Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Hvilken kirke tilhører du? Mulighed for sognebåndsløsning Side 2

Relaterede dokumenter
Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Velkommen til Tine Lindhardt Side år Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn. Klokken faldt i slag af Christian Raun Larsen Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hans fest Side 4

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Din kirke dit valg. Ny hjemmeside

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Kirkelukning Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hansfest Side 3

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Farvel til organist Ejvind Amorsen Hansen. Slut sult nu. Sognehuset udvides

Konfirmand i Mølholm kirke

juli august september

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Koncert med Erik Grip, der synger og spiller guitar, samt Peter Vuust på kontrabas.

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Hverdag igen! Side 2. Mandagscafé i Fredens Kirke Side 3. Pensionistklubbens Efterårsprogram Side 3

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Nr 4. juli/august årg.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Miniprædiken Frygt ikke! Side 2. Palmesøndag Side 3

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

3Kirkens kor SIDE 3. Til hvad nytte? SIDE 4 Friluftsgudstjeneste i det grønne SIDE 5 Sankt Hans fest SIDE 8. Nr JUNI JULI AUGUST

Konfirmand i Mølholm kirke

4Farvel fra vores tyske korist SIDE 2

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

april maj juni Indhold:

3Formandens 3 minutter SIDE 2. Konfirmationer SIDE 4 Koncerter i Fredens Kirke SIDE 6 Sankt Hans fest SIDE 9. Nr JUNI JULI AUGUST

Konfirmand i Mølholm kirke

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST Konfirmandindskrivning Tilmelding til konfirmation 2006 Side 3

nyt Til dette års konfirmander, ja, og til alle konfirmander gennem tiderne skal lyde et stort tillykke. Se side 2

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Nyhedsbrev. august september oktober

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Tro og ritualer i Folkekirken

udfordrer kristne fællesskaber

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Malling Kirke og Sognegård

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR Advent Glad forventning eller bange anelser? Side 2

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV Ungdomsgudstjeneste Kom til en aften med musik, drama, nye salmer og rytmer.

HERLEV - PRÆSTEBRO - LINDEHØJ

Fredens Sogn. Nordisk Diakonimøte i Tromsø 2012 ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV.

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ 2007

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Torslunde Sogn & Kirke

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkens aktiviteter Til de kommende konfirmander At gå til præst

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

2016 oktober november december

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Den rettroende ateist. Karin Hasling vikar for Karin Jeldtoft Jensen.

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Pinseglæde Om kirkens fødselsdag og om at Tale med Gud Side 2

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Kirkenyt juli og august 2014

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Siden sidst Side 2. Julens Gudstjenester Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Ny sognemedhjælper Helle Erland Nissen tiltrådte stillingen den første oktober Side 3

Carl Nielsen

Fredens Sogn. Tak ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

3Kirkelig eller borgerlig vielse SIDE 2

Maj 2019 Ret til ændringer.

2Kirketjenerne ved Fredens Kirke SIDE 2. Påske - familieguds tjeneste SIDE 4 Den bibelske fortælling som dukketeater SIDE 6 Sognemøder 2015 SIDE 8

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Konfirmation i Herlev

Kirken har fødselsdag!

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Referat af menighedsrådsmøde.

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

August-oktober for konfirmander. Therese Solten og Bodil Olesen s. e. trin. kl. 10. Bodil Olesen s. e. trin. kl. 10.

Sædder Sogns Kirkeblad

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 8

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST

Livskrise - sjælesorg - weltschmerz - depression..

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Transkript:

Fredens Sogn ODENSE NR. 3-2008 JUNI - JULI - AUGUST Hvilken kirke tilhører du? Mulighed for sognebåndsløsning Side 2 Et arbejde for kirkens liv og vækst Menighedsrådsvalg 2008 Side 3 Tillykke Se billederne af forårets nyudsprungne konfirmander Side 5 Sankt Hans fest 2008 Familiehygge i anlægget med taler, musik, bål og fællessang Side 7 Illustration: Karen Ulletved.

