19. maj 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er motiveret af den grundlæggende anskuelse, at en landsdækkende offentligt finansieret medievirksomhed ikke bør indgå i konkurrence med private aktører om annoncekroner, ligesom forslaget knytter sig til den principielle holdning, at private annoncører ikke bør finansiere en landsdækkende offentlig medievirksomheds aktiviteter. Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den betydelige opmærksomhed, der i begyndelsen af året har været omkring KNR s konkurrence på reklamemarkedet i forhold til private aktører. I den forbindelse stillede eksempelvis Inatsisartuts Udvalg for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke spørgsmål ved hensigtsmæssigheden af, at en offentlig institution med et betragteligt tilskud fra Landskassen skal indgå i konkurrence med private stationer. Bekymringerne har taget afsæt i den antagelse, at det kan være vanskeligt for private aktører at begå sig i konkurrencen om annoncemidlerne med en offentligt finansieret medievirksomhed. På den baggrund er der indgået forlig om finanslovsforslaget for 2015, hvori det er aftalt, at Naalakkersuisut skal arbejde for, at reklamer fra den 1. januar 2016 ikke længere indgår som led i KNR s finansieringsgrundlag. Dette søges realiseret ved at fremsætte nærværende forslag til inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tvvirksomhed. Forslaget vil således medføre, at reklamer efter den 1. januar 2016 ikke kan indgå som et element i KNR s finansieringsgrundlag. Det er samtidig hensigten at arbejde for, at KNR i finansloven for 2016 kompenseres for nettoindtægten fra reklamevirksomhed, således at forslaget ikke medfører produktionsreducerende konsekvenser for KNR. 2. Hovedpunkter i lovforslaget a) Gældende ret Gældende ret består af inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 radio- og tv-virksomhed og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og tv. Det fremgår af lovens 36, stk. 1, at KNR s virksomhed finansieres gennem tilskud fra landskassen, reklamer, sponsorerede programmer og indtægter ved øvrig virksomhed. Inatsisartut har således bestemt, at KNR skal udøve reklamevirksomhed og dermed indgå i konkurrence med private aktører på markedet, jf. lovens kapitel 6. Det kan samtidig oplyses, at der er tale om bestemmelser, som har været videreført i lovgivningen siden 1. januar 1991 EM 2015/ IKIIN Sagsnr. 2015-1
fra den dagældende landstingsforordning nr. 3 af 17. maj 1990 om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det fremgår endvidere af lovens 27, at reklamer og programmer, der sponsoreres, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i lovens kapitel 6, som indeholder en beskrivelse af bl.a. reglerne for reklamers og sponsoreringers udformning, indhold og placering. At reklamer alene kan indgå i programvirksomheden, jf. lovens 2, er ensbetydende med, at KNR modsat andre medieaktører ikke kan udsende reklamer på internettet, herunder på institutionens hjemmeside, idet sidstnævnte ikke er omfattet af begrebet programvirksomhed. Derudover fremgår det af lovens 45, stk. 2 modsætningsvist, at KNR-radio modsat andre radio- og tvstationer alene må sende reklamer i blokke af maksimalt 5 minutters varighed, ligesom blokkene skal placeres mellem udsendelserne. Desuden er KNR s udsendelse af reklamer reguleret af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og tv. Bekendtgørelsen regulerer både KNR s og andre radio- og tv-stationers anvendelse af reklamer og sponsoreringer i radio og tv. Den indeholder nærmere regler om eksempelvis reklamers identifikation, placering, omfang og indhold. Bekendtgørelsen opstiller desuden krav i forhold til reklamer for særlige produkter og beskyttelse af mindreårige. Endelig fremgår det ligeledes af 6 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juni 2005 om vedtægt for Grønlands Radio (KNR), at reklamer og sponsorering kan indgå i KNR s anden programvirksomhed efter reglerne i loven samt i bekendtgørelsen om reklamer og sponsorering i radio og tv. b) Forslaget Forslaget har til hensigt at sikre, at reklamer ikke fremover indgår som led i KNR s finansieringsgrundlag, idet reklamer fremover ikke vil kunne indgå i KNR s programvirksomhed. Dette er ensbetydende med, at KNR s virksomhed efter den 1. januar 2016 alene kan finansieres gennem tilskud fra landskassen, sponsorerede programmer og indtægter ved øvrig virksomhed. Som det fremgår, berører forslaget ikke KNR s adgang til at kunne lade sponsorerede programmer indgå i institutionens programvirksomhed. Dette er ensbetydende med, at institutionen fortsat kan få tilført visse private midler som direkte eller indirekte tilskud til finansiering af radio- eller tv-programmer. Det skal i den sammenhæng tilføjes, at forskellen på sponsorering og reklamer består i, at der ved sponsorering gives et tilskud til finansieringen af et program, i modsætning til en reklame, hvor annoncøren udelukkende betaler radio- eller tvstationen for at reklamere for annoncørens virksomhed eller for produkter. KNR vil således fortsat kunne modtage et direkte eller indirekte tilskud til finansiering af et program fra en person eller virksomhed mod til gengæld at fremhæve annoncøren eller dennes produkter m.v. 2
