avisen NR. 2 JUNI 2013

TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE avisen NR. 2 JUNI 2013 Miljøtilsyn på virksomheder i 2012 side 4 Fokus på mellemstore olietanke på over 6000 liter side 10

Hvad handler miljøtilsyn om? Herlev Kommune skal føre løbende miljøtilsyn med en række af kommunens virksomheder. Miljøtilsynet handler om, at sikre at regler på miljøområdet overholdes, samt at have en løbende dialog med virksomhederne om muligheder for at foretage forbedringer og forebygge forurening. Af Mette Henningsen, Natur og Miljø Kommunen har pligt til at føre løbende tilsyn med de virksomheder, som har en miljøgodkendelse, samt virksomheder, hvis produktion kan give anledning til forurening, bl.a. jern- og metalvirksomheder, autoværksteder, maskinsnedkerier, elektrotekniske virksomheder, grafiske virksomheder etc. Kommunen fører også tilsyn med de virksomheder, som har vaskepladser, vaskehaller eller udleder spildevand fra deres produktion. Formålet med miljøtilsynet er at sikre, at regler på miljøområdet overholdes, men herudover bruges tilsynet også til at have en løbende dialog med kommunens virksomheder om alt fra nye regler til muligheder for at forebygge forurening, og arbejde aktivt med virksomhedens miljøforhold. Miljøtilsyn i praksis Ved et miljøtilsyn besøger 1-2 medarbejdere fra Teknisk Forvaltning virksomheden. Under tilsynet vil medarbejderne fokusere på en gennemgang af bl.a. spildevand, udledning af stoffer via udsugninger til luften, støjende aktiviteter på virksomheden, sortering, opbevaring og bortskaffelse af virksomhedens affald, tømning af oliudskiller, opbevaring af farligt affald, olier og kemikalier. Virksomheden kan selv gøre mange ting i den daglige drift for at forebygge, at der sker forurening. Det sikrer de miljøregler, som virksomheden skal overholde. Fx er det vigtigt, at farligt affald håndteres og opbevares, så der ikke er risiko for, at det kan forurene jorden omkring opbevaringsstedet eller løbe til kloak eller lignende. Det kan virksomheden sikre ved at opbevare farligt affald, olier og kemikalier på spildbakker med riste og på asfalt- eller betonbelægning, som ikke har revner etc. Opbevares affaldet udendørs, skal det også være overdækket. Mange affaldsfraktioner udgør en ressource, som er vigtig at kunne udnytte. Derfor er det vigtigt, at virksomheden sorterer genanvendeligt affald som pap, papir, plast, glas, metal etc. fra, og bortskaffer det til genanvendelse. Hvis affaldet sorteres grundigt, vil virksomheden ofte kunne få penge for de genanvendelige fraktioner. Hvis virksomheden udleder stoffer til luften via udsugninger, vil kommunen gennemgå, hvilke stoffer der er tale om, samt om der er filter på udsugningen. Det er vigtigt at filtre kontrolleres og efterses jævnligt og skiftes efter behov. Virksomheden skal sørge for at have dokumentation for, at filtre er blevet vedligeholdt, som de skal. Indhold side 2 Hvad handler miljøtilsyn om? side 3 Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne side 4 Miljøtilsyn på virksomheder i 2012 side 5 Spildevandsrensning og problematiske stoffer side 6 Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? side 8 Det kan betale sig at genanvende! side 8 Grønne offentlige indkøb side 9 Tilsynskampagne hos dagligvarebutikker side 10 Fokus på mellemstore olietanke på over 6000 liter side 11 Gravearbejde i forurenet jord side 12 Værd at vide for virksomheder med private sikringsordninger mod rotter og mus 2

For virksomheder som udleder spildevand, udarbejder kommunen en tilladelse for udledning af vandet med en række vilkår, som virksomheden skal overholde. Ved tilsynet vil der blive fulgt op på, om der er taget prøver af spildevandet, og om en eventuel olie- eller fedtudskiller samt sandfang er blevet tømt. Derfor skal virksomheden opbevare kvitteringer for tømning og analyseresultater for spildevandsprøver, som kan fremvises til kommunen på tilsynet. Hvis reglerne ikke overholdes I nogle tilfælde vil der være forhold, som er nødvendige for virksomheden at rette op på for at kunne overholde miljøreglerne. I sådanne situationer vil kommunens medarbejdere fortælle ved tilsynet, hvad der skal ændres for at sikre dette. Der vil blive lavet en aftale om, hvornår kommunens medarbejdere kommer på endnu et tilsyn