UGE 6 * 2016 * 1. kvartal * 3. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU COUNTDOWN & DRESSDOWN Udenrigsministeren i fin form på Børsenkonference styret af chefredaktør Niels Lunde Torsdag i sidste uge afholdt Dagbladet Børsen en velbesøgt konference på Hotel Hilton i Kastrup. Emnet var Danmarks eksport til vor store nabo i syd, Tyskland, der stadig et af vore største eksportmarkeder med en omsætning på kr. 1.800 pr. tysker om året. Dette tal overgås dog markant (så længe det varer) af vor nabo på den anden side af Sundet: Sverige, hvor hver enkelt indbygger køber for kr. 12.000 danske varer om året. Med Chefredaktør Der er mange årsager til denne store forskel, men da dagen var tilegnet det tyske Knud Meldgaard marked var det naturligvis hovedindholdet i en særdeles veloplagt på konference udenrigsministers optakt til dagens konference, hvor de mørke habitter og dragter var i klart overtal, hvilket måske var årsagen til et ret så morsomt, men også særdeles vigtigt indslag i Kristian Jensen tale, nemlig påklædning. Ministeren mente, at begrebet dresdown, der, i størstedelen af verden, normalt henlægges til fredag, i Danmark begynder mandag morgen, hvilket måske er OK når danskere mødes og forhandler indbyrdes, men absolut IKKE fungerer, når man er på de store, internationale markeder, som bl.a. Tyskland. Ich habe einen plan, bekendtjorde udenrigsministeren med den klassiske Egon Olsen bemærkning fra Olsen-bandens gamle østtyske version. Denne plan er en ny regeringsstrategi for Tyskland, der skal lette adgangen for danske virksomheder til vor store nabo i syd. Så udenrigsministeren brugte mødet på konferencen som countdown for den ambitiøse plan, hvor der, efter manges mening, stadig er et stort uudnyttet potentiale. Du kan læse hele strategien på www.um.dk. Omkring 140 personer havde fundet vej til konferencen og blandt dem var foruden ministeren og flere højtstående embedsmænd og kvinder fra UM også repræsentanter fra Det Dansk-Tyske Handelskammer, Ambassaden i Berlin, Konsulatet i Munchen samt flere store, tyske og danske advokatfirmaer og danske og
Skulle jeg mon ha taget en hat på? Udenrigsministeren mente, at begrebet Dressdown allerede begynder mandag morgen i Danmark og ikke fredag morgen, som i resten af verden tyske storbanker. Også flere fra toppen af dansk erhvervsliv og diverse organisationer var mødt op for at høre indlæg fra bl.a. Friis Arne Petersen, Danmarks Ambassadør i Tyskland, Lasse Olsen, cheføkonom i Danske Bank og professor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, der talte om Eksportens DNA. Et emne der umiddelbart lyder en smule tørt, men som den jyske professor med ildhu og skarpe bemærkninger til erhvervslivets repræsentanter, i et lidt ironiserende tonefald, fik til at spidse øren. Professorens konklusion var enkel: vi er ikke altid så helvedes dygtige som vi selv tror og vi har ofte svært ved at acceptere, at vores tilgang til et nyt marked, måske ikke altid lykkes fordi vi ikke gider sætte os ind i andre landes skik og brug. Så fik de den, de tunge drenge! Konferencen blev ledet af chefredaktør Niels Lunde, der efter at have budt udenrigsministeren formelt velkommen overlod podiet til Kristian. En faux pas, der ikke var gået i Tyskland, hvor man, med professor Schröders ord, ALDRIG ville tiltale en minister med fornavn. Nå, nu var i Danmark og Kristian overtog podiet og havde i sit oplæg så mange morsomme og særdeles præcise indfald, at det ALDRIG var blevet taget seriøst