Beboerbladet 2008-09



Relaterede dokumenter
NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

KOMMENDE ARRANGEMENTER

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Hilsen fra redaktionen

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

ROLFSTED IDRÆTSFORENING

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Rosenbladet Juni - juli 2015

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Sæson Åsøvej Glumsø

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Ebberup Idrætsforening

Lindehøj. Åbent Aktivitetscenter

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

Tånum Forsamlingshus

Sydfyns Single- og Venskabsklub

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

Aktiviteter Efterår

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

Februar - marts Årgang Nr. 1

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Aktiviteter November 2015

Marts Kære alle WS ere med familie,

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Hold øje uge 20. En herlig uge med cirkus på Næringen 98. God lang weekend. Hilsen Peter

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

Skolenyt uge 46

Så skal der arbejdes...

Februar Regionens elektroniske nyhedsblad. Kære læsere. Musik og dansecafe i Sdr. Bjert. Sidste frist er nu sat til 18. februar.

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov MARTS 2017

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Februar 2013

-Nyhedsbrev november 2018

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

2) Godkendelse af dagsorden Vi forventer ikke at kunne nå alle punkter og vil undervejs prioritere de punkter, som må udsættes til næste møde.

Hårslev Gymnastikforening

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

for Lyne Sogn Marts 2014

WWW:JARUN.DK 27. ÅRGANG NR6 LOKALBLAD FOR ERRINDLEV OG OMEGN OKTOBER 2016

Det sker i vinter. på Jungshoved

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

Det sker i Alslev i Julen

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

HNR Julehygger igen i stor stil :

HUSK tilmelding til årets fest i Låstrup. Festen løber af stablen på lørdag og du kan endnu nå at være med.

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Simmersted og omegns Idrætsforening

August / September Kære læsere. Polka-Posten har ligeledes haft en god lang sommerferie. Ingen klager herfra.

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

A) Medlemsadgang til tennisbanerne

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Ullerup Bæk Skolen - Ingen af os er så god, som vi er når vi er sammen! v. Jan Th. Voss. Kære elever, forældre og medarbejdere.

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Formanden har ordet :

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

KLC-Bladet November 2014

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Praktiske oplysninger

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Nyhedsbrev November 2010

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Forældrekaffe på tirsdag fra

Rolstrup Tidende. Marts udgave 10. årgang.

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Hold Øje uge 39. Aften- BØF fortsat. Hver torsdag er der Aften- BØF.

Søttrup Gymnastikforening

Borgerforenings bestyrelsesmøde d. 19. Nov

Transkript:

Beboerbladet 2008-09 Udgivet af Egense-Rantzausminde Beboerforening

Flemming Drud Jakob Thrane Peter Burkal Larsen Karsten West Jørgen Jørgensen Morten Nordenbæk Flemming Drud og Jakob Thrane bor i lokalområdet. Selvfølgelig er vi medlemmer af beboerforeningen... Møllergade 4 5700 Svendborg 62 21 00 00

Egense/Rantzausminde beboerforening 2007-08 2008 blev året hvor forsamlingshusets brune paneler forsvandt fra den lille stue - og ligeledes forsvandt det grå nålefiltæppe. Vi glæder os til at vise et nyt gulv og nymalede vægge frem i den lille stue. Det er blevet et meget mere attraktivt lokale. I det hele taget glæder vi os til at se rigtig mange til udlejninger, arrangementer og arbejdsdage i huset. Med vores nyinstallerede trådløse netværk kan vi måske også apellere til nye og yngre brugere. Det kommende år bliver overvejende et arbejdsår, da listen over opgaver er lang. Kombinationen af endnu et driftsoverskud på 10.000 kr., et kommunalt tilskud på 10.000 kr. og en donation fra Sydbank ligeledes på 10.000 kr. betyder, at vi har nogle penge til at klare de mest presserende opgaver. Vi er således netop i gang med etablering af udendørs belysning. Vi har dog ikke kun tænkt på penge og istandsættelser. Vi har også tænkt på dans, thai-mad, musik og spisning, musik og ungdom, på loppemarked og på vinterbazar. Egense Danseinstitut har afsluttet en succesfuld sæson, Desværre er de to dygtige instruktører ikke mere i stand til at komme hver tirsdag, Det er dog lykkedes Susanne, Steffen og Inger at skaffe gæstelærere, således at instituttet fortsætter. Dejligt da det er et vigtigt, fast indslag i forsamlingshuset. Weekendkurset i thai-mad med Hanne Holm gik overordentlig godt. Dejlig mad, fin stemning og noget for flere generationer. Det er ikke sidste gang vi afholder madkurser. Lasse og Matilde leverede et veloplagt show og De gyldne drenge sendte os i foråret til Irland. Fire bands spillede den 30. april for ca, 100 musikglade unge mennesker. Loppemarkedet og Vinterbazaren var præget af at der er mange tilsvarende arrangementer andre steder. Vi har valgt at nedlægge vinterbazaren, men loppemarkedet vil vi arbejde videre med. Bestyrelsen vil gerne her benytte lejligheden til at sige alle tak for hjælpen indtil nu. Ikke mindst til de mange annoncører, der muliggør dette blad og bidrager med et væsentligt beløb til vedligeholdelseskontoen. God fornøjelse med de mange tilbud i Egense/Rantzausminde. Venlig hilsen Eva Agger Formand PS: Skulle du endnu ikke være medlem af beboerforeningen kan det stadig nås! Vi har brug for alle de medlemmer vi kan få.

