Fremgang i shoppingcentrenes salg



Relaterede dokumenter
Danmarks Bedste Shoppingcenter

Shoppingcentrene bliver stadig mere populære hos danskerne

Shoppingcentrene rykker fra

Salget er på vej tilbage til centrene

Danmarks Bedste Shoppingcenter 2017 Frederiksberg Centret og Spinderiet

Danmarks Bedste Shoppingcenter 2015

Nye tal viser positive tendenser

Fald i shoppingcentrenes omsætning i 3. kvartal

Trods nyt fald i omsætning er der håb forude

Flere kunder i centrene, men afdæmpet udvikling i salget

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

12, ,

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/ Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Kunderne søger fortsat mod centrene

Fremgangen har bidt sig fast

Forbrugslysten lader vente på sig

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Shoppingcentrene fortsætter med vækst i salget

Væksten lader vente på sig

GENERALFORSAMLING SHOPPING SVENDBORG 3. april 2018

Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Kunderne holdt igen i 2009

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

NCC Property Development A/S

Danmarks Bedste Handelsby

KLOSTERPARKS ALLÉ 10, 4100 RINGSTED BLIV EN DEL AF RINGSTEDET OG DEN POSITIVE UDVIKLING

Sillebroen Frederikssunds nye center skyder i vejret Udlejningen nu oppe på næsten 70 procent

Indbydelse. Seminar om affald som ressource

Temamøde 19. september 2012

Nyt butikscenter i Frederikssund

Tøjbranchen i Danmark

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Mere afdæmpet vækst i centrene

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Det handler om ildsjæle

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Forsigtigheden vil ikke slippe taget i kunderne

Erhvervsmægler Nybolig Erhverv Odense. Cortex Park

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Unik. central. beliggenhed

Markedsføring & Kommunikation. Værdien i et stærkt samarbejde

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Detailbarometer, oktober 2013

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

De positive salgstal lader vente på sig

UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt

Det går godt for dansk modeeksport

Danmarks Bedste Handelsby

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Grundejerforeningen Vestbo Jyllinge

ELLE Style Awards 2013

Festival kataloget 2013 er på gaden

Byggeri med visioner

Bloggigant køber Mascha Vangs millionvirksomhed: Blognetværket Blogly bliver en del af Bloggers Delight

,, I perioden ,, En væsentlig. Cafeerne får nye kunder har cafeerne. flere kunder, mens branchen

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

Sensommerhilsner til jer alle sammen

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Digitale Netværk... 3 Abribus... 4 Railboards... 5 Retail & Convenience... 6

PARTNERSKABS- PROGRAM

NOCA Årsberetning 2015

Unik central beliggenhed

UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE SIG I KGS. LYNGBY

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Black Friday forventes at slå rekorder igen i år

Detailbarometer November 2010

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober Nyhedsbrev nr. 1

Nu kan du ikke. på ude og inde. mærke forskel. 3 introducerer Mobilt Bredbånd, der er lige så hurtigt som din opkobling inde på kontoret.

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

KAN DU SE DINE VARER HER?

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Centrenes salg i 2013 levede ikke op til forventningerne

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

Vil du være en del af international ArtWeek?

TK Development og CapMan er nye partnere i Ringsted Outlet

skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

Turismestrategi

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

Generalforsamling 2010

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Borgerpanelundersøgelse maj 2018

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Transkript:

