FREMTIDENS GÅRDHAVE VED ASKØGADE. KUBEN Management / Urgent.Agency / Niels Lützen Landskabsarkitekter / EnviDan A/S / Labland Arkitekter

Relaterede dokumenter
FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Drift Lokal og vedligeholdelse

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

23. april Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

LARinspirationskatalog

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Våde bassiner og damme

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

KLIMABYEN FOR FREMTIDEN HÅNDTERING AF REGNVAND I PRIVATE GÅRDANLÆG

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Regnvand som en ressource

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

til ha ndtering af regnvand i haven

Regnvand som en ressource

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Bilag 5 Forvaltningens bemærkninger til høringssvar Askøgade

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

LAR hvad er det og hvad kan det?

FREMTIDENS GÅRDHAVE FREMTIDENS GÅRDHAVE VED VOGNMANDSMARKEN. Task Force 2 Mandag den 22. juni 2015

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Arbejdsark til By under vand

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

FÆLLES FORSLAG BILAG 3

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

LAR udfordringer og muligheder

LAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade og Østbanegade

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

Befæstede arealer og afløbsmængder


ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Nedsivningstilladelse

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

Dagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

WORKSHOP G/F ØRESUND ÅRSTIDERNE ARKITEKTER RAVNSBORG TVÆRGADE 5C, 2.SAL 2200 KØBENHAVN N TLF:

Nedsivning på græsarealer

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

FÆLLES GÅRDHAVE Rødegårds karreen

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Medfinansiering Gl. Lyngevej

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

De blå-grønne, rekreative oaser

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

FÆLLES GÅRDHAVE BILAG 5 BESLUTNING. Odins Tværgadekarréen. Adresse: Jagtvej , Odinsgade 2-6, Odins Tværgade 2-6 og P.

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

REGNVANDSHÅNDTERING DEEP GREEN CONCEPT

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Bilag B LAR Løsninger

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

BAGGRUND FOR FORSLAGET Formålet med beslutningen er at skabe en fælles gård have, indrettet til ophold og leg for beboerne.

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

FÆLLES GÅRDHAVE Dag Hammarskjöld Allékarréen Adresse: Dag Hammarskjölds Allé 42A - 42G og Classensgade 4-8

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

udenomsarealer afledning af regnvand

Transkript:

FREMTIDENS GÅRDHAVE VED ASKØGADE KUBEN Management / Urgent.Agency / Niels Lützen Landskabsarkitekter / EnviDan A/S / Labland Arkitekter

KONCEPT BÆREDYGTIG REGNVANDSHÅNDTERING (SUDS) Vores tilgang til udviklingen af projektets LAR-løsninger tager udgangspunkt i filosofien omkring bæredygtig regnvandshåndtering (på engelsk sustainable drainage systems, SUDS). Med dette forstår vi et sammenkoblet system af (terrænbaserede) løsninger, som: 1. håndterer vandet i både hverdagssituationen og under ekstremregn, som gennem naturlige processer sikrer, 2. at vandet er rent nok til at nedsive eller udlede, og som samtidig 3. maksimerer det potentiale, den enkelte løsning har for at bidrage til og højne andre ikke direkte vandrelaterede værdier, såsom biodiversitet, begrønning og oplevelsesværdier. De tre aspekter skal prioriteres lige højt, og den ideelle løsning vil maksimere potentialet indenfor alle tre områder, men i virkelighedens verden kommer dette naturligvis an på forholdene på den aktuelle lokation og øvrige vilkår og bindinger. (se figuren til højre) Bæredygtig regnvandshåndtering baserer sig på følgende grundprincipper: Regnvand er en ressource Regnvand håndteres så tæt som muligt på, hvor det lander (kildekontrol) Vandet håndteres så vidt muligt på overfladen Holistisk tilgang anvendes, og løsninger fungerer som et samlet hele (koblede afkoblinger) De naturlige afstrømningsforhold efterlignes Grønne løsninger, der renser vandet, anvendes så vidt muligt Multifunktionalitet indbygges, og anlæg giver merværdi Anlæg skal være fleksible og robuste Vandkvalitet: Rensning og vandbehandling Krav og vilkår Forureningsindhold Design og dimensionering Vandkvantitet: T=0,2-5-10-100 (mm/s-n/t-t) (m³/s-m³) C Kvantitet Kvalitet Fysiske vilkår (objektive) Måleparametre Data Økonomisk ramme Eksisterende forhold Projektteam (objektiv/subjektiv) Kompetencer Kvalificeret viden Succeskriterier Love, normer og standarder Værdi Vandværdi: Rekreativitet Anvendelse Leg og læring Biodiversitet Borgernes virkelighed (subjektiv) Herlighedsværdi Nytteværdi Moralske værdier Økonomisk værdi Tryghedsværdi Eksempel: Regnbed Vandkvantitet Hverdagsregn nedsives og optages af planter Kraftigere regn opmagasineres gennem regulering af det omgivende terræn Vandkvalitet Speciel jordtype i øverste jordlag filtrerer regnvandet ved nedsivning Planter optager forurening Vandværdi Regnbedet tilfører herlighedsværdi Regnvandet anvendes til vanding af bedet 2

