Relaterede dokumenter

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Forslag til Lokalplan nr. 543

Vindmøller ved Skiffard

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan

KOMMUNEPLAN Gl. Varde Kommune Tillæg 33

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Indkaldelse af forslag og ideer

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

November Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse.

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Forslag til Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommuneplan

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August Sorø Kommune

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

Forslag til Tillæg nr. 5 til Kalundborg Kommuneplan

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Sammenfattende redegørelse

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

Sammenfattende redegørelse

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN

Vindmøller syd for Østrup

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller ved Hallendrup

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Sammenfattende redegørelse

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato:

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)

Vindmøller på Avedøre Holme

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg Vindmøller ved Bestseller A/S, sydvest for Bramdrup

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49.

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Mini- og husstandsmøller i Danmark

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Side 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Planlægning for opstilling af 3 stk. V KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1

Transkript:

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011

Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Rapportskrivning, redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann) Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Wind1 A/S (konsulent Peter Poulsen) Bidrag vedr. rapportskrivning og diverse undersøgelser: Marine Observers ApS (biolog Jan Durinck) Kort: Lolland Kommune Forsidefotoet er en visualisering af projektforslaget set fra nordøst ved Vestre Landevej / Maribovej. Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden, men det viser eksisterende forhold uden møller. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.....................4 IKKE-TEKNINSK RESUMÉ........5 1. INDLEDNING...............10 1.1 Projektforslag og alternativer...10 1.2 Rapportens temaer..........10 1.3 Rapportens opbygning.......11 1.4 Lovgivning og planlægning....12 1.5 Hovedkonklusioner..........17 1.6 Den videre procedure........18 2. PROJEKTBESKRIVELSE......19 2.1 Vindressourcer.............19 2.2 Anlægget.................19 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen......21 2.4 Aktiviteter i driftsfasen........22 2.5 Sikkerhedsforhold...........22 2.6 Retablering af areal..........22 3. LANDSKABELIGE FORHOLD...24 3.1 Landskabets dannelse og form.24 3.2 Kulturlandskabet............25 3.3 Kulturhistoriske interesser.....30 3.4 Visuelle forhold.............36 3.5 Vurdering af landskabelig påvirkning..........96 4. FORHOLD VED NABOER.....98 4.1 Afstand til naboer og visuelle forhold..............98 4.2 Støj.....................101 4.3 Infralyd og lavfrekvent støj....104 4.4 Skyggekast...............104 4.4 Reflekser................109 4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer...109 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT...................110 5.1 Luftforurening/klima.........110 5.2 Ressourcer og affald........111 5.3 Geologi og grundvandsinteresser........111 5.4 Naturbeskyttelse...........113 5.5 Rekreative forhold..........119 5.6 Vurdering af øvrige miljømæssige forhold.....120 6. ANDRE FORHOLD..........121 6.1 Arealanvendelse...........121 6.2 Lufttrafik.................123 6.3 Radiokæder..............124 6.4 Ledningsoplysninger........124 6.5 Militære anlæg............124 6.6 Socioøkonomiske forhold....125 6.7 Mangler ved oplysninger og vurderinger................125 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 126 7.1 Reduktion af emissioner fra kraftværker.......126 7.2 Støjpåvirkning af nabobeboelser...............126 7.3 Skyggekastgener for nabobeboelser.............127 7.4 Overvågningsprogram.......127 REFERENCELISTE...........128 BILAG......................130 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag............. 130 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag............. 132 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder..........136 3

Forord Wind1 A/S ønsker at opstille 3 vindmøller ved Søllested i Lolland Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering af planernes virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Herudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den påvirkning af miljøet, som det konkrete projekt medfører. Denne rapport indeholder både VVM-redegørelse og miljørapport med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 3 og lokalplan 360-35 for et vindmølleprojekt ved Søllested. Der har været afholdt en offentlig idéfase i perioden 30. november til den 21. december 2010, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til ændring af kommuneplanen samt miljøvurderingens og VVM-redegørelsens indhold. Resultatet af idéfasen og den videre procedure er beskrevet nærmere i afsnit 1.6. 4

Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området nordøst for Søllested. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 89,5 meter og en rotordiameter på 101 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 140 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Søllested. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca. 800-1.000 m 2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring 6.375 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Vindmølleområdet ved Søllested er placeret i et overvejende fladt bundmorænelandskab karakteriseret ved store dyrkede markflader, få læhegn og mindre bevoksninger, men med en del større skovpartier mod nord, øst og sydøst. Der er tale om et herregårdslandskab, hvor de store møller skalamæssigt kan spille op til og harmonere med de store landskabsrum og -elementer. Selve mølleområdet anvendes landbrugsmæssigt, og der vil ved placering af mølleanlægget blive taget videst mulige hensyn, således at den fortsatte landbrugsmæssige drift af de omkringliggende arealer generes mindst muligt. Den sydligste mølle er placeret indenfor et areal, der i kommuneplanen er udpeget som 'jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier'. Området vil blive påvirket visuelt af mølleanlægget, men det vurderes, at placeringen af møllerne er sket med størst mulig hensyntagen til det udpegede areal, og at de naturmæssige værdier ikke vil blive påvirket af projektet. Umiddelbart øst for mølleområdet er udpeget 'et særligt lokalt naturområde' i og omkring Søllested Skov, men dette område berøres ikke af anlægget. Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil påvirke det større uforstyrrede landskab eller det geologiske interesseområde mod nord i væsentlig omfang, da skovpartier nord for projektområdet helt eller delvist vil skjule møllerne og dermed nedtone deres dominans i landskabet. Øst for mølleområdet ligger Søllested Skov, som er fredskov og omfattet af 300 m skovbyggelinje. Møllerne er placeret udenfor skovbyggelinjen, men to af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Møllerne vil virke dominerende i forhold til skoven, da de er væsentligt højere end selve skoven. Møllerne vil dog ikke hindre indkig til eller udsyn fra skoven, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe oplevelsen af skoven som landskabselement i væsentligt grad. Der vil ikke forekomme nogen påvirkning af den øvrige beplantning i området som følge af mølleprojektet. Der findes kun spredte nabobeboelser omkring selve mølleområdet. Set fra de nærmeste omkringliggende beboelser vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde svarende til 560 m overholdes ved alle nabobeboel- 5