Fremgang i shoppingcentrenes salg Omsætningen i de Steen & Strøm-administrerede shoppingcentre steg i dette års andet kvartal. Dermed trodsede centrenes kunder den generelle afmatning i danskernes privatforbrug i denne periode. Trods en generel tilbageholdenhed i danskernes privatforbrug oplevede shoppingcentrene fremgang i 2. kvartal 2011. Nye tal fra Steen & Strøms Centerbarometer viser, at salget i andet kvartal i år steg med tre procent. Og med et fornuftigt salg i juli ser tendensen ud til at fortsætte. Tallene stammer fra Centerbarometeret, som kvartalsvist opgør omsætning og kundetal for de 16 centre under Steen & Strøm management. Selv om en væsentlig del af stigningen skal tilskrives påskehandelen i april, er det alligevel meget tilfredsstillende igen at opleve en stigning i omsætningen i vores centre. Ikke mindst i lyset af de sorte skyer, der bliver ved at svæve rundt over både dansk og international økonomi, siger Claus Tüchsen, Marketing Director i Steen & Strøm Danmark. Maj måned gav også et lille plus i salget, og han glæder sig desto mere over kvartalets positive udvikling, da den trodser det generelle fald i danskerne private forbrug i samme periode. Positive kundetal Mens tallene for omsætningen de senere år har svinget op og ned, er der større stabilitet i kundetallet. Ifølge Centerbarometeret har to procent flere kunder besøgt centrene i årets andet kvartal i forhold til samme periode sidste år. Og tendensen er fortsat i juli måned med en stigning på 2 procent. Set over hele perioden viser kundetallene nogenlunde status quo. Det vil sige, at kunderne tager på shoppingtur i centrene lige så ofte, som de plejer, men altså også, at de ikke helt tør trodse krisestemningen og hver især lægger lidt færre varer i indkøbskurven eller i hvert fald billigere varer. Yderligere kommentarer fås hos Marketing Director Claus Tüchsen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 40. Fremgangen i omsætningen i shoppingcentrene i andet kvartal ser ud til først og fremmest at skyldes et opsparet behov blandt kunderne for at få nyt tøj og nye sko o.l. I hvert fald er stigningen i salget i denne varegruppe beklædning, sko og tilbehør på seks procent i forhold til samme periode sidste år. Udvalgsvarer i almindelighed solgte fire procent mere, mens dagligvarer scorede lavest med nulvækst i omsætningen i forhold til 2010. Tilsammen giver det altså en stigning i centrenes salg på tre procent. De tre procents vækst i andet kvartal opvejer imidlertid ikke faldet i første kvartal på seks procent. Derfor ender det samlede resultat for 1. halvår 2011 med en lille tilbagegang på en enkelt procent. Dette tal dækker over et fald i dagligvareomsætningen på fire procent, mens udvalgsvaresiden er på niveau med samme periode sidste år. For varegruppen beklædning/sko er der tale om en lille stigning på en procent. De positive tal i andet kvartal er foreløbig fulgt op af fornuftige salgstal også for juli måned. Det giver grundlag for at bevare en vis optimisme i forhold til udviklingen i omsætningen for resten af 2011. Også selv om valgkamp, den europæiske gældskrise og de øvrige negative træk i den internationale økonomi kan risikere at trække udviklingen i en negativ retning, siger Claus Tüchsen. Læs også om bl.a.: Stjernearkitekter tegner Danmarks største citycenter side 2 Bruun s Galleri trodser krisen. side 4 To kendte modebrands til City Vest side 5 Strøm på de firehjulede i Field s Shoppingcenter side 7 Vær online mens du shopper.. side 9 Steen & Strøm Danmark udvikler og driver 16 butikscentre i Danmark og er en del af norskejede Steen og Strøm, der er Skandinaviens største centerudvikler og -manager med 42 centre i Skandinavien. Centrene, hvoraf de 13 drives for Danica Pension, har et samlet udlejningsareal på ca. 550.000 m² og rummer mere end 1.000 butikker. Du kan på hjemmesiden www.steenstrom.dk finde yderligere oplysninger om os, herunder hvilke centre, vi driver og udvikler.

2 Stjernearkitekter tegner Danmarks største citycenter Steen & Strøm Danmark præsenterede i dag det rådgiverteam, der skal skabe Danmarks største citycenter med 100 butikker i Odense midtby. Projektet har internationalt format og ledes af det engelske arkitektfirma Benoy London har Westfield, Berlin har KaDeWe, og snart vil Odense lægge bymidte til et citycenter, der på sin helt egen måde vil sætte nye standarder. På et møde på Odense rådhus i dag præsenterede centerudviklingsselskabet Steen & Strøm Danmark, sit hold af rådgivere, ledet af det engelske arkitektfirma Benoy, der skal skabe Danmarks største citycenter i synergi med bymidtens eksisterende handelsliv. Planen er, at centret inden for en fireårig periode skyder op af jorden på slagterigrunden for enden af byens gågadeområde. Byggepladsen ligger tæt ved Odense Station, hvor flere lokalplaner har været i spil, siden byens slagteri blev revet ned. I foråret 2011 blev grunden erhvervet for 240 millioner kroner af Steen & Strøm Danmark, der i forvejen ejer og driver en række af landets største shoppingcentre. En ny generation af shoppingcentre - Vi har haft kig på grunden i lang tid som den perfekte ramme for at trække de nyeste tendenser inden for centerbyggeri til Danmark, både hvad angår arkitektur, design og butiksmix. Vi vil gerne overraske og tale til sanserne, og at det er lykkedes at friste en så markant tegnestue som Benoy til projektet, er vi meget glade for, siger udviklingsdirektør Karen Nielsen fra Steen & Strøm Danmark. Centret vil med sine 42.000 kvadratmeter blive Danmarks største citycenter med 100 butikker og 1.700 parkeringspladser. Dertil vil centerudviklingsselskabet forestå byggeriet af et kontorkompleks. De særlige Benoy-kompetencer Valget af Benoy beror dels på tegnestuens store erfaring fra centerbyggerier over hele verden, dels de helt særlige Benoy-kompetencer: Dynamisk integration af historik, etnicitet, bymidtekultur, transportmønstre og kommercielle aktiviteter. - Det er mange aspekter, vi skal kombinere her, og det er en spændende udfordring, som byens borgere vil forvente sig meget af. For os er det afgørende for kvaliteten af et bymiljø, at arkitekturen skaber rum for oplevelser og aktiviteter. Publikum skal kunne lide at opholde sig her, også når de har fri, siger arkitekt Mike Wilson-MacCormack fra Benoy.