FORUDSÆTNINGER FOR FREMTIDENS GÅRDHAVE VED ASKØGADE Jordbundsforhold Geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene i gårdhaven viser, at den eksisterende jord ikke alene er tilstrækkelig ren, men tilligemed så gennemtrængelig for vand, at det formentlig vil være muligt at nedsive store mængder regnvand. Den målte nedsivningsevne varierer mellem 0,2 x 10-5 og 3,1 x 10-5 m/s, hvilket er på niveau med de jordtyper, man sædvanligvis anbefaler til anvendelse i e. Tilsvarende jordbundsundersøgelser er ikke udført for Askøgade. Vandmængder Det samlede LAR- og skybrudsanlæg i gårdhaven skal kunne håndtere en 100 års regn på lige fod med Københavns kommende skybrudsinfrastruktur, sådan at gårdhaven kun sjældnere end hvert 100. år kommer til at belaste omkringliggende arealer og afløbssystemer. Det svarer i praksis til at gårdrummet skal indrettes til at kunne rumme i omegnen af 350 kubikmeter vand på én gang. Ved kraftigere skybrud end en 100 års regn, ledes overskudsvand fra gårdhaven mod nord ud på Vognmandsmarken, hvor det formodentlig på sigt kan dirigeres videre over i Kildevældsparken, hvor det ikke gør skade på mennesker eller bygninger. På Askøgade er det ikke ambitionen at kunne håndtere skybrud udover kommunens almindelige serviceniveau. Vandkvalitet Vandet fra karréens tagarealer og færdselsarealer kan umiddelbart ledes til e eller græsområder, hvor det har lov at nedsive. Det årlige saltforbrug til glatførebekæmpelse skal dog begrænses eller substitueres af andre stoffer, så det ikke gør skade på grundvandet eller planter i gården. Ifølge retningslinjer fra embedslægen bør alt vand, uanset vandets oprindelse og kvalitet udskiftes eller renses indenfor 24 timer, såfremt det opmagasineres eller forsinkes på en måde, som inviterer mennesker til at bade eller soppe i vandet. I samråd med Københavns Kommune er det vurderet at tagvand kan opmagasineres i gårdhaven og efterfølgende anvendes til vanding, leg eller stemningsskabende formål så længe anlægget hverken inviterer til at drikke vandet eller bade/soppe i det. Eventuelle åbne bassiner, bør desuden indrettes så de automatisk eller manuelt kan tømmes efter 24 timer. VIRKEMIDLER OG LAR-ELEMENTER Tabellen til højre viser en oversigt over de bæredygtige virkemidler der er anvendt i forbindelse med Fremtidens Gårdhaves forskellige LAR elementer. For yderligere information om virkemidler se også s. 6 (Principper for tilbageholdelse) og for yderligere beskrivelse af Gårdens LAR elementer se "Gårdens LAR-elementer 1-5" bagerst. Regnbede R grøft/wadi g Træfaskiner T permeable befæstelser p Grønne p-pladser G Spejlbassiner S Skybrudsbassin S Regnsøjle R Vandmøbel V Render R Overløb til vej O Vandplads V LAR/kildekontrol Nedsivning x x x x x x Fordampning x x x x x x Opmagasinering x x x x x x x x Transport x x x Rens Filterjord x x x Tekniskfiltrering x x Anvendelse Vanding x x x x x Rekreativ/oplevelse x x x x x x Leg/læring x x x x x Skybrudssikring Kontrolleret oversvømmelse x x x Overløb x x x x x 3