i Tyskland. Nå, vi er i Danmark Ved frokosten og de andre mindre, indlagte pauser var der rig lejlighed til at Networke, hvilket blev udnyttet maksimalt, såvidt denne redaktør kunne skønne. Konklusionen er, som altid, at der er substans i Børsens Konferencer og der var, som altid, stor tilfredshed blandt de fremmødte med dagens program og indhold. PER JACOBSEN TILTRÆDER FREDAG Foranlediget af, at den nye direktør for Vejdirektoratet Jens J. Holmboe nu er udnævnt og tiltrådt, fremrykkes den hidtidige vejdirektør Per Jacobsens tiltræden som direktør for Banedanmark til 12. februar 2016. Den nuværende direktør for Banedanmark Jesper Hansen fratræder som direktør den 11. februar 2016. Ansættelsen fortsætter som forudsat frem til udløbet af hans åremålsansættelse den 31. marts 2016. Jesper Hansen vil i denne periode stå til rådighed for den nye direktør. Kilde: TRM OPBAKNINGEN TIL FEMERN- FORBINDELSEN VAKLER Kort før politikerne skal nikke ja til Danmarkshistoriens største byggeprojekt, til omtrent 60 mia. kr., så vakler opbakningen. I takt med, at usikkerheden omkring Femern-forbindelsen vokser, trækker flere partier i forligskredsen i land. Så sent som i oktober mente Dansk Folkeparti, at projektet til omtrent 60 mia. kr. var inde i en fornuftig udvikling. Nu er tonen en anden. Også Liberal Alliance, De Radikale og Socialistisk Folkeparti er stærkt bekymrede, det skriver INGENIØREN - Projektet vakler. Vi trykker ikke på nogen ja-knap i forhold til Femern, før vi har fuldstændig nagelfast sikkerhed for, at økonomien hænger sammen, siger Kim Christiansen, transportordfører i DF til bladet - Det burde have været på plads for lang tid siden, men det er det ikke. Det udfordrer spørgsmålet om, hvorvidt vi stadig kan forsvare økonomien i det, fortsætter han. Trafikforskere har flere gange sat spørgsmålstegn ved den forventede trafik og derved projektets økonomi. Entreprenørernes tilbud var 8,9 mia. kr. højere end ventet. Den EU-støtte, der blev tildelt projektet i sommer, var kun halvt så stor som forventet.
NY DIREKTØR FOR VEJDIREKTORATET 1. april 2016 tiltræder Jens J. Holmboe som ny direktør for Vejdirektoratet i forbindelse med, at den nuværende direktør Per Jacobsen tiltræder stillingen som direktør for Banedanmark. Jens J. Holmboe, der er født 28. december 1964, kommer fra en stilling som anlægs- og driftsdirektør i Vejdirektoratet og kommer derfor med en mangeårig erfaring på vejområdet. Kilde: TRM Også på den tyske side af Femern Bælt er der problemer. De seneste måneder har det vist sig, at resultatet fra høringer med befolkningen og potentielle retssager kan forhale processen i flere år. - Hele projektet er meget risikofyldt, og jeg er ikke længere sikker på, at det kan lade sig gøre, siger Andreas Steenberg, transportordfører for De Radikale. Også SF er bekymret. - Vi er pressede. Hele situationen er meget foruroligende, siger partiets transportordfører, Karsten Hønge. I starten af marts kommer en vurdering af projektets økonomi fra revisionshuset E&Y. Entreprenørernes bud, som allerede er blevet forlænget en gang, udløber den 1. maj. Forligskredsen bag projektet mødes i midten af denne uge. Industriens brancheorganisation, DI, opfordrer politikerne til at sætte deres bekymringer til side. Kontrakterne kan evt. gøres betingede af afgørelsen i Tyskland, foreslår man. Ellers kan man forsøge at forlænge de fem konsortiers bud igen eller lade udbudsprocessen gå helt om, lyder det. - Vi har stadig en klar forventning om, at