Teglhaven 40, 4654 Faxe Ladeplads 1
Indledning Som ny beboer på Hylleholtcenteret ønskes du hjertelig velkommen af leder og personale. Vi håber på en god og konstruktiv dialog med dig og din familie. Hylleholtcenteret blev opført i 1997. Der er 34 lejligheder. Alle lejligheder er indrettet med køkken, stue, soveværelse og badeværelse. Plejepersonalet er opdelt i dag-, aften- og nattevagter. Desuden er der rengørings- og køkkenpersonale samt pedel/vicevært. Hylleholtcenteret er uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere og assistenter. Vi arbejder på at skabe et hjemligt, trygt og aktivt miljø - her samarbejdes der om at bevare livskvaliteten, og her er familie og venner altid velkommen. Hylleholtcenterets personale arbejder ud fra Faxe Kommunes værdigrundlag. Vi arbejder ud fra Godt liv Hver dag, hvor det overordnede mål er, at du skal kunne blive ved med at udføre de opgaver, som hører til hverdagen og dermed blive mest mulig selvhjulpen. Vi kalder det hverdagsrehabilitering/hjælp til selvhjælp. Vores mål er derfor at inddrage dig i hverdagen, så meget som det kan lade sig gøre. Desuden tilbyder vi fysiske aktiviteter, aktiviteter som stimulerer sanserne og/eller erindring alt sammen mhp. at fremme brugen af dine ressourcer og styrke både identitet og selvværd 2
Du vil få to kontaktpersoner, hvoraf den ene er social- og sundhedsassistent. De har til opgave, i samarbejde med dig, at varetage dine behov. Dine kontaktpersoner bliver Et godt samarbejde mellem dig, dine pårørende og personalet er en forudsætning for trivslen på Hylleholtcenteret. Beboerne på Hylleholtcenteret har, evt. sammen med sine pårørende, selv ansvar for indkøb af diverse fornødenheder; tøj, cigaretter, m.m. vi opfordrer til, at de pårørende så vidt det er dem muligt at ledsage til læge, tandlæge eller andet uden for huset for at yde hjælp og støtte ved disse besøg. Vi vil umiddelbart i forbindelse med din indflytning afholde en indflytningssamtale, hvor du og evt. dine pårørende samt kontaktpersoner deltager. Her skal vi udfærdige aftaleskema og snakke forventninger til hinanden, praktiske oplysninger m.m. Vi vil gerne, på de følgende sider, fortælle lidt om os selv, og om hvad vi kan tilbyde. Med venlig hilsen Britt Jørgensen, centerleder 3
Før indflytning. Kom og besøg os og se boligen. Tal med personalet, centerlederen og pedel om indflytning. (Møblering, lys, gardiner, billeder, tv, telefon og internet.) Der aftales med pedellen og centerlederen om dato og tidspunkt for indflytning. Indflytning De praktiske opgaver i forbindelse med indflytningen bedes du som beboer sammen med dine pårørende selv sørge for. Vi vil opfordre jer til at gøre lejligheden så hjemlig som muligt med de ting, der betyder mest for dig fx billeder, møbler osv. Det er godt, at lejligheden er indrettet så den står klar ved indflytning. Der er, som udgangspunkt, ikke opsat gardiner/(dog gardinstænger), lamper m.m. i lejligheden, og dette er noget du selv sammen med dine pårørende skal sørge for. Med hensyn til møbleringen beder vi dig tage hensyn til evt. hjælpemidler, som skal bruges i forbindelse med plejen af dig. Det anbefales, at du ikke har løse tæpper på gulvene af hensyn til fald og rengøring. Vi vil ligeledes opfordre til en rigtig god belysning, specielt omkring sengen. Vi vejleder gerne om hensigtsmæssig indretning. Du er velkommen til at medbringe egen seng, såfremt du ikke modtager pleje ved og i sengen. Ellers stiller vi plejeseng til rådighed. Du skal selv medbringe dyne og pude, gerne 4
sommer og vinter sæt. Det vil være muligt at leje sengelinned og håndklæder på centeret. Der er i lejligheden installeret telefonstik, så du kan flytte din telefon med, hvis du ønsker det. Ønskes internet forbindelse/ udbyder, bedes du selv sørge for at indhente tilbud om dette evt. igennem antenneforeningen. Der er, til din lejlighed, en lille terrasse. Ønsker du flere blomster, stauder m.m. skal du selv eller dine pårørende holde det. Hæk og græsslåning varetages af vores pedel.. Vigtige ting at have med Husk medicin og hjælpemidler hjemmefra, dog ikke nødkald. Dyne og pude, sommer og vintersæt. Toiletbørste og gulvsvaber til badeværelset. Vasketøjskurv. Gerne mærket med boligens nr. Det er en god ide at lægge en kontaktbog/gæstebog i boligen. Den er god til beskeder personalet og pårørende imellem. Kan ligeledes bruges til at skrive hvem og hvornår I har været her. Forsikringer Hylleholtcenteret har ingen forsikring, der dækker dit inventar eller evt. skade, som du måtte komme til at forvolde på andres ejendom. Derfor vil det være en god idé 5