ET KOBLET, FLEKSIBELT OG ROBUST SYSTEM VANDKVANTITET VANDKVALITET VÆRDIER PLAN T V HVERDAG RENT / ANVENDELSE VAND A 0,2 V 1 B 0,5 V 2 C 5 V 3 Vandsøjle / -møbel Rende Græsareal Regnbed Trug / grøft Wadi SKYBRUD URENT / BESKYTTELSE MENNESKER D E 20 100 V 4 V 5 Skybrudsbassin v1 v5 v2 v4 v3 I en gårdhave er pladsen pr. definition begrænset, og der er mange beboere, der skal have glæde af det samme areal. Det stiller naturligvis mange krav til indretningen af en hvilket som helst velfungerende gårdhave, men naturligvis særligt hvis gårdens areal samtidig skal indrettes i samspil med regnvandshåndtering. I tråd med de føromtalte principper for bæredygtig regnvandshåndtering, er det derfor først og fremmest vigtigt, at der tænkes helhedsorienteret. Dette vil i praksis sige, at alle de forskellige individuelle regnvandsløsninger tænkes ind i et samlet hele, og at denne helhed samlet fungerer optimalt til alle tider, men også at alle helhedens enkeltdele fungerer optimalt enkeltvis ud fra hver sin funktionalitet. Et styret system På grund af den begrænsede plads er det desuden vigtigt at der er styr på vandet - og at vandet styres, dvs. at man ved hvilke områder, der berøres af vandet under forskellige regnhændelser, der beskrives ved regnhændelsens gentagelsesperiode (se tabellen: T= 0,2-1-5-20-100). Fra den almindelige regn ( der statistisk forekommer 5 gange årligt, T=0,2) over den meget kraftige regnhændelse (én gang hvert 5. år, T=5) til den mest ekstreme regnhændelse, der dimensioneres for i projektet (én gang hvert 100. år, T=100). Betragtes figurerne, der viser et fiktivt bæredygtigt regnvandsanlæg i snit og plan, viser de ud fra de farvekoder, der er angivet i tabellen ovenfor, hvilke arealer og voluminer (V) vandet optager ved de forskellige regnhændelser, som også er angivet i tabellen (T). Det ses, at det i langt den overvejende del af tiden kun er en ganske lille del af det samlede anlæg (vist med blåt og lyseblåt), der er berørt af vand. De øvrige (grønne, gule, røde områder) står kun med vand sjældnere end én gang om året. Dette giver lejlighed til i princippet at benytte hele gårdens areal både til vand og til mennesker hele året rundt. Man skal blot sørge (se i tabellen under værdier) for at indrette gården således: At de oftest (eller konstant) vandfyldte elementer (øverste blålige farver i tabellen) indrettes og designes på vandets præmisser. Her er det væsentligt, at fokusere meget på vandkvaliteten, da det (skønt det er de mindste regnskyl) er hverdagsregnen, der falder mest af og derfor også det vand, der nedsives mest af og som man kommer mest i berøring med. Ligeledes skal de blå elementer indrettes til hyppig vandkontakt. At de sjældnest vandfyldte elementer og områder indrettes og designes på menneskenes præmisser, ud fra de pågældende beboeres behov - til ophold, anvendelse og leg, og til de øvrige praktiske funktionaliteter, såsom cykelparkering og affaldshåndtering, som kendetegner en gård, men som selvfølgelig indrettes således, at de kan tåle at stå under vand en sjælden gang imellem. Robusthed og fleksibilitet Slutteligt er det vigtigt, at det samlede system både er robust og fleksibelt. Robust vil bl.a. sige, at det samlede system ikke bryder sammen, hvis et enkeltelement ikke fungerer eller ændres, og at der ikke pludselig sker noget katastrofalt, hvis regnen måtte overskride dimensioneringskriteriet, og at systemet ikke kræver en masse vedligehold for at fungere og har en lang levetid. Fleksibelt, vil sige, at det er muligt i fremtiden at ændre delelementer eller udvide systemet, at ændre anvendelsesmuligheder, funktionaliteter og æstetisk fremtoning, uden at systemet kompromitteres. Genanvendelse og stemning For at fremme mulighederne for at beboerne kan udnytte regnvandet til forskellige formål, samt at regnvandet kan bidrage til at skabe en særlig stemning i gården, blev der skitseret tre vandpladser langs gårdens nordside. Disse etableres i samspil med en eller flere opmagasineringsløsninger ved bygningens facade, f.eks. i form af såkaldte vandbænke eller vandsøjler, der bygges op ad facaden og modtager tagvand direkte fra tagnedløb. Formålet er dels, at beboerne skal have et sted, de kan tappe vand til vanding, dels at opstuve og drosle vand, så der ved hjælp af gravitation kan skabes rindende vand i gården, længe efter det har regnet, og dels at skabe endnu et LAR-element, som kan integreres og skabe fleksibilitet i det samlede system af koblede LAR-løsninger i gårdrummet. På én af pladserne etableres desuden en række små lavbundede spejlbassiner, som i praksis vil fungere som kunstige vandpytter, der til alle tider vækker børns interesse. 4