3 Kommercielt anker for Kongensgade Ifølge Mike Wilson-MacCormack skal det nye citycenter fungere som kommercielt anker for det eksisterende handelsliv i bymidten og udgøre en port til gågaden, når man ankommer med tog, bus eller bil. Det skal være et levende og interessant urbant miljø, hvor bygningerne skal tale sit eget arkitektoniske sprog. Tegnestuen lægger vægt på en komfortabel til- og frakørsel og rigelige p-pladser og løfter gerne en flig for fremtidsvisionen, der blandt andet rummer et tematisk mix af butikker og et nyt og overraskende centermiljø, der skal være med til at skærpe shoppingoplevelsen. Senest har Benoy trukket stregerne for Londons nyåbnede shoppingcenter Westfield, der betegnes som et af Europas mest nyskabende. aarhus arkitekterne bliver co-arkitekt Til at sikre projektets danske forankring har Steen & Strøm Danmark valgt aarhus arkitekterne med arkitekt Søren Byriel i spidsen. Tegnestuen har flere shoppingcentre på referencelisten og bliver én af Benoys tætte samarbejdspartnere. Søren Byriel er begejstret: - Det er et superspændende og ambitiøst projekt, både hvad angår kompleksitet og trafikale udfordringer, og når vi dertil skal være med til at udvikle et helt nyt koncept for shopping i samarbejde med et af Europas bedste arkitekthuse, ja, så kan det ikke være bedre, siger han. Grontmij A/S projekterer Projektering og konstruktion vil ingeniører fra Grontmij A/S s Odense-afdeling stå for. - Projektet bliver Region Syddanmarks største og vil færdiggøre byen mod banegårdsarealet, og det er en løsning, vi oplever stort savn af i bymidten, hvor vi selv har kontor, siger projektansvarlig Per Christensen. - Samtidig sætter bygherre helt nye standarder, når det gælder miljø og bæredygtighed. Målet er, at centret ikke bruger anden energi end det, det selv producerer, og kommer vi i mål med dén ambition, bør vejen være banet for en miljøcertificering, der løfter centret op i en helt ny kategori, siger Per Christensen. Bygherrerådgiver: Moe og Brødsgaard Tilknyttet projektet bliver endvidere Moe og Brødsgaard. Det rådgivende ingeniørfirma bliver bygherrerådgiver og har før arbejdet sammen med Steen & Strøm Danmark. Et valg, projektchef for Steen & Strøm Danmark, Per Hald, er glad for. Per Hald får ansvar for den daglige proces og ledelse af aktiviteterne i Odense. - Moe og Brødsgaard og vi kender hinanden godt, ligesom flere i teamet har fælles erfaringer fra tidligere projekter. Så her er både bygherre og projekt i trygge hænder, siger han. Lokalkendt arkitekt på holdet Som holdets fjerde rådgiver-ben har Steen & Strøm Danmark valgt Skovhus Architects A/S med Kim Skovhus i spidsen. Kim Skovhus har et indgående lokalkendskab til Odense og især visionerne for slagterigrunden, som tegnestuen har arbejdet med af flere omgange. Med Kim Skovhus får projektet tilknyttet en erfaren samarbejdspartner, når det gælder kontakt til myndigheder og lokale institutioner. Centerprojektet skal nu færdigudvikles og lokalplaner på plads. Udlejningsaktiviteterne påbegyndes snart, og byggestart forventes i løbet af 2012 med en byggeperiode på 2-3 år. Billedtekst Holdet bag det nye citycenter i Odense. Fra venstre: Robert Bishop og Mike Wilson-MacCormack (Benoy), Per Hald (Development Manager, Steen & Strøm Danmark), Karen Nielsen (Development Director, Steen & Strøm Danmark), Per Christensen (Grontmij), Rasmus Jensen (Grontmij), Henrik Carl Meding (Moe & Brødsgaard), Lars Boch (Moe & Brødsgaard), Kim Skovhus (Skovhus Architects) og Søren Byriel (aarhus arkitekterne). Photo: Johnny Anthon Wichmann. Yderligere kommentarer fås hos Development Director Karen Nielsen, Steen & Strøm Danmark A/S, på tlf. 41 90 02 72 eller Development Manager Per Hald, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 73.