projektet bliver gennemført, siger branchedirektør Michael Svane. Mulighederne beroliger dog ikke Liberal Alliance, LA. - Når vi skal trykke på den knap, der er danmarkshistoriens største projekt, kan vi også få danmarkshistoriens største lussing, siger Villum Christensen, transportordfører i LA. Transport og bygningsminister Hans Christian Schmidt ønsker ikke at udtale sig om sagen, før man har holdt møde i forligskredsen. Lægning af skinner i cement i den indre by Foto: Aarhus Letbane SPORVOGNSSKINNER I AARHUS IGEN Aarhus Letbane bliver Danmarks første letbane og den ibrugtages i maj 2017 samme år som Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. Af Morten Engelbrecht 45 år efter den sidste sporvogn kørte i remise, anlægges nye sporvognsskinner i det centrale Aarhus nu til brug for den kommende letbane. Skinnerne støbes i beton, der dækkes af græs, som dermed skaber en grøn kile fra havnen gennem byen til Universitetshospitalet i Skejby. Der er allerede lagt skinner på strækningen videre over Lisbjerg til Lystrup - Med de første skinner i det centrale Aarhus, når Letbanen endnu en vigtig milepæl, der gør det nemmere at se, hvad vi kan glæde os til, når Letbanen kører i 2017: Et moderne, komfortabelt og miljøvenligt transportmiddel, der forbedrer forholdene for mange pendlere i Aarhus og løser nogle af byens trafikale
udfordringer. Samtidig viser de nye spor, hvordan en letbane kan skabe nye byrum og dele pladsen med de øvrige trafikanter på en måde, der skaber ny dynamik i bybilledet og for trafikafviklingen, siger Letbanens direktør, Claus Rehfeld Moshøj. Skinnerne støbes i beton i et såkaldt slab track, der skaber en næsten plan overflade. Teknikken benyttes på hele strækningen fra Dokk1 til Aarhus Universitetshospital i Skejby og giver flere fordele: Fra Nørreport til Skejby plantes der grønt græs på cementen, hvilket skaber en flot, grøn kile i vejen. Langs den nye havnefront deler letbanen pladsen med fodgængere og cyklister, og de får nemmere ved at krydse skinnerne, når de er støbt ned i belægningen. Der er allerede lagt skinner på strækningen fra Universitetshospitalet i Skejby over Lisbjerg til Lystrup med forbindelse til den kommende letbanestrækning mellem Grenaa og Odder. Fakta: Aarhus Letbane bliver Danmarks første letbane og den ibrugtages i maj 2017 samme år som Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. I år er det 45 år siden, at den sidste sporvogn kørte i Aarhus det skete 7. november 1971. Hver af de nye skinner er 18 meter lange og vejer 1.062 kg. Aarhus Letbane omdanner 98 km nærbane til Odder og Grenaa til letbane, der kombineres med 12 km ny letbane i Aarhus i alt 110 km. Efter Aarhus er der også letbaner på vej i Odense i 2020 og i København 2023-24. NY ANALYSE VISER POTENTIALE FOR BANEGODS Der er potentiale for banegodstransport i Danmark. Det viser en ny analyse fra Trafik- og Byggestyrelsen Transittrafikken gennem Danmark udgør hele 85 % af banegodstransporten i Danmark. Analysen viser, at der er et potentiale for både national og international banegodstransport, men det kommer ikke af sig selv. Rapporten identificerer en række mulige tiltag, der kan forbedre konkurrenceevnen for banegodstransport. Det er bl.a. et styrket samarbejde mellem branchen og myndighederne for at få belyst problemer og løsninger inden for banegodstransport. Der foreslås også flere læssepladser, enklere standarder for åbning af sidespor og bedre betingelser for aflysning af togafgange over Storebælt.