Egense Husflid Åbent hus Lørdag d. 20. Sept. 2008 kl. 14.00 17.00 Vi vil gerne invitere jer indenfor i lokalerne på Juulgården. Programmet for sæsonen 2008/09 præsenteres. Der vil blive vist smagsprøver på nogle af de emner, der kan arbejdes med, og der vil være arbejdende værksteder. Egense Husflid henvender sig ikke kun til lokalområdet, men til alle med kreative interesser, på alle niveauer. Der er tilbud både i form af kurser og medlemsaktiviter. Vi glæder os til at se rigtig mange mennesker, og der serveres kaffe og kage. Adressen er: Juulgården, Juulgårdsvej 64, Rantzausminde. Kommer du i bil kan der parkeres ved Rantzausminde Skole, eller man kører til Højen i Egense og drejer ned ad Juulgårdsvej.

Fri og tryg med Sydbank MasterCard Med Sydbank MasterCard har du frihed til at handle verden over for f.eks. 30.000 kr. ekstra, og du får op til 45 dages rentefri kredit. Det gule sygesikringsbevis dækker ikke længere læge- og hospitalshjælp i lande uden for EU og EØS og heller ikke hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet. Det gør rejseforsikringen på ind og tal med os. Klosterplads 2 5700 Svendborg tlf. 74 37 64 00 sydbank.dk 0808 Sydbank MasterCard. Læs mere på sydbank.dk eller kom

Vejformænd I bestyrelsen er vi meget glade for vores vejformænd. Det har været en stor lettelse, at vi har været så mange til at dele breve og blade ud. Vi vil gerne sige tak til alle vejformænd. Vi fået dækket mange veje, men mangler fortsat på følgende veje: SØSTERHAVEN GRANVÆNGET SOLVÆNGET KYSTVÆNGET ERIKKEVEJ EGENSE KIRKEVEJ HELLEGÅRDSVEJ EFTESKOLEVEJ KATRINEVÆNGET STRANDVÆNGET ELINEVEJ HASSELVÆNGET Hvis du bor på en af disse veje, og har tid til at give en ikke særlig krævende, men utrolig vigtig hånd til lokalsamfundet og forsamlingshuset så kontakt endelig og meget gerne: Mail:evaagger@hotmail.com eller 40 14 49 26 Kurset i Thai mad var en stor succes: Vi fik nogle dygtige lokale kokke og prøvespiserne fik lækkerier i lange baner.

Genforeningsstenen af Knud Madsen Genforeningsstenen på Højensvej er nu blevet en føljeton jeg er atter blevet opfordret til at skrive lidt i bladet om, hvad der er sket med stenen siden sidst. Først og fremmest vil jeg udtrykke en stor glæde over at den lokale interesse for projektet. Vi er nu en arbejdsgruppe under Egense Lokalhistoriske Forening og udfører arbejdet helt i deres ånd. I april blev der afholdt et møde med ledende embedsmænd fra Miljø- og Teknik i Svendborg Kommune. Vi mødtes på stedet og der var stor velvilje til at hjælpe os. Generende skiltning vil blive flyttet, skader i vejen udbedret og kommunen gav straks tilsagn om at ville hjælpe os med tilkørsel af lidt muld samt forestå udgifter til planter nødvendige kantsten samt fundering og sætning skulle vi selv sørge for ligesom vi selv skulle udsøge stenene på kommunens oplagsplads. Det gjorde vi også idet samtlige oplagspladser blev afsøgt af et par af gruppens dynamiske ildsjæle nemlig, Karin og John Beese og Keld Karlsen. På genbrugspladsen fandt de en ordentlig bunke granitsten i alle størrelser. Karin, John og Keld udsøgte omhyggeligt de rigtige størrelser, fik dem bakset og slæbt hen i bunke for sig, markerede bunken og flere sten med påskriften: Tilhører Egense lokalhistoriske Forening. Flot arbejde Karin, John og Keld! Nu er Karin en meget omhyggelig kvinde, så derfor tog hun ud på pladsen for lige at tilse stenbunken dagen efter og for at kunne give en præcisafhentningsadresse til driftsleder Søren Axelsen på Lehnskov Gods, som har lovet at stå os bi. Men pokker sku`stå i det, stenene var pist forsvunden. Ja, sådan kan det gå! Vi arbejder ufortrødent videre. En række pengeinstitutter er blevet ansøgt om midler til anlæggelsen og vi har allerede på nuværende tidspunkt fået kr. 4000 fra Svendborg Sparekasse. En stor tak til Sparekassen for en hurtig indsats. Nu vælger vi at købe stenene og få dem bragt, da hver sten er en alvorlig trussel for svage rygge.uden at vide det er arbejdsgruppen i virkeligheden kommet på forkant med udviklingen idet Kulturarvstyrelsen og Sønderborg Museum har igangsat en nyregistrering af vore genforeningssten. I perioden 1920 til 1938 blev der over det ganske land rejst 561 sten. Genforeningen er den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, der er rejst flest mindesmærker for. Stenene kan først fredes når de er 100 år gamle d.v.s år 2020, men mange kan inden den tid være blevet fjernet eller gået tabt. Nu gør vi noget i Egense!! Er du interesseret i at vide mere om emnet kan du gå ind på www. monument.dk eller gå på biblioteket og låne Johannes Vejlagers bog: Genforeningsmærkernes historie fra 1939.