4 Bruun s Galleri trodser krisen I en tid hvor den danske detailhandel set over ét jamrer en del, har de i Bruun s Galleri svært ved at få armene ned. Her er der nemlig ikke megen krise at spore, da det samlede salg i butikkerne fortsætter ad vækstsporet - med trecifrede indekstal for både kunder og omsætning. Dermed kan de i det århusianske citycenter glæde sig over konstant vokseværk siden 2006. Center Manager Ulrik Petersen er både glad og stolt over fremgangen. Og han mener, at forklaringerne på den blandt andet skal findes i centrets effektive marketingplatform, flere og mere spændende events samt en kontinuerlig forbedring af butiksmixet. Senest har et tættere samarbejde med Aarhus Festuge bl.a. betydet, at Bruun s Galleri for første gang kan tilbyde sine kunder arrangementer, som er led i det officielle festugeprogram. I år gælder det et besøg af stand-up eren Martin Veltz, der har premiere på sit første soloprojekt i kælderen under Bruun s Galleri. Samarbejdet med Festugen cementerer Bruun s Galleris position som centralt omdrejningspunkt for detailhandlen i Aarhus. Et af de første arrangementer i Bruun s Galleri i anledning af Aarhus Festuge var Tacit Group, der optrådte live 28. august med deres egen digitale musik fra de bærbare pc'er TDC åbner i Bruun s Galleri Fra denne måned er Bruun s Galleri stedet at gå hen for kunder, der er på jagt efter en ny telefon eller har brug for et godt råd om et nyt abonnement til mobilen. Med TDC s åbning af en ny butik i september bliver telesektoren stærkt repræsenteret i det århusianske bycenter, da det i forvejen rummer andre stærke udbydere på markedet såsom teleselskabet 3 og Telenor. Yderligere oplysninger fås hos Ulrik Petersen, Center Manager i Bruun s Galleri på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 26.

5 To kendte modebrands til City Vest To af modebranchens mest kendte brands har indtaget City Vest og starter begge deres åbningskampagner den 1. september. Den ene butik er Mr. til herrerne og den anden er Gina Tricot til kvinderne. Begge butikker er et fint supplement til dem, der findes i City Vest i forvejen. Mr. kommer med kendte kvalitetsmærkevarer fra store mærker som fx Boss, Tiger og Signal. Og Gina Tricot kommer med sit tøj og tilbehør fra egne designere, der er populært især blandt de lidt yngre kvinder. Bag Mr. butikken står Jesper Hannesbo og Peter Høje Kristensen, der også driver butikken i Aarhus centrum. Og de glæder sig til at tage springet til vestbyen. City Vest er et sted, hvor der sker en hel masse. Og vores butik vil passe perfekt ind blandt de eksisterende herretøjsbutikker. Vi satser på at føre et bredt udbud af mærker, så vi både har de dyre og mindre dyre mærker. På den måde vil der være noget for alle kunder, siger Jesper Hannesbo. På samme etage som Mr. flytter også den svenske modekæde Gina Tricot ind. Kæden er nordens hurtigst voksende og har opbygget sit koncept, så der hver uge kommer nye varer og hele tiden bliver ændret på butikkernes udseende. På den måde oplever kunderne altid noget nyt uanset, hvor tit de kommer igen. Yderligere oplysninger fås hos Claus Brændgaard, Center Manager i City Vest på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25. Åbning med succes for Telia i Bryggen Allerede få dage efter åbningen kan den nye Telia-butik i Bryggen berette om en forrygende start. "Det var dejligt at kunne byde kunderne inden for i den helt nye butik. Og vi fik en fantastisk start med en åbningsfest, der blev en stor succes og gav et flot resultat, fortæller Henrik Rasmussen, butikschef i Teliabutikken. Han tilføjer, at man hos Telia er glade for at kunne åbne butik i Bryggen, fordi det er et populært sted at komme for byens shoppere. Hos Telia kan kunderne få vejledning om alt inden for mobiltelefoni, bredbånd og digitalt TV samt finde masser af nye produkter og smart tilbehør. Yderligere information fås hos Bente Nissen, Center Manager i Bryggen, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 24.