for at følge op på, at ændringerne er foretaget. Dialog og vejledning Et miljøtilsyn handler dog ikke kun om kontrol af virksomhedens miljøforhold, men giver også mulighed for i fællesskab at finde forbedringsmuligheder. Det kan eksempelvis være energioptimeringer eller yderligere sortering af affald. Virksomheden kan også bruge miljøtilsynet til at få afklaret eventuelle spørgsmål til kommunen, eller få råd og vejledning til hvordan de kommer videre med at arbejde med deres miljøforhold. Giver virksomhedens produktion anledning til støj, vil kommunen også gennemgå, om der er igangsat initiativer til at begrænse støjen. Det er vigtigt, at virksomheder, der har støjende aktiviteter, ikke har døre og vinduer stående åbne, så støjen kan genere naboer. Hvis der er udendørs installationer, som generatorer, udsugninger etc. er det også vigtigt, at støjen fra disse begrænses, eksempelvis ved at de kun kører, når virksomheden er i drift. Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne Hvordan laver jeg en grøn forretningsmodel for min virksomhed? Hvad skal der til, for at jeg kan miljømærke mit produkt? Hvordan sparer jeg på ressourcerne? Hvor meget påvirker min virksomhed miljøet og hvad kan jeg gøre for at mindske påvirkningen? Af Lene Bisgaard, Brøndby Kommune Disse og mange flere spørgsmål om, hvordan man gør miljø til en del af sin forretning, kan erhvervsdrivende nu få hjælp til at svare på, når de henvender sig til et af de fem regionale Væksthuse, der vejleder små og nystartede virksomheder rundt i Danmark. Miljøindsatsen er et vigtigt konkurrenceparameter Miljøministeriet har i samarbejde med Erhvervsog Vækstministeriet udviklet et nyt værktøj kaldet Væksthjulet til Grøn Forretning, som fremover kan hjælpe virksomheder til at skabe vækst ved at satse på grønne forretningsmuligheder. For eksempel kan I få hjælp til at finde vej til den relevante miljømærkning af lige netop jeres produkt, til at få ideer til hvordan I kan gøre jeres forretningsmodel mere grøn eller helt konkret til, hvordan I på én gang sparer penge og gavner miljøet ved at gøre IT-driften grøn. Medarbejderne på landets fem regionale Væksthuse står nu klar med hjælp og vejledning. Og de glæder sig til at inspirere virksomhederne og til at kortlægge jeres muligheder for at drive grøn forretning, der betaler sig. Yderligere oplysninger Sune Kirkegaard Rotne, AC-fuldmægtig i Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4599, email: sukro@mst.dk 3

Miljøtilsyn på virksomheder i 2012 Kommunerne skal føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn. Der skal føres tilsyn med, at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes og at påbud og forbud efterkommes. Af Bodil Lund Bøcker, Natur og Miljø Ved et miljøtilsyn kigger vi på en række forhold bl.a. støj, affald, spildevand, olietanke, luftemissioner, eventuelle risikoforhold samt oplag af råvarer og hjælpestoffer. Det gør vi for, at risikoen for forurening af jord og grundvand undgås. Ude på virksomhederne ses på de fysiske forhold, og diverse egenkontroller af fx spildevand, kvitteringer på affaldshåndtering driftsjournaler osv. gennemgås med henblik på, om krav meddelt i bekendtgørelser, godkendelser, tilladelser o. lign. overholdes. Ved skrivebordet sikres, at der følges op på de håndhævelser, der er givet til virksomhederne, fx at dokumentation modtages og indskærpede forhold ændres. Tilsynsindsatsen Tilsynsfrekvensen i Herlev: Listevirksomheder og IPPC-virksomheder Bilag 1 virksomheder Autoværksteder Hvert år Hvert andet år Hvert andet år Tilsynsindsatsen er vist i nedenstående skema, og hvor mange håndhævelser der er foretaget i forbindelse med tilsynsarbejdet. Håndhævelserne er foretaget ved konstatering af ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold. Virksomhedstype Antal virksomheder Antal besøgte virksomheder Antal tilsynsbesøg Henstilling Indskærpelser Påbud/ forbud Listevirksomhed 10 10 10 3 0 0 IPPC listevirksomhed 0 0 0 0 0 0 Bilag 1-virksomheder 52 23 25 6 2 0 Autoværksteder 19 11 12 2 3 0 42-virksomheder 801 15 18 2 2 2 SUM 59 65 13 7 2 Påbud og indskærpelser kræver et opfølgende tilsyn. Listevirksomheder Listevirksomheder er de største og typisk mest forurenende virksomheder omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 (godkendelsesbekendtgørelsen). De omfattede virksomheder fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Etablering af en listevirksomhed forudsætter miljøgodkendelse. Listevirksomheder kan fx være større metalforarbejdende virksomheder, overfladebehandlere og asfaltfabrikker. IPPC- virksomheder IPPC- virksomheder (Integrated Pollution Prevention and Control) er omfattet af nogle helt specielle regler om miljøgodkendelser og revisionerne heraf. I dansk miljølovgivning kaldes IPPC-virksomheder også i-mærkede virksomheder. De virksomheder, der er omfattet, fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1. Ved start af en IPPC virksomhed, og når virksomhedernes miljøgodkendelse skal revideres, skal offentligheden inddrages. Bilag 1-virksomheder Nogle virksomheder skal godkendes og reguleres, før de etableres, men deres miljøpåvirkning er ikke så stor. Kommunen skal dog fortsat føre tilsyn med virksomhederne, da de kan give anledning til væsentlig forurening. Virksomhedstyperne er angivet i bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen. Bilag-1 virksomheder kan fx være mindre produktionsvirksomheder som mindre metalforarbejdende virksomheder, trykkerier, snedkerier og entreprenører. Autoværksteder For autoværksteder er der fastsat specifikke miljøkrav til etablering og drift, jf. bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. 42-virksomheder Andre virksomheders miljøforhold reguleres bl.a. af Miljøbeskyttelseslovens 42, Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, kommunale forskrifter mv. 4

Spildevandsrensning og problematiske stoffer Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes til renseanlæg, hvor skadelige stoffer renses fra spildevandet, så det kan ledes ud i recipienten. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad spildevandet indeholder. Nogle stoffer nedbrydes ikke ved rensningen, men kan fx ende i spilde vands slammet eller blive udledt til recipienten med det rensede spildevand. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet nedbrydelige, bioakkumulerbare, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. På renseanlægget bliver spildevandet renset for organisk stof, kvælstofforbindelser og fosfor. Det slam, der under renseprocessen, bliver fjernet fra spildevandet, bliver udrådnet i en rådnetank, og - i det storkøbenhavnske område - forbrændt efter en tørringsproces. Anvendelse af spildevandsslam Spildevandsslam kan, istedet for at blive brændt, anvendes til jordbrugsformål, hvis det er behandlet. Der stilles i slambekendtgørelsen krav til anvendelsen, både af hygiejniske grunde og af hensyn til spredningen af tungmetaller og problemstoffer til miljøet. For at anvende slammet til jordbrugsformål skal indholdet af tungmetaller og en række organiske stoffer overholde fastsatte grænseværdier. Spildvandsslam fra områder med udbredt industri vil oftest ikke kunne anvendes til jordbrugsformål på grund af indhold af tungmetaller mv. Problemstoffer Ikke alle stoffer renses fra spildevandet i renseanlæggene. Nogle såkaldte problemstoffer, tungmetaller og organiske stoffer, der kan skade miljøet, kan slippe gennem renseanlæggene i større eller mindre grad. Det meste af det organiske stof i spildevandet nedbrydes i renseanlægget, men svært nedbrydelige forbindelser vil kun blive nedbrudt i mindre omfang, og ender i slammet eller i det spildevand, der udledes til recipienten. En række af disse stoffer er svært Hvis slammet forbrændes, vil de organiske forbindelser blive brændt, men tungmetallerne vil blive i asken og i røggasrensningsprodukterne fra slamforbrændingen, og deponering af asken og røggasrenseprodukterne er derfor problematisk, da tungmetallerne kan spredes i miljøet efter deponeringen. Fokusstoffer skal begrænses ved kilden De problemstoffer, der slipper igennem renseanlægget enten i slammet eller i det rensede spildevand, kan skade miljøet og sundheden. Lynettefællesskabet, der ejes af otte kommuner i københavnsområdet, og driver Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, har, på grund af målinger af indholdet af en række miljøskadelige stoffer i spildevand og slam fra de to renseanlæg, udpeget en række stoffer, der skal være særlig opmærksomhed på på grund af deres skadelighed. Lynettefællesskabet er