Blå Spejder Egense Gruppe Juulgården - Juulgårdsvej 64-5700 Svendborg Egense Spejdergruppe holder til på Juulgården i Rantzausminde, hvor vi har ideelle rammer for vores spejderarbejde. Gruppen blev stiftet i 1987 og har altså eksisteret i 21 år. Vi laver mange spændende aktiviteter på de ugentlige møder og på de ture vi afholder med jævne mellemrum. Vi tager på sommerlejr til spændende steder i Danmark, og de store spejdere kan også finde på at tage til udlandet. Vi tager jævnligt på weekendture, hvor vi nyder friluftslivet og dertil hørende aktiviteter. Gruppen tæller pt. (medio 2008) 12 spejdere og 2 ledere. Vi afholder spejdermøder på mandage fra 17.00 til 19.00. Kontingent pr. halvår er 450 kr. Dog ydes der søskenderabat, således at efterfølgende søskende betaler 350 kr. pr halvår. Gruppe- Niels Henriksen Bestyrelse Formand Trops- og Børges Allé 6 Gunnar Hybschmann Juniorleder 5700 Svendborg Martinsvej 4 Tel.: 62 20 87 68 5700 Svendborg Tel.: 62 20 86 28 Minileder Mette L. Sørensen Kogtvedparken 44 Søren Schaumburg 5700 Svendborg Charlotte jensen Tel.: 62 80 01 48 Kasserer og WEB Jesper Karlsen Louisevænget 21 5700 Svendborg

Aktiviteter Arkivernes dag - åbent hus Lørdag den 8. november 2008 kl. 11-15 Lørdag den 8. november er en landsdækkende arkivdag, hvor de lokalhistoriske arkiver holder åbent hus. Egense Lokalhistoriske Arkiv holder åbent kl. 11-15. Kom og se hvad arkivet kan hjælpe dig med og bliv klogere på dit lokalområde. Måske gemmer arkivet historier eller fotos om din vej eller dit hus. Egense Lokalhistoriske Forenings bestyrelse: Formand Harry Lindholm tlf.: 62 20 72 65 Næstformand Vibeke Rasmussen tlf.: 62 21 16 26 Kasserer Henrik Eriksen tlf.: 62 21 51 55 Sekretær Niels Henriksen tlf.: 62 20 87 29 Best. medl. Sigrid Nielsen tlf.: 62 21 35 26 Medlemskab af Egense Lokalhistoriske Forening opnås ved at betale kontingent på 50 kr. Betaling kan ske ved henvendelse til kasserer Henrik Eriksen.

Autoværkstedet i lokalområdet... Øster Skerninge Autoværksted v/ Jørgen Jensen Ø. Skerningevej 17B, Ollerup Tlf. 62 24 13 49 info@oe-skrauto.dk www.oe-skrauto.dk

Temadag om depression Lørdag d. 29/11 2008 i Egense Præstegård Depression er en meget almindelig sygdom. Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Endnu flere oplever mildere former for depression. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression. Depression er en meget ubehagelig sygdom. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen. Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst. En deprimeret person plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller også vågner de mange gange. Andre har en særdeles pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile. Hvad er årsagen? Hvad stiller vi op over for det? Kan vi forebygge? Og hvordan lever vi med det? Program: Kl. 10.00-12.30 Asger Baunsbak Jensen, præst og forfatter Præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen har udgivet romanen Den tynde væg og erindringsbogen Hemmeligheden. Kl. 13.30-15.30 Bodil Andersen, psykiater, Odense Universitetshospital og Kognitiv Center Fyn. Foredragsholderen er speciallæge i psykiatri og har siden 1997 haft egen praksis i Odense. Herudover har hun en uddannelse som kognitiv adfærdsterapeut, samt som instruktør i mindfulness baseret kognitiv terapi. Kl. 16.00 Karen Margrethe Nielsen, cand. mag., gymnasielærer, formand for Depressiosforeningen Karen Margrethe Nielsen er cand. mag., gymnasielærer gennem tyve år»før filmen knækkede totalt«, formand for Depressionsforeningen. Pris for deltagelse: 100 kr. der bl.a. dækker udgifterne til en sandwichfrokost og te og kaffe i løbet af dagen. Det er nødvendigt med tilmeldelse på tlf. 6121 1894 eller på mmy@km.dk - inden den 27.november.