ADRESSER Hvilken kirke tilhører du? Sognepræst (kbf.) Charlotte Karlsen, Vestre Distrikt, Skibhusvej 174, tlf. 66 12 35 85 Træffes i reglen mandag kl. 9-10, tirsdag og torsdag kl. 12-13, onsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale Sognepræst Karin Jeldtoft Jensen, Østre Distrikt Monbergsvej 40. Tlf. 65 90 37 44. Træffes i reglen tirsdag, onsdag, fredag kl. 12-13. Torsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale. Sognepræst Mads Davidsen, Midterdistriktet tlf. 65 90 39 70. Monbergsvej 4. Træffes i reglen tirsdag, onsdag og fredag kl. 12-13; torsdag klokken 17-18. lørdag efter aftale Kirkekontoret: Skibhusvej 162, tlf. 66 12 87 01, fax 66 14 87 13. E-mail: fredens.sogn-odense@km.dk Kontortid: Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale. Kirkens hjemmeside: www.fredens-kirke.dk Fredens Kirkes åbningstider: Mandag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale med kordegnen. Kordegn: Kirsten Waade, Mosevej 16, Odense, tlf 65 94 29 52 Kirketjener: Jørgen Stær Nielsen, Nordskovvej 17, Odense, tlf. 66 11 93 42 Esben Tonni Birch Nielsen, Vermehrensvej 7, Odense, tlf. 29 47 22 30 Organist: Ejvind A. Hansen, Glentevej 75 1. th., Odense, tlf. 61 40 40 35 Sognemedhjælper: Helle Erland Nissen Træffes i Sognehuset, Tlf.nr. 66 12 87 01 mobil 21154878, smh@fredens-kirke.dk Menighedsrådsformand: Ruth Lauritzen, Sandhusvej 44, Odense, tlf. 66 13 04 50. Kirkeværge: Karin Hoffmann, tlf. 22 34 40 29. Kirkebladet: Giro 4 00 67 39 Redaktionsudvalg: Karin J. Jensen (ansv.hav.), præsterne, Karen Ulletved, Karin Hoffmann og Tove Hansen. Næste nummer af kirkebladet: Deadline: Tirsdag den 5. august på Monbergsvej 4 hos Mads Davidsen eller pr. e-mail: mada@km.dk. Bladet omdeles af Post onsdag den 27. og torsdag den 28. august. Modtager du ikke kirkebladet, kontakt da venligst kirkekontoret. Illustrationer: Karen Ulletved samt årets konfirmander FREDENS SOGN udgives af menighedsrådet. Sats og Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense 2 Mange mennesker er ikke klar over, hvilken kirke de egentlig hører til. Ofte har det slet ingen betydning, fordi man frit kan gå til gudstjeneste i en hvilken som helst sognekirke. Men tilhørsforhold kan vise sig at være vigtigt, hvis man ønsker en kirkelig handling, hvad enten det er dåb, konfirmation, vielse eller begravelse. Når man skal have udført en af disse handlinger, så er bopælen afgørende for, hvilken kirke man hører til. Alle der har bopæl i Fredens sogn, og som er medlemmer af folkekirken, kan selvfølgelig få udført kirkelige handlinger i Fredens Kirke. Men for de, som fraflytter sognet, er det ikke længere en selvfølge, at vi i Fredens Kirke kan hjælpe jer med kirkelige handlinger. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på reglen om sognebåndsløsning. Sognebåndsløsning betyder, at man ophæver tilknytningen til bopælssognet og i stedet søger om tilknytning til en præst i et andet sogn. Denne løsning er til gavn for alle, som er flyttet fra Fredens Sogn, men stadig føler sig knyttet til kirken, eller for de som af den ene eller anden grund ikke føler, at de kan forlige sig med præsten i deres lokale sognekirke. Sognebåndsløsning sikrer, at folkekirkens medlemmer bliver betjent i den kirke og af den præst, de ønsker, uanset hvilket sogn de bor i. Alle som ønsker at løse sognebånd kan ringe til Fredens Kirkes kontor og få vejledning omkring proceduren for sognebåndsløsning. Mads Davidsen Sognepræst

