Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Transkript

1 Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når designet og arkitekturen er nærværende og funktionel for brugerne. Aarhus Arkitekterne er gennem de seneste 22 år vokset via forskellige strategiske opkøb både i Århus og København til i alt 56 ansatte, heraf 50 på tegnestuen i den jyske hovedstad. Tegnestuen spænder over hele feltet; både hospitaler, kontorer, showrooms, boliger, butikscentre, uddannelsesinstitutioner, passivhuse og kulturbyggeri er i porteføljen. For et par år siden besluttede man også at satse mere på design som en ydelse i forbindelse med arkitekturen og etablerede derfor en designafdeling, som industriel designer mdd Torben Madsen står i spidsen for. Eller afdeling og afdeling... Vi dyrker ikke det der afdelingsbegreb, påpeger arkitekt og medindehaver Mogens Kristensen, som har arbejdet i Aarhus Arkitekterne siden virksomhedens start 1. maj For os er det synergien, der er interessant, dét at få tingene til at fungere på tværs. Så nogle gange arbejder måske seks medarbejdere med design, andre gange kun to. Viden er kapital Samarbejde er kodeordet internt og eksternt er det arbejdspladskulturen. Nogle tegnestuer fokuserer på værket, når de løser en opgave. De præsenterer værket. Vi har en anden tilgang, når vi arbejder med at få kunden i centrum. Vi ønsker at udvikle projektet i tæt dialog med bygherre og dennes organisation. Derfor går vi også bagom de ønsker, som bygherren har. Hvad handler det egentlig om. For det er jo den dag, byggeriet er færdigt, det skal bestå sin prøve i brug, understreger Mogens Kristensen og tilføjer: Bygherren skal naturligvis ikke bestemme, hvad god arkitektur er, men får under processen mulighed for at give et kvalificeret modspil til arkitekten. Den samarbejdsånd tegner vores projekter, og den kultur skinner også igennem på tegnestuen blandt medarbejderne. For at understøtte et samarbejdende miljø, har Aarhus Arkitekterne organiseret sig med fem

2 08 Vola Academy kompetencegrupper, der går på tværs af arbejdspladsen og medarbejdernes fagligheder. Der er fx procesgruppen, som udvikler forskellige metoder til at skabe arkitektur samt styringsredskaber, der kan sikre, at den rigtige viden kommer ind i projektet på det rigtige tidspunkt. Der er kommunikationsgruppen, som arbejder med at formidle tegnestuens virke både ud af huset og internt på tegnestuen. Og der er arkitekturgruppen, som sikrer, at diskussionen om arkitektur er nærværende og levende i hverdagen blandt andet ved at få spændende mennesker udefra til at dele ud af deres viden og tanker. Kompetencegrupperne er vores langsigtede investering, forklarer Torben Madsen, det er ikke kompetencer, som kan bruges her og nu, men en viden, der vil bundfælde sig i os for derefter at blive gjort operationel og konkret i kommende projekter. Det er vores kapital. Ja, og det er et forsøg på at få viden til at flyde i organisationen, hvilket er en af de største udfordringer på en arbejdsplads, mener Mogens Kristensen. Struktureret åbenhed Ofte starter tegnestuens projekter med workshopforløb med kunden. Her er det meste åbent i forhold til løsningen, men vel at mærke på den strukturerede måde. For man skal vide, hvor man vil hen, og man skal vide, hvornår de forskellige fagligheder skal spille ind i processen med den relevante viden. Det er meget væsentligt ikke at være fastlåst i starten af processen. Vi har vores ekspertise med, og den skal vi være i stand til at kommunikere til kunden, ligesom vi skal kunne rumme, at kunden også kan have kvalificerede bud. Og det kan være meget svært for eksperter. Ofte sker det jo for både designere og arkitekter, at vi forelsker os i en idé, og så skal der rigtig meget til, før vi indser, at det alligevel ikke er så god en idé, erkender Mogens Kristensen. Men formår du at have åbenheden tidligt i fasen, kan man diskutere