ser. Nærmeste byzoneby er Søllested, som ligger ca. 2,5 km mod sydvest. Møllerne vil kun være delvist synlige fra de nord- og østlige dele af byen, og det vurderes, at byen ikke påvirkes i nævneværdigt omfang, da udsigten mod mølleområdet i dag domineres af et højspændingstracé. Møllerne vil i et vist omfang være synlige fra Stokkemarke, ca. 3 km øst for mølleområdet, og i et begrænset omfang fra Vesterborg og Nakskov henholdsvis 2,5 km mod nordvest og 8 km mod vest. I en afstand af ca. 500 m nord for mølleområdet løber den overordnede statslige vej Maribovej/Vestre Landevej (rute 9). De nye møller vil være synlige og forandre oplevelsen af vejen især på strækningen nord for projektområdet. På en ganske kort del af vejen omkring Hellinge vil mølleanlægget være placeret i vejens sigtelinje. Sigtepunktet vil dog være placeret mellem de to nordligste møller, og bebyggelse og beplantning langs vejen vil begrænse udsynet til møllerne. Det vurderes derfor, at trafikanternes opmærksomhed ikke vil blive forstyrret i væsentlig grad af de nye møller. Vejdirektoratet har planlagt for en opgradering af rute 9 til motortrafikvej, og der er fastlagt reservationszoner på 100 m på hver side af ruten til ny linjeføring. Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planerne om opgradering af vejen, da møllerne overholder Vejdirektoratets anbefalede afstandskrav på minimum 250 m for vindmøller over 80 m. På en meget kort strækning vil mølleanlægget være placeret i sigtelinjen for jernbanen mellem Nakskov og Maribo. Da afstanden til mølleanlægget fra den pågældende strækning er ca. 8,5 km, og der desuden er skove herimellem, vurderes dette ikke på nogen måde at medføre gener for jernbanetrafikken. Nord og syd for projektområdet løber højspændingstracéer i afstande af henholdsvis ca. 300 m og 1,5 km fra møllerne. Der kan opstå enkelte uheldige visuelle samspil mellem mølleanlægget og de eksisterende højspændingstracéer. Dette gælder dog primært, når højspændingsanlæg og møller betragtes fra få punkter henholdsvis nordvest og sydvest for projektområdet, idet Søllested Skov vil skjule højspændingsanlæggene set fra øst og syd. Der findes en enkelt gruppe med to vindmøller indenfor påvirkningsafstanden (3,9 km) af de nye møller samt to grupper på henholdsvis tre og fire møller tæt på grænsen til påvirkningsafstanden. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald med de eksisterende vindmøllegrupper omkring Stokkemarke, når anlæggene betragtes fra enkelte punkter øst og nordøst for projektområdet. Generelt vil størrelsesforskellen på de nye og eksisterende møller samt den indbyrdes afstand bevirke, at møllegrupperne klart opfattes som selvstændige, afgrænsede anlæg, og påvirkningen anses derfor ikke som værende væsentlig. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Det vil kun delvist være muligt at se møllerne fra Søllested Kirke, hvor et eksisterende højspændingsanlæg nord for kirken i forvejen dominerer udsigten mod mølleområdet. Mølleanlægget vil fremstå synligt og markant indenfor herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men det vurderes, at der ikke vil forekomme uheldige visuelle forhold i relation til selve bygningsanlægget, og at netop herregårdslandskaber skalamæssigt er egnede til opstilling af møller i den pågældende størrelse. Det vurderes, at øvrige kirker og herregårde omkring mølleområdet heller ikke påvirkes visuelt i nævneværdig grad. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,6 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse, beplantning mv. I mellemzonen (4,6-9,2) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove nord, øst og sydøst for mølleområdet vil betyde, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje eller åbne arealer, som eksempelvis området omkring Birket eller syd for Nakskov. Den visuelle påvirkning af mølleanlægget vil være størst i nærzonen, og når det betragtes fra vest, da landskabet her er åbent og uden nævneværdig beplantning, og fordi mølleopstillingen syner mest muligt i horisonten. Set fra øst, vil Søllested Skov danne en landskabelig modvægt til og delvist skjule møllerne, som hermed ikke vil virke så dominerende i landska- 6

bet. Betragtes anlægget fra nord eller syd vil møllerne visuelt være placeret bag hinanden og anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Desuden vil Søllested Skov begrænse synligheden af møllerne, når de betragtes fra syd. Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets robuste karakter og store skala kan bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. På den baggrund vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser påvirkes i væsentligt omfang. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles vindmøller, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 560 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,4 / 43,7 db(a) ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved den nærmeste nabobeboelse i den samlede bebyggelse Abed er der beregnet et støjbidrag på 32,0 / 35,4 db(a). Grænseværdien for denne type bebyggelse, der anvendes til støjfølsom arealanvendelse (boligområde), er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 11 timer og 17 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid, og denne grænseværdi er overholdt ved alle øvrige nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området nordøst for Søllested. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med ca. 234.600 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Søllested er der særlige drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer. De nærmeste vandboringer ligger henholdsvis ca. 600 meter vest og ca. 750 meter syd for møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. 7

Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er EF-habitatområde nr. 157, Halsted Kloster Dyrehave, ca. 3,5 km nordvest for mølleområdet. De øvrige EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder ligger alle mere end 7 km fra vindmøllerne. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den vestlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af anlægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvirkes af skadelige stoffer ved et uheld. Der er ingen naturreservater eller fredede områder i nærheden af mølleplacering. De nærmeste rekreative anlæg er en skydebane ved Søllested ca. 3 km mod sydvest og en golfbane ved Halsted ca. 3,7 km mod nordvest. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. Den sydligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring den sydligste del af Søllested Skov. Vindmølleanlægget vil være synligt fra dele af området, men det vil ikke forhindre rekreative aktiviteter i området. Andre forhold De to af vindmøllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som jordbrugsområde, mens den sydligste mølle placeres i udkanten af et jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Arealerne omkring Åmoserenden og Søllested Skov øst for møllerækken indgår i et område, der er udpeget som særligt lokalt naturområde, og som desuden er udpeget som økologisk forbindelse. Møllerne med tilhørende anlæg placeres så de udnytter områdets vindpotentiale bedst muligt under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift og de særlige natur- og landskabsværdier. Adgangsvejen til møllerne ligger nær en udpeget økologisk forbindelse sydvest for projektområdet, men der vurderes ikke at ske nogen nævneværdig påvirkning, da adgangsvejen på denne strækning følger en eksisterende markvej. Der er udpeget skovrejsningsområder i tilknytning til Rosningen/Tasken og Søllested Skov i en afstand af ca. 1 km fra møllerne, men dette vurderes ikke at være i konflikt med opstillingen af vindmøller. Mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt potentielle vådområder, og der er ikke udpeget råstofgraveområder i nærheden. Den overordnede vej Maribovej / Vestre Landevej, som ligger ca. 500 meter nord for møllerækken, er omfattet af arealreservationer på 100 m på begge sider af den nuværende linjeføring af hensyn til en planlagt opgradering. Møllerne vil kunne overholde vejledende afstandskrav til såvel den eksisterende som den fremtidige vej. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 300 meter nord for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan 8

ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes 9

1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Wind1 A/S har ansøgt om at opstille en gruppe på 3-4 vindmøller nordøst for Søllested. Byrådet har den 23. september 2010 vedtaget "Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller". I denne temaplan har Lolland Kommune udlagt et nyt vindmølleområde nordøst for Søllested (rammeområde 360-T7) med plads til 3-4 møller med totalhøjde op til 150 meter. Området mod øst er præget af skov med skovbyggelinje, samt et udpeget friluftsområde, og der er flere sten- og jorddiger i området. Lolland Kommune har vurderet, at der primært kan rejses vindmøller i den vestlige del af området. 10 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed nordøst for Søllested. N Projektforslag Projektforslaget omfatter et projekt med 3 vindmøller hver med en totalhøjde på 140 m. Navhøjden er 89,5 m og rotordiameteren er 101 m. Møllerne skal opstilles på en række, som orienteres i nordnordvest-sydsydøstlig retning, og der vil være en afstand mellem hver mølle på ca. 369 meter. Den anvendte mølletype vil være en 3,0 MW Siemens-mølle, og de 3 møller opstilles alle udenfor skovbyggelinjen omkring Søllested Skov. Alternativer I debatoplægget, som var offentliggjort i idéfasen, der varede fra 30. november til 21. december 2010, var der skitseret et forslag med 4 møller. Forslaget indebar, at to af møllerne blev opstillet inden for skovbyggelinjen omkring Søllested Skov, og især den ene af møllerne blev placeret meget tæt på skoven. For at tilgodese de særlige naturbeskyttelses- og friluftsinteresser, som især knytter sig til skoven, ønsker Wind1 A/S at opstille 3 møller i stedet for 4 møller, som skitseret i debatoplægget. Dermed kan alle møllerne placeres udenfor skovbyggelinjen. Samtidig kan den indbyrdes afstand mellem møllerne øges en smule, hvilket giver bedre mulighed for at opnå en maksimal produktion pr. mølle, og hensyn til overholdelse af støjkrav og afstandskrav til naboer tilgodeses ligeledes. På denne baggrund er debatoplæggets forslag med 4 møller ikke undersøgt nærmere, og miljørapporten belyser således ikke et alternativ til projektforslaget med 3 vindmøller. Indenfor de beskrevne rammer i projektforslaget, vil der dog kunne opstilles tilsvarende mølletyper. Der redegøres ikke for disse mølletyper som et egentligt alternativ, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra den beskrevne Siemens 3,0 MW-mølle. 0-alternativet Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Hvis der ikke opstilles møller, sker der ingen yderligere påvirkning af området ved Søllested. Endelig sker der ingen reduktion i luftforureningen, herunder udledningen af CO2. 1.2. Rapportens temaer Denne rapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Først og fremmest beskrives genevirkningerne for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang, og det gælder især støj- og skyggekastgener. Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og set fra større afstande samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder, øvrige tekniske anlæg og kulturhistoriske interesser herunder forholdet til de nærmeste og mest markante kirker. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder og dyreliv med særligt fokus på beskyttede dyrearter. Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket med- 10