Et arbejde for kirkens liv og vækst Er du interesseret i din lokale kirke, og kunne du tænke dig at have indflydelse på kirkelivet i Fredens Sogn, så stil op til menighedsrådsvalget tirsdag den 11. november 2008 Menighedsrådet er sognets demokratisk valgte repræsentative organ, der styrer sognets anliggender. Rådet består af 3 præster og 15 folkevalgte medlemmer. Rådets opgaver er: at være forvaltningsmyndighed. Rådet administrerer hvert år et beløb på godt 4 mill. kr. at indstille præster til ledige præstestillinger. at ansætte og være arbejdsgiver for de øvrige ansatte ved kirken. at sørge for vedligeholdelse af kirkebygning og sognehus med inventar og udstyr samt de 3 præsteboliger. at være med i de mange kirkelige aktiviteter omkring kirken. Ikke mindst det sidste, de kirkelige aktiviteter, giver rådets medlemmer mulighed for at engagere sig i områder, der har den enkeltes særlige interesse. Menighedsrådet har nedsat en række udvalg. F. eks. arrangerer musikudvalget koncerter sammen med organisten. Kunstudvalget sørger for god kunst på sognehusets vægge og er repræsenteret i kunstforeningens bestyrelse. Aktivitetsudvalget sørger for den årlige Sankt Hans fest i anlægget og medvirker ved småbørnsgudstjeneste med efterfølgende spisning og ældregudstjeneste med efterfølgende kaffebord. Kirkebladsudvalget står for udgivelsen af kirkebladet. Udvalget diskuterer indholdet, indhenter indlæg og illustrationer og forsøger at give sognets beboere en god orientering om, hvad der sker af kirkelige aktiviteter i sognet. I det næste blad vil man kunne læse om orienteringsmødet i forbindelse med menighedsrådsvalget, om dato for fristen for indlevering af kandidatlister, fristen for afgivelse af brevstemmer og meget mere. Er du interesseret i at være med til at arbejde for en levende folkekirke? Det er et spændende og meningsfyldt arbejde. Alle menighedsrådsmedlemmer skal skrive under på menighedsrådsløftet, at de i troskab mod den evangelisk-lutherske folkekirke vil arbejde for at skabe gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Ruth Lauritzen Menighedsrådsformand Bliv besøgsven Et tilbud til de mennesker, som har lyst til og mulighed for at påtage sig en vigtig opgave. Opgaven består i at glæde et andet menneske med et jævnligt besøg - for eksempel en gang om ugen. Besøg fra besøgstjenesten er et tilbud til beboere i Fredens sogn, som af forskellige årsager ikke får opfyldt deres behov for at være sammen med andre mennesker. Besøgsvennen og besøgsværten finder sammen ud af, hvad besøgene skal bruges til f.eks. til at snakke sjovt eller alvorligt, gå ture, læse, gå til banko, hygge over en kop kaffe o.lign. Fællesskab omkring opgaven er vigtigt. Derfor indbydes jævnligt til fællesmøder for besøgsvennerne og besøgslederen kan altid kontaktes. Har Du lyst til at blive besøgsven, eller vil du gerne have yderligere oplysninger, kan du kontakte: Sognemedhjælper Helle E. Nissen Fredens kirke Skibhusvej 162, 5000 Odense C. Tlf. 66 12 87 01 Mobil 21 15 48 78 Mail: smh@fredens-kirke.dk 3