af den opfattelse, at tilledningen af disse stoffer, fokusstoffer, til renseanlæggene skal begrænses ved kilden, og har derfor anbefalet oplandskommunerne at inddrage de udpegede stoffer i tilslutningstilladelserne til de relevante brancher. Listen over fokusstofferne indeholder en række tungmetaller, fx kviksølv, nikkel, barium, bly, kobber og zink, samt nogle skadelige organiske forbindelser. Fokusstofferne omfatter også en Foto: Spildevandscenter Avedøre række lægemidler, der er fundet i væsentlige koncentrationer på renseanlæggene. Det er Lynettefællesskabets opfattelse, at tilledningen til renseanlæggene skal begrænses ved, at de virksomheder, der udleder stofferne, anvender den bedste tilgængelige teknologi, så stofferne eventuelt helt kan undværes i produktionen. Kildesporing Lynettefællesskabet opfordrer kommunerne til at udføre kildesporing af de miljøskadelige stoffer i oplandet for herved at identificere og kortlægge kilderne til fokusstofferne. De udpegede fokusstoffer kan for nogles vedkommende være specifikke for renseanlæg Lynetten og Damhusåen, men problemstoffer i spildevandet udgør de samme problemer for alle renseanlæg, Virksomheder bør derfor være opmærksomme på, om der udledes skadelige stoffer sammen med spildevandet. Antibiotikaresistente mikroorganismer Det er ikke kun kemiske stoffer, der kan ud- Fortsættes side 6 } 5

} Fortsat fra side 5 gøre en risiko for sundheden og miljøet, når de udledes med spildevandet. Også antibiotikaresistente mikroorganismer kan udgøre en risiko. Hospitaler og patienter, der behandles med antibiotika, kan være kilder til udledning af spildevand med antibiotikaresistente mikroorganismer. Der er ved undersøgelser af spildevand tilledt og fraledt Renseanlæg Lynetten fundet antibiotikaresistente mikroorganismer. Samme antibiotikaresistente mikroorganismer er fundet i større koncentrationer i spildevandet fra Rigshospitalet. De resistente mikroorganismer kan stamme fra hospitalerne, men kan også komme fra spildevandet fra husholdningerne, fra inficerede hjemmegående patienter, eller de kan være dannet i kloaksystemerne. Selvom renseeffektiviteten i Lynetten er på omkring 95 procent, slipper der stadig resistente bakterier ud i recipienten. Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Mange virksomheder har overskudsvarme fra produktionen, som i mange tilfælde bortkøles. Det koster elektricitet til pumper og køleblæsere, og overskudsvarmen forsvinder op i den blå luft. Men kan det betale sig at anvende overskudsvarmen til opvarmning i egen eller andres virksomheder eller boliger? Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Virksomheder, der indkøber energi, fx naturgas og elektricitet skal betale energiafgifter. Når energien anvendes i produktionen, er der en delvis godtgørelse af afgifterne. Også den del af afgiften, der betales for den energi, der anvendes til at drive køleanlæg til bortskaffelse af overskudsvarmen, bliver godtgjort. Derfor godtgøres en meget stor del af energiafgifterne på den energi, virksomhederne anvender i procesanlæg. Men hvis overskudsvarmen anvendes i stedet for at blive bortkølet, skal der betales andre afgifter så er det økonomisk interessant at udnytte varmen? Afgift på rumopvarmning Der er afgift på rumopvarmning. Hvis overskudsvarme fra processerne anvendes til rumopvarmning, skal virksomhederne betale afgift på overskudsvarmen, når varmen ved særlige installationer genvindes. Afgift ved salg af overskudsvarme Hvis overskudsvarmen afsættes til fjernvarmeanlæg, skal der betales en afgift på 38 procent af det samlede vederlag ved virksomhedens salg af overskudsvarmen til fjernvarmeværket. Denne afgift afregnes ved, at beløbet modregnes i den godtgørelse af energiafgifter, som virksomheden modtager i forbindelse med køb af energi til processer. Er afgiften en hindring for udnyttelse af overskudsvarmen? Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er, ifølge Ingeniøren 10. april 2013, af den opfattelse, at afgiften på de 38 procent står i vejen for at udnytte overskudsvarme på omkring 7,3 PJ, eller hvad der svarer til omkring det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Dansk Fjernvarme mener, at afgiften bør nedsættes til 32,6 procent, som den var indtil februar i år. Ved en sænkning af afgiften mener Dansk Fjernvarme, at der kan skaffes omkring 500-600 arbejdspladser i en kortere periode til etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen. Skatteministeriets opfattelse Efter Skatteministeriets opfattelse fjerner afgiften på overskudsvarme ikke incitamentet til at udnytte overskudsvarme som rumvarme i virksomhederne. Det skyldes, ifølge Skatteministeriet, at overskudsvarmeafgiften er lavere end den almindelige energiafgift på den varme, som overskudsvarmen erstatter. Skatteministeriet har beregnet, at der er en ikke uvæsentlig besparelse ved at anvende overskudsvarme i stedet for at indkøbe fx gas til rumopvarmning. Besparelsen opstår ved, at afgiften på gassen til rumopvarmning er betydeligt højere end afgiften på overskudsvarme. Baseret på 2010 afgifter, har Skatteministeriet beregnet afgiftsbesparelsen til omkring 25 procent. Dansk Fjernvarme mener, at udnyttelse af over- 6

Fjernvarmenettet kan anvendes til udnyttelse af store mængder overskudsvarme fra produktionsvirksomheder. Foto: DONG Energy A/S skudsvarme i virksomheder kræver anlægsinvesteringer, som kun vil være økonomisk attraktive for virksomhederne, hvis tilbagebetalingstiden er kort. Det er den, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke i dag. Lempelse af afgiften kan øge energiforbruget Skatteministeriet har på den anden side givet udtryk for, at en lempelse af afgiften på anvendelse af overskudsvarme kan medføre, at virksomhederne ikke vil udvise den samme interesse i at begrænse energiforbruget til produktionen, og minimere mængden af overskudsvarme, idet denne kan anvendes til rumopvarmning på bekostning af rumopvarmning med en højere afgift, fx ved brug af naturgas. Lavere afgift på elektricitet til varmepumper Udnyttelse af overskudsvarme er med nedsættelse af afgiften på elektricitet til opvarmningsformål fra den 1. januar i år blevet mere attraktiv. Det betyder, at der med fordel kan etableres varmepumper til genvinding af overskudsvarme. Regeringen har desuden i vækstplanen afsat 100 millioner kroner om året fra 2015 til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Hvordan pengene præcist skal anvendes, skal en analyse af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme afklare. Genvinding af rumvarme Om genvinding af rumvarme skriver Skat i sin vejledning: Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af afgiftsreglerne for overskudsvarme, fordi det typisk må antages, at der er betalt afgift af rumvarme ved selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder. Hvis rummet også er opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i afgiften på overskudsvarmen. Opvarmning af andre rum Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme fra den luftbaserede overskudsvarme. Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Procesvarme og udsugning Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme. Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret. 7

Det kan betale sig at genanvende! Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger. Af Dorte Nejrup, Københavns Kommune Rapporten har haft som opgave at undersøge de miljø- og samfundsøkonomiske forhold ved at øge genanvendelsen af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra husholdningernes dagrenovation. Konklusionen på rapporten er i den korte version, at det kan betale sig at genanvende. Det gælder hele vejen rundt for klimaet, samfundet og den enkelte husstand. Der arbejdes i rapporten med 13 scenarier, der kan opdeles i fem hovedgrupper: En typisk situation som den forekommer i kommunerne i dag bruges som basisscenarie Kildesortering af få fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af genbrugsmaterialer fra restfraktionen Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af både genbrugsmaterialer og sortering af den tørre restfraktion. Konklusionen på disse scenarier er, at den faktiske genanvendelse kan øges væsentligt fra de nuværende 17 % genanvendelse til 55 % genanvendelse i det mest udfoldede scenarie. I det scenarie, hvor der er størst genanvendelse foretages der kildesorteret indsamling fra husholdningerne af papir og organisk affald, kildeopdelt indsamling af pap, plast og metal som efterfølgende sorteres centralt, og en afsluttende central sortering af