Klimavenlige energiløsninger

Transkript

1 Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen

2 Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring Op mod COP15 i København blev det meget moderne at påtage sig frivillige reduktionskrav for CO 2 for egen virksomhed Vi ser nu et gradvist skift fra fokus på CO 2 reduktion til et fokus på omlægning til 100 % vedvarende energi Opgaven er ikke let idet ikke alle lovlige handlinger til regnskabsmæssig reduktion af CO 2 udledning har en faktisk effekt Både virksomheder og kommuner har svært ved at finde vej til de rigtige handlinger, som både giver effekt i klimaregnskabet og som samtidigt har en reel effekt for klimaet og/eller udbygning med VE

3 Tidens annoncer

4 At fortælle den gode historie Vedtagelse af klimastrategier med frivillige CO2 reduktioner giver kun mening, hvis virksomhederne anvender reelle virkemidler som: 1. Er additionelle for klimaet, for energibesparelser eller for mere VE 2. Kan være en reel del af virksomheders markedsføring 3. Er omkostningseffektive Hvis dette er opfyldt, kan virksomhederne fortælle gode historier

5 Virkemidler Energibesparelser EU kvotemarked Frivillige kreditter Oprindelsesgarantier Egen direkte investering i VE

6 Energibesparelser Vigtigste virkemiddel er altid energibesparelser Har direkte effekt på CO 2 regnskabet og har langsigtet positiv effekt for klimaet Energibesparelser er nødvendigt for at gennemføre en dansk omstilling fra fossile brændsler til VE Det giver meget ofte en direkte økonomisk fordel med korte tilbagebetalingstider og det skaber lokale arbejdspladser Gå efter de optimale løsninger, når I alligevel udskifter, renoverer eller effektiviserer Det er en rigtig god historie

7 EU s kvotesystem I princippet vil annullering af kvoter i EU s kvotesystem kunne indregnes i virksomhedernes klimaregnskab Grundlæggende er kvotesystemet et teoretisk fornuftigt økonomisk instrument til at nå fastsatte mål Men målene skal justeres og holdes ved lige - det bliver de ikke Hvis målene i økonomiske instrumenter sættes forkert, så vil incitamenterne pege i den gale retning

8 Forkert ETS mål i 2020 Figure 1: EU GHG emissions towards an 80% domestic reduction (100% =1990) 100% 80% 60% 2012 Power Sector Low Carbon Roadmap Residential & Tertiary 100% EU målet internt reduktionskrav på % 80% Current policy Nødvendigt 60% 40% 20% Industry Transport Non CO 2 Agriculture 40% 20% Non CO 2 Other Sectors 0% 0% Fra EU-Kommissionens Low Carbon Roadmap 2050

9 Massivt overskud af kvoter i 2020 Rigelig tildeling af kvoter, recession med mindre udledning og manglende politiske vilje til at stramme op giver overskud af kvoter Deutsche Banks direktør forudser, at der vil være et overskud på 1,25 milliarder tons i 2020 Jørgen Henningsen forudså på CONCITO mødet forleden, at overskuddet i 2020 snarere ville være omkring 2 milliarder tons CO2 Så store overskud kan ikke fjernes gennem frivillige udkøb Frivillig annullering af kvoter i ETS kan ikke bruges til at fortælle den gode historie

10 Hvorfor er der en CO 2 pris i ETS EU ETS burde give signalet om, at udledningsrettighederne frem til 2020 burde koste 0 EURO/ton, da der ikke er behov for yderligere reduktioner eller omstillinger af den kvoteomfattede sektor At der så alligevel er en pris skyldes to ting: Der forventes at være en (uafklaret) fortsættelse af ETS efter 2020, og at der vil være en vis overførselsret for ubrugte kvoter fra perioden Derfor har dagens ubrugte kvoter måske en værdi efter 2020 Der er mulighed for at en mængde (overskydende) kvoter vil blive tilbageholdt fra auktionerne i 2013 og frem. Herved kan der være færre kvoter til overførsel i 2020, som så vil have en højere værdi

11 Reel effekt af danske reduktioner i ETS Udsagnet om, at hvis vi sparer yderligere inden for kvotesektoren, så vil andre få lov til at udlede mere, er forkert: 1: Virksomhederne i ETS kan ikke udlede mere end de gør. ETS sætter i dag ingen begrænsning på udledningerne 2: Prisen for udledning i EU ETS er for lav til at tilskynde til besparelser eller omlægning til VE. 3: Danske besparelser vil føre til yderligere overskud af kvoter, men ikke yderligere udledning fra andre - og kan gøre det politisk lettere at gennemføre et udtag af kvoter

12 Kreditter fra CDM og JI Kreditter fra reduktionsprojekter godkendt af FN, som kan bruges i stedet for kvoter i EU s kvotesystem Det er tilladt at opfylde op til 10 % af EU s reduktionsmål på 20 % i 2020 ved brug af kreditter uden for EU FN systemet sikrer desværre ikke, at besparelser i CDM og JI projekterne er additionelle Ved gennemgang af danske projekter ser det ud til, at der er ringe additionalitet, hvorfor resultatet for klimaet er negativt Annullering af kreditter fra CDM eller JI kan ikke bruges til at fortælle den gode historie

