Elementer i Københavns klimaplan Søren Dyck- Madsen
Københavns kommunes mål og indsats Københavns kommune skal være CO 2 neutral i 2025 Københavns kommune skal have reduceret sit CO 2 udslip med 20 % i 2015 i forhold Hl 2005 Den 20 % redukhon i 2015 planlægges at ske således: 75 % Energiforsyning 10 % Transport 10 % Bygninger 4 % Københavnerne 1 % Byudvikling
Grundlag for Københavns indsats Københavns kommunes indsats for at nå de 20 % hhv. 100 % CO 2 - neutralitet må bygge på følgende principper: o o o De fakhske virkemidler skal være ægte og have fakhsk addihonel effekt Københavns kommune skal kunne prale af sin indsats uden at risikere anklager om greenwashing Københavns kommunes målsætning om CO 2 neutralitet blev taget før COP15 og skal medvirke Hl omshlling af den danske energiforsyning Hl 100 % vedvarende energi senest i 2035 for el og varme, og senest i 2050 for resten
De forskellige virkemidler Fokus på energibesparelser helt central Der kan gøres meget selv i København også i de bevaringsværdige bygninger men den helt store redukhon er ikke mulig Københavns kommunes strategi er vighg men der er kun få virkemidler Københavns Xernvarmesystem er derfor helt afgørende København skal hverken være CO 2 neutral eller energi neutral inden for kommunegrænsen Brug af VE- investeringer i andre kommuner, cerhfikater, markeder og kvoter er nødvendig, men skal ske med omhu
Fjernvarmen Det københavnske Xernvarmesystem er helt unikt Hl at sikre CO 2 neutralitet men der skal gøres en indsats Sænkning af fremløbstemperatur vil gøre det le[ere og mere energieffekhvt at indpasse VE i form af geotermi og store varmepumper Sænkning af fremløbstemperatur kræver varmebesparelser Sænkning af returløbstemperatur er meget fordelaghgt Ud med dampsystemet så hurhgt som muligt Med Hden er Xernvarme ikke spildvarme, men skal produceres Der skal derfor spares maksimalt på energibehovet
Oprindelsesgaran>er Systemet med oprindelsesgaranher (GoO s) er fastlagt i EU s VE- direkhv Tanken var egentlig, at el- handlerne skulle dokumentere en shgende VE- andel via køb og annullering af GoO s fra opshllet VE herved ville komme en pris, som skulle fremme nye VE- investeringer Med nahonale opshllingskrav er der flere sælgere end købere af GoO s Købere er aktører med frivillige redukhonskrav De mange GoO s fra f.eks. norsk vandkrab giver ingen addihonel effekt Anvendelsen af GoO s skal ske med omtanke, da man ellers får krihk for at smykke sit CO 2 - regnskab uden at have skabt en reel forskel
Oprindelsesgaran>er Branchedeklareringen for strøm med klimavalg har tre produkter, som kun anvender GoO s baseret på alder af VE- anlæg - 3.1., 3.2. og 3.3. Køb af GoO s fra norsk vandkrab eller gammel vindkrab er kategori 3.3. I Danmark er det lykkedes at skabe forståelse for addihonaliteten Kun to dårlige produkter på Elpristavlen et med GoO s fra norsk vandkrab og et med kvoteudtag fra EU s kvotesystem Kirkbi og OHcon fondene købte sig ind i vindmøllepark for at leve ophmalt op Hl krav om addihonalitet i WindMade Brug af GoO s er angribeligt - med mindre man selv skaber dem!!!
