Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece vil vi gøre det lidt lettere for dig at komme godt fra start. Du kan finde her en række nyttige informationer, som gælder uanset i hvilket tilbud du er indskrevet. Du kan bl.a. læse om, hvilke muligheder du har, hvad vi kan tilbyde dig, men også hvad du skal bidrage med for at du, de andre unge og medarbejdere kan trives i fællesskab. Der er ikke muligt at fortælle om alt, der er værd at vide, i denne pjece. I hver af vores enheder er der særlige forhold, regler og muligheder, som personalet vil sætte dig ind i hen ad vejen. Har du derudover spørgsmål kan du selvfølgelig altid spørge din kontaktperson eller prøve om du kan får svar på vores hjemmeside www.platangaarden.dk En informationspjece til unge
Når du flytter ind Når du flytter ind i et af Platangårdens botilbud får du et tomt værelse, som du kan indrette som du selv vil. Hvis du ikke selv har nogen møbler vil vi forsøge at hjælpe dig med at skaffe de mest nødvendige ting sammen med din sagsbehandler. Medarbejdere (og de andre unge) vil i starten selvfølgelig fortælle dig, hvordan hverdagen i botilbuddet fungerer og de vil gøre deres bedste til, at du hurtig føler dig velkommen. I Platanhusene og i Støtteboligerne afholdes der en gang om ugen husmøder, hvor I ikke alene planlægger indkøb, madlavning (Platanhuse en måned ad gangen) og rengøring, men hvor I også planlægger fritidsaktiviteter, udflugter eller ferier og taler om husregler og jeres fælles hverdag. I Dagbehandling og Erhvervsafklaring afholdes der en gang om måneden et fællesmøde, hvor du bl.a. kan være med til at beslutte og planlægge aktiviteter. Du kan også melde dig ind i Ungdomsrådet, som består af unge fra alle afdelinger på Platangården. Ungdomsrådet mødes 4 gange om året og alle emner, som I synes er vigtige, kan tages op i Ungdomsrådet. Ungdomsrådet har sit eget budget, og pengene bruges til at afholde fællesarrangementer, fester, udflugter og meget mere, som I beslutter i fællesskab. På Platangården bestemmer også de unge På Platangårdens Ungdomscenter har alle unge ret til indflydelse på deres egen behandling og de fællesskaber, de er en del af. Når du starter i et af Platangårdens tilbud udarbejder du sammen med din kontaktperson en plan for dit ophold din individuelle plan. Planen beskriver målet for dit ophold og du har her mulighed for at formulere dine mål, ønsker og behov. Du deltager også i alle møder om dig selv, som fx statusmøder, hvor du også kan formulere dine mål, ønsker og behov. Du har desuden ret til at læse og kommentere de rapporter om din udvikling, som Platangården sender til kommunen eller andre myndigheder. To gange om året afholder vi desuden et stormøde, hvor alle unge og medarbejdere mødes og taler om emner som vedrører os alle.
Lidt om vores mange tilbud På Platangården har vi mange forskellige tilbud, som alle, både unge og medarbejdere, må bruge også i deres fritid. Vi har bl.a. en idrætshal, Det sociale samvær De fleste af Platangårdens tilbud er bygget op omkring fællesskaber, som består af mange forskellige mennesker. Her vil du møde folk i alle aldersgrupper, fra alle egne i Danmark og verden, med forskellige livshistorier og forskellige problemstillinger. Denne forskellighed betragter vi som en styrke, som kan berige os alle sammen. hvor man kan spille badminton, bordtennis eller dyrke styrke- og konditionstræning på vores mange maskiner. Vi har også en basket boldbane, en fodboldbane, kanoer og kajakker. Alle unge har selvfølgelig adgang til internettet (kun på bestemte tidspunkter i Platanhuse) og i boenhedernes fællesrum er der fjernsyn, dvd-afspiller, spillekonsoller og musikanlæg. Vi har også et øvelokale med musikinstrumenter og anlæg. Men for at vi alle kan have glæde af tingene i lang tid skal vi passe godt på dem og behandle dem, som om de var vores egne. Derudover afholder vi i årets løb en række udflugter, idrætsdage og fester. De enkelte afdelinger arrangerer desuden ferietur og en gang om året arrangeres en skitur for en gruppe unge til de franske alper. Det kræver til gengæld også, at vi hver især udviser tolerance og respekt for den enkelte, at vi taler ordentlig til og med hinanden og behandler alle, som vi selv gerne vil behandles af andre. Det vil også sige, at vi ikke mobber hinanden og at vi ikke tolererer vold eller trusler om vold. Sundhed og trivsel På Platangården lægger vi meget vægt på sund i form af motion, fysisk aktivitet og sund kost. Vores fysioterapeut tilbyder styrke- og konditionstræning til alle, og i årets løb afholdes der flere idræts- og aktivitetsdage, hvor både unge og medarbejderne deltager. I boenhederne og kantinen laves der dagligt sund og varieret kost, og hvis du har problemer med dit vægt kan du få hjælp af vores diætist.