Egense - Rantzausminde Beboerforening Egense Forsamlingshus Skovsbovej 338 5700 Svendborg Tel.: 62 12 33 29 Hjemmeside: www.e-rf.dk Hvordan lejes forsamlingshuset? Forsamlingshuset kan lejes som nøglehus, hvor lejer selv står for arrangementet. Efter ønske kan vi henvise til personale kendt med huset. Priser: Hele huset: Leje...1500 kr. Depositum...1000 kr. Rengøring...500 kr.* Porcelænsafgift o. 50 pers..300 kr. Lille stue: Leje... 800 kr. Depositum... 1000 kr.** Rengøring...300 kr. Porcelænsafgift u. 50 pers..150 kr. * 600 kr. ved ungdomsfester ** 2000 kr. ved ungdomsfester Det kræver medlemskab af Egense - Rantzausminde beboerforening at leje huset. Man kan blive medlem på lejetidspunktet. Medlemskab koster 150 kr. og varer et kalenderår. Depositum tilbagebetales, forudsat at huset afleveres som aftalt. Lokale foreninger kan leje huset til arrangementer for en lavere leje mandag - torsdag. Lille sal i alt: 425 kr. Hele huset i alt: 800 kr. Ønsker du at leje huset, kontakt da venligst Eva Agger, der træffes på tlf. 23 42 51 31 næsten alle hverdage mellem 19 og 20. Udlejningskalender mm. kan ses på www.e-rf.dk

Dans for 2 I dette efterår kan vi igen byde velkommen til dans i Egense forsamlingshus. I de sidste fem år har en gruppe energiske kvinder og mænd danset og grinet sig igennem foråret og efteråret. Vores instruktører gennem disse år, René og Julie, har valgt at holde pause, så derfor har vi i år lavet et program, der er anderledes. Heldigvis vil René og Julie gerne komme til Egense to aftener i dette efterår, og sammen med nogle nye instruktører har vi sammensat et varieret program: Tirsdag d. 9. sept. kl. 18.00-19.30: v. René og Julie - d. 23. sept. kl. 18.00-19.30: Lancier v. Lars Hansen - d. 7. okt. kl. 18.30-20.00: Salsa v. Mette Andersen. Obs tidspunktet! - d. 21. okt. kl. 18.00 19.30: Folkedans - d. 4. nov. kl. 18.00 19.30: v. René og Julie - d. 18. nov. : afdansningsbal. Pris: kr. 700 pr. par (med forbehold for små ændringer alt efter tilmelding). Tilmelding: til Susanne på tlf. 4030 2553 eller på mail: gsriber@gmail. com

Der knokles med trinene og de er vilde med dans...

Beboerforeningens program i forsamlingshuset Arbejdsdag: Søndag 21. september KL. 10-16 (frokost 12-13) Denne dag skal der laves havearbejde, der skal pyntes op omkring de nye parklamper og væglamperne skal sættes op. Har du lyst og tid den dag, så kom og vær med til at kaste lys på vores natsorte udeareal. Se endvidere opslag i Brugsen. Tilmelding på mail: evaagger@hotmail.com eller tel: 40144926 Dans for to: tirsdage fra den 9/9 til den 18/11 Egense danseinstitut er klar til ny sæson med Rene og Julie to tirsdage, og gæsteinstruktører 4 tirsdage. Tidspunkt: Kl. 18.00 19.30 Dansedatoerne er følgende: 9+23/9, 7+21/10, 4+18/11. Pris: kr. 700 kr. pr. par. Betales til Sparekassen Svendborg, reg.nr. 0815 konto 0 000 900 168 Tilmelding til: gsriber@gmail.com eller tlf. 40302553 Få yderligere information om Dans for 2 andetsteds i bladet. Sangaften: Onsdag den 24. september kl. 20-22 I anledning af, at 2008 er sangens år har Svendborg Kommune tilbudt at stille sanginstruktør Jørgen Steen Larsen til rådighed for et aftenarrangement. Fællessang er en tradition vi gerne vil formidle, og indbyder derfor til sang, lagkage og kaffe denne aften. Jo flere vi bliver jo smukkere lyder det!!! Tilmelding på mail: evaagger@hotmail.com eller 40144926 Fællesspisning: Fredag den 24. oktober kl. 18.30 Hvem kan se sig ud af efteråret hvis man ikke skulle til fællesspisning i sit forsamlingshus? Det er en aften, hvor de nye beboere kan møde de gamle. Det er også en aften, hvor ingen skal tænke på indkøb og menuer. Man skal i stedet tage sig selv, venner, familie og naboer med hen til et veldækket bord med dejlig mad.

Måske har vi lokket nogle til at give et lille nummer mellem retterne, eller bagefter.. Det koster 75 kr. hvis man er over 15 år og 40 kr. hvis man er under 15 år. Børn under 5 år er gratis Er der nogle, der ikke kan undvære den daglige kokkereren er der plads på madholdet. Tilmelding senest: tirsdag den 21/10 til: Mail: evaagger@hotmail.com eller 40144926 Egnsdag : Søndag den 9. november Denne dag arrangerer vi i samarbejde med Lokalhistorisk arkiv. Det er en dag i tre afdelinger, hvor man kan tage hele pakken eller dele af den. Vi mødes klokken 9.00 og går en guidet tur rundt forbi særlige huse og smukke og interessante lokaliteter. Forhåbentlig er Genforeningsstenen renoveret og Egense Skoles 100-årsdag er nært forestående. Turen vil vare til ca. kl. 11.30. Klokken 12 13 er der frokost i forsamlingshuset. Klokken 13 15 vil der, på storskærm, blive vist de gamle Egensefilm, og der vil være premiere på den nye der i skrivende stund er ved at blive redigeret. Fra 12-15 vil arkivet være åbent. Entre: 40 kr. for frokost og 10 kr. for film. Gåtur: ganske gratis.