6 Sjove oplevelser med affald Skrald, kunst, oplevelser samt bedre og billigere affaldssortering kan sagtens gå op i en højere enhed. Og det kommer det snart til i shoppingcentret Field s, hvor centret sammen med virksomheden Resumers sætter et nyt, spændende projekt i gang. Bag virksomheden står designeren og tøjmanden Klaus Samsøe og René Crone, ekspert i oplevelsesbaseret formidling. Tanken med projektet er at få sorteret alt affald fra butikker og kunder i Field s bedre til gavn ikke blot for centrets økonomi, men også for dets CO2- regnskab. Og så skal det vise potentialet i at se på affald som en ressource. Det sidste skal ske ved, at Resumers gennemgår alt affaldet for at pege på muligheder for genanvendelse. I processen vil der være fokus på, hvordan kunst og oplevelser kan hjælpe til bedre affaldssortering, og hvordan affaldet kan bruges til at frembringe nye produkter og kunstværker. Hertil omdanner Field s sin sorteringsstation til et område, hvor oplevelser og genbrug er i centrum, og hvorigennem både butiksansatte og servicepersonale motiveres til at sortere affaldet bedre. I den udstrækning det lykkes at omdanne affaldet til nye produkter, vil disse kunne ses af shoppingcentrets kunder på en udstilling i Field s, og for nogles vedkommende kunne købes i en pop-up butik. Kunderne bliver også inddraget i projektet, på den måde at de får mulighed for selv at være med til at skabe nye produkter ud af affaldet på en workshop. Desuden holdes en konference eller et seminar i Field s, der skal formidle resultaterne af projektet til virksomheder og andre med interesse i affald som en ressource, og hvordan man skaber en økonomisk upside ved at bruge oplevelser til at sortere affald bedre. Efter processen i Field s er det tanken, at lignende affaldsprojekter skal gennemføres i resten af Steen & Strøms centre. Projektet i Field s er støttet af CKO, Center for Kommunikation og Oplevelser. René Crone og Klaus Samsøe Yderligere information fås hos Elisabeth Jensen, CR Coordinator i Steen & Strøm Centerdrift A/S, på tlf. 70 10 55 05/41 90 01 88.

7 Strøm på de fire-hjulede i Field s Shoppingcenter Fra lørdag den 10. september kan ejere af el-biler udnytte tiden, mens de shopper, til at få tanket gratis op i P-kælderen under Field s. Her har Skandinaviens største shoppingcenter nemlig fået opstillet fire ladestandere til nutidens og fremtidens biler. Et eksempel på hvordan ladestandere kan se ud. Den nye service tilbydes i samarbejde med ChoosEV, der står bag Europas største forsøg med el-biler. Og hensigten er at brede den ud til resten af Steen & Strøms centre så hurtigt, det lader sig gøre. I anledning af den gode nyhed til bilisterne sætter Field s samme dag fut og fokus på el-drevne køretøjer med forskellige events. To motorcykler og to Segways vil køre rundt i centret, hvorefter de mest frygtløse kunder selv kan få en tur på en Segway på en afspærret bane i centret. Desuden kan man få et grundigt kig på en af de mere smarte el-biler, sportsvognen Tesla Roadster, og høre en ægte el-bil fan, Mikkel Svendsen, fortælle om sine erfaringer med at køre den slags. Endelige stiller ChoosEV fire el-biler op, som Field s-kunderne selv kan prøve. Tidspunktet for åbningen af ladestanderne er ikke helt tilfældigt. Det er lagt om lørdagen i den weekend den 10. og 11. september hvor det store Øresundsrally køres af stabelen. Det er et nyt tilbagevendende arrangement, der skal være med til at sætte Øresundsregionen på verdenskortet. I samme weekend afholdes også Grønne Erhverv Electric Streetrace. Begge race er for både el- og benzinbiler og har Københavns Kommune, virksomheder og organisationer blandt arrangørerne. Seniorrådgiver Jacob Hartmann fra Grønne Erhverv i Københavns Kommune er begejstret for Field s fokus på el-biler: Det er opløftende at se en stor københavnsk virksomhed som Field s arbejde med at gøre København klar til el-bilernes indtog. El-bilerne larmer og forurener mindre og er helt afgørende for en ren storby, siger han. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