fører miljømæssige fordele såvel lokalt som globalt. N 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et afsnit med emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7). I det første afsnit, Indledning, beskrives mølleprojektet ganske kort, rapportens temaer, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner. I andet afsnit, Projektbeskrivelse, gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget. Der redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter at møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje afsnit, Landskabelige forhold, omhandler en beskrivelse af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i området, herunder en beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit, Forhold ved naboer, beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. I det femte afsnit, Påvirkning af miljøet i øvrigt, Vindmølle 4 x totalhøjde 500 m Figur 1.2. Mølleplaceringer i prokektforslaget med afstandskrav på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 560 meter. 11

beskrives mølleprojektets påvirkning af naturog miljøforhold, herunder luft, grundvand, geologi og biologi. Det sjette afsnit, Andre forhold, omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og socioøkonomiske forhold. Det syvende afsnit, Sundhed og overvågning, indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og det redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer, litteraturhenvisninger og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. 1.4. Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring fra den 17. august frem til den 12. oktober 2010, og planen er endeligt godkendt af Byrådet den 24. februar 2011. Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller Temakommuneplanen blev endeligt godkendt af Byrådet den 23. september 2010, og planen indgår som en del af den samlede kommuneplan. Temakommuneplanen indeholder 11 nye vindmølleområder og har følgende retningslinjer for nye møller. Retningslinjer i temakommuneplanen 16.9.1 Store vindmøller kan kun opstilles i de udpegede vindmølleområder, som fremgår af kort 16.9.1 (Store vindmøller defineres som mere end 100 meters totalhøjde). 16.9.2 Der udpeges 11 vindmølleområder. Jf. tabel 16.9.1. 16.9.3 I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen kan der efter vedtagelsen af i landføringen, med et kommuneplantillæg, vedtages et vindmølleområde. Vindmølleområdet kan eventuelt medtage det nuværende Syltholmområde. 16.9.4 Der skal primært lokalplanlægges for vindmøller, mellem 125 og 150 meters totalhøjde inden for de udpegede vindmølleområder. Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende og såfremt en VVM-redegørelse kan godtgøre dette, kan der undtagelsesvis planlægges for vindmøller ned til 100 meters totalhøjde. Udseende 16.9.5 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. 16.9.6 Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Møllernes skal ligge på linje, og opstilles med samme indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. 16.9.7 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, navhøjde, rotordiameter, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt være 3 bladet. 16.9.8 Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. Afstandskrav 16.9.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 16.9.10 Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder belyse hvorfor påvirkningen må anses for ikke at påvirke landskabet i væsentlig grad. 16.9.11 Det skal ved visualisering, vurderes om lokoførere på jernbaner og trafikanter på overordnede veje, i sigtelinjen, vil opleve vindmøllerne som distraktionsfaktorer. Hvis det medfører gener og unødige trafikrisici bør vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde. 12