3 andre indgangsvinkler og dét i en kontekst, der er kendt af alle involverede. Derfor er det også afgørende at have rum til kvalificeret viden på de rigtige tidspunkter, inden man har låst sig i en bestemt retning. Også udviklingen af designs kan foregå i en workshop, som det var tilfældet i samarbejdet med Vola, som ønskede design af en tilbehørsserie til det dyre hotel. Vi var sammen i et wellness center, hvor vi samlede viden til de nye produkter og bogstavelig talt gik i bad sammen, smiler Torben Madsen. I de situationer får man som designer en anden rolle end den traditionelle, hvor man går hjem og tegner og så kommer tilbage og præsenterer løsningen. Her bliver vi procesledere og tovholdere, og vi får ikke lov til at fortabe os i vores egen selvforståelse, for der kan komme smadder gode input fra ikke-designere. Input, som vi så samler og bearbejder med vores designfaglighed. Det er ikke vanskeligt at slå stregen i sandet, mener Mogens Kristensen, for: Det handler om styring. Rammerne skal være veldefinerede, og så kan man fylde dem ud. Men for hvert skridt, man tager, skal man kende retningen. Grænselandet mellem design og arkitektur Ambitionen er, at Aarhus Arkitekternes design skal have en synergi og en relation til det, der i øvrigt foregår på tegnestuen. Designet skal ikke være løsrevet fra en arkitektonisk sammenhæng. Livsstilsdesign og design til bordet, er andre bedre til, mener Torben Madsen. Vi tegnede fx efteruddannelsescenteret Vola Academy, og der faldt det så naturligt at gå videre med vandhaner og andet tilbehør. Eller vi tegner et showroom, som afføder design af udstillingsmoduler. Det er stort for os, når en kunde er så glad for et hus, at man også vil betro os at designe produkter enten til deres portefølje eller til selve huset., siger designeren og tilføjer:

4 10 Vola Showromm, Amsterdam Vi er på den måde i grænsefeltet mellem design og arkitektur, hvilket gør det meget spændende at arbejde her. Samtidig betyder dét at have arkitekter og designere i samme hus, at vi kan sikre den røde tråd og den afgørende sammenhæng. Der er ikke tale om en applikation af designet til arkitekturen. Designerne er fra starten inde i den ånd, som et givent projekt har. Samarbejdets nødder Arkitekten og designeren er enige om, at den største nød at knække i et samarbejde er, når kunden ikke er ambitiøs på egne vegne. For der kan du heller ikke få opfyldt din egen ambition og din faglighed, og der skal ikke hoppes over, hvor gærdet er lavest. Det gælder om at få bragt tingene op på et niveau, hvor vi mener, at vi kan komme i mål på den gode måde. Heldigvis møder vi ikke den slags så tit, men det hænder altså, og i de tilfælde er det en enorm udfordring at få skabt en eller anden begejstring hos bygherren og organisationen, siger Mogens Kristensen, som også peger på en anden hurdle: Når der er mange interessenter og beslutningstagere involveret, er der altid nogle, som mener, at man burde have foretaget andre valg. Og når det gælder brugerinvolvering er det helt afgørende at få afstemt forventningerne, så der ikke står nogle skuffede mennesker tilbage, understreger Torben Madsen. Nu skulle de jo sige deres mening, og så bliver resultatet alligevel et andet, end de ønskede. Men det skal ikke være brugerstyret innovation, men brugerdrevet, og vi skal sørge for at gøre klart helt fra starten, at det ikke handler om en ønskeseddel, der på alle punkter kan indfri alle behov og forventninger. Men når først dét er på det rene, oplever vi både sprudlende og givende processer med brugerne.

5 Et byggeri skal bestå sin prøve hver dag Man kan ikke se, når et byggeri kommer fra Aarhus Arkitekternes tegnebord. Der findes ikke en typisk signatur. Og det er i øvrigt heller ikke et mål. Målet er hver gang at opnå en arkitektonisk kvalitet på alle niveauer, så når byggeriet tages i brug, bliver det en god oplevelse hver dag, fastslår Mogens Kristensen og erkender samtidig, at det der med arkitektonisk kvalitet er et lidt fluffy begreb, som kan være til diskussion, men: Når det kommer til stykket, ved man jo godt, hvad det er, når man står overfor et byggeri. Har det en sikkerhed i både det æstetisk smukke og i det funktionelle, er det arkitektonisk kvalitet. Det bedste, jeg kan opleve som arkitekt, er at aflevere et bygningsværk og så efter nogle år få at vide, at den bygning er noget af det bedste folk har oplevet, fordi de føler, at det er deres hus. Så er jeg stolt Vola Academy