OVERLØB FUNKTIONALITET T=0,5 T=5 T=100 VOGNMANDSMARKEN VOGNMANDSMARKEN VOGNMANDSMARKEN Livøgade Livøgade Livøgade ASKØGADE ASKØGADE ASKØGADE VENØGADE VENØGADE VENØGADE Figurerne på siden viser, hvordan gården fungerer og fyldes med regnvand under tre af de regnhændelser, der blev beskrevet mere udførligt på den foregående side. VOGNMANDSMARKEN Hverdagsregn (T=0,5) maks. 5 gange årligt I hverdagssituationen fyldes de vandopbevarende enheder (regnsøjle og vandmøbel) og de decentrale e, der ligger rundt i kanten af det grønne areal i midten, fyldes med vand. Livøgade OVERLØB Kraftig regn/mindre skybrud (T=5) maks. én gang hvert 5. år Her sker der overløb fra både beholdere og e og de centrale e fyldes med vand. ASKØGADE Ekstremregn/voldsomt skybrud (T=100) maks. én gang hvert 100 år VENØGADE Statistisk set vil skybrudsbassinet i midten af det grønne område én gang hvert 100 år stå helt fyldt med vand, hvorefter der vil ske overløb ud af gården ud mod klimakvarterets øvrige skybrudsanlæg, herunder Kildevældsparken. 5

KATALOG OVER LAR-LØSNINGER I GÅRDHAVEN VED ASKØGADE På de følgende sider beskrives de LAR-elementer, der indgår i den samlede løsning for såvel gårdhaven som selve Askøgade. Delelementerne beskrives ud fra de tre hovedaspekter af konceptet om bæredygtig regnvandshåndtering: Vandkvantitet, vandkvalitet og værdi.