8 Mere kaffe og afslapning i Randers Kunderne i Randers Storcenter kan nu glæde sig til endnu en mulighed for at kunne slappe af med en kop kaffe eller få stillet sulten mellem indkøbene. Om få dage bliver dørene nemlig slået op til en ny café i centret, der hedder Café Wilhelms. Nyheden skyldes et stort ønske fra både kundernes og centerledelsens side. For eksempel viste den seneste kundeundersøgelse fra november 2010, at et ekstra kaffe- og spisested var noget, som centrets kunder vægtede højt og samtidig syntes, at der var behov for. Siden har centerledelsen været ude og afsøge markedet grundigt og talt med flere mulige café-lejere. Ønsket var at finde én, som kunne leve op til den moderne danskers krav i forhold til både koncept, design, service og menu. Derfor faldt valget på Café Wilhelms, som nu glæder sig til at byde kunderne i Randers Storcenter velkommen. Nye lækre lounges Hvis man blot trænger til at hvile fødderne på shoppeturen uden nødvendigvis at drikke kaffe har Randers Storcenter også etableret flere og bedre siddemiljøer på vejen rundt i centret. Det er blevet til seks lækre og moderne siddeområder, som kunderne kan finde både ved indgangene og i nærheden af centertorvet. Konceptet for disse lounges er skabt i samarbejde med Ambiente og har en stærk lokal forankring inspireret af området omkring storcentret. Derfor vil kunderne ved hvert siddeområde kunne nyde flotte billeder fra bl.a. Randers Fjord og anden natur, der ligger i nærheden af centret. Yderligere oplysninger fås hos Ulrik Petersen, Center Manager i Randers Storcenter på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 26. Field s forkæler børnene Field s er godt på vej til at blive et rent paradis for alle friske piger og drenge. I denne tid åbner hele to nye butikker for de mindste i Skandinaviens største shoppingcenter. Legetøjhuset Den ene er Legetøjshuset Danmark, der lokker de små med en facade, der er bygget op som selveste Pippi Langstrømpes hus. Butikken tilbyder legetøj i god kvalitet, primært trælegetøj. Og det til en pris, der er til at betale. Især har den et stort og spændende sortiment i serien af Pippi Langstrømpe-produkter. Hamleys Den anden nyhed til børnene er Hamleys. Navnet vil være kendt af mange, der har besøgt den enorme seksetagers legetøjsbutik i London. Andre vil komme til at lære den at kende i Field s, hvor proportionerne nok vil være mindre, men udseendet og sortimentet ikke mindre fortryllende. Hamleys i Field s tilbyder et stort sortiment af deres eget udvalg af legetøj og spil samt mange andre førende mærker, såsom Lego, Barbie, Brio, Playmobil, Lamaze, Steiff, Corolle, DR produkter, Spiegelburg og mange flere. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

9 Vær online mens du shopper Hvad enten man vil tjekke mails indimellem sine butiksbesøg eller se nyheder på pc en over en kop kaffe på en café, kan det fra nu af ske kvit og frit i Steens & Strøms shoppingcentre over hele landet. Fra slutningen af august er der både nem og gratis wi-fi adgang til alle kunder. Og åbningstiden i cyberspace følger butikkernes. Vi vil gerne yde vores kunder en endnu mere personlig service, end vi gør i forvejen. Og med de muligheder, som wi-fi, mobiler og internettet rummer i dag har mange en forventning om, at det er nemt, enkelt og hurtigt at komme på. Og de ønsker vil vi gerne imødekomme. Både af hensyn til de, der kommer her for at møde kunder på en café og de, der kommer for at handle eller for at mødes privat med hinanden, siger Claus Brændgaard, Center Manager i Steen & Strøm Danmark. Allerede nu kan kunderne bruge nettet til at linke direkte op til butikkernes hjemmesider, mens de handler, eller til centrets, så de nemt kan finde rundt og få et hurtigt overblik over events og andre nyheder. Lige om hjørnet venter en udbredt brug af apps og QR-koder m.m., som også kan udnyttes. Og alt sammen er det kun starten på en lang udvikling, som vi gerne vil være på forkant med for at gøre shoppingoplevelsen endnu mere spændende for kunderne, siger Claus Brændgaard. Rent praktisk er Steen & Strøms nye online-tilbud til kunderne gjort så nemt og bekvemt som muligt. Det vil sige, at man kun en enkelt gang skal sige ja tak, når man går på et centers netværk. Næste gang man kommer, er man på med det samme også hvis det er et andet Steen & Strøm-center, man besøger. Yderligere oplysninger fås hos Claus Brændgaard, Center Manager i City Vest på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25. Bryggen fik en travl sommer Hvis nogen siger, at sommeren plejer at være lidt død rent salgsmæssigt, så er plejer død i hvert fald i Vejle. For her har Bryggen haft en rigtig god sommer med en fremgang i omsætningen i juni på 15 procent og i juli på 10 procent. Ifølge Center Manager Bente Nissen skyldes de fine tal, at Bryggen det seneste års tid har formået at tiltrække en stribe stærke profiler, såsom H&M, Burger King, Jette Riis, Bianco, Selected m.fl. Og i kombination med de øvrige butikker har det givet centret et meget konkurrencedygtigt butiksmix, som har vist sig i stand til at hente kunder ind fra både nær og fjern. Og så gør det heller ikke noget, at det danske sommervejr anno 2011 har været, hvad vi vel godt kan kalde centervejr. For vi ved jo, at folk gerne trækker inden døre, når vejret bliver ustadigt. Og det må vi sige, at det har været denne sommer, siger Bente Nissen. Yderligere information fås hos Bente Nissen, Center Manager i Bryggen, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 24.