Egen investering i vindmøller Nordre Flint i Øresund: Københavns Energi har sendt ansøgning Hl Energistyrelsen på park på 270 MW. Kan sæ[es i gang i 2013 Aflandshage i Øresund: Københavns Energi har sendt ansøgning Hl Energistyrelsen på park på 72 MW. Kan være klar Hl realisering primo 2013 Anvendelse af GoO s fra disse parker kan indregnes i Københavns regnskab GoO s fra saminvesteringer i vindmøller i andre kommuner sammen med f.eks. værtskommune, virksomheder og lokale borgere kan indregnes I princippet kan også indregnes GoO s fra investeringer i udlandet, men det medvirker ikke Hl den danske omshlling og giver en dårligere fortælling
Oms>lling >l biomasse OmsHllingen Hl biomasse med træpiller er det største element i Københavns kommunes strategi BæredygHgheden af biomasse er under debat Der findes kun GoO s på el- siden Fjernvarme baseret på vedvarende energi regnes direkte ind i Københavns kommunes CO 2 regnskab Hvis Københavns kommune vil indregne CO 2 effekten på el- siden, så må man sikre sig, at disse GoO s ikke sælges Hl anden side Der eksisterer GoO s for el produceret på effekhv krabvarme, men de bruges ikke i Danmark og bør ikke bruges
Bionaturgas >l transporten Produceret biogas kan opgraderes Hl bionaturgas og videresendes via naturgasne[et Selv om leverancen ikke sker fysisk Hl abager, så er der nu cerhfikater for bionaturgas, som kan bruges i Københavns CO 2 regnskab f.eks. ved anvendelse af bionaturgas i Københavns transport Det forventes ikke, at produkhonen af biogas og opgraderingen Hl bionaturgas foregår inden for Københavns kommunes grænser
Solceller Investering i solceller i kommunen er rentabelt både for kommunen på egne bygninger og borgerne på egne bygninger Kommunale solceller i store anlæg giver GoO s, som kan tælles med Solceller har fordel af, at der er mange tagflader Hl rådighed i København Den private rentabilitet er skabt med ne[omålerordningen Ne[omålerordningen er samfundsøkonomisk dyr omkring 8 gange større Hlskud end Hl vindmøller på land Ne[omålerordningen er svær at bruge fuldt ud for etageejendomme Vi kan se behovet for på et eller andet Hdspunkt at fastlægge en omlægning af ne[omålerordningen
CO 2 beregninger Kommunernes CO 2 beregner tager ikke højde for anvendelse af GoO s men baserer sig kun på geografisk placering Det betyder, at der er risiko for, at VE tælles med både i investor kommune og i værtskommune, og det skal undgås Hvis oprindelsesgaranher anvendes i eget regnskab skal det sikres, at de ikke også tælles med hos en anden kommune via CO 2 beregneren
Undlad at bruge EU s kvotehandel EU s kvotehandelssystem lider af for mange kvoter pga. 20% VE direkhvet, rigelig Hldeling af kvoter, recessionen og lavt EU redukhonsmål Et effekhvt energisparedirekhv vil udvide problemet Der kan nok ikke dokumenteres CO 2 reducerende effekt ved at udkøbe udledningsrekgheder i form af EUA s fra kvotehandelssystemet Der sker højst en redukhon af det store overskud af EUA er, der findes på grund af alt for slappe redukhonskrav i EU i 2020 Stort set alle aktører i Danmark er gået bort fra at bruge EU s kvotehandelssystem Hl frivillige redukhoner
Brug hellere VER s fra frivillige projekter Hvis København alligevel ikke kommer i mål i 2025 eller 2015, så kan frivillige kredi[er fra redukhonsprojekter uden for FN- systemet bruges Anvendelsen af VER s er bedre end EUA s i EU s kvotehandel Det er imidlerhd en dyr løsning i forhold Hl egen investering i VE VER s bør derfor anvendes begrænset og helst, fordi man vil fortælle en historie fra det fakhske projekt, som passer Hl egen virkelighed Det kan være svært at fortælle, at københavnernes ska[epenge går Hl redukhonsprojekter i u- lande
Anbefalinger Brug kun reelle virkningsfulde virkemidler I har selv skabt det frivillige ambihøse mål det giver kun problemer, hvis I snyder med virkemidlerne Vi rådgiver virksomhederne om, at det er bedre at opfylde lidt lavere mål med reelle og klare virkemidler end at snyde sig Hl teorehske større CO 2 - redukhoner med ufine midler