Vælg den rigtige opvarmningsform og spar penge på varmeregningen.

Relaterede dokumenter
Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Idékatalog for vedvarende energi

Installationer - besparelsesmuligheder

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Varmepumpe - med tilskud

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

Ørslev Terslev fjernvarme

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

Indsæt intro-billede

Opvarmning med naturlig varme

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Opvarmning med naturlig varme

Solvarmeanlæg til store bygninger

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Solvarmeanlæg til store bygninger

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Evaluering af varmepumper

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS.

Hvordan Virker Jordvarme

Grøn energi i hjemmet

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Solvarmeanlæg til store bygninger

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Lektion 1. Bygninger og energibesparelser. Kirker

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER I KIRKER OG ANDRE AF KIRKENS BYGNINGER

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Energi i Hjarbæk. Rapport

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning

SOLCELLER energi for alle

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Modul 3: Varmepumper Underviser: Claus Jacobsen

Modul 5: Varmepumper

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Brugervenlig betjening

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Varmepumpe og solceller

Program for ny varmekilde

Informationsmøde om skrotning af oliefyr Helsingør 9/

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

N O T AT 2. marts Alternativer til oliefyr

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

VØLUND LUFT/VAND VARMEPUMPE NY STANDARD FOR BÆREDYGTIGE VARMELØSNINGER

Opvarmning med naturlig varme

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

JORDVARME VEDVARENDE ENERGI FRA JORDEN

Energiproduktion og energiforbrug

Med naturens egen energi

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

VEDVARENDE VARMEFORSYNING - UAFHÆNGIG - UDEN MILJØBELASTNING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan JVP Jordvarme.

LUFT/VAND VARMEPUMPER VEDVARENDE ENERGI FRA LUFTEN

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

EKSPERTER I VARMT VAND. Økonomisk varmepumpe. - Hold varmen hele året rundt!

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Transkript:

boligvarmeguiden

Vælg den rigtige opvarmningsform og spar penge på varmeregningen.

Din guide til boligvarme Hvis dit nuværende varmeanlæg står over for en udskiftning, eller du overvejer at supplere din opvarmningsform med et nyt, miljøvenligt og mere energieffektivt alternativ, så kan det godt betale sig at kigge forskellige muligheder efter i sømmene. Der kan nemlig være mange penge at spare på varmeudgiften ved at vælge den rigtige opvarmningsform. I denne Guide kan du få overblik over forskellige muligheder inden for boligvarme. Vil du vide mere om boligvarme, er du altid velkommen til at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166.

Hos EnergiMidt har vi mange års erfaring inden for rådgivning omkring boligvarme. Vi oplever ofte, at boligejere sparer mere end 50% af deres varmeudgift ved at skifte det gamle varmeanlæg ud med et nyt og mere energieffektivt. Som boligejer opnår man også en komfortforbedring i boligen, idet varmefordelingen og indeklimaet forbedres.

Hvilket varmeanlæg skal du vælge? Din nuværende opvarmningsform har indflydelse på hvilke alternative varmeanlæg, der bedst erstatter eller supplerer din nuværende opvarmningsform. I skemaet kan du få overblik over de alternative og energieffektive varmeanlæg, der med fordel egner sig til at supplere eller erstatte din nuværende opvarmningsform til gavn både for økonomien og miljøet. Solenergi er primært supplerende løsninger, mens varmepumper og biobrændsel med enkelte tilpasninger helt kan erstatte de traditionelle opvarmningsformer. Når du i skemaet har fået overblik over de muligheder, der er relevante for dig, kan du på de efterfølgende sider læse mere om de enkelte varmekilder: sådan virker de, fordele og ulemper, økonomi og sådan kommer du videre. Nuværende varmekilde Alternativ varmekilde Luft/luft varmepumpe Varmepumper Solenergi Biobrændsel Luft/vand varmepumpe Jordvarmeanlæg Solvarme Solceller Træpillefyr Fjernvarme Velegnet** Ikke egnet Ikke egnet Velegnet** Velegnet Ikke egnet Oliefyr Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Naturgas Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Elvarme Velegnet Velegnet* Velegnet* Velegnet Velegnet Egnet Træfyr Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Velegnet Ikke egnet * Kræver større konstruktive ændringer af boligen ** Rentabilitet afhænger af energipris

