Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Transkript

1 Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen

2 Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne. Der er ikke kun en transportform som er vigtig alle har deres centrale rolle Få varer fragtes kun med bane Godstog leverer sjældent dør-til-dør Sikre en bedre planlægning af logistikken Mulighed for at vælge den mest økonomiske og miljømæssige transportform ved hver levering Mindsket luftforurening og klimapåvirkning Aflastning af vejnettet Den kombinerede transport har et væsentligt vækstpotentiale Velfungerende kombiterminaler forudsætning for samspil mellem jernbanetransport og vejtransport

3 Side 3 Regeringsgrundlaget 2011 Bedre fremkommelighed og mindre luftforurening En ny trafikpolitik skal sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er en forudsætning for øget vækst En større andel af væksten i den danske godstransport skal ske på jernbanen Mere gods via sø og bane skal hjælpe med at skabe en mere miljørigtig transportsektor t

4 Side 4 Transportpolitiske principper Effektive baner er nu og fremover vigtige g elementer i et effektivt transportsystem på tværs af grænser Havnene fungerer som bindeled mellem vej, bane og søtransport, og er dermed med til at sikre et mere sammenhængende transportsystem Mere kapacitet og forbedret baglandsinfrastruktur styrker grundlaget for godstransport via sø Alle egne af Danmark skal have nem adgang til international transport gennem nye og styrkede forbindelser det giver nye vækstmuligheder

5 Side 5 Konkrete initiativer på jernbaneområdet (1/2) Nye signalsystemer: Udskiftning af signaler på hele Banedanmarks banenet (ERTMS) Indførelse af ERTMS muliggør uhindret grænseoverskridende kørsel med godstog Yderligere elektrificering: Gods transporteres på el-tog i DK og videre ud i Europa Større fleksibilitet og bedre driftsøkonomi for jernbaneoperatører Bygning af bedre og mere kapacitet: t Dobbeltspor Sønderjylland Ny bane København n Ringsted Femern internationale banegodstransport Konkret elektrificering til Esbjerg

6 Side 6 Konkrete initiativer på jernbaneområdet (2/2) Større og mere effektive kombiterminaler - mere jernbanegods: Udbygning af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov ekstra spor og større henstillingsplads Undersøgelse af mulige udbygninger af kapaciteten på Øresundsbanen (kastrupbanen) Udvalg for udvikling af jernbanegods Udvalgets formål er at drøfte tiltag der kan fremme jernbanegods i Danmark.

7 Side 7 Bedre infrastruktur i og omkring havnene Havnepakker til forbedring af infrastruktur: 2009: Havnepakke I investeringer for mere end 1 mia. kr. i bedre bane- og vejforbindelser til havne. Godsterminalspor til Esbjerg Havn Reserveret 10 mio. kr. til fremme af samspil mellem bane og sø på Hirtshals Havn gennem en banegodsterminal 2010: Havnepakke II investeringer for godt 200 mio. kr. der skal styrke havnene i udkantsområder. Den nye havnelov: Bedre mulighed for, at havnene kan indgå samarbejde med andre transportaktører for at fremme logistikkæderne eksempelvis transportcenter

8 Hvilke udfordringer møder den grænseoverskridende bane i Europa i dag? Transportministeriet Side 8 Ofte vanskeligt for tog at krydse grænser pga. tekniske barrierer Forskellige signalsystemer i Europa - fordyrer prisen på transport, når toget skal udrustes med flere forskellige nationale systemer Centrale banestrækninger i det europæiske banenet er ikke elektrificeret Forsinkelser på international godstransport

9 Intermodalitet skal derfor også og måske særligt - ses i et europæisk perspektiv Transportministeriet Side 9 Varernes fri bevægelighed g er en af de fire grundpiller i det indre marked og den frie bevægelighed sikres gennem det transporteuropæiske transportnet (TEN-T) under EU (TEN-T) er midler til projekter, der fremmer den grænseoverskridende gods- og passagertransport i Europa Vigtigt instrument Danmark har modtaget TEN-T støtte til en lang række projekter: Øresundsforbindelsen Den kommende forbindelse over Femern Bælt Den nye jernbane København Ringsted Samt en række andre bane og vejprojekter...

10 Side 10 Det danske EU-formandskab satte fokus på banen Det lykkedes Danmark at skabe enighed mellem EU s Transportministre om behovet for at øge målsætningerne på baneområdet. Øget fokus på at implementere det fælleseuropæiske signalsystem for jernbanen, ERTMS Øget ambitionsniveau for elektrificering af jernbanen Gennemføres ad to spor: Medlemslandene forpligtes - ERTMS skal være udrullet på det vigtigste strækninger i 2030 selvsamme strækninger skal som udgangspunkt ligeledes l være elektrificeret t En betydelige del af EU-støttemidlerne afsættes til jernbaneområdet: ERTMS, elektrificering og særligt til udbygningen af den grænseoverskridende infrastruktur - Femern eksplicit nævnt som en mulig støttemodtager af yderligere midler

11 Side 11 Hvad kan vi forvente af alt dette i 2020? Fjernet flaskehalse gennem udvidet infrastruktur Mindsket rejsetider for både gods og passagertransporten Koblet Skandinavien yderligere til Europa (åbning af Femern i 2020) Færre forsinkelser og mindre trængsel på vejene Øget fleksibilitet i det internationale transportsystem gennem et større samspil mellem de forskellige transportformer