den indsamlede tørre fraktion fra husholdningerne (restaffaldet). Rapporten lægger også vægt på, at der er områder, hvor stordriftsfordele må forventes at have betydelig indflydelse på økonomien i behandlingsanlæggene. Rapporten lægger op til en overvejelse i kommunerne i forhold til at lave kildeopdelt indsamling med efterfølgende central sortering på anlæg, hvor der også kan sorteres på den tørre del af restaffaldet. Rapportens resultater vil indgå som et væsentligt element i en politisk beslutning om den fremtidige håndtering af de genanvendelige fraktioner i dagrenovationen, og dermed hvilke krav der vil blive stillet til kommunerne i forhold til den fremtidige indsamling. Kilde: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt nr. 1458, 2013, Miljøstyrelsen. Grønne offentlige indkøb Nyt e-læringsværktøj Guide til grønne offentlige indkøb har set dagens lys. Værktøjet skal give offentlige indkøbere og andre interesserede en grundlæggende forståelse for grønne indkøb. Værktøjet er udviklet i et samarbejde i Østersø - regionen med det mål at sætte en ny fælles uddannelsesindsats i gang for offentlige indkøbere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Estland og Litauen. Det er målet, at indkøbene i hele regionen skal være mere grønne. Værktøjet dækker fire udvalgte områder IT, transport, fødevarer og byggeri. Her kan man nu lære, hvordan man kan inddrage miljø- og energikrav, når der købes ind. Her er konkrete bud på, hvilke overvejelser, der er relevante for at sikre grønne indkøb. Guiden kan gennemføres på mellem 15 og 60 minutter, alt efter hvor dybt man går ned i materialet. Du kan finde værktøjet på: http://www.balticgpp.eu/the-green-procurement-guide/da/index.html 8

Tilsynskampagne hos dagligvarebutikker Herlev Kommunes Tekniske Forvaltning har her i foråret gennemført en tilsynskampagne hos dagligvarebutikker. Temaet for tilsynet var håndtering af affald både i forhold til genanvendelse af affald og de hygiejniske forhold. Af Karen Damsgaard, Natur og Miljø Dagligvarebutikker dækker over mange typer butikker lige fra den lille kiosk med lidt affald, bagere og grønthandlere med meget organisk affald til supermarkeder med meget affald. Genanvendelse En del af affaldshåndteringen er frasortering af affald, der kan genbruges. Sorteringen er vigtig for at udnytte ressourcen optimalt. Pap, papir og plast kan genbruges til at lave nye produkter af, hvorved der spares på forbruget af råvarer. På tilsynet blev det gennemgået, hvilke dele af affaldet de enkelte butikker frasorterer, og om det er muligt at frasortere yderligere affaldsfraktioner. Større dagligvarebutikker som supermarkeder modtager mange varer pakket ind i pap og plast. De har derfor brug for en organiseret frasortering, så sorteringen kan fungere nemt og som en del af arbejdsgangen ved udpakning af varer. Mindre butikker og kiosker samler i stedet sammen og afleverer pap og plastik på genbrugsstationen. Hygiejne Et andet fokus for tilsynet var de hygiejniske forhold omkring affaldshåndteringen. Hvis gamle madvarer eller andet organisk affald ikke opbevares forsvarligt i tæt lukkede beholdere, er der risiko for, at affaldet tiltrækker rotter. På tilsynet blev affaldscontainerne og placeringen af containerne gennemgået. Containerne skal være hele og med et tætsluttende låg. Containernes størrelse og tømningshyppighed skal være tilpasset affaldsmængden i butikken, så der ikke sker overfyldning af containerne eller der placeres madvarer på jorden. Området omkring containerne skal holdes rent, så spildte madvarer ikke lokker rotterne til. Supermarkederne kan have problemer med folk, der kommer og roder i affaldet og efterlader affald spredt rundt om containeren. Det kan forebygges med en aflåst affaldsgård, lås på containerne eller særlige bure, hvor containerne placeres. Der blev ført tilsyn med 36 dagligvarebutikker. 4 butikker fik en indskærpelse om at forbedre sorteringen af pap eller plast. 6 butikker fik en indskærpelse om at forbedre hygiejnen omkring affaldscontainerne eller justere antallet af containere eller tømningshyppighed. Virksomheders affaldshåndtering? Det er ikke kun butikker, der kan have glæde af at tage et kritisk blik på deres affald. Det gælder både i forhold til bedre sortering af affaldet og de hygiejniske forhold. Som virksomhed er man ifølge Affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at sortere sit affald og bortskaffe genanvendeligt affald til genanvendelse. Det kan for eksempel være pap, papir eller plast. Det genanvendelige affald skal opbevares så kvaliteten ikke forringes, hvilket vil medføre, at papir og pap, som ikke er presset, skal opbevares tørt i en container med låg på. På Herlev Kommunes hjemmeside kan du læse mere om sortering og opbevaring af affald i en række sorteringsvejledninger. 9