DI Transport var med til at etablere Dansk Banegods, der har til formål at styrke banegodstransporten til gavn for både kunder og operatører. - Rapporten peger på en række interessante initiativer, og det er vigtigt, at der nu bliver fulgt op, så vi kan få udnyttet det potentiale, der er i banegodstransporten i Danmark, siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack. Du kan læse/hente rapporten her: www.ft.dk/samling/2015 NYHEDSANALYSE: DERFOR BLIVER FEMERN-TUNNELEN MÅSKE UDSKUDT, MEN IKKE DROPPET Der er solidt flertal på Christiansborg for at bygge verdens længste sænketunnel. Men den manglende tyske godkendelse kan meget vel blive så dyr, at det tvinger politikerne til at trække pausekortet. Det er usandsynligt, at et bredt flertal i det danske folketing springer fra den politiske aftale og anlægsloven og lægger Femern-tunnelen i graven. Mandag bragte Jyllands-Posten ellers en overskrift om, at politikerne vakler i troen på verdens længste sænketunnel til en pris på i omegnen af 60 milliarder kroner. Ordførerne for særligt de mindste partier siger med varierende grad af åbenhed, at de nægter at skyde skattekroner i tunnelen. Hvis biler, lastbiler og tog ikke kan betale lånene til tunnelen tilbage, skal den slet ikke graves ned i havbunden, lyder det ræsonnement, som de hårdt presset af kritiske spørgsmål fra journalister nikker ja til, det skriver INGENIØREN. Det siger politikerne til INGENIØREN Ingeniøren har kontaktet partierne bag anlægsloven om Femern-forbindelsen. Det lykkedes at få fat på SF, de Radikale, de Konservative og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet og Liberal Alliance har ikke reageret på vores henvendelse, og Venstres transportminister, Hans Chr. Schmidt, giver ikke interview om forbindelsen, men har i flere skriftlige svar udtryk sin opbakning til og tro på projektet. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti - Jeg har ikke fantasi til at tro, at Femern-tunnelen bliver stoppet og lagt i mølposen. Men vi skal overveje, hvad der sker, hvis vi skal sætte projektet på pause, og entreprenørerne skal hænge til en ventepris.«selvfølgelig kan vi komme ud i et scenarium, hvor skatteyderne skal bidrage med et eller andet milliardbeløb, men der er vi slet ikke. Dansk Folkeparti vil som udgangspunkt ikke være med til at betale Femern-tunnelen med skattekroner.
Karsten Hønge, SF - Jeg er noget bekymret over udsigterne, fordi den tyske godkendelse ikke er på plads. Den skubber til resten af projektet. Er der risiko for, at I dropper projektet helt? - Det er ikke det mest realistiske. Hvis ikke der er snor i økonomien, skal tunnelen ikke bygges for enhver pris. Men der er vi ikke nu. SF siger klart nej til at betale Femern-tunnelen med skattekroner. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre - Femern-forbindelsen er en god vision, som vi bakker op om, også på grund af alle anlæggene af jernbane på land. Men når projektet bliver ni milliarder kroner dyrere, og når vi ikke har myndighedsgodkendelsen, så er det klart, at der er en risiko for, at det ikke hænger sammen.en af mulighederne er at udsætte beslutningen, for jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle sige ja eller nej til en kontrakt uden overhovedet at vide, om jeg må bygge projektet. Men hvis det viser sig, at tallene ikke holder, kan det jo heller ikke lade sig gøre om to år. De Radikale har endnu ikke taget stilling til, om der kan bruges skattekroner på Femern-tunnelen. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti - Der ringer ingen alarmklokker, som er så alvorlige, at de kan få os til at skrotte projektet. Vi kan selvfølgelig ikke gennem det, uanset hvad regningen bliver, men nu skal vi have nogle fornyede beregninger, fordi der er opstået fordyrelser undervejs. - Vi kommer ikke til at lægge projektet i graven, og jeg har ikke set regnestykker, som tyder på, at der er massivt behov for statsstøtte. Skulle det blive tilfældet, tror jeg stadig, at vi kommer til at gennemføre det. Som det fremgår, åbner de Konservative en dør på klem for at bevilge skattekroner til Femern-tunnelen. Du kan læse hele artiklen på: www.ingenioren.dk Greater Copenhagen EN NY START FOR ET UNIKT SAMARBEJDE Et nyt brand, en ny organisation og store, regionale ambitioner der er nok at tage fat på for den nyansatte sekretariatsleder for Greater Copenhagen, det erhvervspolitiske partnerskab for Sydsverige og Østdanmark. Det bliver et nyt brand og et mere handlekraftigt samarbejde, der skal sælge Øresundsregionen fremover, fastslår Sara Pezzolato Ipsen, (foto), der begyndte arbejdet som ny sekretariatsleder den 1. februar.