En varmepumpe kan udvinde varme fra jorden eller udeluften hele året rundt også ved udetemperaturer langt under frysepunktet. Erfaringer viser, at gode luft-luft varmepumper, der er installeret rigtigt, har en levetid på over 15 år, mens man med jordvarme eller en luft-væske varmepumpe skal forrente en levetid på mindst 20 år. Varmepumpen anvendes primært til boligopvarmning, mens jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumpen også benyttes til opvarmning af brugsvand i boligen. Varmepumpe-type Skønnet årsnyttevirkning Jordvarme 3,0-4,1 Luft/vand 2,7-3,3 Luft/luft 3,0-3,5

Det er jord i hovedet ikke at få en varmepumpe. Varmepumper En varmepumpe fungerer i princippet som et køleskab, men i stedet for at udnytte kulden i omgivelserne udnytter den varmen. Varmen kan udvindes på forskellige måder enten ved at udnytte varmeenergien i luften udenfor eller ved at udvinde varmen fra jorden. Sådan fungerer varmepumpen Varmepumpen består af et lukket system, hvori der cirkulerer en frostfri kølevæske med en meget lav kogetemperatur på ca. minus 40 grader. Kølevæsken opvarmes og bringes i kog af varmeenergien i enten jorden eller udeluften. Dampen fra den kogende væske opsamles i varmepumpens fordamper, før varmen overføres til en kompressor, som hæver temperaturen. Herefter ledes den varme damp til en kondensator, hvor dampen ved hjælp af en fortætningsproces afgiver sin varme. Via kondensatoren sendes varmen ud i boligens centralvarmesystem, varmtvandsbeholderen eller direkte ind i boligen som varm luft. Varmeafgivelsen i kondensatoren gør, at dampen igen bliver til væske, og processen kan starte forfra. Hold øje med effektiviteten Når man skal vælge varmepumpe, er der to begreber, der er vigtige at holde sig for øje: ydelse og COP-faktor. Ydelsen fortæller hvor meget varme, varmepumpen kan levere i en given driftssituation og COP er en betegnelse for, hvor effektivt den producerer varmen, dvs. hvor meget energi, der skal tilsættes i forhold til den varme, anlægget producerer. Ydelsen og COP-faktoren kan svinge alt efter temperaturniveauet, hvilket betyder, at når du skal sammenligne varmepumper, så skal du være sikker på, at ydelsen og COP-faktoren er opgivet ved samme temperaturforhold. Da COP-faktoren er meget afhængig af temperaturen, kan den ikke umiddelbart oplyses på årsbasis. Her er man i stedet nødt til at anvende en skønnet værdi for den samlede årsnyttevirkning. I tabellen på modsatte side kan du se niveauet for årsnyttevirkningen for forskellige varmepumper.

Fordele Besparelse på varmeudgiften på op til 65% Bedre indeklima God varmefordeling undgå fodkulde Ingen brændsel Minimal vedligeholdelse Kan anvendes som aircondition Begrænsninger Ved store arealer kræves flere indedele for at opnå optimal varmefordeling Benyttes kun til rumopvarmning Økonomieksempel En luft-luft varmepumpe er som udgangspunkt ikke en totalløsning. Det vil typisk kræve en supplerende varmepumpe, brændeovn eller direkte elvarme at opvarme et helårshus. Pr. kwh med 20 år gammelt oliefyr 1,33kr/ kwh Energipris, direkte elvarme 1,86 kr/kwh Energipris, luft-luft varmepumpe 0,60 kr/kwh Besparelse i forhold til olie ca. 50% Besparelse i forhold til direkte elvarme ca. 65%