Sponsorering består imidlertid alene i en eksponering af annoncøren eller af dennes produkter, hvorimod KNR ikke vil kunne udsende anprisninger af annoncøren eller af dennes produkter m.v., idet der i så fald vil være tale om en reklame. For så vidt angår spørgsmålet vedrørende forslagets forenelighed med de under afsnit 2a om gældende ret nævnte administrative forskrifter, hvori det impliceres, at KNR udøver reklamevirksomhed, skal det bemærkes, at forslaget vil få forrang, jf. lex superior princippet. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov 1 27. Reklamer og programmer, der sponsoreres, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 6. Stk. 4. Ved fastsættelsen af minimum for andelene af egenproduktioner, anden grønlandsk produktion og for de enkelte programtyper ses der bort fra genudsendelser, reklamer og andre uredigerede programmer. 36. KNR s virksomhed finansieres gennem tilskud fra landskassen, reklamer, sponsorerede programmer og indtægter ved øvrig virksomhed. Stk. 2. I radio må KNR kun sende reklamer i blokke af maksimalt 5 minutters varighed og placeret mellem udsendelserne. 2) Radio- og tv-reklamers indhold, jf. 46. Naalakkersuisut kan påtale overtrædelse af reglerne og kan pålægge KNR eller indehaveren af en sendetilladelse at offentliggøre afgørelsen. Naalakkersuisut kan bestemme på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske. 3) Genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Afgørelse om genmæle kan træffes, hvis oplysningerne er egnede til at påføre seere eller lyttere økonomisk skade eller anden væsent- I Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv-virksomhed foretages følgende ændringer: 1. 27 affattes således: 27. Programmer, der sponsoreres, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 6. 2. I 28, stk. 4. udgår:, reklamer 3. I 36, stk. 1, udgår:, reklamer 4. 45, stk. 2, ophæves. Stk. 3, bliver herefter stk. 2. 5. I 50, nr. 2 og 3, udgår:, KNR eller 3
lig skade, og hvis oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom. I sin afgørelse kan Naalakkersuisut pålægge KNR eller indehaveren af en sendetilladelse at udsende et genmæle under nærmere vilkår om genmælets indhold, form og placering. 2 Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2016. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige KNR har budgetteret med reklameindtægter på ca. 3,5 mio. kr. i 2015. KNR har budgetteret med at bruge ca. 0,7 mio. kr. årligt på at realisere reklameindtægten. KNR har i 2014 realiseret reklameindtægter på 2,27 mio. kr. Grunden til den store stigning i forventningen til reklameindtægter skyldes KNR s opkøb af Voice of Greenland og efterfølgende etablering af ungdomsradiostationen KNR Voice, som har været forudsat reklamefinansieret, da den er målrettet et forbrugersegment, der er attraktivt for annoncører. Det kan ikke på nuværende tidspunkt konkluderes, om KNR i 2015 vil kunne realisere det fulde budgetterede beløb for reklameindtægter. Det forekommer imidlertid sandsynligt, at beløbet ikke vil blive større end 3,5 mio. kr., men potentielt mindre. Forslaget vurderes derfor at medføre et indtægtstab for KNR på mellem 2,3 og 2,8 mio. kr. Såfremt KNR ikke i Finanslov 2016 helt eller delvist kompenseres økonomisk i tilskudsbevillingen for nettotabet af indtægter fra reklamer, vil loven have en negativ indvirkning på KNR s programvirksomhed. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget antages at medføre visse økonomiske konsekvenser for navnlig de lokale radio- og tv-stationer, som i tilfælde af forslagets vedtagelse vil være de eneste aktører på radio- og tvområdet, som kan udsende reklamer. Tilsvarende antages det, at en del af de annoncemidler, der i dag anvendes på landsdækkende radio og tv, vil overgå til at blive benyttet i forhold til andre medietyper, herunder skrevne medier. Det er imidlertid ikke muligt på det foreliggende grundlag at fastsætte mere præcise angivelser i forhold til beløbsmæssige størrelser. Det skal samtidig tilføjes, at forslaget også må antages at skabe gunstigere vilkår for en eventuel kommende landsdækkende privat radio- og tv-station. Det må anses for sandsynligt, at omsætningen på det landsdækkende reklamemarked på kort sigt reduceres, da en række landsdækkende annoncører allerede benytter øvrige reklamemedier, og derfor sandsynligvis ikke vil øge deres annoncering i disse medier med en sum svarende til det, der er brugt til annoncering i KNR. KNR s indtægter fra reklamer kan derfor ikke antages fuldt og helt at tilfalde andre medieaktører. 4