Hvorfor går du i kirke? Hvorfor går du i kirke?, spørger mine veninder mig, nysgerrigt og med let undren i stemmen. Ja hvorfor gør jeg det? Jeg er jo et veluddannet (som bibliotekar) og et reflekterende menneske, og dem der går i kirke må jo være naive, gudfrygtige. Tror de er bedre end andre, eller er de? Jeg er født i 1964 og har derfor rundet de 43 år, og det lå ikke lige i kortene, at jeg nogensinde skulle bruge kirken til noget. Min mor var og er stadig erklæret ateist, og vi diskuterede ofte religion og tro. Min far blandede sig ikke så meget i diskussionerne, for han var selv i tvivl og tænkte over, om han kunne bruge kirken. Vi kom der derfor aldrig, med undtagelse af begravelse eller barnedåb, jeg fik derfor aldrig noget forhold til kirken, og jeg forstod ikke de mærkelige ritualer og kedelige lange salmer. Da jeg kom i 7. klasse i 1978, skulle jeg beslutte, om jeg ville konfirmeres. Mine to ældre søskende var ikke blevet det, og mine forældre var næsten lige blevet skilt, så en stor familiefest havde jeg ingen lyst til, og hvad skulle jeg i kirken, som jeg jo ikke kendte? Jeg sagde derfor nej til konfirmationen. Det vil sige nej til hvad? Jeg havde aldrig overværet en konfirmation, og jeg valgte derfor noget fra, som jeg ikke vidste noget om. Imens mine klassekammerater var til konfirmationsforberedelse, tænkte jeg over min egen tro, for hvad troede jeg egentlig på? Familien? Mig selv? Men hvem er jeg, og hvem var Jesus, og er der en gud og hvad er det hele for noget? Jeg tænkte meget, og jeg kom frem til, at jeg troede på noget, altså ikke en gammel mand med skæg, men på noget som var større end mig selv og som var uhåndgribeligt. Det der stod i teksterne i Bibelen, og som Jesus havde sagt, forstod jeg var almenmenneskeligt og næstekærligt. Den dag de andre blev konfirmeret, følte jeg mig kejtet og udenfor fællesskabet. Jeg stod udenfor kirken og ville egentlig godt have været med, og jeg ville godt have haft diskussionerne under forberedelsen og kunnet stille spørgsmål om den kristne tro til præsten. Da jeg fyldte 18 år, havde jeg nu stadig ikke brugt kirken, og jeg kom der ikke. Jeg troede stadig på noget, men kunne ikke finde ud af om det kunne passes ind i Folkekirken, og jeg meldte mig derfor ud. I 12 år kredsede tankerne om tro og teologiske spørgsmål, og jeg havde diskuteret med andre troende såvel som ateister. Jeg var selv blevet mor og blev konfronteret med kirken igen, skulle min datter døbes eller skulle hun navngives? Faderens familie var ikke tvivl, Det skal hun da!. I min familie er der mere blandede holdninger til det spørgsmål. Mine ældre søskende havde holdt barnedåb for 3 af deres børn, og jeg blev enig med mig selv, om at det hørte sig til, og at det er en smuk ceremoni. Jeg valgte derfor at melde mig ind i Folkekirken igen og havde i den forbindelse en lang samtale med en præst, som gerne ville vide, hvorfor jeg kom tilbage. Det var en fin samtale, og jeg fandt ud af at jeg alligevel kunne bruge kirken til noget, og ikke kun til barnedåben og den efterfølgende kirkelige vielse med faderen, men også til ro og refleksion. Og jeg fandt ud af, at Folkekirken ikke er alt eller intet, altså at man absolut skal tro bogstavelig på alt, hvad der står i Bibelen. Nej i Folkekirken må man gerne tvivle og stille spørgsmål til både teksterne og til søndagens prædiken, og man må gerne undre sig og vælge til og vælge fra. Så når jeg skal svare mine veninder på, hvorfor jeg kommer i kirken, så svarer jeg: Fordi der er plads til stilhed og refleksion, og fordi det er dejligt at blive fyldt op af musik og sang. Det er et pusterum på 1 time, som jeg selv vælger, og det giver mig en mental vitaminindsprøjtning i en travl hverdag. Derfor kommer jeg og det bliver jeg ved med :-) Berit Elisabeth Alving bibliotekar og sognebarn 4

Tillykke til alle konfirmander i Fredens Kirke Solen strålede og tulipanerne blomstrede, da årets konfirmander kom ud af kirken. Naturen ønskede jer tillykke på den fineste måde, og solen fik smilene frem hos os alle. I storebededagsferien blev årets fem hold konfirmeret ved festlige og højtidelige gudstjenester. Musikken spillede, koret sang, præsten prædikede og konfirmanderne modtog én for én Guds velsignelse. Vi præster vil gerne ønske jer alle hjertelig tillykke med konfirmationen. Vi håber, at I og jeres familier havde en dejlig dag både i kirken og til festen. I skal have tak for de måneder, vi har fulgtes ad. Det har været fint at lære jer at kende, og vi mødes sikkert igen. Ring endelig, hvis I får lyst til at få en snak om troen, eller om tilværelsens udfordringer, glæder, sorger eller bekymringer. I ved, at kirken også er jeres. Her kan I hente håb, kræfter og mod til det liv, som ligger foran jer. Tak for denne gang og på gensyn. Præsterne ved Fredens Kirke Torsdagshold ved Mads Davidsen, konfirmeret 18. april Tirsdagshold ved Karin J. Jensen, konfirmeret 20. april Torsdagshold ved Karin J. Jensen, konfirmeret 19. april Tirsdagshold ved Charlotte Karlsen, konfirmeret 19. april Tirsdagshold ved Mads Davidsen. konfirmeret 18. april 5