GÅRDENS LAR-ELEMENTER: OVERSIGT VOGNMANDSMARKEN eksist. fortov bevares forplads og udeservering cykelparkering i stativ vildsomme forhaver cykelparkering i stativ cykelparkering i stativ grøn gavl eksisterende port m. cykelparkering i ophæng 1 vandsøjle til opsamling af vand vandrende cykelparkering 3 vandrende vandrende grusbelægning vandkar kantzone til ophold solbadning hyggekrog havefester 4 køreplade over cykelparkering i stativ 6 ophold bærbuske træbro fuglekasser grusbelægning betonplinte til leg og ophold 4 bærbuske ophold i aftensolen grøn gavl 7 9 københavnerfortov 16 grønne p-pladser københavnerfortov 11 nyt frugttræ græsarmering køreplade over rampe grusbelægning barnevognsskur m. grønt tag kørebane hæves højbede DALEN cykelparkering trin til leg og ophold solophold ophold ASKØGADE græsarmering boldspil ophold under træer grusbelægning ophold eksist. juletræ udekøkken 10 træbro vandhuller grillplads nye frugttræer legehus grusbelægning cykelparkering 9 bærbuske 10 legeplads rampe 3 VANDPLADS vandrende cykelparkering KLATRESKOVEN træbro fuglekasser vandrende cykelparkering plantesiddetrin LIVØGADE højbede ophold 8 private haver vandmøbel til opsamling af vand VANDPLADS hønsehus barnevognsskur m. grønt tag cykelparkering i stativ gårdmands nedgravet rum affaldshåndtering væksthus m. cykelparkering og storskrald 2 kantzone til ophold VANDPLADS ophold 5 indkørsel ophold private haver cykelparkering i stativ private haver N VENØGADE cykelparkering i stativ eksist. fortov bevares Nyt træ Ovenstående plantegning af det endelige projektforslag viser de hovedelementer, der indgår i gårdens system for bæredygtig regnvandshåndtering. På de efterfølgende sider er de enkelte elementer beskrevet nærmere. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Regnsøjle Vandmøbel Spejlbassiner Regnbede Vejbede Træfaskiner 7. 8. 9. 10. 11. Permeable befæstelser Wadi/grøft Render Skybrudsbassin Grønne P-pladser Eksist. træ Nye buske Indgang 7

GÅRDENS LAR-ELEMENTER 1 REGNSØJLE # 1 ANTAL: 1 Dim. ca.: V: 4 m3. h: 5m, r: 0,5 m Vandkvantitet: Regnsøjlen er en lodretstående vandbeholder, der opsamler og tilbageholder den første del af regnvandet, direkte fra taget. Regnsøjlen opbygges af individuelle forbundne moduler, der kan udskiftes enkeltvis. Vandet kan tappes fra beholderen efter behov, eller langsomt frigives efter regn. Vandkvalitet: Blade og større partikler fjernes ved filtrering. Et af modulerne er opbygget som et first flush kammer, der sørger for at den første og mindst rene fraktion af vandet ikke opmagasineres. Værdi: Regnsøjlen giver først og fremmest mulighed for at anvende regnvandet efter det har regnet. Regnvandet kan anvendes til vanding af gårdens planter, til stemningsskabelse eller til leg og læring. Søjlen kan beklædes og anvendes til ophæng, plantevækst m.m. og dermed blive en integreret del af arkitekturen. Samspil andre elementer: Regnsøjlen erstatter delvist et traditionelt nedløbsrør, da vandet tilføres direkte fra tagrenden. Regnsøjlen er forbundet med gårdens system af spejlbassiner, render og e, og har overløb dertil, når den er fuld. VANDMØBEL # 2 ANTAL: 1 Dim. ca.: V: 3 m3, h: 1m, b: 1 m, l: 3 m Vandkvantitet: Vandmøblet er en liggende vandbeholder, der opsamler og tilbageholder den første del af regnvandet, direkte fra taget. Vandkvalitet: Blade og større partikler fjernes ved filtrering. Også mulighed for håndtering af first flush som beskrevet under regnsøjlen. Værdi: Vandmøblet er som navnet antyder tænkt til anvendelse som møbel, bænk eller lignende. Vandmøblet designes så det tilfører gården æstetisk så vel som funktionel værdi. Det opsamlede regnvand kan tappes og anvendes til vanding, leg og læring mv. Samspil andre elementer: Samme som regnsøjlen. Alle de viste foto er referencefoto til inspiration 8