Det kan du gøre! Hvis du ikke er medlem så bliv det endelig. Bliv stolesponsor og få din egen stol med navn på. Det koster 300 kr. Hold øje i Brugsen og foderstoffen efter opslag fra beboerforeningen om arbejdsdage. Tænk godt efter om du kan give en hånd med et par timer. Skulle du ligge inde med et restparti gulvklinker der stadig kan købes modtager vi dem gerne til baglokalet. Skulle du have et spejl til fuld figur modtager vi også gerne det. Skulle du have gode ideer til arrangementer i forsamlingshuset vil vi meget gerne høre om dem. Har du lavendler, laurbærbuske, andre buske eller roser i haven, der ikke skal blive stående, modtager vi dem gerne. Har du en virksomhed af en slags, så tegn annonce i beboerbladet, eller få din arbejdsgiver til at tegne en annonce. Har du en effekt, der vil gøre sig på en auktion modtager vi den meget gerne. Er der nye tilflyttere på din vej så hør om de vil med til fællesspisning og egnsdag, eller send mail til evaagger@hotmail.com. Så sørger vi for de får sidste nye blad/nyhedsbrev. Forsamlingshuset og lokalsamfundet kan bruge al interesse. Bestyrelsen

Det vil vi gerne nå! Efter at den lille sal er blevet sat i stand, har vi fået blod på tanden. Vi har brugt de fleste af de penge vi havde i år - men der er forskellige småprojekter, der kan sættes i gang uden det kræver den store kapital. I køkkenet vil vi gerne male loftet hvidt. Vi vil gerne sætte nye hylder op på væggene, der er tilpasset nuværende krav, og vi vil gerne fjerne den gamle røremaskine. Vi har lige skiftet alle loftslamper, så der er ensartet godt arbejdslys. I baglokalet vil vi gerne male, både vægge, døre og skabe. Vi vil gerne have radiatoren afkoblet og etablere rengøringsdepot. Serviceskabene skal flyttes til anden væg, og køl/frys skal flyttes til mellemgang. På gulvet vil vi gerne lægge klinker, da det er et rum med megen trafik. Den nuværende grå maling ser kun intakt ud ganske kort tid. Vi håber vi til evt. næste år har fået resjt midler til et handikabtoilet, der hvor der nu er personaletoilet. Alle toiletter er nu udskiftet, og det kan mærkes på vandforbruget. Vi vil gerne fuldende opdateringen af huset og renovere træværk og forny lamper og vi vil gerne sætte et stort spejl op på dametoilettet. Den store sal skal have en tur, men vi afventer kapital. Når den er til stede vil vi male, evt. sætte dør i væggen til venstre for scenen, erstatte sorte lamper med hvide rispapirlamper og genetablere den oprindelig sceneudsmykning. Til foråret vil vi gerne i gang med udearealer. Vi håber på sigt at etablere et smukt have/lege/siddeareal rundtom huset. Vi er startet med et lille pilotprojekt med at plante lavendler langs muren. Ligeledes har vi til favorabel pris hos Takeo furniture købt to store plantekrukker, der står ved hoveddøren. Det kniber med at se ud af nogle af vinduerne da termoruderne er punkterede. Dem skal vi have skiftet. Vi vil også meget gerne have nye stole i den lille stue. Vi håber at vi kan skaffe flere stolesponsorer. Det bliver nok ikke noget problem at få tiden til at gå!!!!!!!!!

Adresseliste for Beboerforeningens bestyrelse: Kaj Weber, Søvænget 2,5762 V. Skerninge tlf: 35121513/30323107 Mail: keweb@jubii.dk Webmaster, husets installationer, rengøring. Susanne Riber, Lehnskovsvej 216, tlf: 62209553 Mail:gsriber@gmail.com Næstformand, håndværkerkontakt. Mogens L. Olsen, Rantzausmindevej 11, tlf: 62219880 Mail:kirkramu@yahoo.dk Udearealer Lise H. Madsen, Skovsbovej 337, tlf: 63210337 Mail:lise2hedegaard@yahoo.dk Sekretær. Eva Lauritzen, Rantzausmindevej 136, tlf: 62209707 Mail:evalauritzen@mail.dk Kasserer. Susanne Jørs, Skovsbovej 237, tlf: 62218121 Mail:susannejoers@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem Eva Agger, Højensvej 199, tlf: 62201264 Mail: evaagger@hotmail.com Formand, booking Karen Ø Petersen, Skovsbovej 351, tlf: 62216305 Mail: kamape74@hotmail.com Suppleant