Konfirmandindskrivning Onsdag den 11. juni 2008 klokken 15-19 Går du i 7. klasse efter sommerferien? Bor du i Fredens sogn og/ eller går du på Risingskolen eller Sct. Hans Skole? Vil du gerne konfirmeres i Fredens Kirke i foråret 2009? Hvis ja! Så er det tid for konfirmandindskrivning. Indskrivningen finder sted onsdag den 11.juni klokken 15-19 på præsternes bopæle. Elever fra Sct. Hans Skoles kommende 7.y og Risingskolens kommende 7.J indskrives hos Karin Jeldtoft Jensen i konfirmandkælderen på Monbergsvej 40. Holdene konfirmeres St. Bededag den 8. maj 2009. Elever fra Sct. Hans Skolens kommende 7.z og Risingskolens kommende 7.b indskrives på Mads Davidsens bopæl: Monbergsvej 4. Holdene konfirmeres lørdag den 9. maj 2009 af Mads Davidsen. Elever fra Sct. Hans Skoles kommende 7.x og Risingskolens kommende 7.a og 7.c indskrives på Charlotte Karlsens bopæl: Skibhusvej 174. Holdene konfirmeres søndag den 10. maj 2009 af Charlotte Karlsen. Husk at medbring dåbsattest eller navneattest ved indskrivningen. Med venlig hilsen Charlotte Karlsen, Mads Davidsen og Karin Jeldtoft Jensen Sognepræster ved Fredens Kirke Fredens Sogn opgør hvert år antallet af dåb, vielser, begravelser med videre. Hovedtallene kan læses herunder i denne kirkestatistik for 2005, 2006 og 2007. Kirkestatistikken kan iøvrigt læses på: www.sogn.dk Fødte 2005:.................. 186 Fødte 2006:.................. 212 Fødte 2007:.................. 194 Døbte 2005:.................. 128 Døbte 2006:.................. 120 Døbte 2007:.................. 140 Navngivet 2005:............... 38 Navngivet 2006:............... 47 Navngivet 2007:............... 60 KIRKESTATISTIK Konfirmerede 2005:............. 80 Konfirmerede 2006:............. 89 Konfirmerede 2007:............. 84 Døde 2005:.................. 158 Døde 2006:.................. 160 Døde 2007:.................. 150 Begravelser/Bisættelser fra kirken: 2005:....................... 133 2006:....................... 142 2007:....................... 140 Viede 2005:................... 28 (heraf 3 kirkelige velsignelser) Viede 2006:................... 26 (heraf 3 kirkelige velsignelser) Viede 2007:................... 25 ( heraf 2 kirkelige velsignelser ) Udtrådte af folkekirken: 2005:........................ 21 2006:........................ 28 2007:........................ 18 Optagelse i Folkekirken: 2005:........................ 14 (heraf 12 ved dåb) 2006:........................ 13 (heraf 8 ved dåb) 2007:........................ 13 (heraf 8 ved dåb) Kirkegængere 2005:.........11. 884 Kirkegængere 2006:.........12. 003 Kirkegængere 2007:.........12. 727 6

