 2. Side april 2009 modtager desuden alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets patientklagenævn og de regionale tandlægenævn samt landstandlægenævnet. Disse afgørelser indgår ligeledes i styrelsens tilsyn. Når har en begrundet formodning om, at en sundhedsperson i det offentlige eller det private sundhedsvæsen har en virksomhedsudøvelse, der vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, kan styrelsen, jævnfør Sundhedslovens 215, beslutte at iværksætte et skærpet tilsyn af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed. Såfremt en autoriseret sundhedsperson har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan påbyde vedkommende at ændre denne, jævnfør autorisationslovens 7. Det fremgår af samme paragraf, at styrelsen kan indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde eller fratage denne autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet. Endelig indskrænkning af virksomhedsområdet eller fratagelse af autorisationen sker jævnfør 9 i samme lov ved domstolene. Styrelsen har desuden til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, herunder private sygehuse. Denne ret benyttes eksempelvis ved indhentelse af journaler eller vurdering af hygiejneforholdene. Med venlig hilsen Hanne Rasmussen Afdelingslæge

4 Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Slotsholmsgade København K Rigsrevision - punkt 3 (materialeliste) Evt. skriftlige procedurer for godkendelse af de private sygehuse, der ønsker at levere sygehusydelser til sundhedsvæsenet. Det kan være generelle procedurer fra. skal præcisere, at styrelsen ikke har hjemmel til at godkende private sygehuse. Der er hidtil tale om at styrelsen har rådgivet Amtsrådsforeningen og senere Danske Regioner mht. visse behandlinger på private sygehuse. har rådgivet Amtsrådsforeningen/Danske Regioner i forbindelse med indgåelse af aftale om højt specialiseret behandling på private sygehuse/klinikker, når foreningen har anmodet herom. Det har drejet sig om den såkaldte behandlingsgaranti, fordi regionerne ikke har kunnet tilbyde behandling indenfor initialt to, senere en måned ved egne sygehuse, som anført i Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, Slettet: april april 2009 j.nr. Slettet: /1/HRA 19. december 2008 Tilsyn Islands Brygge København S Tlf Fax E-post [email protected] Dir. tlf E-post [email protected] Ifølge besvarelse af spørgsmål nr. S 234 af 12. april 2005 ved daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen skal der være de videst mulige rammer for, at patienter kan få adgang til behandling i privat regi, når det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling indenfor en fastsat tidsfrist. Det fremgår af besvarelsen, at de private sygehuse skal have en betryggende faglig kvalitet og fremlægge dokumentation på anmodning fra amtsrådene eller indenrigs- og sundhedsministeren om bl.a. behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparatur, behandlingsprincipper og patientrettigheder. Det fremgår også, at det er en forudsætning for, at den daværende Amtsrådsforening kunne indgå aftale med de private sygehuse og klinikker om det udvidede sygehusvalg, at disse overholder lov om virksomhedsansvarlig læge, udviser omhu og samvittighedsfuldhed i medfør af lægeloven, og patienternes rettigheder sikres i medfør af patientrettighedsloven. Endelig fremgår det, at indtil kvaliteten på de private sygehuse sikres ved at sygehusene bliver omfattet af akkreditering under den kommende danske kvalitetsmodel, er det tilstrækkeligt, at der foreligger en udtalelse fra, der bekræfter, at styrelsen ikke har grundlag for at antage, at de højt specialiserede behandlinger, som den private udbyder ønsker at indgå aftale om, ikke vil kunne foregå lægefagligt forsvarligt. Det er denne rådgivning har ydet på anmodning. udarbejdede august 2005 vedlagte Procedure i forbindelse med ønsker om aftaler om højt specialiseret behandling.

5 Amtsrådsforeningen, senere Danske Regioner, har, når et privat sygehus eller klinik ønskede at indgå aftale om højt specialiseret behandling eller når der opstod uenighed om indgåelse af aftale vedrørende ikke-højt specialiseret behandling, anmodet sygehuset/klinikken fremsende dokumentation som anført i proceduren. Dokumentationen er herefter fremsendt til, der har anmodet sygehuset/klinikken om supplerende dokumentation, når styrelsen ikke fandt det fremsendte dokumentation fyldestgørende. har herefter vurderet, om der på baggrund af det foreliggende dokumentation var grundlag for at antage, at den ansøgte behandling ikke kunne foregå lægefagligt forsvarligt. Styrelsen har lagt den, af Amtsrådsforeningen/Danske Regioner, fremsendte dokumentation til grund for rådgivningen. Dog blev styrelsen primo 2008 opmærksom på, at flere sygehuse angav en virksomhedsansvarlig læge, som ikke fremgik af s register over virksomhedsansvarlige læger. Herefter blev denne oplysning rutinemæssigt tjekket. Side Slettet: april april 2009 Slettet: 19. december 2008 Det er anført i hver enkelt rådgivning, hvilken dokumentation der ligger til grund. Med 208 i Sundhedsloven, nu lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, har fået hjemmel til at fastsætte krav til lands- og landsdelsfunktioner (højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner), herunder placeringen af disse på regionale og private sygehuse. Styrelsen udmelder for tiden krav til højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner i 36 lægelige specialer, og placeringen af disse funktioner vil finde sted på baggrund af en ansøgningsprocedure, som netop er igangsat. Ansøgningsskemaer findes på styrelsens hjemmeside, ( egning_om_specialfunktioner_2008_2009.aspx ) Med venlig hilsen Hanne Rasmussen Afdelingslæge