10 Tre friske pust i Kolding Storcenter Inden for blot en måned åbner ikke færre end tre nye butikker i Kolding Storcenter. I det nye Friluftsland kan kunderne finde alt det, de behøver for at tage sommerens aktiviteter med ind i efteråret, mens Designersmarket og Moonsoon Accessorize åbner dørene for endnu mere mode. De to første butikker åbnede 25. og 27. august, mens Monsoon Accessorize åbner 29. september. Yderligere oplysninger fås hos Claus Brændgaard, Center Manager i Kolding Storcenter på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25. Skoleelever rykker ind i Field s i et år De fleste har deres gang i Field s, fordi de skal shoppe. Men nogle nu også, fordi de skal i skole. På grund af mangel på plads til eleverne har Ørestad Gymnasium nemlig fået lov at bruge nogle lokaler i shoppingcentret til deres undervisning. Dermed vil 100 skoleelever få deres daglige gang i centret. Og det vil de have fra nu af og resten af dette skoleår. Forklaringen er, at Ørestad Gymnasium de senere år har været Danmarks mest populære og i år har sprængt alle rammer med optagelse af ikke færre end 14 nye 1. g klasser. Og til supplement til de 25 2. og 3. g klasser er det altså mere, end der er plads til. Gymnasiet er normeret til 1.000 elever og har nu 1.150. På sigt vil det kræve en udvidelse af skolen. Men indtil da låner den sig altså ind i Field s i år og næste år måske i den folkeskole, der er ved at blive bygget ved siden af gymnasiet. Rektor Allan Kjær Andersen fortæller til Shopdate, at lokalerne i Field s hver dag vil blive brugt af tre klasser. Og det vil gå på skift, hvem de er. Det er jo nogle utraditionelle lokaler. Derfor vil vi bruge dem til undervisning, der passer hertil. Fx projektarbejde og gruppearbejde, siger Allan Kjær Andersen. Han håber, at der ud af undervisningen i Field s også kommer et øget samarbejde mellem eleverne og den verden, der findes uden for skolen. Det giver en mulighed for at lave nogle projekter, der involverer virksomheder og mennesker i nærområdet. Fx kan eleverne i samfundsfag bruge shoppingcentrets butikker og kunder til deres spørgeskemaundersøgelser, siger rektoren. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

11 Et kulturtilbud til børn Det er sjældent, at udstillinger henvender sig til det absolut yngste publikum. Men det gør den, der kan ses i Field s indtil 6. november. Udstillingen har titlen: Bibiana - Forunderlige Fortællinger fra Hele Verden og er en fantastisk samling af farverige illustrationer fra børnebøger over hele verden. Helt nøjagtigt består den af 123 af de prisvindende værker fra Biennal of Illustration Bratislava en begivenhed, der finder sted hvert andet år og uddeler verdens mest prestigefyldte priser inden for børnebogsillustrationer. Udstillingen i Field s henvender sig især til de 5-11-årige. Og der er udarbejdet undervisningsmateriale til udstillingen målrettet 0. - 5. klasserne. Bag udstillingen står bl.a. tidligere adm. direktør i SAS og nuværende Røde Kors-formand, Susanne Larsen, der siger: Vi har arbejdet hårdt for at få BIBIANA til København og for at kunne slå dørene op for en meget fin udstilling, der henvender sig til de yngre. Hvis vi som samfund skal leve af kreativitet, skal vi begynde hos de nye generationer. Og BIBIANA er en hyldest til fantasien. Udstillingen åbner fredag den 2. september, hvor bl.a. forfatterne Manu Sareen og Iselin C. Hermann og illustrator Roald Als vil være med til at markere dagen på festlig maner med spændende historier, fortællinger og eventyr. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