Egense Pensionistforening Sæson 2008/2009 2008 10. september Mogens Mye, - eventuelt med gæst 24. september Åses Trio (Unoderne) Musik og sang 8. oktober Anne Lise Amtrup Grevinde Danner 22. oktober Løvfaldstur, kl. 13.00 18.00 5. november Lilly og Hans Rasmussen Rejseoplevelser fra Cap Verde og Norge 19. november Bente og Michael Barkholt Viser lysbilleder og fortæller om deres bryllups rejse, som varede i 27 måneder. 3. december Julefrokost, kl. 12.15 16.00

KENN KROGH Svendborg Tved El El-projekt Fyn 70 11 88 00

Egense Pensionistforening Sæson 2008/2009 2009 14. januar Peder Pontoppidan Thyssen Fortæller om at være gadepræst i Odense 28. januar Ruth Nielsen, Ollerup Musik og sang giro 413 11. februar Henning Hammelsvang Andelsbevægelsen, guldalder på egnen her 25. februar Banko Foreningen sørger for gevinster. 11. marts Karen Rasmussen, Øster Skerninge Fortæller om sin tur til Afrika 25. marts Malene Beck, Svendborg Museum Fortæller om udgravningerne på Højensvej 15. april Kamilla Bentsen, Ringe Danmarks Senior Shop Præsentation af forårs- og sommerkollektioner til både damer og herrer 29. april Generalforsamling

EGENSE-RANTZAUSMINDE FOREDRAGSFORENING Sæson 2008 / 2009 106 år gammel, men spillevende. Kom og hør 6 spændende foredrag om året i Egense Forsamlingshus, og få lejlighed til at diskutere med foredragsholderen. Styrk det lokale fællesskab Torsdag d. 9. Okt. Dem og os det multietniske Danmark Hans Kornø Rasmussen, cand. Polit og Phd i international økonomi, journalist og forfatter. Torsdag d. 13. Nov. Mens tid er. Eva Smith og Cathrine Asmussen, juraprofessor og dokumentarfilminstruktør mor og datter. Torsdag d. 11. Dec. Om at være gammel og glad Inge Lorentzen, Rønne, pensioneret sognepræst julemøde. Torsdag d. 8. Jan. Nyt fra Christiansborg Eyvind Vesselbo, V, mf. Torsdag d. 12. Febr. Tankefuldprojektet Poul Mathiesen, sekretariatsleder for Tankefuldprojektet Generalforsamling. Torsdag d. 12. Marts DENGANG verden af i går oplevet på film Ebbe Larsen, kortfilminstruktør, Odense.

EGENSE-RANTZAUSMINDE FOREDRAGSFORENING Medlemskab af Egense-Rantzausminde Foredragsforening koster 150 kr. for alle 6 foredrag. Man kan blive medlem ved at kontakte et bestyrelsesmedlem, eller møde op på foredragsaftenen. Entré til et enkelt foredrag: 50 kr. Kaffe købes særskilt. Alle foredrag er i Egense Forsamlingshus, Skovsbovej 338, og begynder kl. 19.30 Bestyrelse: Formand: sognepræst Mogens Mye, tlf. 62211894, mail: mmy@km.dk Kasserer: Laila Neumann, Rantzausminde, tlf. 62209286, mail: laila-neumann@webspeed.dk Inger Vejlskov, Ollerup, tlf. 6224 2190 Kirsten Madsen, Rantzausminde, tlf. 6220 9720 Kirsten Ploug, Ø. Skerninge, tlf. 6224 1971

Dialogmøde den 17. juni 2008 Omkring 50 mennesker fra lokalområdet havde fundet vej til dialogmødet i Egense Rantzausminde med Svendborg Kommunes Nærdemokratiudvalg. Følgende punkter var sat til debat af borgerne: Skolens rolle for dialog og udvikling i kommunens lokalområder Skolebestyrelsesformanden ved Rantzausminde Skole gav bolden op, ved i sit indlæg at åbne for en debat om, hvorvidt skolen som områdets største arbejdsplads i endnu højere grad kunne bruges som det samlende sted for aktiviteter målrettet lokalområdet. Skolen kunne i den forbindelse i øvrigt ved et øget økonomisk selvstyre forestå aktiviteter, der i endnu højere grad understøttede lokalsamfundet. Kunne man forestille sig at reel kompetence blev overgivet fra byrådet, så et moderne sogneråd kunne være den lokale garant, ansvarlige og samarbejdspartner for lokalområdets udvikling? Politikerne kunne tilbagevise muligheden for at byrådet ville godkende en sognerådsordning, mens mulighederne for yderligere brug af skolen eksempelvis via brug af skolebiblioteket som folkebibliotek, kunne overvejes. Der blev fra borgere gjort opmærksom på, at skolen, med sine mange og positive aktiviteter for skolebørnene, havde udvidet benyttelsen af lokalerne i en sådan grad, at eksempelvis ældreidrætten havde sværere ved at benytte lokaler på skolen. Fra forsamlingshuset i Egense var der en åben invitation til skolen og lokalområdet om, også at indtænke og benytte deres faciliteter i lokalarbejdet. Rent økonomisk blev der gjort opmærksom på at skolen stillede lokaler gratis til rådighed, mens forsamlingshuset var nødsaget til at kræve betaling, hvorfor det åbne spørgsmål blev stillet, hvorvidt skolen ikke kunne opkræve betaling? Svaret herpå var, at kommunen / skolen ifølge loven skal stille gratis lokaler til rådighed for visse aktiviteter. Sammenfattende var der blandt deltagerne en gensidig åben holdning til i fremtiden i endnu højere grad at understøtte fælles lokale initiativer via de lokalemæssige fællesrammer som skolen og forsamlingshuset udgør. Tankefuld By Udviklingen af byområdet Tankefuld i de kommende år afstedkom et ønske om en dialog vedrørende hvorledes byprojektet bidrager til styr-