Regler For at vores fællesskaber kan fungere må vi selvfølgelig også have nogle regler. Vores forskellige botilbud har hver deres egne regler, som personalet og beboerne fortæller dig om, når du flytter ind. Også på vores værksteder er der regler for når man fx arbejder med forskellige maskiner. Også det hører du mere om, når du begynder på et af værkstederne. Men der er også nogle få overordnede regler, der gælder uanset i hvilket tilbud du er: Ingen husdyr Det er desværre ikke mulig at holde husdyr når man bor i Platangårdens botilbud. Det skyldes at der kan være unge eller medarbejdere, som er allergiske overfor dyr, og for hvem det kan være sundhedsfarligt. Vi har til gengæld en række dyr på vores udendørs arealer, som man gerne må klappe, pleje eller fodre. Vis hensyn til andre Hvor der bor mange mennesker sammen skal der udvises hensyn. Det gælder især om morgen og aften, hvor der ikke må larmes eller spilles højt musik. Hvis du ikke kan undvære at lytte til højt musik sent på natten, må du bruge hovedtelefoner. Rygning Folketinget besluttede i 2012, at der ikke længere må ryges på offentlige arbejdspladser. For Platangården betyder det, at hverken medarbejdere eller gæster må ryge på PUC s matrikler. De unge må heller ikke længere ryge på deres værelser, men kun udendørs. Gæster Du må gerne modtage besøg af dine pårørende, venner eller kæreste mens du bor i et af Platangårdens botilbud. Du skal dog lave en aftale herom enten med din kontaktperson eller sammen med de andre beboere på et husmøde. Alkohol og rusmidler Som udgangspunkt må der ikke drikkes alkohol i Platangårdens tilbud hverken i dagtimerne eller i fritiden. Ligeledes er alle fester, som vi holder på Platangården, alkoholfrie som dog ikke gør dem mindre sjove. I støtteboligerne aftaler de unge sammen med medarbejderne regler for brugen af alkohol ved særlige lejligheder. Det er selvfølgelig heller ikke tillad at bruge eller forhandle illegale rusmidler på Platangården, og det gælder uanset hvilke stoffer det drejer sig om. Ved mistanke om, at der handles med stoffer på Platangården, vil politiet altid blive tilkaldt. Alle, som har problemer med alkohol eller stoffer, tilbydes behandling.
Samarbejde med dine pårørende Hvis du er under 18 år har Platangården en forpligtigelse til at samarbejde med dine pårørende. Er du over 18 år kan du selv bestemme om Platangården skal samarbejde med dine pårørende du skal bare udfylde en erklæring, hvor du tilkendegiver, om du ønsker det eller ej. Samarbejdet handler typisk om at informere dine pårørende om din udvikling og om hvordan du har det. Derudover kan dine pårørende deltage i fx statusmøder eller arrangementer, som vi holder på Platangården. Hvis du er utilfreds med noget Selv om Platangårdens Ungdomscenter har som mål, at yde dig den bedste behandling kan der være forhold eller opstå situationer, som du vil klage over. Du kan i første omgang altid henvende dig til din kontaktperson, lederen af din afdeling eller centerlederen og prøve, om I kan finde en løsning på problemet. Er det ikke mulig kan du afgive en formel klage. Du kan læse mere om dine muligheder for at klage i vores klagevejledning, som du kan får udleveret af din kontaktperson eller lederen af din afdeling.