Frilufts- og familiegudstjenste tirsdag den 3. juni kl. 18.30 Gudstjeneste in open air for Guds børn i alle aldre Gudstjenesten finder sted under træerne bag kirken. Vi samles om nogle af de nye salmer. Ingen er bedre til at fortælle for børn end børn. Minikonfirmander fra i efteråret (piger i alderen 10-11 år) vil sammen med præsten stå for gudstjenesten. Gudstjenestens hovedfortælling er lignelsen om den fortabte søn (Luk 15,11-32). Efter gudstjenesten serveres kage og saft. Eller medbring en madkurv, hvis sulten er til mere end kage. Vel mødt! Sognepræst Charlotte Karlsen Sommergudstjeneste Torsdag d. 12. juni kl. 14 afholder vi sommergudstjeneste i Fredens Kirke. Gudstjenesten henvender sig til de ældre beboere i sognet. Efter gudstjenesten hygger vi sammen i menighedens lokaler med lagkage, kaffe og danske sange. God fornøjelse! Mads Davidsen Sankt Hans Fest 2008 Det vil glæde Menighedsrådet ved Fredens Kirke, spejderne fra KFUM og K samt spejderne fra FDF, at se dig til Sct. Hans Fest Mandag den 23. juni 2008 Klokken 19.30 til 22.00 Festen bliver holdt i anlægget overfor Fredens Kirke. Inden det store bål bliver tændt, kan børnene bage snobrød, lege på legepladsen, deltage i spejdernes aktiviteter samt drikke sodavand, spise slik eller/og kage (som kan købes i boderne). Og de voksne kan snakke med venner og bekendte, lytte til "Disc Doctorz - det ultimative 80'er band", høre sognets nye præst Mads Davidsen holde båltalen kl. 20.45 samt drikke sodavand, øl, kaffe eller te og spise kage (som kan købes i boderne). Aftenen slutter af med, at vi sammen ser det store bål med heksen blive tændt (ca. kl. 21) samt højt og stemningsfuldt synger Midsommervisen af Holger Drachmann. God sommer og glædelig Sct. Hans! På arrangørernes vegne Karin Hoffmann 7

Tak til minikonfirmanderne fra Risingskolen Vi har været glade for at have besøg af jer her i kirken og sognehuset hver onsdag eftermiddag fra februar til april. Vi håber, at I har været glade for at være her og vi synes, at I var rigtig dygtige ved aftengudstjenesten den 10. april, hvor I opførte Påskedrama. Det har været en dejlig tid, og nu håber vi at se mere til jer, når der er gudstjeneste eller andre arrangementer i Fredens Kirke. I er selvfølgelig alle velkomne i MOK-sing. MOK-sing er kirkens børneklub i samarbejde med KFUM & K for 7 13 årige, hvor vi synger og leger men ellers bruger det meste af tiden på at indstudere teater/musical. Vi mødes tirsdage klokken 15.30 17.00. Karin Jeldtoft Jensen, Sognepræst Helle E. Nissen, Sognemedhjælper Grillgudstjeneste Onsdag d. 16 juli kl. 19.30 afholder vi sommergudstjeneste på plænen bag Fredens Kirke. Efter gudstjenesten tændes grillen, hvorefter vi spiser sammen og synger højskolesange i det fri. Vi håber på godt vejr, og glæder os til godt samvær til vores grillgudstjeneste i Fredens Kirke. Vi sørger for grill og gudstjeneste og opfordrer til at man selv medbringer mad. Mads Davidsen Minikonfirmander Efter sommerferien tilbydes minikonfirmandundervisning for elever i 4. klasse på Sct. Hans Skole samt børn, som bor i sognet, men går i skole et andet sted. En gang om ugen fra sidst i august til først i december får børnene mulighed for at komme ind og røre, mærke og gå på opdagelse i kirken og kristendommen. Vi tager på udflugt, ser film, møder kirkens øvrige ansatte, synger salmer og en masse andet. Undervisningen foreståes af sognepræst Mads Davidsen og sognemedhjælper Helle E. Nissen. Børnene vil i august få en tilmeldingsseddel, som jeg deler ud på skolen. Vi ses i Fredens! Helle Erland Nissen Sognemedhjælper 8