kelse frem for svækkelse af lokalarbejdet? En frygt fra en borger var, at Tankefuld qua sin størrelse ville suge alle ressourcer og opmærksomhed. Denne opfattelse blev ikke delt af flertallet af de fremmødte, som så Tankefuld projektet som en byudvikling, hvor de eksisterende bysamfund var indtænkt. Dette blev ligeledes fastslået af politikerne, der netop i forarbejdet til projekt Tankefuld havde sikret sig, at projektet ikke skulle stå i stedet for det eksisterende, men tværtimod supplere og udvikle området bosætningsmæssigt og infrastrukturelt. Borgerne tilkendegav stor tilfredshed med de muligheder for inddragelse, og borgerhøringer, der har fundet sted i forbindelse med projektet. Man spurgte, hvorledes man havde tænkt sig at finansiere det store projekt, hvortil politikerne svarede, at man i høj grad var åben over for private investorer, da man var sig bevidst, at kommunen på nuværende tidspunkt kun ejede en meget lille del af jorden, der skal udgøre Tankefuld. Evt. etablering af færgehavn til / fra Ærø Der har i dagspressen været antydninger af, at man ville anlægge færgehavn i Rantzausminde eller Lehnskov til afløsning fra færgeterminalen inde i Svendborg. Hvad er hoved og hale i dette?? Var indledningen fra borgerne. Politikerne kunne give det klare svar, at man havde respekt for Ærøs ønske om, kun en færge med timedrift til Svendborg Kommune, og at man derfor naturligvis havde indgået en aftale med Ærø og staten om, at undersøge de muligheder, der eksisterer for at færgedriften fra Ærø kan lande et brugbart sted på Fynssiden. Der er med andre ord ikke taget endelig stilling til placeringen, og når undersøgelserne og forhandlingerne kommer ind i de næste faser, vil politikerne sikre den fornødne borgerinddragelse. Infrastruktur / trafik I forbindelse med flere indlæg i løbet af aftenen blev de trafikale og infrastrukturelle forhold i lokalområdet berørt. Overordnet kunne politikerne fortælle, i forbindelse med Tankefuld, at den gennemgående forbindelse til Johannes Jørgensens vej vil have 1. prioritet. Samtidig havde man bevågenhed på trafikmængden på Rantzausmindevej, der om morgenen og om eftermiddagen er belastet. Herudover gjorde borgerne opmærksom på nødvendigheden af færdiggørelsen af cykelstien på Rantzausmindevej, der vil medvirke til at specielt skolebørnene får en sikker trafikskolevej. Politikerne var meget bevidste omkring trafiksikkerheden for især skolebørnene, men måtte erkende at midlerne til cykelstier er begrænsede, målt ud fra de behov som borgerne har i

Svendborg. Det var ikke det første sted i forbindelse med dialogmøderne, at man var blevet mødt med behovet / ønsket om bedre cykelstier, hvorfor man afventede en analyse, der viste det samlede behov for hele kommunen. Etablering af klub for børn efter SFO- alderen Der blev direkte spurgt til politikerne om mulighederne / behovet for at kunne etablere klubfaciliteter til børn efter 3. klasse. Politikerne kunne oplyse, at der var lokaler til stede på skolen i den tidligere ungdomsklub, og at man opfordrede borgerne til i lighed med på Tåsinge og Thurø, at undersøge mulighederne for via et forældresamarbejde, at etablere tilsvarende ordninger, hvorefter politikerne ville tage stilling til, hvorvidt man i lighed med Tåsinge og Thurø kunne give et tilskud til driften af et sådan klubtiltag. Organisering af det fremtidige arbejde Administrationen havde punkter på dagsordenen, der skulle sikre det fremtidige dialogsamarbejde. Der var utilfredshed fra nogle borgere vedr. at det var bestemt at skoledistrikterne var udgangspunktet frem for de enkelte foreninger, og at man fandt en løsning med en tovholder og kommunikationsansvarlig for bureaukratisk. Det blev understreget fra administrationens side, at nærdemokratiudvalget på baggrund af det store borgermøde på Sundhøjskolen i februar, havde valgt skoledistrikterne som lokalinddeling. Det har bestemt ikke været hensigten at opbygge et bureaukratisk lokalnetværk, var svaret fra administrationen. Den eneste interesse udvalget og administrationen har, er at sikre den fremtidige dialog mellem lokalområdet og politikerne, således at der med den bredest mulige forankring i området, via en lokal kommunikationsansvarlig sikres en koordination mellem administration, politikere og borgere, således at den løbende information, kommunikation og oplysning let kan findes og udvikles på det elektroniske medie Svendborgbloggen. Desuden at der via en lokal tovholder sikres en gensidig forberedelse af de kommende dialogmøder i samarbejde med administrationen. Da administrationen vurderede, ikke at kunne komme igennem med sine forslag, valgte udvalget at tage punktet tilbage i udvalget, hvorfor en ordning vedr. den fremtidige organisering udestår for området Egense Rantzausminde. Referent: administrationen