luft-luft Varmepumpe En luft/luft varmepumpe trækker varme ud af luften udenfor og overfører varmen til luften inde i boligen som en varm luftstrøm. Sådan virker en luft/luft varmepumpe En luft/luft varmepumpe består af to dele: en udedel og en indedel. Udedelen placeres typisk langs husets ydermur. I udedelen trækkes varmen ud af udeluften. Varmen afgives via en kompressor og tynde kobberrør til varmepumpens indedel. Selve indedelen placeres det sted i boligen, hvor varmebehovet er størst, f.eks. køkken/alrum eller stue. Ved hjælp af en lydsvag ventilator spredes varmen herefter ud i boligen som en varm luftstrøm. Luftcirkulationen sikrer en ensartet temperatur både ved gulv og loft, hvilket forhindrer fodkulde og dug på ruder. Et tredobbelt filter i indedelen sørger for, at luften renses for støv og røg, hvilket giver et godt indeklima og øget komfort i boligen. I sommerperioden kan luft/luft varmepumpen også levere kølig luft og dermed anvendes som airconditionanlæg. Selvom luft/luft varmepumpen er eldrevet, kan den pga. sin høje effektivitet give en varmebesparelse på helt op til 65% i boliger med elvarme. Specielt i foråret og efteråret gør de gode klimaegenskaber og den øgede komfort luft/luft varmepumpen til et effektivt alternativ til traditionelle opvarmningsformer som f.eks. olie, gas eller træfyr. Sådan kommer du videre EnergiMidt fører markedets mest avancerede luft/luft varmepumper. En varmepumpe fra EnergiMidt koster fra kr. 15.800 inkl. installation. Du kan få mere at vide om luft/luft varmepumper ved at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk

Fordele Totalløsning med varmt brugsvand og rumvarme Nem at installere Besparelse på varmeudgiften på op til 50% Diskret anlæg Minimal vedligeholdelse Ingen brændsel Ingen krav om jordareal som ved jordvarme Særdeles velegnet til gulvvarme Begrænsninger Særlige regler om støjniveau i tætbebyggede områder I huse med elvarme skal der installeres vandbårent varmesystem Luft/vand varmepumpesystemet er ikke så effektivt som andre varme-pumpesystemer. Er ikke velegnet til ældre, store huse Huset skal være velisoleret og helst have gulvvarme Økonomieksempel Parelhus fra 1980, 150 m 2, med to voksne og to børn, nuværende opvarmningsform: Oliefyr. Årligt energiforbrug 21.500 kwh Anskaffelsesomkostninger 110.000 kr Energipris, olie 1,33 kr/kwh Energipris, luft/vand varmepumpe 0,70 kr/kwh Årlig besparelse 13.550 kr/år Tilbagebetalingstid 8,1 år

luft-vand Varmepumpe En luft/vand varmepumpe udnytter varmen i luften udenfor. Varmen kan herefter benyttes både til opvarmning af boligen samt varmt brugsvand. Sådan virker en luft/vand varmepumpe Udedelen placeres uden for huset, hvor den opsamler varme fra energien i luften. Den opsamlede varme overføres til varmepumpen inde i huset, hvor varmen benyttes til opvarmning af huset via centralvarmesystemet og til varmt brugsvand til f.eks. bad og opvask. Da luft/vand varmepumpen udnytter varmen til både brugsvand og rumvarme, er luft/vand varmepumpen ikke kun et godt alternativ til boliger med elvarme men også til boliger med traditionelle varmekilder som olie og gas. Luft/vand varmepumpen er eldrevet men kan f.eks. i boliger med elvarme give en varmebesparelse på op til 50%. Sådan kommer du videre EnergiMidt fører markedets mest effektive luft/vand varmepumper. En luft/vand varmepumpe fra EnergiMidt koster fra ca. kr. 80.000 inkl. varmtvandsbeholder og installation. Du kan få mere at vide om luft/vand varmepumper ved at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller ved at klikke dig ind på www.energimidt.dk

Fordele Totalløsning med varmt brugsvand og rumvarme Besparelse på varmeudgiften på op mod 50% Effektiv året rundt Kort tilbagebetalingstid på investeringen Ingen brændsel Minimal vedligeholdelse Ingen støj Begrænsninger Kræver et jordareal til nedgravning af slanger I elopvarmede huse skal der installeres radiatorer med vandcirkulation i forbindelse med jordvarme Forholdsvis høje anskaffelses omkostninger Økonomieksempel Parelhus fra 1980, 150 m 2, med to voksne og to børn, nuværende opvarmningsform: Oliefyr. Årligt energiforbrug 21.500 kwh Anskaffelsesomkostninger 130.000 kr Energipris, olie 1,33 kr/kwh Energipris, luft/vand varmepumpe 0,62 kr/kwh Årlig besparelse 15.130 kr/år Tilbagebetalingstid 8,6 år