Cafekoncert i Sognehuset søndag den 1. juni kl. 15 Klaverstuderende fra Det fynske Musikkonservatorium Christian O. V. Larsen spiller en prækoncert med programmet til sin bachelor-eksamenskoncert. Koncerten varer godt 45 min, og der spilles musik af J.S. Bach, Maurice Ravel, Alfred Schnittke og Johannes Brahms. I øvrigt medvirker Herbert Boersma på violin, som på koncerttidspunktet just har spillet sin bachelorkoncert, også på Det fynske Musikkonservatorium. Cafékoncert er koncert i hyggelige og uformelle omgivelser omkring flygelet og Café-Frede i sognehuset. Fri entre, alle er velkomne. Musikudvalget Christian O. V. Larsen Stjernetime med Negro spirituals Kirkekoncert Søndag den 17. august kl. 16 Negro spirituals var de nordamerikanske slavers religiøse musikalske udtryksform. Det er sange, der henter sin inspiration i de store bibelske fortællinger. Slaverne så deres egen situation parallelt med det jødiske folks. Ligesom Gud befriede israelitterne fra det ægyptiske fangenskab, sådan troede slaverne, at de selv engang skulle udfries ved Guds indgriben. Det håb blev sat på ord og melodi i sange som Joshua Fit the Battle of Jerico, Go down Moses og Give Me that Old Time Religion. Stemning, spontanitet og professionalisme, et godmodigt musikalsk drilleri fra det stilfærdige til det kraftfulde muntre! Sådan skriver pressen om operasanger Jesper Brun Jensen og pianist Erling Andersen, der kæder sangene sammen, sætter dem i relief til danske salmer, og i øvrigt diverterer med en koncert, der spænder lige fra traditionel gospel over swing og jazz til klassisk. Fri entre. Alle er meget velkomne. Musikudvalget 9

Hvordan skal jeg forholde mig ved: Fødsel, dåb, navneændring vielse og begravelse Fødsel, dåb eller navngivning, vielse og dødsfald er livets store begivenheder, der naturligvis har den største betydning rent personligt for den enkelte og for familien. Men ved siden af er der også en række praktiske forhold, som det kan være nyttigt at kende til: Fødsel Senest 14 dage efter fødselen skal fødselsanmeldelsen afleveres på kirkekontoret. Man bedes medbringe anmeldelsen i udfyldt stand sammen med dåbs/- eller navneattest for barnets forældre samt eventuel vielsesattest og for ugifte en omsorgs- og ansvarserklæring. Dåb/navngivelse Navngivelse sker ved henvendelse til kirkekontoret. Dåb aftales med kirkekontoret. Det videre fornødne aftaler man med den præst, der skal foretage dåben. Husk, at et barn skal have et navn, inden det bliver seks måneder. Navneændring Hvis man har adgang til internettet kan man gå ind på www.personregistrering. dk. Der finder man diverse skemaer til navneændring, navngivelse og meget andet. Skemaerne kan udfyldes direkte på nettet eller man kan udskrive tomme skemaer, man derefter kan udfylde. Alle skemaer sendes til kirkekontoret i bopælssognet, der foretager sagsbehandling. Hvis man er sognebåndsløser, skal man også henvende til sit bopælssogn. Vielse Dato og klokkeslæt for vielsen aftales med kirkekontoret i god tid. Man skal også henvende sig til Borgerservice i bopælskommunen. Her udstedes en prøvelsesattest, der afleveres på kirkekontoret. Brudeparret aftaler derefter en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Dødsfald Det er muligt at henvende sig til en begravelsesforretning, der derpå tager sig af det praktiske. De pårørende taler ligeledes med den præst, der skal foretage begravelsen eller bisættelsen, om begravelsens forløb, om begravelsestalen og om salmevalg. Vil man selv ordne papirarbejdet skal dødsfald meddeles til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Dette skal meddeles senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, som lægen eller hospitalet har udstedt samt afdødes dåbs - eller navneattest og evt. vielsesattest skal medbringes. Samtale, sygebesøg, hjemmealtergang m.v.: Henvendelse til den præst, man ønsker, der skal komme. Kirkegårdskontoret Da Fredens Kirkegård er kommunal, er der ikke kirkegårdskontor ved Fredens Kirke. Man bedes henvende sig til Odense Kommunes kirkegårdskontor, Falen 40, Odense. telefon 66 13 13 72 10

