Anders Hundahl Thorupvej 66 Aggersund 9670 Løgstør Dato: 16. januar 2017 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2017-2150 Dokumentnr.: 820-2017-14120 Sagsbehandler: Kim Stadsvold Telefon: 9966 7129 Mail: kst@vesthimmerland.dk Landzonetilladelse på ejendommen Thorupvej 66, Aggersund, 9670 Løgstør Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens 35, til at opføre en 246 m 2 stor rundbuehal på ejendommen Vestergårdsvej 5, Aggersund, 9670 Løgstør matr.nr. 1f Thorup By, Aggersborg. Redegørelse På ejendommen beliggende Vestergårdsvej 5 - som ejes sammen med landbrugsejendommen Thorupvej 66 blev de øvrige bygninger nedrevet i 2011 og der har frem til branden i 2016 stået en ca. 350 m2 stor rundbuehal med stålplader. Der søges nu op genopførelse af en 246 m 2 ny rundbuehal i stålplader til erstatning for den nedbrændte hal. Du har efterfølgende oplyst, at der fortsat er erhvervsmæssig behov for en hal på ejendommen, idet hovedparten af det samlede landbrugs jorder ligger vest for Vestergårdsvej 5 mens landbrugets øvrige bygninger er placeret længere mod øst på Thorupvej 66. Begrundelse Ejendommen ligger i område der i Kommuneplan 09 er udpeget til kystnærhedszonen kystområde A. Kystnærhedszonen er en særlig planlægningszone, som omfatter alle kystarealer i ca. 3 km's afstand fra kysten i både landzone og sommerhusområder. Kystnærhedszonen er i Vesthimmerlands Kommune underinddelt i kystområde A, kystområde B og kystområde C. Kystområde A består af de ubebyggede arealer indenfor kystnærhedszonen, som er kystvendte. Kystområde A er ofte sammenfaldende med andre udpegninger, herunder fredede områder, internationale naturbeskyttelsesområder, særlige naturområder, naturområder, områder med særlig landskabelig værdi, geologiske værdifulde områder, kirkebeskyttelseszoner og værdifulde kulturmiljøer. Postadr.: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tel. 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk
Jf. retningslinje 9.1.1 i kommuneplanen for kystnærhedszone A skal disse områder som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv., som ikke er afhængige af kystnærhed. Endvidere ligger arealet hvor hallen skal genopføres i den yderste periferi af kulturmiljøet omkring Aggersborg som er udpeget i Kommuneplan09. Jf. retningslinjen 12.1.1 gælder, at inden for de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Da der er tale om genopførelse efter brand finder Vesthimmerlands Kommune, at der godt kan gives tilladelse til genopførelsen af rundbuehallen, der i øvrigt er ca. 100 m2 mindre end den nedbrændte hal. Tilladelsen er givet på betingelse af, at: Det ansøgte opføres som vist og beskrevet i ansøgning modtaget af Vesthimmerlands Kommune d. 23.12.2016. Rundbuehallen der opføres beklædt med metalplader opføres i dæmpede jordfarver og ikke reflekterende materiale. Der er ikke foretaget naboorientering idet der er tale om genopførelse efter brand med samme placering og bygningsstil og en ca. 100 m 2 mindre bygning end den nedbrændte. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Klageregler: Afgørelsen forventes offentliggjort på www.vesthimmerland.dk/landzonetilladelser den. 16.01.2017. Afgørelsen kan inden 4 uger fra annonceringsdagen påklages efter reglerne i vedlagte klagevejledning. Klage kan indgives af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Tilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb. Såfremt der kommer klage over landzonetilladelsen, har klagen opsættende virkning, hvilket betyder, at I ikke kan udnytte tilladelsen, før Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort klagesagen. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen ikke har opsættende virkning. For klager der indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet skal der betales et gebyr, jf. vedlagte klagevejledning. Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør og I vil blive underrettet om eventuelle klager. Vær opmærksom på at landzonetilladelsen ikke må udnyttes uden en byggetilladelse. Byggetilladelsen behandles særskilt. Side 2 af 5
Med venlig hilsen Kim Stadsvold Seniorplanlægger Kopi af tilladelsen er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening vesthimmerland@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk Vesthimmerlands Museum bhn@vmus.dk Side 3 af 5
Vejledning om klagemulighed ved Natur- og Miljøklagenævnet Gælder klager over afgørelser i henhold til planloven, miljøvurderingsloven og VVM-bekendtgørelsen. Du kan finde flere oplysninger på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Hvad kan du klage over? Du kan klage over alle kommunens afgørelser. Ved nogle typer afgørelser kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Ved andre afgørelser kan du kun klage over retlige forhold. Ved landzoneafgørelser, afgørelser om ekspropriation eller VVM-tilladelse til påbegyndelse af et VVMpligtigt anlæg kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse. Dette gælder både, hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. Ved alle andre afgørelser end de tre ovennævnte kan nævnet kun behandle retlige spørgsmål. Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har nævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Eksempler på afgørelser, hvor du alene kan klage over retlige forhold er: vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVM-redegørelser, miljøvurderinger. Retlige forhold er blandt andet: om planen er vedtaget i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg eller en plan forudsætter VVM-vurdering eller miljøvurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebe-handling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? Følgende er berettiget til at klage: Ansøgeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald Nationalparkfonde oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer. Hovedformålet med forenin-gen/organisationen skal være beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væ-sentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. En betingelse er, at forenin-gen/organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljøministeren Side 4 af 5
Hvornår kan du klage? Du kan klage inden 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentliggjort regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes fristen fra den dag, hvor klager er blevet bekendt med afgørelsen. Hvordan kan du klage? Du skal sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk søg efter Klageportal. Hvilken betydning har det, at du klager? Hvis du klager rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre nævnet bestemmer andet. Andre klager over for eksempel vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVMredegørelser, miljøvurderinger. har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da nævnet kan ændre afgørelsen. Hvad koster det at klage? Det koster 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver gebyret via Klageportalen. Det koster ikke noget at klage over afgørelser vedr. ekspropriation og aktindsigt. Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, hvis du ikke er klageberettiget eller hvis Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Kan du lægge sag an? Du kan indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er meddelt eller offentliggjort. Uanset om der anlægges retssag er man forpligtet til at rette sig efter nævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet. Side 5 af 5
NB. Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Udskrevet: 12/23/2016 4:17:37 PM Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:500 Cowi, Vesthimmerlands kommune