GÅRDENS LAR-ELEMENTER 2 SPEJLBASSINER #3 ANTAL: 8 Dim.: 1 2 m i diameter. 5 10 cm dybe. Vandkvantitet: Spejlbassinerne fyldes via gårdens vandrender med regnvand fra taget under regnvejr. Vandkvalitet: Spejlbassinerne har ingen rensende effekt. Det forudsættes at de fyldes med tagvand eller vand af tilsvarende kvalitet. Værdi: Spejlbassinerne sikrer, at vandet er direkte synligt til stede i gården, når det ikke regner. Spejlbassinerne giver et smukt udtryk og indbyder til leg og sjov med vandet på lige fod med vandpytter, som til alle tider tiltrækker børn og barnlige sjæle. Samspil andre elementer: Spejlbassinerne er forbundne med regnsøjler og/eller vandmøbler og kan tilføres vand herfra i tørre perioder. Bassinerne har overløb til gårdens render og e. REGNBEDE #4 ANTAL: 8 Dim. ca.: 3 m diameter, 30 cm dybe Vandkvantitet: Størstedelen af gårdens hverdagsregn nedsiver gennem ene. Terrænet omkring ene er reguleret så den del, der oftest vil stå vandfyldt udgør en central lavning med vandresistente stauder, og det omgivende terræn, der sjældnere berøres af vandet gives en svagere hældning og beklædes med græs. Dette område vil kun sjældent være vandfyldt, men sikrer, at vandet helt op til 5-års regnen bliver indenfor ets afgrænsning. Vandkvalitet: Vandet i den centrale del af bedene nedsiver gennem egnet vækst- og filterjord, der renser regnvandet ved at opfange og tilbageholde eventuelle tungmetaller og organisk forureninger. Værdi: Regnbedene tilfører ved deres frodige og grønne udtryk gården herlighedsværdi. Regnbedene kan beplantes med bærbuske o.l. Samspil andre elementer: Regnbedene modtager vand fra render og grøfter, samt overløbsvand fra vandmøbler og regnsøjler.ved skybrud løber overskydende vand til gårdens centrale skybrudsbassin. Alle de viste foto er referencefoto til inspiration 9

GÅRDENS LAR-ELEMENTER 3 VEJBEDE # 5 ANTAL: 2 Dim. ca.: l: 8 m, b: 2,5 m, d: 0,3 m Vandkvantitet: Vejbedene fungerer som e, der modtager, opmagasinerer og nedsiver vand fra Askøgades befæstede arealer, primært kørebanen. Vandkvalitet: vandet nedsiver gennem filterjord, der filtrerer og renser regnvandet. Værdi: Vejbedene giver Askøgade et grønt og frodigt udtryk, der bidrager til det nye gaderum og trafikregulering. Vejbedene kombineres desuden med cykelparkering. Samspil andre elementer: Vejbedene modtager vand fra Askøgades befæstede overflader. Ved overløb styres vandet derhen hvor det ikke gør skade, eks. til nærliggende skybrudsanlæg eller -infrastruktur. TRÆFASKINE # 6 ANTAL: 6 Dim.: Ukendt Vandkvantitet: Træfaskinerne er underjordiske kamre, der opmagasinerer regnvandet og gør det tilgængeligt for træerne. Derved øges fordampningen af vandet, så behovet for nedsivning mindskes. Vandkvalitet: Træfaskinerne har ikke i sig selv en rensende effekt på vandet. For at beskytte træerne, kræves at der slet ikke eller i meget begrænsede mængder anvendes salt til glatførebekæmpelse. Værdi: Faskinen er opbygget i forbindelse med et træ, der tilfører herlighedsværdi. Regnvandet i faskinerne optages af træets rødder og bidrager dermed til at sikre træets vækst og sundhed på trods af dets placering i en tæt overflade. Samspil andre elementer: Træfaskinerne modtager vand via render fra tage og befæstede overflader i gården. Når træfaskinerne er fyldte, løber de over til en traditionel faskine, hvorfra vandet kan nedsive. Når hele det underjordiske system er fyldt, kan der være overløb til gårdens skybrudsbassin eller nærliggende eksterne skybrudsanlæg eller -infrastruktur. Alle de viste foto er referencefoto til inspiration 10