jordvarme Et jordvarmeanlæg er en varmpumpe, som udnytter varmeenergien i jorden til både boligopvarmning og varmt brugsvand. Sådan virker jordvarme Et jordvarmeanlæg består af en slange, som graves ca. 90 cm ned i jorden. Længden på slangen varierer alt efter hvor meget varme, der skal udvindes. I slangen cirkulerer en frostfri væske bestående af vand og sprit, der på sin vej gennem slangen opvarmes af varmeenergien i jorden. Den opvarmede væske føres ind i varmepumpen, der typisk er placeret i bryggerset eller husets fyrrum. Varmepumpen opsamler jordvarmen fra slangerne, og varmen benyttes til opvarmning af huset via centralvarmesystemet og til varmt brugsvand til f.eks. bad og opvask. Et jordvarmeanlæg bruger strøm til at drive pumperne, men i forhold til anlæggets effektivitet er det alligevel muligt at opnå en varmebesparelse på op mod 50%. Et jordvarmeanlæg kræver ingen særlig vedligeholdelse, og man skal ikke bekymre sig om at købe brændsel. Et jordvarmeanlæg kan forsyne boligen med varme og varmt brugsvand hele året og giver ingen støjgener. Sådan kommer du videre EnergiMidt fører markedets mest effektive jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg til et typisk enfamilieshus koster fra ca. kr. 90.000 inkl. varmtvandsbeholder og installation. Du kan få mere at vide om jordvarmeanlæg ved at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk

Ud fra solens stråler producerer solcellerne strøm. Denne strøm kan f.eks. bruges til at drive en luft/luft varmepumpe. På den måde bidrager solcellerne indirekte til boligvarmen ved på energirigtig vis at drive en alternativ varmekilde.

Solenergi! Det gul, Det gool Solenergi I Danmark skinner solen i gennemsnit mere end 1800 timer om året, og det kan udnyttes. Solenergi kan nemlig bruges både til opvarmning af varmt brugsvand i boligen og rumvarme men også til produktion af el. Solenergi er den reneste energikilde på jorden. Den er vedvarende, og selv på gråvejrsdage er det stadig muligt at udvinde energi fra solen. Solenergi er 100% miljøvenlig, da der ikke udledes nogen form for miljøskadelige CO² gasser. Minimale driftsomkostninger Solenergi er særdeles billig i drift. I modsætning til eldrevne eller brændselsfyrede varmekilder produceres solenergi nemlig udelukkende på baggrund af solens stråler. Det er gratis og uden belastning for miljøet.

Fordele Varmen er gratis Uafhængig af politiske beslutninger og afgifter 100% miljøvenlig Ingen brændsel Minimale driftsomkostninger Begrænsninger Relativt store anskaffelsesomkostninger Mindsket effektivitet i vinterhalvåret Økonomieksempel Parelhus fra 1980, 150 m 2, med to voksne og to børn, nuværende opvarmningsform: Oliefyr. Årligt varmtvandsbehov 3.400 kwh Anskaffelsesomkostninger 35.000 kr Energipris, olie 1,33 kr/kwh Energipris, solvarme 0,25 kr/kwh* Årlig besparelse 2.600 kr/år Tilbagebetalingstid 13,5 år * Solvarme dækker 70% af varmtvandsforbruget

solvarme Solvarme anvendes primært til opvarmning af varmt brugsvand i boligen. Der findes dog kombinerede anlæg, som både producerer varmt brugsvand og rumvarme f.eks. via husets gulvvarmesystem. Sådan virker solvarme Anlægget består af en eller flere solfangere, som placeres udenfor, og som er forbundet med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder en frostfri væske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver væsken sin varme og løber retur til solfangeren. Dimensioneringen af et solvarmeanlæg bør afhænge af husstandens størrelse. Som tommelfingerregel kan man regne med 1-1,5 m² solfanger pr. person i husstanden til et solvarmeanlæg til opvarmning af vand. Et solvarmeanlæg er mest effektivt i sommerhalvåret, hvor det kan dække hele behovet for varmt vand i boligen. Resten af året giver solvarmen et tilskud til husets energiforsyning ved at forvarme vandet i varmtvandsbeholderen. Et solvarmeanlæg anvendes derfor som supplement til boligens primære varmekilde som f.eks. naturgas, olie, brændefyr eller elvarme. Den gennemsnitlige levetid for solvarmeanlæg er ca. 20 år. Sådan kommer du videre EnergiMidt er blandt pionererne inden for udvikling, udbredelse og installation af solenergi i Danmark. Et solvarmeanlæg kan installeres og monteres fra ca. 35.000 kr. Vil du vide mere om solvarmeanlæg så kontakt EnergiMidts varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk

Fordele Driftsikker elproduktion Effektiv elproduktion 100% miljøvenlig Ingen brændsel Begrænsninger Rumvarme produceres indirekte via drift af eldrevne varmekilder Økonomieksempel Parelhus fra 1980, 150 m 2, med to voksne og to børn, nuværende opvarmningsform: Oliefyr. Årlig produktion 4.964 kwh Anskaffelsesomkostninger 140.000 kr* Elpris 2 kr/kwh Årlig besparelse 9.928 kr/år Tilbagebetalingstid 14 år * 38 m2=4.964 kwh/år. Anlæggene fås i forskellige prisklasser afhængig af størrelse. Der er ikke taget højde for prisstigninger på el. Elprisen er over de sidste 30 år gennemsnitlig steget med 7% om året. Tilbagebetalingstiden vil i så fald blive kortere.

solceller Solceller producerer elektricitet direkte af solens stråler. Et solcelleanlæg er altså ikke direkte en varmekilde, men kan indirekte benyttes til effektivt og billigt at drive eldrevne varmekilder som f.eks. elvarme, luft/luft varmepumper, luft/vand varmepumper og jordvarmeanlæg. En solcelle omsætter solens lys til elektricitet. Det sker helt uden mekaniske dele ved en såkaldt fotoelektrisk effekt. En solcelle er en halvleder, der typisk er lavet af silicium og opbygget i moduler. På den måde kan man koble modulerne sammen, så anlægget giver den ønskede strømstyrke og spænding. Man kan benytte solceller til elproduktion i både større og mindre skala. Elektriciteten fra solcellerne er jævnstrøm, som sendes gennem en vekselretter for at kunne anvendes i de elektriske apparater i boligen. Man kan også tilslutte solcelleanlægget til det overordnede elnet også kaldet Nettomålingsordningen. Med denne ordning får man fornøjelsen af at se elmåleren løbe baglæns, hvis elforbruget i huset er mindre end produktionen af strøm fra solcellerne. Den overskydende strøm sendes nemlig ud i elnettet og på dage, hvor solen ikke skinner så meget, og man har behov for at bruge strøm fra elnettet, løber elmåleren frem igen. Nettomålingsordningen gælder for solcelleanlæg til private boliger på maks 6 kw som svarer til at anlægget producerer mere end 5.000 kwh om året. Solcelleteknologien er en yderst driftsikker teknologi og et solcelleanlæg, der er placeret på en skyggefri, sydvendt flade, med en hældning på 45 grader, kan give en årlig ydelse på 120 kwh/m2. Et solcelleanlæg kan producere elektricitet i op mod 40 år uden at belaste miljøet. Sådan kommer du videre Et komplet solcelleanlæg med en årsproduktion på ca. 5.000 kwh installeres og monteres fra ca. 140.000 kr. Vil du vide mere om solceller, så kontakt vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk

mangler du energi? så tag en pille. Biobrændsel Biobrændsel er en fælles betegnelse for naturligt biologisk brændbart materiale. De mest almindelige former for biobrændsel er træ, træpiller, træflis og halm. Den energi, der er i biobrændsel, kan bruges til boligvarme ved afbrænding i et biobrændselsanlæg, f.eks. et automatisk fyret pillefyr. Størrelsen på biobrændselsanlæg kan variere meget. Når man skal vælge varmeanlæg, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, hvor meget plads der er i boligen. Et pillefyr kan placeres diskret f.eks. i et bryggers, kælder, udhus eller lign. Rummet hvor pillefyret placeres, skal etableres som en selvstændig brændcelle. Dvs. rummet skal brandsikres, så der ikke er risiko for, at ilden ved et uheld kan sprede sig til resten af huset. Et pillefyr kræver den samme plads som et traditionelt olie- eller gasfyr, hertil kommer dog pillebeholderen og opbevaring af pillerne. Vælg ydeevne efter varmebehovet Ved korrekt og effektiv fyring er biobrændsel CO2 neutralt. Det vil sige, at der ved fyring ikke udledes mere CO2 end ved planternes naturlige nedbrydning i naturen. Biobrændsel er dermed et miljøvenligt alternativ til fossile brændsler som olie, kul og gas. De energi- og miljømæssige fordele ved biobrændsel forudsætter dog en god og effektiv forbrænding. For lidt ilt gør forbrændingen ufuldstændig, og røgen bliver sort af uforbrændt kulstof. For meget ilt sænker temperaturen, så træet ikke udnyttes optimalt. Når du skal vælge biobrændselsanlæg, er det derfor vigtigt, at anlæggets effekt passer til varmebehovet, ellers udnyttes energien i brændslet ikke optimalt. Et andet forhold du skal være opmærksom på, når du fyrer med biobrændsel, er kvaliteten af brændslet. Der findes mange forskellige brændselstyper, og prisen kan variere meget. På www.teknologisk.dk kan du finde mere information om effektiv fyring samt oplysninger om kvaliteten af forskellige typer biobrændsel.

Fordele Fuldautomatisk, kører som et oliefyr Lav fyringsudgift Miljøvenlig komfortvarme Begrænsninger Pladskrævende Kræver tilsyn Økonomieksempel Parelhus fra 1975, 150 m 2, med to voksne og to børn, nuværende opvarmningsform: oliefyr. Årligt energiforbrug 21.500 kwh Anskaffelsesomkostninger 130.000 kr Energipris, olie 1,33 kr/kwh Energipris, træpillefyr 0,45 kr/kwh Årlig besparelse 18.920 kr/år Tilbagebetalingstid 6,9 år

Træpillefyr Der findes to typer træpilleanlæg: Kompakte anlæg, hvor kedel og brændselsmagasinet er bygget sammen, og stokerfyrede anlæg hvor kedel og brændselsmagasin er adskilt. I træpillefyret anvendes biobrændsel i form af CO2 neutrale træpiller som varmekilde til boligvarme og varmt brugsvand. Træpillerne er fremstillet af hårdt sammenpresset savsmuld og høvlspåner f.eks. fra savværksindustrien. I pillefyrets kedel brændes træpillerne af, hvorefter varmen afgives til boligens varmtvandsbeholder og udnyttes til rumvarme og varmt brugsvand via boligens centralvarmeanlæg. De fleste træpillefyr er modulerende. Det vil sige, at lufttilførsel og indførsel af træpiller fra pillebeholderen til kedlen foregår automatisk og tilpasses det aktuelle varmebehov. Det giver en høj virkningsgrad og optimal udnyttelse af træpillerne som brændsel. Hvis der ikke tages piller fra eksternt lager skal pillebeholderen fyldes ca. en gang om ugen alt efter anlæggets størrelse og varmeforbruget i boligen. Effektiviteten og udnyttelsen af træpillerne er bedst, hvis fyret ikke er for stort i forhold til varmebehovet. Som tommelfingerregel kan man regne med, at et pillefyr på 12 kw dækker det, som svarer til varmebehovet for en bolig på ca. 150 m². Et træpillefyr fylder ikke meget mere end et almindeligt oliefyr, dog skal der være plads til pillebeholderen og opbevaringen af træpillerne ved siden af. Prisen på pillefyr varierer efter størrelse og teknologi men koster ofte fra ca. 60.000 kr. ekskl. installation. Sådan kommer du videre EnergiMidt fører nogle af markedets mest energieffektive træpillefyr fra HERZ. Du kan få mere at vide om træpillefyr ved at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk

F1062 - Version 1-2.000-08 - 2011 billigere varme og bedre indeklima EnergiMidt fører et bredt udvalg af energieffektive varmeanlæg, blandt andet varmepumper, jordvarmeanlæg, træpillefyr og solvarme. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan optimere din boligvarme, er du velkommen til at kontakte vores varmerådgiver på tlf. 7658 1166 eller klikke dig ind på www.energimidt.dk Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg Tlf. 7015 1560 info@energimidt.dk www.energimidt.dk