Det må anses for sandsynligt, at erhvervslivet vil kunne få sværere ved at kommunikere til alle borgere i landet, da reklamer i KNR s medier, har dækket kommunikation til borgere, der ikke nødvendigvis benytter øvrige lokale eller landsdækkende medier der indeholder reklamer. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Lovforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet og naturen. 6. Konsekvenser for borgerne Såfremt KNR ikke kompenseres for det anslåede indtægtstab, antages forslaget alt andet lige at medføre en reduktion i omfanget og kvaliteten af KNR s servicering af borgerne for så vidt angår radio- og tv-tilbud. Herudover kan det tilføjes, at borgerne undgår den gene, som reklamer i radio og tv kan opfattes som. Det må anses for sandsynligt at en række borgere, der pt. har fået kendskab til nye produkter, prisstrukturer mm. fra erhvervslivet gennem KNRs medier, vil delvist kunne miste deres mulighed for at opnå denne information, såfremt de ikke ændrer deres medieforbrug til at inkludere andre medier, der indeholder reklamer. Det skal samtidig bemærkes, at dele af reklamer i KNR og i øvrigt også i andre medier, grundet de særlige grønlandske markedsforhold, kan bære præg af at være ren forbrugeroplysning snarere end anprisning af et givent produkt. Som konsekvens heraf vil nogle forbrugere, der ikke i væsentligt omfang benytter andre reklamefinansierede medier end KNR, kunne opleve en reduktion i deres indsigt i virksomhedernes produktportefølje, prisstruktur, frister m.m. Den enkelte borger kan dog via internet eller andet selv opsøge denne information 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til Rigsfællesskabet eller for den fortsatte implementering af selvstyret. 8. Høring af myndigheder og organisationer Lovforslaget har i perioden xx. maj 2015 til xx. xxx 2015 været til høring hos de i det følgende angivne høringsparter: Formandens Departement Finansdepartementet Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Departementet for Sundhed Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Råstofdepartementet Kulturministeriet 5
Grønlands Erhverv (GE) SIK KANUKOKA NUSUKA IMAK AK Journalistforbund (Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat (TP)) NPK KNR STTK NTK Ilisimatusarfik Sprogsekretariatet (Oqaasileriffik) KIMIK IPIS ICC Organisation for skabende og udøvende kunstnere (Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu) Katuaq Grønlands Idræt-Forbund (Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat) Elite Sport Greenland inuk Media Film.gl pr.gl Tele Greenland Der var ved høringsfristens udløb modtaget svar fra følgende høringsparter: Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Bestemmelsen er en konsekvens af hovedformålet med lovforslaget, hvorfor reklamer ikke længere skal kunne indgå i KNR s programvirksomhed. Bestemmelsen er ensbetydende med, at det fremover alene vil fremgå af lovens 27, at programmer, der sponsoreres, kan indgå i KNR s programvirksomhed. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensrettelse. Der er således ikke behov for at angive, at reklamer skal fratrækkes i forbindelse med fastsættelse af omfanget af KNR s udsendelser i resultatkontrakten, når der ikke længere vil være reklamer på KNR s sendeflade. 6
Til nr. 3 Der er tale om en ændring af KNR s finansieringsbestemmelse. Ændringen medfører, at KNR s virksomhed fremover alene vil blive finansieret gennem tilskud fra landskassen, sponsorerede programmer og indtægter ved øvrig virksomhed. Til nr. 4 Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen ophæver lovens 45, stk. 2, som regulerer KNR s udsendelse af reklamer på radiosendefladen. Dette skal sammenholdes med forslagets hovedformål om at sikre, at reklamer i det hele udgår af KNR s virksomhed. Til nr. 5 Der er tale om en konsekvensrettelse. Bestemmelsen medfører, at lovens 50 ikke længere omfatter KNR, da KNR efter forslaget ikke udøver reklamevirksomhed. 50 vedrører Naalakkersuisuts afgørelses- og påtalekompetence vedrørende eksempelvis identifikation, placering, sprog og indhold af reklamer. Til 2 Det foreslås, at inatsisartutloven træder i kraft i den 1. januar 2016 i overensstemmelse med finanslovsforliget samt for, at KNR ikke skal opsige eksisterende reklameaftaler indgået for 2015 med mulig bod som følge. 7