Aktier AktiePilen USA Stærk afslutning på ugen Dow Jones +1,28 % Nasdaq +1,85 % S&P 500 +1,64 % Indeks Top3 Bund 3 Dow Jones Pfizer, DuPont, UnitedHealth Group S&P 500 Sektorer Financials, Energy, Health Care Procter & Gamble, Wal-Mart, Coca-Cola Utilities, Consumer Staples, Telecommunication Services De amerikanske børser fulgte op på stemningen fra Europa tidligere på dagen og lukkede med stigninger på mellem én og to procent, hvilket var det højeste niveau i år. Ligesom i Europa, skulle investorerne lige sunde sig ovenpå ECB s møde, men efter en nats søvn, var flere økonomer ud og rose Draghis tiltag og vurderede, at den lempelige pengepolitik vil gavne de finansielle markeder og økonomien. Især bankerne blev nævnt som en vinder efter ECB-mødet. Fra makrofronten fik vi importpriserne, som viste et fald på 6,1 %, hvilket var lidt mindre end økonomernes estimater, som havde ventet et fald på 6,5 %. Ligesom i Europa var det finans, som var efterspurgt og blandt de bedste sektorer. Derudover nød energirelaterede aktier godt af en oliepris, som steg 1,7 % og handlede over 38 USD. I bunden blandt sektorerne lå primært de defensive aktier som forsyning og forbrug. Colgate-Palmolive (+0,2 %) har meddelt, at de vil udvide deres restruktureringsprogram og afskedige yderligere ansatte. Verdens største producent af bl.a. tandpasta og vaskemiddel udtaler, at en opbremsning af økonomien rammer deres toplinje ligesom den styrkede USD, der presser bundlinjen. Finansaktierne lå helt i toppen af indeksene og investorerne kunne glæde sig over solide afkast. Morgan Stanley steg eksempelvis 5,5 %, Wells Fargo lukkede 3,2 % højere og Citigroup og Bank of America noterede 3,8 % højere. Intel (+1,6 %) overvejer ifølge Reuters, at sælge deres datterselskab indenfor risikokapital, som har en værdi på over 1 mia. USD. Valeant Pharmaceuticals (+5,2 %) er kommet i søgelyset efter at kongressen kræver en redegørelse for, hvorfor selskabet ikke har ønsket at fremlægge interne data i forbindelse med prisfastsættelse af medicinpriser. Det amerikanske justitsministerie udtalte, at Apples (+1,1 %) retorik overfor FBI var forkert og at Apple burde overveje et tættere samarbejde vedr. kryptering af deres iphones. Onlinerejseselskabet Expedia steg 5,1 % efter at Piper Jaffray opjusterede aktien til overvægt fra neutral med kursmål 140 USD. De europæiske konkurrencemyndigheder har godkendt Teva Pharmaceuticals (+1,7 %) overtagelse af Allergan (+3,4 %) for 40,5 mia. USD. Goldman Sachs opjusterede FMC (+2,4 %) til køb fra neutral Christian Thatje Seniordealer tlf. +45 74 37 37 37 christian.thatje@ 14-03-2016 06:13:43 1/5
Hertz Global (+12,3 %) blev opjusteret til overvægt fra neutral hos Morgan Stanley med kursmål 13 USD. Dagens USA kalender Regnskaber Selskab Estimat 3D Systems Mannkind 0,03-0,05 Nøgletal Begivenhed Estimat - - Asien Stærk start på ugen Nikkei (08.00) +1,7 % Hang Seng (08.00) +1,2 % Shanghai (03.00) +2,2 % De asiatiske børser har fået en forrygende start på ugen og følger dermed op på stemningen fra Europa og USA i fredags, som lukkede ugen med pæne stigninger. Den positive stemning skyldes optimisme efter ECB s rentemøde i torsdags, samt spekulationer om lignende tiltag fra de asiatiske centralbanker, efter nattens skuffende nøgletal fra Kina, som skuffede i forhold til forventningerne. Samtlige indeks ligger højere i Fjernøsten i skrivende stund, hvor både Japan, Hong Kong og Kina stiger over én procent. Indien, Sydkorea og Australien må nøjes med fremgange på en halv procent. MSCI Asia-Pacific stiger 0,6 %. Kina har offentliggjort nye udlån hos bankerne, som landede på 726 mia. yuan, hvilket var noget under konsensus på 1,2 bio. yuan. Derudover viste den kinesiske industriproduktion et fald til 5,4 % fra 6,1 % i januar. Økonomerne havde ventet et fald til 5,6 %. Detailsalget faldt til 10,2 % fra 10,7 % i januar, hvilket heler ikke var nok i forhold til konsensus, som lå på 11 %. Fra Japan fik vi data for maskinordre, som var noget bedre end ventet. Januars tal viste en fremgang på 5 %, hvor økonomerne havde estimeret med 1,9 %. Ligesom i Europa, er det finans, som er efterspurgt. Mitsubishi UFJ Financials stiger 4,4 % i Tokyo mens Dai-ichi Life Insurance stiger 8,6 %. I Kina stiger ejendomsselskabet China Overseas Land 2,9 % efter et større frasalg af en ejendomsportefølje. Europa Højere åbning Future Point Procent Dax 9872 +0,41 % Euro Stoxx 50 3083 +0,32 % Dow Jones 17072-0,05 % S&P 500 2007-0,07 % Nasdaq 4337-0,09 % Olie (Nymex) 38,29-0,55 % Copper 4566 +0,91 % Guld 1256-0,27 % Euro-Bund 161,74 +0,06 % 2/5