GÅRDENS LAR-ELEMENTER 4 PERMEABLE BEFÆSTELSER/GRØNNE P-PLADSER # 7 / #11 ANTAL: NA Dim.: Gård 1500 m2, vej 500 m2 Vandkvantitet: Permeable befæstelser, såsom græsarmering, særlige fliser mv. tillader regnvandet at sive direkte ned gennem belægningen. Bærelagene kan etableres med materialer, der tillader opmagasinering af regnvand, hvilket er særlig relevant for de grønne p-pladser på Askøgade. Vandkvalitet: Regnvandet filtreres gennem nedsivningen. På de grønne p-pladser yder den anvendte jord desuden yderligere rensning overfor tungmetaller og organiske forureninger. Værdi: Den permeable befæstelse giver et grønt og frodigt udtryk til gårdens befæstede overflader. Askøgades grønne P-pladser giver ligeledes et grønt udtryk til vejens kantzone, ligesom der ligger en værdi i at afprøve de grønne parkeringspladser og deres renseeffektivitet i tættere by. Samspil andre elementer: Ved skybrud eller kraftig regn, hvor vandet ikke kan nå at nedsive, løber vandet videre ned i den indre gårds e og skybrudsbassin. På Askøgade vil overløbsvand transporteres i render eller i vejens profil til vejbedene eller i sidste ende til nærliggende skybrudsanlæg eller -infrastruktur. WADI/GRØFT # 8 ANTAL: 10 Dim. ca.: b: 1,5 m. d: 0,25 m Vandkvantitet: Wadierne er i princippet lavbundede græsbeklædte grøfter, der under regn både nedsiver en del af regnvandet og transporterer vandet til ene. Vandkvalitet: Under afstrømningen gennem wadierne optages en del småpartikler, som sand og silt i græsset, der ellers ville ophobes i ene. Wadiernes øverste lag af filterjord renser regnvandet under nedsivningen. Værdi: Wadierne er grønne elementer, der kan indrettes med beplantning i bunden og på siderne, eks. græs. Derved bidrager de til gårdens grønne præg. Hvis anlagt og vedligeholdt rigtigt kan man ofte færdes samt lege i dem, når de er tørre. Samspil andre elementer: Wadierne modtager vand direkte fra taget og/eller regnsøjle eller vandmøbel og leder vandet til gårdens e. Alle de viste foto er referencefoto til inspiration 11

GÅRDENS LAR-ELEMENTER 5 RENDER # 9 ANTAL: 5 Dim. ca.: 10x20 cm, l: 200 m Vandkvantitet: Renderne i både gården og Askøgade er uigennemtrængelige og leder vand fra nedløbsrør til eksempelvis spejlbassiner og træfaskiner, uden at vandet mistes undervejs. Vandkvalitet: Render har ingen direkte rensende effekt på vandet. Værdi: Renderne giver en oplevelse af rindende vand under regnvejr. Samspil andre elementer: Renderne forbinder gårdens andre elementer såsom, regnsøjler, vandplads, vandmøbel, træfaskiner og e. SKYBRUDSBASSIN # 10 ANTAL: 1 Dim.: 350 m3 Vandkvantitet: Skybrudsbassinet kan som sådan ikke kaldes et LAR-element. Det betegner hele det centrale grønne område i gården, der gennem terrænregulering er indrettet således, at al gårdens regnvand, når jorden er vandmættet, vil afstrømme til denne lavning. Dette vil kun med meget lange mellemrum være tilfældet, og i hovedparten af tiden vil skybrudsbassinet fremstå som et område til ophold, leg, boldspil osv. Vandkvalitet: Skybrudsbassinet har ingen direkte rensende effekt på vandet. Værdi: Bassinområdets værdier er alle de mange forskellige anvendelsesmuligheder og herlighedsværdier, som arealet har, der i 99,99 % af tiden blot fremstår og bruges som et grønt område. Samspil andre elementer: Bassinet modtager vand fra alle de øvrige LAR-elementer, når disse under kraftige/ekstreme regnhændelser ikke længere kan håndtere vandet. Alle de viste foto er referencefoto til inspiration 12