Fokus på mellemstore olietanke på over 6000 liter Herlev Kommune har i 2013 sat fokus på de mellemstore olietanke, som kan udgøre en miljøtrussel og blive en dyr fornøjelse for olietanksejeren. Af Bodil Lund Bøcker, Natur og Miljø Mellemstore olietanke er oftest placeret i forbindelse med erhverv. De mellemstore tanke udgør en reel trussel mod vores miljø, hvis ikke de bliver inspiceret/tæthedsprøvet eller sløjfet korrekt. Oprydning efter olieforureninger kan koste flere hundrede tusinder kroner for ejeren. En ulovlig tank er fx, hvis den ikke har fået foretaget de lovformelige inspektioner og tæthedsprøver, eller tanken er taget ud af brug uden at være lovlig sløjfet. Det er ejerens ansvar at få de store tanke inspiceret og tæthedsprøvet jævnligt efter gældende regler. Kommunen vil i forbindelse med kampagnen bede om at se dokumentation for tæthedsprøvning og tilstand. Hvorfor? Der er i 2010 kommet nye krav for mellemstore olietanke til inspektion og tæthedsprøvning, udskiftning af rør og volumenmåler m.m. Mellemstore olietanke defineres som: Overjordiske olietanke; 6.000-200.000 l. Nedgravede olietanke; 6.000-100.000 l. Tanke, som er indvendigt korrosionsbeskyttet, skal inspiceres hvert 10. år Tanke, som ikke er korrosionsbeskyttet, skal inspiceres mindst hvert 5. år. Tæthedsprøvningen skal også omfatte tankens rørsystem. For enkeltvæggede tanke, som ikke tidligere har været omfattet af kravet om tæthedsprøvning, skulle inspektionen og tæthedsprøvningen have været foretaget inden d. 1. april 2010. Tanke med elektronisk pejleudstyr og lækagealarm samt dobbeltvæggede tanke og rørsystemer er undtaget kravet om tæthedsprøvning, men skal stadig inspiceres. Hvad gør Herlev Kommune, og hvad gør du? Kommunen sender i løbet af 2013 breve ud til ejere af mellemstore olietanke, som er registreret i BBR, og som ikke er sløjfet. Hvis du ved, at du har en mellemstor olietank, og den ikke er i brug, skal du straks sørge for, at den bliver sløjfet. Du skal senest 4 uger efter sløjfningen give kommunen besked om, at tanken er sløjfet og oplyse kommunen om, hvordan den er blevet sløjfet. Hvis ikke du kender noget til en stor olietank på din grund, vil kommunen bede dig finde olietanken og undersøge om sløjfningen er sket. Hvis tanken ikke er sløjfet, skal du selvfølgelig sørge for, at det bliver gjort. Tæthedsprøvning og inspektion Anlæg med enkeltvæggede olietanke skal inspiceres og tæthedsprøves med følgende intervaller: Inspektion og tilstandsrapport skal udføres af en særlig sagkyndig og efter særlige retningslinjer. Tankejeren skal sikre sig, at den udførende person har den krævede uddannelse. Vil du vide mere om lovgivningen, kan du finde olietankbekendtgørelsen på www.retsinformation.dk eller kigge på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 10

Gravearbejde i forurenet jord Hvis du opdager, at jorden lugter underligt eller er misfarvet, når du graver i den, skal du kontakte kommunen. Jorden er måske forurenet, og kommunen ved, hvordan du kan fortsætte gravearbejdet uden risiko for mennesker og miljø. Af Lone Randi Bruhn, Natur og Miljø Mange gange har man ingen mistanke om, at jorden skulle være forurenet, når man begynder at grave i den. Lige pludselig lugter jorden af olie eller kemikalier eller er misfarvet. Årsagen kan være en jordforurening. Hvis man konstaterer jordforurening under et gravearbejde, skal arbejdet standses og kommunen kontaktes. Kommunen vil herefter hurtigst muligt komme på tilsyn og orientere om det videre forløb. Kommunen underretter Region Hovedstaden om den konstaterede forurening. Kommunen og regionen vurderer i samråd, om det videre gravearbejde kræver en tilladelse efter Jordforureningsloven, før arbejdet kan fortsætte: Hvis der er tale om et