at bibeholde din eksisterende ansvars- og løsøreforsikring eller at anskaffe dig én. Hvis du oplyser forsikringsselskabet om, at du flytter i plejebolig, er der ofte nedslag i prisen. Frisør Vi har en aftale med en frisør, der kommer ca. én gang om måneden, du kan aftale med din kontaktperson, hvis du vil bestille tid. Du er også velkommen til selv at bestille din egen frisør. Rengøring Der bliver visiteret til rengøring. Som udgangspunkt hver 3. uge - dog altid efter en individuel vurdering. Beboer /pårørenderåd Vi har et velfungerende beboer /pårørenderåd, bestående af repræsentanter for beboere, personale og pårørende. Her bliver bl.a. snakket om hverdagen, kosten, aktiviteter og vores rapporter fra det kommunale tilsyn samt rapporten fra embedslægen. Der afholdes valg til rådet én gang årligt. 6
Betalinger Husleje, varme og TV betales vis boligselskabet. Se tillægget som omhandler servicepakker/valgfrieydelser på Hylleholtcenteret. Bus Hylleholtcenteret har en bus til rådighed. Vi bruger bussen til udflugter o.l. Beboerne betaler 50 kr. pr. tur, som bliver brugt til brændstof og vedligeholdelse. Husdyr Det er tilladt at medbringe allerede anskaffede, mindre husdyr i samråd med centerlederen. Husdyrene må ikke være til gene for andre, og du skal selv kunne passe dem. 7
Rygning og brug af åben ild Grundet rygeloven er det kun muligt at ryge i din egen lejlighed og ikke på fællesarealerne. Af hensyn til brandfare bedes du udvise den største forsigtighed ved brug af åben ild. Der skal vises hensyn til plejepersonalet, så rygning er derfor ikke tilladt i lejligheden, når der udføres plejeopgaver. Nødkald Til hver lejlighed er der nødkald, som bruges i nødstilfælde, for at komme i kontakt med personalet. Beklædning Ved indflytning vil vi bede dig eller dine pårørende forsyne alt dit tøj med dit lejlighedsnummer med en permanent spritpen, som kan lånes af os. HUSK desuden altid at få skrevet nummer i nyanskaffet tøj. 8
Vask Alt tøj skal mærkes med nr. på boligen. Skriv venligst nr. i tøjet med vandfast spritpen. Husk det gælder også efter indflytning, da det er svært for os at kende alle beboeres tøj. Finvask bliver vasket hver 14. dag, så derfor skal der være tøj til 14 dage. Kogevask vaskes på alle hverdage, det er godt med lidt ekstra tøj, hvis der sker uheld. I bedes tænke over, hvordan tøjet skal vaskes. Vi har ikke mulighed for at hænge tøj til tørre, så det meste bliver tørret i tørretumbler. Køb nyt tøj et nr. større, da det kryber af tørring. Undlad så vidt muligt ren uld, og tøj der skal håndvaskes. Køkkenet Køkkenet er en del af Faxe Kommunes køkkenorganisation, som varetager den daglige madlavning til beboerne på centret, borgere fra byen samt diverse fællesarrangementer. Spisetider: Morgenmad fra kl. 8.00 10.00 Frokost kl. 12.00 Eftermiddagskaffe kl. 15.00 Aftensmad kl. 17.30 - Afbestilling af mad skal ske senest dagen før til plejepersonalet. Hvis nære pårørende ønsker at spise sammen med beboeren, kan der købes en gæstemiddag. 9
Oprydning/familiebesøg Det er som beboer på plejecenteret, jo altid rigtig hyggeligt med besøg. Hvis man har bestilt mad i køkkenet eller selv medbringer, skal pårørende selv sørge for at hente og bringe maden. Låner man service her i huset, er det meget vigtigt, at det leveres tilbage til køkkenet/spisestuen og sættet på opvaskevognen! Anvendes beboerens eget porcelæn i lejligheden, hvilket jo gør besøget ekstra hyggeligt, er det vigtigt, at dette vaskes op i lejligheden. Hylleholtcenterets aktive frivillige Vi har på Hylleholtcenteret en gruppe frivillige personer. De er behjælpelige ved arrangementer i huset. Gudstjenester der finder sted én gang om måneden samt banko spil, som bankopigerne tager sig af. Ved højtider står de frivillige også klar med en ekstra hånd. Det kunne være syning, strikke, blomster dekorationer, stof maling eller en gå tur ud i den skønne natur. 10
Træning På Hylleholtcenteret har vi en lille gymnastiksal med diverse træningsmaskiner. Her vil der være mulighed for, at du selv eller i samarbejde med personalet kan komme ned og træne. Værdigenstande Opbevaring af værdigenstande og kontanter i lejligheden er på eget ansvar. Vi kan desværre ikke være behjælpelige med opbevaring af kontanter o.l. Vi opfordrer til, at du har så få kontanter og værdigenstande liggende som muligt. Vi kan vejlede dig omkring opbevaring af kontanter o.l. Økonomiske forhold Vedrørende økonomi, pension, boligtilskud m.v. henvises til Ydelseskontoret, Faxe Kommune. Er du eller dine pårørende i tvivl om noget, som I mener leder eller personale kan være behjælpelige med, er I altid velkommen til at kontakte os personligt eller telefonisk. 11
Vision Vi ønsker, at Hylleholtcenteret skal være et godt sted at bo, leve og dø. Vi ønsker også, at Hylleholtcenteret er en god arbejdsplads, hvor personalet kan udvikle sig både personligt og fagligt. Med venlig hilsen Personalet på Hylleholtcenteret Teglhaven 40 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 56 20 49 00 12