Lund Universitet Greater Copenhagen er navnet på det nye erhvervspolitiske partnerskab, som styres af Greater Copenhagen & Skåne Committee, hvor medlemmerne er forankret. Der er lagt et kæmpe arbejde i at samle kræfterne omkring den nye organisation. I dag er sekretariatet et mindre og markant anderledes set-up. Vi skal sørge for at understøtte visionen om at skabe vækst og arbejdspladser i Greater Copenhagen, samt bakke op om arbejdet hos medlemmerne. Men vi skal også i højere grad have aktiveret de gode erfaringer, der ligger hos medlemsorganisationerne. Sara Pezzolato Ipsen er uddannet cand.scient.pol., og kommer til Greater Copenhagen fra en stilling som direktionsassistent og senest CSR- og organisationsudviklings chef hos Femern A/S, så hun er bekendt med visioner om et større, regionalt samarbejde. Inden Femern var hun ansat i Transportministeriet. I det nye samarbejde er det i højere grad op til de enkelte medlemmer blandt kommuner og regioner at markedsføre sig selv som en del af Greater Copenhagen. Medlemmerne har adgang til en værktøjskasse med informationer, analyser og billeder, men også skabeloner og logoer, så de kan producere deres eget materiale. Det er 79 kommuner og tre regioner, der står bag Greater Copenhagen, og vi skal besøge alle medlemskommuner, så jeg får travlt! Hver især har de enkelte medlemmer meget at byde på men sammen er vi virkelig stærke. Der er en række udfordringer, for det er meget forskellige aktører, men vi er fælles om mange projekter. F.eks. vil vi knytte forskning og erhverv stærkere sammen inden for fødevaresektoren, og vi samarbejder om de store unikke forskningsanlæg ESS og MAX IV, hvor resultaterne forventes at få stor betydning for b.la. energi, klima, fødevarer, sundhed m.m. Målet er, at vi om nogle år kan måle os med større metropoler, og tiltrække investeringer til virksomheder hvor som helst i regionen under brandet Greater Copenhagen. Vi får brug for, at erhvervslivet også bakker op om visionen og ideen, og det vil vi gøre en indsats for i løbet af 2016, siger Sara Pezzolato Ipsen. Den frie bevægelighed, som er en af forudsætningerne for samarbejdet over Øresund, er for tiden udfordret af den midlertidige grænsekontrol, der har införts efter 60 års pasunion. Det stemmer ikke overens med ambitionerne om et sammenhængende arbejdsmarked og regional samhørighed, mener Sara Pezzolato Ipsen. Vi har jo en ambition om at nedbryde grænser både mellem kommuner, regioner og lande, og grænsehindringer passer derfor ikke ind i vores dagsorden. Vi vil jo gerne styrke infrastrukturen og øge mobiliteten i vores arbejdsmarkedsregion. Vi mener ikke, at kontrol på de indre grænser er en løsning, for det koster vækst og arbejdspladser, så vi vil appellere til, at det bliver kortvarigt, og at det forløber så smidigt som muligt. Det er op til politikerne i Folketingen og Riksdagen at finde en løsning snarest. Læs mere på www.greatercph.dk Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18 Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer * kem@meldgaard.mail.dk * +45 2251 8833 Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard Ønsker du ikke at modtage vort Ugebrev, så send os venligst en mail, så Afmeldes du straks