mindre gravearbejde, kan arbejdet i de fleste tilfælde fortsætte kort efter, når det videre forløb for prøvetagning og bortskaffelse af jord er aftalt. Hvis der er tale om et større gravearbejde, som fx udgravning til fundament til en ny bygning, er det nødvendigt, at kommunen meddeler en tilladelse, før arbejdet kan fortsætte. For at undgå at gravearbejdet må standses, er det ofte en god idé at undersøge grunden for forurening, inden gravearbejdet går i gang. Kontakt kommunen for at få vejledning om, hvordan undersøgelsen foretages og hvilke stoffer, der bør analyseres for. Gravearbejde i forurenet jord Hvis grunden er kortlagt som forurenet, skal ejer eller bruger ansøge kommunen om tilladelse efter Jordforureningsloven, inden et gravearbejde sættes i gang. Kommunen kan stille krav om, at ansøger udfører forureningsundersøgelser for at dokumentere, at det planlagte arbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen kan i tilladelsen stille vilkår om, at der gennemføres foranstaltninger af hensyn til anvendelsen af grunden. Kommunen kan også stille vilkår, der er nødvendige for at forhindre en forøgelse af risikoen for grundvandet samt vilkår om, at en senere offentligt betalt oprydning af forureningen ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt. Derudover kan der stilles vilkår om en dokumentationsrapport for det udførte arbejde. Inden kommunen meddeler tilladelsen, skal kommunen indhente en udtalelse fra Region Hovedstaden. Selvom I har fået en tilladelse til gravearbejde i forurenet jord, skal I stadig kontakte kommunen, hvis I støder på en ukendt forurening på en forureningskortlagt grund. Hvis du støder ind i forurenet jord, kan du kontakte: Lone Bruhn, tlf. 4452 6444, e-mail lone.bruhn@ herlev.dk Bodil Bøcker, tlf. 4452 6441, e-mail bodil.lund. bocker@herlev.dk 11

Værd at vide for virksomheder med private sikringsordninger mod rotter og mus Den 1. juli 2012 kom der ny rottelovgivning, der ændrer fremgangsmåden for anmeldelser fra virksomheder, der har indgået sikringsordninger med private firmaer. Af Kenneth Falch Hennings, Natur og Miljø Disse er nu forpligtiget til at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter på ejendommen. Desuden skal firmaet udarbejde en bygningsgennemgang, der skal kortlægge fejl og mangler på bygning, afløbsinstallationer og arealer som gør, at rotter kan skaffe sig adgang til eller opholde sig de pågældende steder. Kommunen skal stadig underrettes om forekomst af rotter på virksomheden, men foretager sig ikke videre. Som virksomhed skal du stille følgende krav til dit sikringsfirma: Se dokumentation for, at sikringsfirmaet har indsendt aftalen til kommunen Se dokumentation for, at sikringsfirmaet bruger autoriseret personale Ved nye kontrakter om sikringsordninger skal der udarbejdes en bygningsgennemgang, der har til formål at identificere fejl og mangler ved bygninger, afløbssystemer og arealer, som gør, at rotter kan skaffe sig adgang til eller opholde sig de pågældende steder Ved eksisterende kontrakter om sikringsordninger skal der udarbejdes den lovpligtige bygningsgennemgang senest 1. juli 2015. Virksomheden skal have en kopi Kravene gælder, hvis hullerne i foderstationerne er mere end 20 mm. Foderstationer defineres som beholdere, hvortil rotter kan have adgang. Herlev Kommune overtager bekæmpelsen af rotter Fra årsskiftet 2012/13 har Herlev Kommune hjemtaget rottebekæmpelsen. Det betyder, at den kommunale rottebekæmpelse i større udstrækning kan koncentrere sig om årsagerne til rotteanmeldelsen og derved mindske genindtrængen på matriklen. Dertil kommer at adresserne besøges hurtigere, og rotterne bekæmpes mere effektivt. Responstiden på rotter indendørs i beboelse og på fødevarevirksomheder er inden 5 timer, og her skal der samtidigt med anmeldelsen ringes til kommunens vagttelefon på 4452 6470. Rotteanmeldelser skal ske via http://herlev. rotteweb.dk/newcase.aspx HERLEV Miljøavis udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune. Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen. Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde med Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktionen modtager gerne idéer og indlæg til avisen. E-mail: tf@herlev.dk Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.