Vi forventer en lidt højere åbning på de europæiske børser efter en solid handel på Wall Street fredag aften samt Asien her til morgen, hvor der er fremgang på samtlige markeder. De amerikanske futures ligger i skrivende stund stort set uforandret. Dagens kalender er relativ tom, hvor industriproduktionstal fra eurozonen givetvis kan tiltrække investorernes interesse. Ellers er det småt med regnskaber. Den tidligere meget highlightede 3D-aktie, 3D-Systems, kommer med tal i dag. Endvidere starter nu perioden med udbyttebetalinger, som kan skabe interesse for yield-aktier. Vi gør opmærksom på, at USA er gået over på sommertid, og Wall Street åbner derfor allerede kl. 14.30 og lukker kl. 21.00 de kommende to uger. Fitch har sænket kreditværdigheden på Finland til AA+ fra AAA. I relation til Vestas, vurderer vindresearchbureauet Make her til morgen, at det globale vindmarked vil falde 17 % i år, men at 2018 igen bliver et boomår. De highlighter bl.a. at det kinesiske vindmarked skal kvalitetssikres, idet potentialet er stort derude. Berenberg hæver kursmålet på Rockwool til 1.000 kr. fra 900 kr. Hold-anbefalingen fastholdes. Jyske Bank og Pandora afholder generalforsamling i dag. Deutsche Banks CEO udtaler i et interview med den tyske avis FAZ, at han ikke kan afvise en kapitaludvidelse i fremtiden. På nuværende tidspunkt er dette dog ikke nødvendigt, vurderer han. Ifølge FAZ, vil Bayer opleve større konkurrence i USA med deres vigtige blodfortyndingsmiddel Xarelto, som er deres største produkt, målt på omsætning. Ifølge avisen, er 8 andre selskaber i gang med at udvikle lignende produkter og er klar med en lancering, når patentet udløber. Derudover skriver FAZ, at flere amerikanske patienter er begyndt at køre retssager mod Bayer i forbindelse med Xarelto efter negative effekter ved brug af midlet. Ifølge den tyske avis Bild, skulle ledelsen hos Volkswagen aktivt have prøvet at skjule data i forbindelse med diesel-skandalen. En tidligere amerikanske ledende ansat udtalte, at Volkswagen har slettet bevismateriale overfor den amerikanske miljøorganisation EPA, som de ikke måtte få adgang til. Deutsche Bank er ude og sænke estimaterne for de franske banker og nedjusterer bl.a. Société Generale til hold fra køb. Analytikeren peger på lavere omsætning indenfor investmentbanking samt en generelt svagere fransk økonomi, som vil smitte negativt af på detailsalget. S&P har endvidere sænket kreditværdigheden på BNP Paribas til A fra A+. Airbus er så småt i gang med at udlevere deres nye mellemdistancefly A320neo, som der ellers har været udfordringer med i et stykke tid. Efter Deutsche Lufthansa, har nu også det indiske selskab, IndiGo, modtaget den nye model. Vivendi har øget deres aktiepost yderligere i Telecom Italia og ejer nu 24,9 %. Dagens Europa kalender Regnskaber Selskab Estimat - - Nøgletal Begivenhed Estimat 11:00 Eurozonen industriproduktion 1,6 % 3/5
Op og nedjustering Hochtief: HSBC sænker aktien til hold fra køb Heineken: ING sænker aktien til hold fra køb Det Norske Oljeselskap: UBS sænker aktien til neutral fra køb Autoliv: Evercore sænker aktien til salg fra hold Dagens Teknik Volatiliteten forsatte også i fredagens marked, hvor stemningen dog var mere positiv. DAX en steg således over 300 point fra lukningen om torsdagen og er nu igen begyndt at nærme sig de 10.000. Fredagens positive åbning har givet et nyt relativt stort gap mellem 9.500 og 9.643, som ikke kan afvises, at det skal lukkes på sigt. Med den store stigning i fredags, har MACD fastholdt købssignalet. RSI handler i 56,5. Modstand: 9910, 9955, 10000 Støtte: 9735, 9685, 9580, 9500, 9436, 9340 Vidste du At Singapore er den dyreste by i verden at bo i. Med udgangspunkt i New York City (indeks 100), er Singapore fortsat dyrest (116). Derefter følger Zürich (114), Hong Kong (113) og Geneve (108). København (99) indtager 8. pladsen mens Berlin (78) til sammenligning ligger på plads 48. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige 4/5
behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. I materialet nævnes finansielle instrumenter, som har risikomærkningen gul. Risikomærkningen gul betyder, at når der investeres i disse finansielle instrumenter, er der risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er typisk ikke vanskelig at gennemskue. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 5/5