CENTERBAROMETER - 2. kvartal 2011 Steen & Strøm Danmark A/S - Arne Jacobsens Allé 20-2300 København S - Tlf. 70 10 55 05 Udviklingen i omsætningen 2. kvartal 2011 Centerbarometeret tager temperaturen på detailbutikkerne og skaber overblik over udviklingen i de 16 shoppingcentre, som administreres af Steen & Strøm Danmark. Barometeret er en tilbagevendende service, som Danmarks største centeroperatør udsender hvert kvartal. De Steen & Strøm-administrerede centre gik samlet 3 % frem i 2. kvartal 2011 Trods en generel tilbageholdenhed i danskernes privatforbrug oplevede de Steen & Strøm-administrerede centre en samlet fremgang på 3 % i 2. kvartal 2011. Mens dagligvaresiden er på niveau med samme periode sidste år, viser udvalgsvaresiden og herunder især varegruppen beklædning/sko fine fremgange på hhv. 4 % og 6 %. Selv om fremgangen især dækker over en rigtig god april måned som følge af forskydningerne i påskehandelen, vurderes udviklingen i centrenes salgstal som meget tilfredsstillende. Specielt set i lyset af såvel signalerne i dansk og international økonomi som den store tilbagegang i årets 1. kvartal. Figur 1 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strømadministrerede centre - 2. kvartal 2011. 110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 88 86 84 82 80 Udviklingen i omsætningen 1. halvår 2011 Trods fremgangen i 2. kvartal viser det samlede resultat for 1. halvår 2011 en lille tilbagegang på 1 %, hvilket skyldes det salgsmæssigt meget dårlige 1. kvartal. Tilbagegangen skyldes et fald i dagligvareomsætningen på 4 %, mens udvalgsvaresiden er på niveau med samme periode sidste år. For varegruppen beklædning/sko kan endog konstateres en lille fremgang på 1 %. Der kunne også konstateres en fornuftig udvikling i centrenes omsætning i juli måned. Det giver grundlag for en vis optimisme for omsætningsudviklingen for resten af 2011, selv om problemerne i den internationale økonomi kan risikere at trække udviklingen i en negativ retning. Figur 2 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre - 1. halvår 2011. Excl. Friis, Aalborg (åbnede marts 2010) 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 103 100 104 106 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 99 96 100 101 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories Udviklingen i kundetallene Også fremgang i kundetallet i 2. kvartal 2011 Kundetallet viser en lille fremgang i 2. kvartal og generelt ligger kundetallet fortsat på et stabilt niveau for perioden. Den postive tendes er fortsat ind i juli måned med en stigning på 2 %. Man shopper altså stort set ligeså hyppigt, som man plejer i centrene, men tendensen i specielt kriseårene og i årets første måneder har været, at kunderne putter færre og især billigere varer i indkøbskurven på sine shoppingture. Figur 3 Kundetalsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre - 1. halvår 2011 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 * Ekskl. Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Friis Aalborg, Glostrup Shoppingcenter, Hvidovre C og Ishøj Bycenter. ** Ekskl. Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Glostrup Shoppingcenter, Hvidovre C og Ishøj Bycenter. Nøgletal Omsætningstal for Steen & Strøm-administrerede centre under ét (mia. kr. inkl. moms) år 2010: Omsætning I alt Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 15,4 mia. kr. 5,8 mia. kr. 9,6 mia. kr. 4,0 mia. kr. Kunder Året 2010 Kunder december 2010 74,0 mio. kunder 8,2 mio. kunder Antal butikker excl. service 99 Markedsandel For centre over 10.000 m 2 1200 butikker Ca. 50% 101 1. halvår* 2. kvartal** Centerbarometret bygger på Steen & Strøms månedlige analyser af omsætningstal og besøgstal for 18 danske shoppingcentre. Danica Pension er ejer af 15 centre, mens Steen & Strøm selv ejer Bruun's Galleri, Field's og Bryggen: Amager Centret, City 2, City Vest, Glostrup Shoppingcenter, Helsingør Bycenter, Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Hvidovre C, Ishøj Bycenter, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne, VestsjællandsCentret, Bruun s Galleri, Field s, Bryggen samt Friis, Aalborg City (åbnede marts 2010, men er ikke medtaget i opgørelsen). Pr. 1. juli 2011 udgår City 2 og Amagercentret i den portefølje, som Steen & Strøm administrerer for Danica. ---------------------------------------------------------------------------- Ansvarshavende redaktør Marketing Director Claus Tüchsen Claus.tuchsen@steenstrom.com Side 1 af 1