KALENDEREN ANDAGTER JUNI Søndag den 1. juni kl. 15.00: Cafèkoncert. Se omtale. Mandag den 2. juni kl. 19.00: Studieaften med Charlotte Karlsen Tirsdag den 3. juni kl. 18.30: Frilufts-familiegudstjeneste Mandag den 9. juni kl. 19.00: Studieaften med Charlotte Karlsen. Onsdag den 11. juni kl. 15.00 19.00: Konfirmandindskrivning på præsternes bopæle. Torsdag den 12. juni kl. 14.00: Sommergudstjeneste for ældre. Efterfølgende kaffebord. Torsdag den 12. juni kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Mandag den 16. juni kl. 19.00: Studieaften med Charlotte Karlsen. Mandag den 23. juni kl. 19.30 22.00: Sct. Hans Fest i anlægget. JULI Onsdag den 16. juli kl. 19.30: Grillgudstjeneste ved Mads Davidsen. AUGUST Søndag den 17. august kl. 16.00: Koncert. Se omtale. Tirsdag den 19. august kl. 17.00: Fernisering. Jens Trapp, malerier og Tove Hansen, decoupage og kalligrafi. Torsdag den 21. august kl. 14.30: Pensionistklubbem. Tintin en tegneserie om venskab ved valgmenighedspræst Inger Hjuler Bergeron, Odense. Onsdag den 27. august kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Torsdag den 28. august kl. 16.30: Fyraften Syng Med. Sangerinden Eva Madsen. SEPTEMBER Onsdag den 10. september kl. 19.30: Sognemøde. Foredrag af Christian Dickmeiss over emnet Livsmod. Derefter generalforsamling i Foreningen for Sognemøder. Tirsdag den 16. september kl. 19.30: Velkomstgudstjeneste for konfirmander og deres voksne. Torsdag den 18. september. Pensionistklubben. Udflugt. HESSELHAVEN Den første tirsdag i måneden klokken 10.15-11.25 mødes vi i Pyramiden på Hesselhaven. Sommerens tirsdage bliver: 3. juni 1. juli 5. august ved sognepræst Charlotte Karlsen 2. september Her synger vi, lytter til oplæsning og klavermusik, drikker kaffe og får en god snak. Inden vi skal hver til sit igen, slutter vi af med en kort andagt. På gensyn Kirkens organist og Karin Jeldtoft Jensen MARIENLUND 12/6 kl. 14.00 Sommergudstjeneste i Fredens Kirke 16/7 kl. 13.30 Gudstjeneste 14/8 kl. 13.30 Gudstjeneste Gudstjenesterne er ved sognepræst Mads Davidsen SCT. HANS PARKEN Mandage klokken 14.30 2. juni (nadver) 7. juli 4. august (nadver) 1. september Gudstjenesterne er ved Sognepræst Charlotte Karlsen 11

Gudstjenester B MAJ 25. Første søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Karin Jeldtoft Jensen JUNI 1. Anden søndag efter trinitatis 10.00: Mads Davidsen 3. Frilufts familiegudstjeneste 18.30: Charlotte Karlsen 8. Tredje søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Karin Jeldtoft Jensen 12. Sommergudstjeneste for ældre 14.00: Mads Davidsen 15. Fjerde søndag efter trinitatis 10.00: Mads Davidsen 22. Femte søndag efter trinitatis 10.00: Charlotte Karlsen 29. Sjette søndag efter trinitatis 9.00: Mads Davidsen 11.00: Karin Jeldtoft Jensen JULI 6. Syvende søndag efter trinitatis 10.00: Karin Jeldtoft Jensen 13. Ottende søndag efter trinitatis 10.00: Charlotte Karlsen 16. Grillgudstjeneste 19.30: Mads Davidsen 20. Niende søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Charlotte Karlsen 27. Tiende søndag efter trinitatis 9.00: Mads Davidsen 11.00: Mads Davidsen AUGUST 3. Ellevte søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Charlotte Karlsen 10. Tolvte søndag efter trinitatis 9.00: Mads Davidsen 11.00: Mads Davidsen 17. Trettende søndag efter trinitatis 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Karin Jeldtoft Jensen 24. Fjortende søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Charlotte Karlsen 31. Femtende søndag efter trinitatis 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Karin Jeldtoft Jensen SEPTEMBER 7. Sekstende søndag efter trinitatis 9.00: Charlotte Karlsen 11.00: Charlotte Karlsen 14. Syttende søndag efter trinitatis 10.00: Mads Davidsen 16. Velkomstgudstjeneste for konfirmander og forældre 19.30: Kirkens præster Charlotte Karlsen prædiker 20. Lørdagsgudstjeneste med dåb 11.00: Karin Jeldtoft Jensen 21. Attende søndag efter trinitatis 10.00: Mads Davidsen 28. Nittende søndag efter trinitatis 10.00: Høstgudstjeneste: Mads Davidsen