bol d - - Badminton - Volleyballonscenter Egense / Rantzausminde Idrætsforening har følgende aktiviteter: Motionscenter: Motionscenter i Rantzausmindehallen med mange gode træningsmaskiner. Gymnastik: Forskellige hold til børn, kvinder og mænd. Fodbold: Fodbold for piger, drenge, kvinder og mænd i alle aldre. Badminton: Træning for børn og voksne mandag og onsdag. Håndbold: Håndbold for piger, drenge, kvinder og mænd i alle aldre. Tennis: Grus i Svendborg. Kunstgræs/lys ved Rantzausmindehallen. Volleyball: Vi spiller volleyball hver onsdag i Rantzausmindehallens gymnastiksal. Kom og prøv en aktivitet gratis, for at se, om det er noget for dig. Flere informationer på WWW.ERIF.DK eller Ulrik Banke på tlf: 20802727

Egense Skole fylder 100 år i 2008 Egense Skole fylder 100 år den 11/11 2008. Skolen blev bygget i en tid, hvor der var fokus på at forbedre de fysiske rammer for undervisningen. Således opfyldte skolen de nye normer med hensyn til dagslys og ventilation og blev udviklet efter mønstetegninger af arkitekten Christian Turén. Skolen blev tegnet af arkitekt Mindedahl-Rasmussen (Håndværkerskolen i Ollerup). Skolen, som blev opført med to klasselokaler og to lærerboliger, afløste den oprindelige Egense Skole som var i nabobygningen. Egense Skole blev nedlagt i 1964, hvor eleverne blev flyttet til Rantzausminde. Skolen blev solgt i 1995 til de nuværende ejere og fredet i 1998 i forbindelse med en temagennemgang af alle landets bevaringsværdige landsbyskoler.

Klippet fra Svendborg Avis, den 12/11 1908: Egense Nye Skole Indvielsen! I går vajede flagene i Egense i anledning af indvielsen. Kl. 2 fyldtes lokalerne med børn og forældre, håndværkere og sogneråd. I det ene skolelokale foregik den højtidelige indvielse, man begyndte med salmen Til himlene rækker. Sognerådsformand Eriksen byder alle velkommen, særlig Provst Olrik med frue og den nye lærerinde Frk. Nørregård. Provst Olrik - Uvilkårligt mindes jeg idag først den gamle skole - da jeg for snart 25 år siden besøgte den gamle forfaldne præstegård og kirken og den da nye skole, var den noget andet end man var vant til fra Sjælland. Fynboerne må rigtig være foran Sjællænderne på det område tænkte jeg, nu er denne gode skole allerede forældet, og vi står i dag i en lys luftig og i enhver henseende udmærket Skolebygning - i alle mine sogne har jeg nu været med til at indvie skoler, men vistnok ingen smukkere end denne. Dog er naturligvis det arbejde der gøres i den det vigtigste, denne skole bærer sit navn på muren, det ser man ikke så ofte mere - men for eksempel i Kristian den 4. tid var der hyppigt indskrifter som Gudsfrygt styrker Riget den udvortes påmindelse er ikke det væsentligste, men det har sin betydning at man mindes om hvad der er det væsentligste indhold - En god lærer eller lærerinde i den danske folkeskole må, foruden de kundskaber der forlanges have gudsfrygt i hjertet for at personligheden kan sætte sit præg på skolen. Ligeledes gælder det om at der bor kærlighed til fædrelandet - den kærlighed der kommer fra hjertet og går til hjertet, endelig må der være kærlighed til børnene i lærerens hjerte. Alligevel er skolen ikke fuldt ud hjulpet hermed, hvis der ikke bor noget af det samme i forældrenes hjerter - så hjemmene kommer i et godt naturligt forhold til skolen, de må arbejde sammen for børnenes vel for at nå skolens mål - fromme fædrelandssindede dygtige mænd og kvinder som kan bygge vort land vel. Gamle Petersen i den gamle skole var ikke en dygtig lærer hvad kundskaber angik, men han var en dygtig lærer fordi han havde kærlighed til sin gerning, hvad man end forsøgte at få ham til at forklare i religion, tog han altid sit udgangspunkt i Paradis. Han var en god lærer og vejleder for børnene hvad mange vil kunne bevidne. Nu er der kommet ny unge kræfter til denne skole - de har begge et godt ry på sig, og Gud lægge sin velsignelse i at arbejdet må lykkes her til Guds ære og Landets Gavn - så vil det også tjene Egense Sogn til gavn og ære. Hermed være skolen indviet til sin gerning i Guds navn - Amen.