13 Det frivillige kreditmarked Reelle CO 2 reduktioner skal findes i lande uden reduktionskrav fra FN eller egne planer Reduktionerne er additionelle og kan fratrækkes eget CO 2 regnskab De rige lande må ikke undlade at reducere Projekterne skal være certificeret efter f.eks. Gold standard, Plan Vivo eller Social Carbon Projekterne har ofte ekstra fordele f.eks. sundhedsfremme Der kan fortælles gode historier men overvej om det passer i virksomhedens profil

14 Oprindelsesgarantier for VE Når der produceres strøm fra VE kan der udstedes oprindelsesgarantier De giver i princippet ret til at reducere CO 2 -udledning i klimaregnskabet Der er fortsat alt for mange oprindelsesgarantier, da markedet er særdeles uperfekt uden egentlige købere Ved at købe oprindelsesgarantier overflyttes CO 2 udledning regnskabsmæssigt til køberen fra alle andre forbrugere Den gode historie kan kun fortælles, hvis man vælger de rigtige måder at gøre det på additionaliteten skal være til stede

15 Handel med oprindelsesgarantier Figure 3.2. Issued, cancelled, exported and imported guarantees of origin in the Nordic countries. (Source AIB statistics for 2009.) Source: Guarantees of origin and eco-labelling of electricity in the Nordic countries - Gaia

16 Oprindelsesgarantier fra vandkraft Køb og annullering af GoO s fra nordisk vandkraft har ingen effekt for hverken klima eller mere VE, men de bruges i høj grad af virksomheder i klimaregnskabet de er nemlig billige Norge kan således både sælge deres VE og fortsat medregne deres mindre CO 2 udslip i Kyoto-aftalen Virksomhederne udsætter sig for anklager om Greenwashing God vilje (og gode penge) spildes på ingenting Omflytning af CO 2 i regnskabet giver lette fiktive løsninger og medvirker til at virksomheder undlader at gøre noget additionelt Der er ingen god historie i dette

17 Oprindelsesgarantier fra vindkraft Branchedeklareringen for strøm med klimavalg fastlagde tre kategorier efter alder af VE-anlægget: Oprindelsesgarantier fra VE højst 2 år gammel vil skabe en mangelsituation og dermed øge prisen og incitamentet til at opstille mere VE Oprindelsesgarantier højst 10 år gammel inddrager en del gamle anlæg, og vil være sværere at erklære additionel Oprindelsesgarantier uden aldersbegrænsning giver sandsynligvis ingen additionel effekt Langsigtede aftaler fra investeringsbeslutning vil nok have en additionel effekt = den gode historie

18 Egen direkte investering i mere VE Overvej at investere i udbygning af vedvarende energi eller indgå opstillingsaftaler det giver økonomisk overskud Kommuner kan oprette selskab til formålet for vind og låne uden for den kommunale låneramme Fokuser på blandet ejerskab det giver lokal medvind Opfør VE, hvor det giver størst fordel for energisystemet Brug VE oprindelsesgarantierne fra egen VE i klimaregnskabet Her kan fortælles mange gode historier

19 Pulje til virksomheder til VE Energiforliget indeholdt en pulje på 500 mio. kr. årligt til omlægning til VE i virksomheder Det er uklart, hvordan puljen udmøntes Vil kun direkte investeringer være mulige, eller kan man indgå opstillingsaftaler med langvarigt køb af oprindelsesgarantier Skal det være på egen grund? Hvilket kan give mange besværligheder

20 Tak for ordet Søren Dyck-Madsen Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside Kontakt mig gerne på for yderligere debat

21 Branchedeklareringen for strøm Seks organisationer lavede en branchedeklarering, som: Opstiller minimumskrav til de enkelte strømprodukter Opstiller effektbeskrivelser af de enkelte strømprodukter Opstiller krav til dokumentation for de enkelte produkter Ikke en anbefaling af de omhandlede strømprodukter men en deklarering hvoraf det fremgår, at flere af produkterne er uden effekt Kun Danmark tænker så fremadrettet!!!

22 Hvorfor fokus på strømprodukter Miljøorganisationerne tog fat på emnet, da DONG solgte Grøn Strøm til DSB, som ret provokerende igangsatte en særdeles vildledende kampagne!!!!!

23 Elektricitet et anderledes produkt Almindelige produkter flyttes fysisk mellem sælger og køber. Man modtager derfor en klart bestemt fysisk produkt Elektricitet forbruges alt efter, hvor balancen mellem produktion og forbrug ligger. Man modtager derfor det strøm-miks, som for tiden er i nettet Elektricitet handles således udelukkende gennem en økonomisk transaktion, hvilket normalt stiller skarpere krav om præcis markedsføring, hvis forbrugeren skal forstå det

24 Korrekte betegnelser for strøm? Ordene grøn, bæredygtig, miljø, øko m.v. kan generelt ikke anvendes om strøm Disse ord har en bestemt betydning for forbrugeren og bør højst anvendes med forsigtighed i markedsføring af konkrete produkter Anvendelse af ovenstående brede betegnelser for økonomiske transaktioner med strøm kan ikke på samme måde forstås eller dokumenteres med en reel effekt Effekten skal afspejles i betegnelsen af produktet